Nogle skoler er startet,
men først i morgen skal sønnen starte på efterskole.
Vi pakker og forbereder som vanvittige....eller det vil sige sønnen har travlt med at hænge ud med alle vennerne og jeg vasker tøj, farver sengetæppe og broderer navn på håndklæderne.
Indimellem ser vi da drengen og da snakken kom til penalhuset, ville han meget gerne, hvis jeg ville sy et penalhus af hans gamle softshell....magen til den jeg syede til opbevaring af farveblyanterne.
Heldigvis fandt jeg endnu en softshell jakke i skabet....pyh godt at vi ikke har været alt for effektive med opdatering af jakkerne ;D
Softshell og jeg bliver nu aldrig gode venner, men drengen er super-glad for at, jeg ville sy et penalhus til ham.
Det er godt at ha' travlt, for så tænker jeg jo ikke så meget over, at der ikke er mange timer til, at drengen skal afleveres på efterskole.