Det begynder at ligne noget i mit hvide skygge hjørne, bøgehækkene er dog stadig lidt tyndbenede, så jeg glæder mig til de bliver tætte og fyldige.
Indtil videre er der Hortensiaen Anna-Belle, næsten hvid stjerneskærm (lysrosa), Hostaer med hvidbrogede blade, hjerteblomst, porcelænsblomst, Trollius "Alabaster", som godt nok er lysegul, (men jeg er bange for der er for tørt og solrigt i mit gule bed), hvid storkenæb, hvid syren "Moskow Beauty og Cenolophium denudatum og klatrehortensia.
Til næste år er der forhåbentlig også hvide digitalis, hvide duftende akelejer, hvid høstanemone og de andre hvide jeg købte frø af i foråret. Forhåbentlig får jeg plads til dem :0)
Og de lyser flot op i aftenskumringen
Ha´en god aften allesammen.