tirsdag den 29. juli 2014

Lathyrus

Lige nu blomstrer mine yndige Lathyrus rigtig fint, så jeg måtte lige have nogle ind i en lille vase. Disse blev købt i Bilka og er frø fra Claus Dalby serien.


God dag!

søndag den 27. juli 2014

Det var så den ferie .....................!

Ja, 14 dages ferie blev det til i denne omgang, men hvor har det været vidunderligt - ferie ved Mosel med utrolig varmt vejr og en uge herhjemme med varme, varme og sol. - Men vi trænger nu efterhånden til regn!

Den sidste uge er blevet tilbragt med at slappe heeelt af, da der har været for varmt til at lave ret meget i have og hus.

Her kommer lige et feriefoto, der siger alt om afslapningen, synes jeg:


God søndag!

tirsdag den 22. juli 2014

Lidt af hvert

Efter en uges dejlig ferie i Tyskland, nærmere bestemt Traben-Trarbach ved den smukke Mosel flod, er vi nu tilbage i DK.

Smuk natur, godt vejr, venlige mennesker, rigelig og solid tysk mad (store portioner) og god Riesling hvidvin, dyrket af hr. og fru hotelejer selv. - Og med vinsmagning i vinkælderen under hotellet. - Skønt - og sjovt!



Dette var udsigten fra restauranten, hvor vi spiste morgenmad og aftensmad - smukke vinmarker op ad skråninger.


Vandretur op gennem skoven og med udsigt over den skønne Mosel flod.



Vi var også på kræmmermarked i nærheden af Bonn, og jeg var så heldig at finde en Bjørn Wiinblad platte fra Rosenthal til 5 Euro. Det var da vist et godt køb, og under alle omstændigheder er den smuk, synes jeg. Har aldrig set Bjørn Wiinblad i disse sarte farver.



Nu er vi hjemme igen, og også her er vejret dejligt. - Og i drivhuset står alt godt til. Her til morgen har jeg været ude at hente tomater og agurk.


Heldigvis har vi stadig ferie, og den skal nydes herhjemme.

Hav en god dag!

fredag den 11. juli 2014

Hvidløgspurløg

En skøn, skøn sommermorgen - og morgenkaffe i drivhuset.

Jeg opdagede, at min hvidløgspurløg er kommet i blomst. Faktisk en meget yndig blomst, synes jeg.


Hav en dejlig dag!

mandag den 7. juli 2014

Stokroser

Højsommer og stokroserroser! - Så bliver det ikke meget bedre.

Vores stokroser står vældig fint i år. Jeg har lige været ude og fotografere dem her til aften:






God mandag aften!

søndag den 6. juli 2014

Snapshots fra søndag morgen

Dejlig søndag morgen, hvor jeg gik lidt rundt i haven, efter at have drukket en kop morgenkaffe i drivhuset.

Her er et par fotos fra haven:

Hortensiaerne stortrives - men kun fordi jeg vander dem, tror jeg.



Også rosen Lady of Shalott er blevet vandet, og blomstrer nu så fint, at jeg kan tage nogle grene ind i en vase.








lørdag den 5. juli 2014

Morgenkaffe med blomster


Alting blomstrer i øjeblikket - også min nye Royal Copenhagen kop, som jeg har foræret mig selv. Jeg synes, den er så smuk, og morgenkaffen blev nydt ekstra meget her til morgen :-)

God weekend!