Sidder egentlig og hækler en kage, men måtte altså lige lave en afstikker i form af et lille græskar, her i anledning af Halloween. Egentlig er jeg ikke meget til Halloween, men vi var inde i Tivoli og se 100.000 græskar, og det var altså rigtig, rigtig fint. Så måske jeg overgiver mig. I hvert fald til idéen med efterårspynt.
Jeg er ingen ørn til at videregive hjemmelavede hækle opskrifter, men hvis du vil lave den samme så starter du med en cirkel. Lad være med at hækle en perfekt kugle, men gør den lidt bredere
19. okt. 2012
18. okt. 2012
Anemonevej
Vi er taget op i sommerhuset, som ligger på vejen med det skønne navn Anemonevej.
Jeg har sy projekter med i tasken, og de ligger, og venter på en rolig aften med sovende børn. Indtil det bliver tid til at finde symaskinen frem (i øvrigt min mors gamle brun/orange Singer, som jeg lærte at sy på som barn) ligger stoffet og pynter på bænken. Trykket lavede jeg på workshop hos Anne Nowak, og det er "hønsestrik på tryk". Motiverne er dels fra den gamle klassiker "Hønsestrik" af Kirsten Hofstätter (staves det mon sådan?), dels selvopfundne. Den opmærksomme læser kan se at Anemonevej går igen i trykket. Og det er jo heldigt, det er sådan et pænt vejnavn, når nu det er kommet på tryk.
Hej fra mig på Anemonevej!
Jeg har sy projekter med i tasken, og de ligger, og venter på en rolig aften med sovende børn. Indtil det bliver tid til at finde symaskinen frem (i øvrigt min mors gamle brun/orange Singer, som jeg lærte at sy på som barn) ligger stoffet og pynter på bænken. Trykket lavede jeg på workshop hos Anne Nowak, og det er "hønsestrik på tryk". Motiverne er dels fra den gamle klassiker "Hønsestrik" af Kirsten Hofstätter (staves det mon sådan?), dels selvopfundne. Den opmærksomme læser kan se at Anemonevej går igen i trykket. Og det er jo heldigt, det er sådan et pænt vejnavn, når nu det er kommet på tryk.
Hej fra mig på Anemonevej!
16. okt. 2012
Efterårsferie
Øjebliksbilleder fra en efterårsferiedag.
Vi holder efterårsferie. Og det er min første rigtige efterårsferie, siden jeg selv gik i skole.
Det er bare mig og ungerne, der har fri, og det er simpelthen SÅ fedt. Tror måske, det er den bedste ferie i året (efter sommerferien), og det bliver ikke sidste gang, vi holder den.
Programmet har været overskuelige. Lidt gæster, lidt hygge, lidt Ramasjang, lidt biograf med farmor, lidt Tivoli med mormor og i dag legepladsen i Baldersgade - bare os fire.
I morgen kører vi i sommerhus med faren. Jeg har pakket noget så sjældent som SY projekter! Juhu. Og skal selvfølgelig hækle på give-away kagen.
Holder I efterårsferie?
Mia
15. okt. 2012
Vinder
Jeg har lovet at trække en vinder fra min sommer give-away, som har kørt siden maj måned (!).
Vi er nu over de 120 læsere, som var målet, og i sidste weekend lovede jeg at trække en vinder.
Med hjælp fra www.random.org blev det kommentar nr. 14, som vandt. Og det er denne dame her. Så hun må lige sende en kommentar min vej, så jeg kan få sendt kagen af sted til den rette adresse.
(Den mangler i øvrigt det sidste touch, så den bliver ikke sendt i morgen...)
Tusinde tak for deltagelse!
Mia
7. okt. 2012
Jeg kom( faktisk helt tilfældigt) til at finde mig selv på pinterest. Det er altså lidt sjovt! Kig her og se noget Hama-sjov fra min hånd. Blev faktisk selv lidt inspireret, og kan vist godt begynde at tænke i julekort og perle syning igen (julegaverne skal jo også laves.)
6. okt. 2012
Tiden går...
...klokken slår. Og jeg er virkelig ikke den mest produktive blogger pt.
Hverdagen har virkelig bidt sig fast her efter sommer-og det er allerede OKTOBER! Hvad sker der lige for dét?
Men her er jeg. Med et billede, som meget godt rammer fokus. Mine skønne (og selvsagt tidskrævende) børn, hhv. Anton, Ella og Axel. Ikke at vi fodrer ænder i al den tid mor IKKE blogger i, men vi bruger meget tid sammen - og sådan skulle det jo også helst være.
Og så er jeg bare mega træt når ungerne sover, så der er ikke meget aften til at være kreativ/blogger i.
Men jeg slår et slag for at komme tilbage:-)
Jeg har nu lukke for tilmeldinger til give-awayen. Vi er jo over 120 faste læsere, faktisk 125 hvilket jo er ret STORT! Tusinde tak til alle. Jeg trækker en vinder i løbet af ugen, og hækler desuden på livet løs, for præmien er slet ikke klar. Jeg håber, den bliver værd at vente på.
Nu vil jeg udnytte at ungerne (og kæresten) sover. Og så vil jeg hive min gamle symiskine ud og støve den lidt af. Har lovet mindste niecen et par nederdele, da damen ikke vil gå med andet.
Hav en herlig aften.
Kram fra Nørrebro.
Mia
Abonner på:
Opslag (Atom)