Jeg er rigtig glad for æsker - har altid været det. Jeg er også glad for at lave dem. Helt tilbage i folkeskolen gik der sport i at folde og dekorere æsker (de klassiske, I ved nok) og lave dem i forskellige størrelser. Som voksen kan man heldigvis stadig lege. Og takket være steder som youtube, kan man få inspiration og ideer.
Dette er en "ny" exploding box, jeg har fundet. Og denne gang gik det udover endnu en forsvarsløs nybagt mor, nemlig min veninde Louise, der har fået en lille dreng.
Denne æske åbnder udad og er i et lag, hvor den anden type havde 3 lag. Mulighederne er mange ved begge og de er heldigvis forskellige nok til at det virker nyt hver gang.
Hæng i ... som med Mathilde æsken, der næsten var en tutorial, er der ogs mange billeder her Jeg kan ikke gøre for det. Jeg ELSER detaljer.
Her et kig på æsken, når låget er taget af:
bamsen er en gave til lille Vilhelm mens æsken jo mest er til moderen
en semi-eksploderet æske
æsken næsten fuldt opslået
den fuldt udslåede æske her er lavet af 30x30 ark så det passer med LO størrelse (og i Vilhelm mappe ifølge Louise).
bunden/ydersiden af æsken
Her følger detaljer af æsken:
I denne lomme er en tag, hvor et billede af mor og tekst af/om hende kan være på
Ditto lomme til far selvfølgelig. Det kan f.eks. være et billede fra i dag eller et barndomsbillede af dem.
Louise og Tommys dreng skal hedde Vilhelm. Derfor dette navneskilt i centrum/midten af æsken, med rhinstens/perle-cluster og et vakkert digi-stamp, jeg har farvelagt med copic penne.
Dejlige citater og vers hører sig til. Hvis I vidste hvor mange drengebarns digte på nettet, der er, hvor de rimer "baby boy" på "joy". Var da lidt ør efter min research *s*
Lækkert lækkert bamsepapir, der blev til lommer med små blanke tags i forskellige blå nuancer og mønstre. De kan skiftes ud med billeder i samme str. eller moderen kan skrive anekdoter og historier fra babys første tid i familien derpå.
Babys familie
Og selvfølgelig ...den obligatoriske *s*
Gaven blev vel modtaget - moderen var både glad og overrasket. Og fordi Louise er en erfaren scrapper og en mester ud i LO, var det en fagkvindes godkendelse jeg fik *s*
Nu glæder jeg mig til flere projekter. Så sent som i dag fndt jeg ud af at en af mine ældste veninder venter sig til efteråret.
Hvad kan jeg så finde på der? Hmm ...