Her i weekenden var vi på Møn med hele min familie. Det var første gang jeg besøgte øen, der blæste mig omkuld med den skønhed. Det er en ubeskrivelig smuk ø.
Stranden ved klinten er desværre lukket på grund af risiko for stenskred, så jeg så den kun fra oven.
Der er langt fra Brønderslev til Møn. Man kan næsten ikke køre længere og stadig være indenfor Danmarks grænser.
Jeg brugte tiden på at strikke på en barselsgave.
Jeg synes den ser lidt lille ud, men den passer på målene. Det er vist bare for lang tid siden, jeg har haft en nyfødt i armene..
I tordags måtte jeg sygemelde mig med stresssymptomer. Jeg er trist, har hovedpine og periodevis tunnelsyn, kvalme og ondt i maven. Det er slet ikke sjovt. Efter jeg har kastet håndklædet i ringen, har jeg faktisk fået det værre. Det er som om, at jeg har fjernet låget, der har holdt symptomerne nede.
Heldigvis har jeg en fantastisk mand, der giver mig mulighed for at jeg kan trække mig ind i mig selv, når jeg ikke kan overskue at være noget for andre.
I lørdags var jeg ved Møns fyr sammen med noget af familien. Der gik vi og fandt vættelys. Vandet, luften og roen gjorde godt for mig. Jeg fandt en dejlig ro ved at gå med blikket nedad.
Tror jeg vil udnytte det gode vejr idag, og gå ud i haven. Det kan være, at jeg har godt af det..
3 kommentarer:
Det lyder sandelig ikke godt. Lige nu er det vigtigt, du kun gør det, du kan overskue, og det er rigtig godt at komme ud i det skønne vejr, vi har lige nu.
Det er dejligt, din mand støtter dig, det er der behov for.
Pas på dig selv
Møn er en dejlig ø ! Jeg boede der de første 18 år af mit liv, og min mor og min søster bor der stadig:-) Liselund er bestemt også et besøg værd - og så er der Elmelunde og Fanefjord Kirke, der har nogle smukke, gamle kalkmalerier. Sikke noget skidt, at du har det så dårligt - men godt at din mand støtter dig.
jeg tror det er godt du nu trækker stikket ud pgra dine stress symptomer.
Møn kender jeg desværre ikke - det er (som du skriver) lidt langt væk :o)
mvh Mona
Send en kommentar