Allerede da jeg var færdig med sengesæt til Andrea, klippede jeg de første 2 stykker stof til sengeranden.
Sengeranden har vi fået sammen med en tremmeseng af min kusine og fætter. Altså de har ikke børn sammen, vel, men 4 i alt, og de har alle 4 ligget i sengen, men deres reder var fulde, så vi måtte få den. Så dejlig og flot en gave.
Jeg blev i Stof og stil helt forelsket i stoffet og heldigvis for det. Ellers havde jeg nok været træt af det nu! Projekt sengerand har nemlig været sådan et projekt, som har været sidst i køen og er blevet hevet frem og puttet væk mange gange.
Når et projekt i syværelset har været afsluttet, er der blevet kastet et blik på sengeranden. Så vågnede Andrea, og væk med projektet igen.
Når det går sådan, sker der ofte fejl...
Forleden dag kom sengeranden nemlig frem igen. Andrea vokser jo og kan ikke blive ved med at drømme dejlige drømme i den lille seng. Inden længe må vi skifte til tremmesengen. Og så skal sengeranden jo være klar :)
Jeg skulle så lige orientere mig om, hvor langt jeg var, hvilke længder stof, der var tilbage, og hvordan projektet kan gå op.
Klip - klip - klip - ups... Der skulle kun have været klippet i den ene ende! Så jeg måtte sy sammen igen, og heldigvis kan stoffet nå til enden.
Jeg spekulerede lige i et par timer, om jeg kunne leve med en sammensyning, eller om det kostede et nyt stykke stof. For en gangs skyld valgte jeg det første.
Jeg nåede dog også lige at brænde mig på pæreren på symaskinen!
Så selvom man er uddannet inden for håndarbejsfeltet, kan man altså godt både klippe forkert OG komme til skade med symaskinen. Endda på samme dag :) Men heller komme til skade på pæren og ikke på nålen!
Nu ligger sengeranden og venter hjemme.
Mandag var jeg til spisning for hjælperne i sommerskolen.
Det var meget hyggeligt, og ihh som vi fik grinet :)
Jeg har næsten fået afsluttet min nålepude
Og så er jeg kommet tilbage til SAGEN:
Andrea stortrives og er altid tilpas og storsmilende.
Og til fans af Wolf - også lige en hilsen :)
