BLOGGER TEMPLATES AND TWITTER BACKGROUNDS »

torsdag den 24. juni 2010

Bikinikort til kollegaerne


Så er det ferietid.
Min kortproduktion har været på det laveste siden jeg i sin tid startede. Jeg kan ikke holde til at sidde ned og min ryg har ikke fået det bedre.
Derfor er der også mange forventninger til ferien, som skal tilbringes liggende. Jeg skal hvile, lyder beskeden fra fagfolket. 

Men et enkelt kort til mine dejlige kollegaer på Gjøl Skole blev det til. Jeg fandt skabelonen på nettet og var vild med den simpelthen fordi den var så fræk og frisk. Begge dele ting jeg ville være, hvis helbredet var til det ;-)





God sommer

torsdag den 3. juni 2010

Sommeraktiviteter

I aftes havde vi klassefest. Skønt fys'en blot 1 time tidligere havde sagt, at jeg ikke skulle sidde på græsset, bredte jeg tæppet ud og Michael og jeg placerede os. Dog lagde jeg mig (som beordret) det meste af tiden. Det var klassefest med børnene fra min 2. klasse, deres søskende og forældre. Der var medbragte madkurve og friske drikkevarer, masser af snak og sportslige lege i form af høvdingebold og rundbold.

Det var en super aften.

Sådan fik jeg arrangeret mit drikkeglas. Skoen var en fin holder (lige indtil jeg hældte ved siden af og der kom Pepsi max ud over det hele *S*):




Dagen i forvejen havde vi været i Zoologisk Have i Aalborg allesammen. 2 dage med højt solskin, hygge og sociale aktiviteter med ungerne er næsten for godt. Det var en eminent start på sommeren! Her er lidt stemningsbilleder fra Zoo:














PS. Jeg behøver ikke at skrive hvor mange smerter jeg har haft efter disse 2 meget aktive dage ... men det var det værd!