Det færdige LO
Når man sådan forsøger at danne sig et overblik over de - mange - billeder man har på computeren af sin lille rødhårede skønhed, er det påfaldende hvor mange "sovebilleder", jeg har taget.
Min kære far tog mange soveilleder - både af mig og mor. Ikke alle var lige flatterende og derfor ikke nogen, jeg vil gengive her. Men nu forstår jeg hans valgte motiv. Det er meget nemmere at tage et godt billede, når modellen er ... passiv.
Og når det så kommer til børn og dyr så er de så nuttede, når de ligger og putter!
Dette LO er bygget op omkring det faktum at jeg har mange søde sovebilleder. Det er den eneste grund! Og en undskyldning for at få samlet flere (seks) billeder af Yoda på et sted.
Vores lille Tornerose - der med den engelske titel er så meget bedre tematisk: "Sleeping Beauty!"
Jeg har forsøgt at dekorere hver firkant. Ikke helt overdænget doily-agtig men bare lidt pynt
Det ser ud somom han ligger og smiler, når han sover (ihvertfald fra den rigtige vinkel).
Poterne er et gennemgående motiv og jeg fik brugt på diecuts, papir og udstandsere herpå.
Poter lavet i mosgummi med die cut lånt af Karen, før jeg fik min egen (skaffet af selv samme Karen).
Jeg ved ikke, hvad han drømmer, den bette. Men med tanker på hvordan han er når han er vågen er det skarnstreger!
Drenge-farver, som mine elever ville kalde det, til en drengekat. Med pote-bord og lidt elegant pynt.