Alle sider af bloggen

Viser opslag med etiketten Krea projekter. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Krea projekter. Vis alle opslag

24. aug. 2012

Workshop-forberedelser

Jeg skal på Anne Nowak workshop i morgen. Og jeg skal have noget med, som skal trykkes på tekstil. Jeg var helt blank i går, da jeg begyndte at tænke i motiv. Selvfølgelig starter jeg også næsten dagen inden og har max stress over manglende inspiration og havde derudover tekniske problemer med printer. Men nåede frem til denne tegning, som tager udgangspunkt i noget papir-collage, jeg lavede engang i foråret.
Jeg ved ikke helt, om det er fedt, men har købt ind til at trykke på børnetøj, så det er nok meget passende.
Glæder mig i hvert fald helt vildt til at se, hvad dagen i morgen bringer!
Mia

22. aug. 2012

Low-tech smart phone

Mine børn ELSKER mobiler. Mest min mobil, som de spiller spil på, men også legetøjsmobiler - gerne BR-pink prinsesse mobiler med dårlig lyd (som utrolig hurtigt går i stykker).
Min kæreste er så heldig, at han har sit eget træværksted, så jeg bestilte tre stykker krydsfinér i str. 5x10 cm og ca. 2 cm tykke.
Og det er der altså kommet 3 styks smart-phones ud af!
Altså nogle rimelig low-tech smart-phones, men de er customized med navn og ynglings apps. Som en kitty-app, en løve-app og en is-app. Og selvfølgelig facebook, noget analogt ur, tænd og sluk knap og et neon kamera bagpå.
Og det kan godt være, at de ikke kan sige en lyd eller har "rigtige" knapper, men de er sindssyg populære.








6. aug. 2012

Simpelt

...men funktionelt. Simple (tand)krus fra excel og sprittusch. Så tror jeg vist nok der er nogen der er færdig med at bruge min tandbørste. Tak.

4. aug. 2012

Perler

Jeg har holdt lang ferie fra bloggen. Og været fuldstændig uden for internet rækkevidde og med én kanal på tv'et. Skøn ro!
I mens har jeg eksperimenteret med perler. Altså mini Hama. Resultatet er blevet rigtig fint. Lige en syslen som passer til mit langsomme sommer tempo.
Mia

3. apr. 2012

Hemmeligt projekt afsløring

...og lidt et antiklimaks.
For den er ikke blevet heeelt som jeg havde håbet, for jeg er åbenbart et meget utålmodigt menneske. Og dermed er det ikke de mest lige kanter og skarpeste hjørner der præger billedet. Men idéen er skide god!
Denne her bondegård er en gammel og meget slidt én fra Hukit (du ved, den klassiske med rødt tag) som jeg har shinet op med retro-cowboy tapet og orange maling. Jeg mangler stadig at lakere den, og så kommer den op på børneværelset.
Jeg tror jeg skal øve mig lidt mere, så den bliver ikke den sidste RETRO FARM fra min hånd.
Og den her kommer da helt sikkert til at pynte! Selvom den ikke er helt i skabet.






1. apr. 2012

Barbie-garderobe

Ella's søde moster har kreeret en drøm af en indflytningsgave til hemsen: En hjemmelavet Barbie garderobe med tapet og bøjlestang og hjemmelavede bøjler. Den er SKØN!
Hvis man vi kopiere idéen, så er det en skotøjsæske på højkant beklædt med forskelligt tapet. En pind er brugt til bøjlestang og æsken er desuden pyntet med en bølget bort foran, og smarte æsker til Barbie's accessories på toppen. Så er det vist bare at gribe lim pistolen, og komme i gang!
Ella er vildt glad for garderoben, der bliver arrangeret og gjort ved og rykket rundt og hængt op. Super, super smart idé, og helt fantastisk god gave til en 4½ årig.
(i øvrigt er det altså skønt at se sin datter lege med ens egen gamle ynglings Barbie og tøj. Behøver jeg sige mere end Benetton-Barbie fra start 90'er?)







29. mar. 2012

Endnu mere perle-nøglesnor

Så blev jeg færdig med min nøglesnor, eller jeg blev færdig tirsdag aften. Lige inden jeg lagde mig syg med noget seriøs maveonde. Giver ingen detaljer, men har sjældent haft det SÅ skidt...
Den her nøglesnor bliver til mine arbejdsnøgler. Nu er jeg jo nødt til at lave én til mine hjemmenøgler også.
Og måske en ekstra én til somebody special:-)
God torsdag herfra. Jeg er stadig rimelig sløj og derfor hjemme, men kan da stå oprejst i dag. Fremgang!

27. mar. 2012

Mere perle-nøglesnor

Jeg er helt bidt af perlesyede nøglesnore! I går viste jeg den ene jeg er igang med. Her er den anden, som er i striber i alverdens farver-eller bare i alle resterne af Hama perler, jeg har kunne opdrive. Smukt ikke? Glæder mig til at vise det færdig resultat.

26. mar. 2012

Perle-nøglesnor

Jeg så en utrolig smart mor på legeplads i weekenden. Hun havde, udover 4 små piger, hvoraf to var tvillinger (respekt!) også en mega fed nøglesnor i perle-syning (mon det hedder det?).
Jeg har før lavet syede perle-armbånd, og også en lille DIY er det også blevet til.
Men en nøglesnor, det er jo bare et meget langt armbånd. Og det så simpelthen så fedt ud! (jeg fik helt seriøst kriller i maven af krea-glæde)
Så jeg er gået i krig. I stedet for elastiksnor bruger jeg to tråde kraftig neon sytråd. Men jeg forsøgte mig også lige på arbejdet med ét med almindelig bomuldsgarn, og det fungerede faktisk bedre, og virker mere holdbart.Jeg bruger helt almindelige Hama midi perler, skiftevis farver og selvlysende, men man kan jo også lave det med mini perler.

(se i øvrigt lige bort fra mønster-fejlen på første pink trekant ude til venstre. Jeg skulle lige huske, hvordan det var... og jeg piller det op til sidst.)

Er det ikke bare årets bedste bud på en hjemmelavet krea nøglesnor? Jeg må sy videre...



11. mar. 2012

Klippe klister

Jeg er gået helt bananas i klippe-klister. Bitte små trekanter kombineret på forskellige måder giver vidt forskellige udtryk. Jeg er stadig forelsket i hippie cirkler. Og nu også patchwork æsker.

10. mar. 2012

Hemmeligt projekt #3

Jeg søsatte et hemmeligt projekt for nogle uger siden. Siden er jeg gået lidt i stå, men nu skal det gøres færdig. Her er nogle sneak peaks. Så får I lov til at gætte lidt.
Jeg har endnu ikke afgjort om det endelige produkt skal være til os selv eller til salg.

Hvad tror du det er?
God lørdag herfra. Mia

4. mar. 2012

F for (børne)fødsesdagsgaver

Hvorfor har jeg ikke en limpistol?! Og hvordan har jeg klaret mig uden de sidste 29 år? Det var spørgsmål, som jeg stillede mig selv i morges kl. ca. 6.30, da Ella og jeg gik i gang med et krea-fødselsdagsprojekt: perleplader på hårspænder til Ella's ven fra børnehaven, som inviterede til fødselsdag i dag.
Det er jo så utrolig heldigt, at vores underboer står lige så tidligt op som os (næsten), og også lå inde med en lim-pistol, og i øvrigt lige gad komme op med den, der ved 7 tiden. Flinke folk.
Vi fik perlet, strøget, limet og klistret og kreeret en virkelig fin gave til en sød pige.






Og indpakning er jo som bekendt alt...

1. mar. 2012

Hippie cirkel 2

Det her er seriøst noget af det mest afstressende at lave. Der er noget virkeligt meditativt over systematikken med cirkler og små trekanter.
Og så synes jeg altså også, at det bliver ret så fint!

28. feb. 2012

Et hemmeligt projekt 2

Spændningen vil ingen ende tage! Mit hemmelige projekt tager en orange drejning én af de nærmeste dage. Faktisk en Flügger Retro Orange drejning.
Det bliver smukt!

27. feb. 2012

Et hemmeligt projekt


Jeg er typen, som virkelig kan begejstres over egne idéer (i øvrigt en egenskab jeg er glad for!). Jeg får faktisk helt ondt i maven af begejstring, når jeg har fundet på noget godt, og jeg bliver faktisk også tit så begejstret, at jeg er nødt til at SMSe min søster (på alle tider af døgnet) med krea-projekt idéer. Bare for at komme ud med det.

Og sådan var det idag. Faktisk midt på mit arbejde fik jeg en god idé. Jeg har længe tænkt på noget i dén retning, men den færdige plan dumpede ligesom bare ned i mit hoved, mens jeg stod der på job. Med forklæde på og byggede Rådhustårnet i mælkekartoner. Med 22 børnehavebørn.

Men den her idé, den er simpelthen for god til at dele med blogland...
Sorry. I må vente, til jeg er færdig.

Men jeg lover, det skal nok blive godt.

PS. Jeg kan godt afsløre, at der skal bruges tapet. Og klister. Og nok også en handyman med en skruetrækker. Og det kræver stensikkert en tur i Flügger.

Total krea-clifhanger!!!

16. feb. 2012

Flere hæklede kugler

Jeg hækler og hækler bitte små kugler. Jeg har opfundet min egen metode, men du kan se en vejledning her.
Det tager ca. 5 min at lave én, så det er noget man godt liiige kan klare i pausen på arbejdet eller mens ungerne ser film.
Jeg har ikke helt afgjort, hvad de skal bruges til, men nu har jeg lavet nogle om til hårelastikker til Ella. Og måske også til mig. Eller bare til gave.
Jeg mangler stadig at finde de der hårspænder, man kan købe med et "hul" i, hvor man kan sy kuglerne fast.
Nogen som helt tilfældigvis ved, hvor man kan finde disse hårspænder?



8. jan. 2012

Børnefødselsdag

Anton og Axel blev to år mellem jul og nytår - et lidt irriterende tidspunkt, når man nu gerne vil holde noget i børnehaven også. Mit energi niveau var altså ikke til kagemand mandag d. 2. januar, så derfor blev det til pølsehorn (og "gulerodshorn" til vegetar-børnene, for dem var der tre af) d. 4. januar i stedet. Jeg prøvede at pimpe det hele med orange Barbapapa-flag med navn, Barbapapa-tallerkener og højt humør.
Og afleverede således en fødselsdags-pølsehorns-fest-pakke i institutionen. Og fik to meget glade drenge med hjem om eftermiddagen, som sang Hurra! for hinanden. Skønt!



4. jan. 2012

Hama-perler på ledning



Jeg så det her smarte trick over hos Søhesten. Hama-perler på ledning! Så pimper man da lige sine høretelefoner.
Og hvordan kom perlerne dog på ledningen, tænker du. Jo, man skærer perlen over med en hobbykniv, åbner perlen lidt og klemmer ledningen ind. Simpelt, en smule tidskrævende men skide smart!

24. dec. 2011

Børnegaver


Ella var med sin far på arbejde her den sidste arbejdsdag inden jul. Og det er jo heldigt, at faren har et træværksted, hvor man kan hygge sig hele dagen. Her kan man bl.a. lave mosaik hjerter og male én af fars fine giraffer. Måske som julegaver til familien, hvem ved...! Det vil nok vise sig i aften.

God jul fra Nørrebro.
Kh. MiA

22. dec. 2011

Endnu flere julekort



Kører stadig Mumi-julekortstilen. Krydret med lidt Barbapapa. Håber de bringer glæde, dér hvor de ender.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...