Viser opslag med etiketten Kærlighed. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Kærlighed. Vis alle opslag

fredag den 30. juni 2017

DMI varsel!! Regn, regn, regn

Min familie ❤️ Haft den skønneste dag på Kröller Müller Museum, virkelig et besøg værd for alle aldre. Vi har set den største samling af Van Gogh og gået på trappen "Stairways to heaven" 💪🏼 #krüllermüllermuseum


Men lad os danse!!

Lad os værdsætte alt det livet virkelig handler om. Lad os elske hinanden, kramme hinanden og danse sammen i regnen.

En gammel gymnastik veninde skrev på facebook den anden aften:

"Er det ikke bare for sjovt, hvordan vi danskere brokker os over det danske sommervejr, når der er regn, overskyet og blæst. Hvad forventer vi....altså det er jo sådan det danske vejr er indimellem, så hvordan kan vi år efter år efter år synge den samme klagesang.....det er da skørt istedet for bare at tage gummistøvler på og gå ud at danse i regnen, som børnene gør, - hvis de får lov....
For seks uger siden var jeg igennem en hjerneoperation for at få fjernet en tumor der blev ved med at vokse.
Da der siver væske ud fra såret fik jeg i går at vide, at der var risiko for, at det var fordi kraniet ikke var vokset ordentligt sammen, og at de i så fald var nød til at åbne op igen og sætte en midlertidig plade ind til forstærkning.
Altså en ommer pga at strålingen, jeg fik i januar gjorde det svært at hele.....men men men i dag blev jeg undersøgt, og det viser sig at noget af den tråd der var syet med og skulle gå i opløsning, ikke var blevet opløst og formentlig er det bare dem der laver balladen......


Det er gråvejr i dag og udsigt til regn, men det er da fuldstændig ligemeget, fuldstændig ligemeget! for hovedsagen er, at jeg kan komme ud....at jeg ikke igen skal igennem en operation der er hård for krop og psyke og ligge på et hospital med efterfølgende optræning og begrænset kunnen!
Hovedsagen er, at jeg bare kan komme ud og mærke friheden og livet sammen med andre i den danske sommer.


Frihed er, at kunne gøre det jeg elsker, og grine og sludrer med dem jeg elsker. Frihed til at mobilisere det fysiske og psykiske overskud der betyder, at jeg igen kan overkomme det min sygdom byder mig og jeg en dag kan bryde statistikken for modermærkekræftpatienter og kalde mig kræftfri.

Så undskyld mig, men regn eller bæst - så burde vi gøre hver dag til en fest!"

-

Tror bare jeg lader den stå lidt....

og kære alle, dans for satan, nyd livet, kys hinanden og kram lidt ekstra!

Rigtig god sommer



 

onsdag den 11. december 2013

Nu var det min tur

 
I så mange år som jeg kan huske tilbage har min dejlige mormor fyldt den ene kagedåse
efter den anden. Hun bagte konstant og havde altid en kringle eller to i fryseren.
 
Min mormor er født i 1928, ud af en stor søskendeflok, hun har arbejdet alle dage,
tjent på gårde, lavet mad til fester, arbejdet på et børnehjem og aldrig klaget.
 
Men min mormor bliver gammel nu. Hun har fået konstanteret alzheimers
og hukommelsen svigter mere og mere. Hun kan ikke længere huske, hvordan hun starter
sin vaskemaskine, og nogen dage kan hun ikke finde sit soveværelse.

Det er hårdt, men heldigvis har vi hende tæt på og alle børnene elsker at besøge hende.

Min mormor har altid stået både mig om min storebror meget nær.
Hun har altid været der for os. Jeg har gjort hende til oldemor 3 gange og tænker,
at jeg faktisk er enormt heldig stadig at have hende i mit liv.

Hun festede med til mit bryllup, så mig blive fulgt op af kirkegulvet af min dejlige far,
og var vidne til at jeg blev gift med den dejligste mand.
Det var ligeså vigtigt for hende, som det var for mig.

Den anden dag kørte Emil og mig op til hende og bagte brunkager.
Hele hendes lille hjem duftede dejligt af jul, og vi nød at være sammen i det lille køkken.

Nu var det min tur til at fylde hendes kagedåse.

Glædelig jul til Jer alle.
 

fredag den 7. juni 2013

Min store dreng, min kærlighed

 
Kan I se det i hans øjne??

Han er min dreng
Pigernes ven
Alle´s gode kammerat
Storebror med stort S
Mormors lille lækkermås
Min nussetrold

Victor jeg elsker dig af hele mit hjerte



Jeg har tidligere lavet indlæg om min dejlige storebror

Billedet her kan godt tåle one more minute of fame

Kan I også se, at både Victor og Emil ligner min storebror Palle,
eller onkel Palle - andet hedder han ikke hos os.

søndag den 4. november 2012

Et øjeblik


Egentlig ikke særlig tit jeg er foran linsen..
 
Egentlig heller ikke særlig tit, at Emil gider sidde stille og bare hygge,
men Emil har fået en ny ven - Postmand Per(!)


Faktisk ret hygsomt bare at sidde..

 
Men mor blev alligevel lidt for meget...

søndag den 17. juni 2012

Betingelsesløs kærlighed!


Anna har været på spil - jeg er slet ikke i tvivl!

Et fingertegnet smukt hjerte plantet lige midt på spejlet....

Det må være kommet lige fra hjertet....

Ville løbe ud og give hende et stort knus da jeg opdagede det,
men øv-bøv må gemme knuset helt til onsdag eftermiddag.......!

fredag den 4. maj 2012

Legehus #1

Vi har jo købt et brugt legehus, som skal shines op.

Nu er pladsen i haven ryddet og nye fliser er blevet lagt. Klar, parat..

Nu skal legehuset males og gøres hyggeligt.

Men spørger man Emil, er han ganske godt tilfreds som det er...

Dette indlæg er inspireret af Ulla, som engang i februar "pralede" af lille Alfred.
Hendes beskrivelse af kærligheden til sine børn ramte mig, og ja, da jeg sad og kiggede billederne igennem af Emil i legehuset, tænkte jeg "fuck hvor er han da bare mega lækker"!!

(billedspam af mit mindste barn - sorry)

Elsker den drengs mimik








Emil vokser og vokser og bliver mere og mere selvstændig.
Min lille mindste lækkermås!

mandag den 2. april 2012

For evigt



Når man elsker hinanden er for evigt for kort tid!



Ja jeg ved det godt, citatet er ved at være temmelig slidt, men det siger bare det hele!

Sad til frokost sammen med kollegaerne i dag, da byens blomsterdame træder ind af døren
 og siger, her er blomster til Libbie....

Endnu engang tog min mand fusen på mig (jeg kan nemlig godt li´ at have styr på det hele)

Vi har bryllupsdag i dag - 1 års, det er stort!

Kærligheden er ikke blevet mindre (ej det lyder pladder-romantisk I know), men jeg er nød til at være ærlig. Vi har jo mødt hinanden "sent" i livet og mig med 2 børn i rygsækken, så finder man hurtigt ud af, om det skal være eller ikke skal være. Og det ER og det BLIVER!

Rigtig god mandag aften til Jer alle, jeg har smidt mørbrad bøfferne på panden...