På fly-turen til Kreta sad jeg og hæklede hjerter, der skulle bruges til kattelegetøj....(en gave til kattepensionen, hvor mine katte bliver passet med stor omsorg.) Jeg havde nemlig brug for at blive distraheret i flyet....grunden hertil kan du læse til sidst i indlægget.
Opskriften på de hæklede hjerter finder du her.
Jeg har hæklet i luksus-garn ;D; nemlig Lama uld.
- det grønne hjerte er hæklet i uldgarn fra Panduro Hobby i Vejle
|
de hæklede hjerter og bolden blev fyldt ud med fyldevat og catnip |
Original-opskriften er en hjerteranke, men jeg syede dem bare sammen to og to. Og jeg prøvede også at hækle i halvstangmasker i stedet for fastmasker.....det kan godt lade sig gøre og hjertet bliver blot lidt længere.
Og grunden til at jeg havde brug for at blive distraheret, er en grund jeg har holdt lidt for mig selv. Jeg er IKKE bange for at flyve, men har i den seneste tid kæmpet med panik-angst......efter
skanner-episoden.
At skulle sidde klemt i et fly føltes vildt uoverskueligt og jeg havde det ekstremt stramt med det. Først var jeg lidt flov over at føle sådan, men jo mere jeg holder det inde i mig selv, jo værre bliver det. I skrivende stund, er panik-angsten ikke så dominerende og jeg kan bedre styre det.
For mange år siden sad jeg fast i et biluheld....kom selv ud af bilen, men har ingen anelse om hvordan....bilen lå på hovedet og umiddelbart er jeg kravlet ud af bagruden, men huske det, kan jeg ikke. I tiden efter uheldet led jeg af seriøst panikangst, men gik hos en psykolog og fik bearbejdet det og dét at skulle forholde sig til et liv med flere kroniske smerter. Psykologen advarede mig om, at jeg en dag kunne få et tilbagefald.....der kunne udløses af en mindre episode. Og det skete så den dag i skanneren. Heldigvis sidder jeg jo ikke i det følelsesmæssige kaos, som efter trafik-uheldet og jeg føler mig stærk nok til at kunne klare denne situation. Og jeg føler mig heller ikke som et følelsesmæssigt skvat...skulle dog lige ha' det bekræftet af min læge ;D.
Overvejede seriøst at slette denne sidste del af indlægget, men har bestemt, at jeg ikke vil skjule det eller være flov. Angler bestemt ikke efter medlidenhed....ville blot skrive om det, for det er en skidt ting at gå med selv.........man kan nemt føle sig flov og mindre værd i de situationer, hvor kroppen og hjernen er helt ude af kontrol og angsten er totalt lammende. Og jeg er da noget værd, selvom jeg lige nu bearbejder et lille bump på livets vej.