Det bliver ikke mere enkelt. Feta og finthakket forårsløg. Mums!
Viser opslag med etiketten opskrift. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten opskrift. Vis alle opslag
tirsdag den 23. april 2013
Simpel salat
søndag den 21. april 2013
Langtidsbagte tomater
Har for første gang lavet langtidsbagte tomater. Jeg gik frem efter Theresa Maria Jessings opskrift i "Livet på Kastaniegården". Og det bliver absolut ikke sidste gang! Vi brugte dem i en varm pastasalat og det var ren succes! Jeg dryssede med lidt rørsukker, flagesalt og peber - og på den ene halvdel var frisk koriander og på den anden frisk timian. Derefter to timer i ovnen ved 100 grader.
Til sommer når vi kan høste egne tomater, skal der helt sikkert laves nogle flere langtidsbagte tomater, der kan blive henkogt.
tirsdag den 26. februar 2013
Farmors dragende citronmåne
Eller "Kagen der aldrig tørrer ud".
Denne skønne citronkage kan virkelig anbefales!
Det er min farmors opskrift, og har mange år på bagen - måske netop derfor er det meget enkel at lave.
Du skal bruge:
250 g. smør
350 g. sukker
Ca. 325 g. hvedemel
1,5 tsk. bagepulver
4 æg
1,1 dl. mælk
Fintrevet skal af to økologiske citroner
Derudover ca. 115 g. flormelis og saften fra den ene citron
Sådan gør du:
Tænd ovnen på 200 grader, alm. ovn. Smør en lille bradepande eller to springforme. Rør smør og sukker sammen. Pisk æggene i og tilsæt den revne citronskal. Si mel og bagepulver i og vend det i dejen. Tilføj mælken og hæld dejen i formen. Bages i ca. 35 min. til den er gylden.
Rør glasuren af citronsaft og flormelis. Når kagen er bagt, stikkes lidt huller i den og glasuren fordeles.
Indbydende gul og fristende at sætte tænderne i.
Etiketter:
dessert,
hjemmelavet,
kage,
opskrift
søndag den 17. februar 2013
Lækre koldthævede boller
Hvem elsker ikke lune boller om morgenen?
Herhjemme har vi tit denne koldthævede dej stående i køleskabet:
1 l. koldt vand
1/4 pakke gær
2 spsk. groft salt
2 spsk. honning
500 g. havregryn
750 g. hvedemel
Vand, gær, salt og honning røres sammen, hvorefter havregrynene røres i og tilsidst hvedemelet.
Nogle gange bytter vi havregrynene ud med grahamsmel, rugmel eller andet.
Og her, det færdige resultat:
Herhjemme har vi tit denne koldthævede dej stående i køleskabet:
1 l. koldt vand
1/4 pakke gær
2 spsk. groft salt
2 spsk. honning
500 g. havregryn
750 g. hvedemel
Vand, gær, salt og honning røres sammen, hvorefter havregrynene røres i og tilsidst hvedemelet.
Nogle gange bytter vi havregrynene ud med grahamsmel, rugmel eller andet.
Og her, det færdige resultat:
torsdag den 27. oktober 2011
Eftermiddagshygge
Nogle gange trænger man bare til lidt ekstra hygge, som fx min mand, der i går bare havde behov for at blive nusset om. Så det blev til lidt lækkerier om eftermiddagen:
Appelsinguf (flødeskum vendt med små appelsinstykker og knuste makroner) og kold kakao. Dertil levende lys og "Peters baby" på dvd'en.
Skøn hverdagshygge!
Abonner på:
Opslag (Atom)