Viser opslag med etiketten Jul. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Jul. Vis alle opslag

lørdag den 29. november 2014

Julemusepose... og juleugle?

Med 1. december lige forude, har jeg i dag udleveret årets chokoladekalender til min mor. Godt tung blev den i år - men hun får nok spist det hele alligevel. Ellers er jeg sikker på, at mine unger hellere end gerne vil hjælpe hende af med noget af det!
I dag har også været storebagedag her i mit køkken. Det er blevet til pebernødder, klejner, finskbrød, choko-cookies, og figurkager. Som alle andre år er det "spunk" og "John Deere" (man er vel gift med en landmand!) der hitter mest, men Julie og jeg var hurtigt til at omdøbe mandens halve nissepige til "uglen med et øre". Spændende hvordan den ser ud efter glasur-ering og overkrymling?!
Tilbage står bagningen af brunkager, men dejen skal lige stå på køl en dag eller to, og så er den nem at arbejde med. Og så er spørgsmålet om finskbrøddene holder indtil den 24.? Det gjorde de ikke sidste år, men i så fald kan manden min jo forsøge sig ud i julesmåkagebagningens kunst... eller ikke.
Og til de to damer der plejer at få leveret årets julebag - det har jeg bagt til også!

Maria

Her ses originalposen med mus - ondt i maven og laaaang hale - men uden fyldt chokolade. Mønsteret er fra Northern Quilt.

fredag den 31. oktober 2014

torsdag den 26. december 2013

Dagene derpå...

Nu er julen "overstået", og selv om jeg ikke har skrevet ret meget om den, så er det blevet julet her hos os som vanligt. Tror jeg har bagt 22 plader småkager (nogle til andre), lavet masser af konfekt (og spist en del... der er altså noget over nougat!) Juletræet står og stråler,  nisser titter frem her og der, og det helt "vidunderlige" nisselandskab er naturligvis også oppe. Når jeg skriver "vidunderlige" er det fordi, det helt og aldeles er manden mins (og ungernes) projekt. Han har haft sådan et i sit barndomshjem, og da vi i en sommerferie for 8½ år siden, kom forbi et fint lille julehus med glimmer på taget, fik han julelys i øjnene, og købte det straks (og har siden udvidet adskillige gange!). Måske var det også lidt som modvægt til min egen meget "strømlinede" jul... hvilket nu er taget en del af, for med ungernes hjemmelavede julepynt, røg det en tur under alle omstændigheder. I år har nisselandskabet haft besøg af en lille smølf (fra en chokoladekalender)... som vi alle har flyttet rundt på til stor morskab, specielt for den der sidst har flyttet på "dyret".

Vi har i år holdt jul hos min mor (for første gang for ungernes vedkommende - mens de var små prioriterede vi at være hjemme) og det var utrolig hyggeligt. Og jeg blev helt nostalgisk, da jeg så "min barndoms" juletræspynt. Det var en aften med masser af god mad, sang, gaver, knas, spil og ikke mindst latter!
Det helt store syning bliver det ikke til, men i dag har jeg gjort en laaaaaang lukkekants strimmel klar, så skal jeg bare sy den på også! Og ja, det er til "de der strimler" som nogle måske har gættet på trekanternes farver. Glæder mig til at vise, hvad det er jeg hygger mig med.

Jeg har ikke syet en eneste gave, var jeg lige ved at skrive, men det passer faktisk ikke. Jeg syede nemlig et par grydelapper til Helene, og på mine strikkepinde sidder et par tygge, lange og lækre sokker til min far. De nåede ikke at blive færdige, for jeg har både haft besøg af drillenissen (læste forkert i opskriften) og drillemissen... gæt selv hvad hun fandt på. Men eftersom vinteren ikke rigtig er kommet endnu, så skal han nok nå at få brug for dem senere!

De næste par dage skal bruges til hygge, familiefødselsdag, syning, spil med ungerne, middagslur, dase lidt, vandretur, "pynte ned"... sådan som vi bedst kan lidt dagene mellem jul og nytår.

Maria

lørdag den 7. december 2013

Julehimmel eller helvede???

I dag har vi været til Torslow's Julemarked i Torrild. 
Og der er - alt efter hvem man er - simpelthen julehimmel.... eller julehelvede. 
 Kane eller firmabil? Giver et meget godt billede af, hvad der er i vente....

Velkommen inden for... bare lige læg 10 kr. pr voksen. Men ok, elregningen skal jo betales!
Her er kugler "over alt". I loftet, i kasser...

...i kurve (ligenede reol på modstående væg). Der er små kugler, store kugler, gigante kugler (diameter 40 cm), kugler med glimmer, matte kugler, pink, grønne, sorte.... kugler.

 Og 1000 vis af diverse juledimser... nisser, lysestager, servietter, glasting, lanterner (måtte lige have to), krims og krams... alt sammen til en overkommelig pris. Vi var på jagt efter pakkelegs gaver til familiejulefrokost. Der er altid nogle fuldstændig uundværlige sager at finde... så som havenisse i "indendørsstørrelse"! Er sikker på, at den nok skal bringe lykke et sted!!!

Der er noget hyggeligt, og lidt nostalgisk ved at tage til julemarked i Torrild. Manden min er født og opvokset i byen, ungerne er døbt i kirken, min svigerfar ligger begravet på krikegården, og jeg har, for 15 år siden, også boet på mandens fødegård i en kort periode. Vi hygger os rigtig med at komme derud... og ungerne "nyder virkelig" vores; "der bor den og den", "der bor en helt andens søster", "der legede jeg som dreng", "nøøøj, kan du huske den dér fes,t hvor der var en der tog mig på røven?", "nøøj, der har vi godt nok været fulde mange gange".... Gaaaaabbbbbb!!! De skulle bare vide, hvor glade de engang vil være for, at vi har fyldt dem med minder/historier fra vores liv.

Maria

Nåååå ja, har næsten glemt det, altså at dette er en blog om patchwork, men jeg er havnet i en gevaldig "sytørke"... håber snart der kommer en sjat vand! 

tirsdag den 3. december 2013

1. Advents mønster


Her er mit første bidrag til "Gratis Adventsmønster" hos nyhedsbrevs abonnenter hos Helene Juul Design.

I min iver for at få mønstret klar til sylystne patchworkere, har jeg simpelthen glemt at skrive "mellemfor" på materialelisten. Nu er det nok ikke noget stort problem for nogen af "de damer" selv at regne den ud, men for en ordens skyld... der skal bruges 25 cm x 60 cm til to kaffeservietter! 


Maria

PS: Inden nogen spørger... mønsteret kan ikke findes her...

fredag den 25. oktober 2013

Hyggeligt!

Jeg er rigtig glad for julen... eller i hvert fald tanken om den! Så det er hyggeligt at få sat broderinålen i et fint julestitchery.

Maria

torsdag den 24. oktober 2013

Uden cola...

... men med rigtig mange trævler i kanten! Den der fadæse fra forleden endte ud med, at jeg pillede det plettede midterstof ud og syede et nyt i. Eller det vil sådan set sige, jeg har applikeret det under den udenomliggende kant. For som det tydeligt ses, har turen i vaskemaskinen taget en del af sømrummet (trævle... trævle...), så jeg skulle ikke nyde noget af at pille op!
Heldigvis havde jeg syet en stikning rundt langs kanten af timeglasblokkene, bare for at de ikke slukke løbe op i sømmene, og det har holdt noget på stoffet! På denne model bliver alle spidser ikke til UG, men pyt, de bliver! Og nu er der jo også kun 2 måneder til jul, så det er på tide at få første model/mønster færdig!

Maria

fredag den 6. september 2013

Jul på brættet!

Så kom min Dresden Platte til at passe sammen! Og jeg fik syet en mindre stak timeglas blokke, så nu har jeg taget hul på julens modeller /mønstre.  Maria

mandag den 24. december 2012

Lad julefreden sænke sig!


Glædelig Jul!

Maria

tirsdag den 18. december 2012

Garn dille...

Det er altså lidt underligt, men der er noget med vinter og garn. Det sker hvert år ved denne tid - jeg bliver nød til at strikke et eller andet... eller hækle.

Så på vej hjem fra Karina i fredags begyndte jeg på et sjal (det er i hvert fald planen pt) i Kauni inspireret af dette. Faktisk handlede det blot om, at jeg ville forsøge at strikke domino. Og efter tre små 25 m kvadrater, mente jeg nok, at jeg var helt og aldeles klar. Fik dog fat i en bog om emnet, men fatter jo ikke en brik... Dog var der godt med billeder og dem kan jeg noget bedre nedbryde til forståeligt og så er der jo tons vis af dejligt materiale at finde her på nettet! Så nu er jeg i gang!

Dog kom jeg så "lige til" i dag at få den idé, at jeg skal strikke et par lækre ragsokker i varm pink til en der trænger. Faldt over det lækreste garn og tænkte, at "Så finder jeg bare en opskrift på nettet" - men nej! Ikke når det skal være på pind nr. 5 - 5½! Så nu sjusser jeg mig bare frem... og med min "fantastiske ekspertise" på sokke-striknings-området kan det da kun gå godt eller... Godt at jeg har den fineste "strik en hæl" vejledning fra Mie liggende her på bloggen, så jeg altid kan finde den igen!

Maria

PS: Strikning er altså skønt, men faktisk skulle jeg sy julegaver... Een har jeg erstattet med noget fra Matas, en med noget andet lækkert, men de to sidste skal altså laves inden lørdag... 
Mon ikke jeg når det... sådan sideløbende med de sidste småkager.... konfekten... anden... indpakning... juleklipning af mig (skal altså ikke selv gøre det, bare lægge hår til)... og så indkøb af mandelgave. Nogen gode idéer??? Skal passe til både børn (yngst - dreng på 9 år) og voksne (kone på 65 år)! Bla bla bla Maria... så gå dog i seng!

søndag den 16. december 2012

En lille bid...

 af morgendagens gratis Adventsmønster til Helene Juuls nyhedsbrevs modtagere... 
skal bare lige skrive det først.... i god tid som altid! 
Var faktisk i god tid, men så kom hovedpinenissen lige og overfaldt mig!

Maria


onsdag den 12. december 2012

Joy...

Lækre julestoffer designet af Kate Spain for Moda. 
Tror lige jeg skal lege lidt med dem!

Maria

lørdag den 8. december 2012

1-2-3...13½ plade!

Så er første hold småkager bagt!
Brunkagedejen har jeg skåret i stænger, men da den endnu ikke var stivnet nok til "skivering", smed jeg den i fryseren til senere. Bagte lige ½ plade - sådan for duftens skyld!

Maria

fredag den 7. december 2012

En duft af jul... næsten...


Så er der lavet dej til pebernødder (og også en portion, der er afleveret hos min mor til selvbagning), en omgang finskbrøddej til figurkager og en til helt almindelige finskbrød og så den skønneste dobbelte portion af brunkagedej. Den dufter skønt at kanel, stødt nellike og pomeranskal. Uhm... det bliver så godt. Og nej, vi skal ikke spise det hele selv... Jeg er så heldig, at jeg er småkageleverandør til flere skønne kvinder i år! Dejligt sådan at få mulighed for at dele ud af min juleglæde!

Maria

Altså der er brunkagedejen, der er i bradepanden - når dejen er stivnet skal den skæres ud i stænger og derefter i firkanter...

mandag den 3. december 2012

Iskrystaller a la 2012

Igen i år har jeg tegnet til lille stitchery mønster til Helene Juuls jule-hygge-kursus. 
Temaet er "Iskrystaller"  og passer så perfekt til den flotte tyrkis/blå Valdani broderitråd, jeg er så vild med. Der er 4 forskellige krystaller med i mønsteret (og pap til alle 4 brikker), som kan købes hos Helene Juul. I juletravlheden er det sikkert ikke kommet i netshoppen, men kan i hvert fald bestilles over mail...


Maria

søndag den 2. december 2012

Chokolade mus...

I år måtte der en ny chokoladekalender til hos min mor. Jeg syede en til hende for 5-6 år siden og den syntes jeg nu har overlevet sig selv - og kalenderkonceptet har også udviklet sig siden... fra små "uundværlige" pakker til chokolade/guf pakker. Så derfor denne lille julepose med en "Jule-Chokolade-Mus".
Jeg broderede musen på Wenches (og Helenes) Julebroderusk kursus i oktober, og lokkede Wenche til at tegne mig en lille fyldt chokolade til den forspiste mus. Nu er det sådan, at min mor er panisk angst for mus, så jeg tænkte at denne december så kunne vise, om trangen til chokolade kunne vinde over museskrækken. Og det er allerede blevet afsløret - det gik uden problemer. Posen er var fyldt med 48 pakker med juleguf - 2 til hver dag.

Velbekomme
Maria

Musen er fra Julebroderusk fra Northern Quilt og kan købes hos Helene Juul Design.

lørdag den 1. december 2012

Julen er Hjerternes fest!


Nu er den søde juletid kommet og derfor skal du have et lille fyldt julehjerte af mig. Det har tidligere være bragt i Kludemagasinet, men trykt sådan, at det er helt umuligt at tegne det af/kopiere det.
Jeg elsker at lave tingene småt, men har faktisk også syet hjertet op i 160% størrelse og det blev det bestemt ikke mindre (s)kønt af. Overvejer at sy det ind i en rød/hvid løber?!

  Du kan finde stitchery motivet til download lige her

God fornøjelse.
Maria


fredag den 30. november 2012

Så er der Skam Skåret!


Her er det udvalgte stof til "Once in a Lifetime" projektet. Fra søndag til onsdag var jeg på min "op mod jul" tur til Veng/Klærke Hostel. Jeg havde slæbt symaskine og "2 ton" Kaffe Stoffer med, samt diverse andre småprojekter. Men jeg kom aldrig længere end til vælge de 70 stoffer jeg vil bruge og så at  klippe/skære dele af de første 50. Det lyder måske ikke af så meget på 3 hele dage, men der skulle en hel del mønstersøgning/retningsplacering til og så skulle der af hvert stykke stof skæres 25 dele. Ikke 25 kvadrater, men 8 kvadrater og resten i diverse afarter af trekanter/rumber/kiler med mange sjove spidser. Heldigvis har jeg haft acryl skabeloner at skære efter og de har fine afrundede hjørner, så alt passer sammen (???!!!), når jeg sætter mig ved symaskinen. Men det betyder også, at jeg havde op til 9 (!!!) snit for hver form!

Her er et enkelt stykke skam skåret Liberty Westminster stof. Og der kom flere huller til inden jeg var færdig med det.

Nu står den så lige på syning af en hemmelig lille "Julemus" fra Wenches kursus i oktober - hvorfor kommer julen altid bag på mig? Dog i år har jeg besluttet, at vi skal have JUL ud over det hele fra i morgen! Det bliver skønt!

Maria


mandag den 26. november 2012

Fundet.....

Disse tre dukkede på mystisk vis op i et skab hjemme hos mig forleden. Helene og jeg havde ellers de sidste 6 mdr diskuteret, hvem der havde dem - vi var nemlig begge sikre på ,at det var den anden! Hos mig lå de så gemt sammen med sidste års julestof... Underligt sted!!! Men så fandt jeg da i hvert fald en stor stak af denne skønne juleserie til mig og modellerne til Helene. At  jeg så tabte - ja det er der ikke noget at gøre ved!
 Hele sættet fra mit Julemønster fra sidste år!

Maria

Der i aftes begyndte jeg på et "Once in a Lifetime" projekt...brugte 6 timer på at fussy cutte stoffer til 24 hexagon blomster. Overvejede flere gange hvorfor der er så lange raporter på Kaffe Fassett stoffer... men det er der altså, så nu har jeg mange flotte stykker stof, med 6 små huller spredt jævnt ud over 40 - 60 cm. Godt jeg har så mange cm i alt!!

tirsdag den 30. oktober 2012

Duer ikke - væk!

Jo altså, stjerne dur sådan set godt i sig selv, 
men bestemt ikke i den sammenhæng jeg havde tænkt mig 
- det er en ommer!

Maria