Jeg vil vise jer et sengetæppe, min mor og min søster har syet i fællesskab af gamle tekstiler, et hæklet sengetæppe, et par duge og et dynebetræk. Alt sammen noget som har været i brug i familien tilbage i tiden. Råhvidt hørstof er det eneste, som er nyindkøbt.
Teknikken er japansk foldeteknik, og når man bruger denne teknik, er tæppet quiltet på begge sider, og det er ikke så tungt, som almindelige quilts.
Jeg er sikker på at yngstesønnen og hans kæreste bliver meget glade for dette flotte håndarbejde, som ovenikøbet fortæller en historie

Mine perlepulsvarmere er blevet færdige og sjældent har jeg følt sådan en varme i kroppen. Jeg har haft dem på hele dagen, hvor en råkold vind blæste - dejligt. Jeg kunne sagtens overtales til at strikke mere perlestrik, jeg synes faktisk at det er sjovt.