Ønsker alle en god kommende uge.
Viser opslag med etiketten Forårsblomster. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Forårsblomster. Vis alle opslag
søndag den 30. august 2015
Kan man blive andet end lykkelig?...
...når gemalen, der vedholdende og næsten følelsesladet bedyrer, at han ALDRIG kommer til at fatte interesse for det der med haven, kommer hjem fra en tur "ovre" og besøg hos Bilka, med noget, som ikke er elektronik eller slige sager... Til trods for den meget udtalte mangel på haveinteresse lod han sig aldeles forføre af fotos på blomsterløgpakker. Der var sådan en og sådan en og sådan etc. Og hele 8 pakker sprang på ham! ;)
Ønsker alle en god kommende uge.
Ønsker alle en god kommende uge.
mandag den 12. maj 2014
Drivhuspause...
Når man nærmer sig mit drivhus, mødes man først af mit lille æbletræ, juleæblerne, i fuld blomst i disse dage. Haven er en kæmpe "biodiversitet", som lokker insekter til, der bestøver - og fugle, der spiser insekterne... Aldrig har den været skønnere. Men man skal være i den for at opleve kvaliteten. Det kan slet ikke indfanges på foto. Og der bliver først startet på at "ordne" bede, når "arbejdet" i drivhuset er "til ende".
I drivhuset befinder jeg mig mange timer for tiden, hvor dejligt grå- og regnvejr tillader, at der bliver priklet og pottet. Glem alt om et glashus som dekorativt opholdsrum i Lillebo-haven netop nu. Det er arbejdsværelse. Vækstrum - drømmenes værksted. Og jeg kan melde, at der bliver mange Solsikker af forskellig slags i haven til sommer. Samt en masse andet... Men netop nu har solen taget plads over øen, så jeg tager mig en pause. De små har næppe godt af dens intensitet på deres små rødder.
Rigtig god mandag og resten af ugen
fredag den 2. maj 2014
Haven kalder...
Idag nøjedes jeg med lige at hilse på lidt af det skønne med cameraet. Jeg har været derude adskillige gange i de forgangne uger. Men der var absolut ikke tid til fordybelse. Dét er så den næste glæde, der står i min "kalender".
God week-end til dig :D
 |
| Sender Tante Grøn en tanke...!! |
lørdag den 19. april 2014
Glædelig Påske
Påskedag nærmer sig lige så stille, mens jeg sidder og fordøjer såvel den forlorne påskehare som nogle fornøjelige og rare og gode timer i selskab med søs, svoger og lille, dejlige Johanna, som fik os alle til at smile og le og glæde os til gensyn til sommer!
Og besøget, helt fra Norge, har været ventet og forberedt. Megen tid er gået dermed. Fordi lysten drev værket - selv hos resten af familien idag, hvor kræfterne blev forenede om at vaske gulv, skrælle kartofler og gulerødder, tømme opvaskemaskine og kattekasse og meget mere.
Og Langfredag var vitterlig... lang. Tidlig morgen blev øjnene åbnet helt uden vækkeur til lyden at blid planteregn på tagvinduet. Sådan en, hvor man ved, at planterne står og labber i sig uden at blive slået til jorden og mudrede til. Mens dagen gryede, selvom solen jo altså var i skjul. Dynen blev forsigtigt skubbet til side og benene lydløst svunget ud over siden af sengen. Og nu skulle det så bedst passe, at de søvndrukne øjne havde overset en forhindring, mens jeg sneg mig ud af soveværelset, så gemalen kunne nyde sin ferie. Men underligt nok skete det ikke. Min mission lykkedes.
Ejheller, da jeg listede ned ad trappen - for pigerne skulle også have lov at fortsætte deres skønhedssøvn. Jeg ville alligevel snart være derude. Da dagens første kop var indtaget efterfulgt af havregryn, trak jeg i dragten og gummistøvlerne og bevæbnet med en rosensaks begav jeg mig ud i den rene, våde verden. Der var et fuglekor så mageløst. Tusind toner og i en styrke så helt utrolig.
En spand blev fundet frem. Sådan en sort sag, som blomsterhandlere får afskårne hjem i og som man kan være heldig at få lov at befri dem for. Så heldig var jeg engang og de har været de rene skatte for mig. Nogle har fået drænhuller i bunden og bliver brugt som potter. Andre bliver brugt til eksempelvis at blive fyldt med vand og stillet et centralt sted, mens jeg klipper blomster, som kommer i og står i vand helt op til ørerne min. 12 timer, før jeg bruger dem til dekorationer eller buketter.
Og således gik jeg på jagt Langfredag morgen i fuglekor og regnvejr. Der blev klippet lidt af hvert og spanden fyldt godt op, inden jeg gik ind, fik lidt mere kaffe og et kig på verden på nettet, inden jeg tog mig en lille en på øjet igen.
Og det var godt, at det var en lang dag, for en masse stod på min "liste" over, hvad jeg gerne ville nå inden besøg. Og da så klokken slog 23, skulle man egentlig mene, at den fredag havde været lang nok. Men på køkkenbordet stod jo fadet med oasis, som havde stået der siden om morgenen. Jeg kunne jo også liiiiige skære den til og putte i fadet kurven inden sengetid. Træt var jeg fra storetå og til kruset top. Men så skete det. Dét, som så ofte er sket; Jeg lod mig rive med at idéerne om en påskedekoration, som imens voksede i hovedet. Jeg kunne jo også bare liiiiige sætte lidt bund i. Klippe, vende og dreje, stikke i - her og der og alle vegne. Og så kunne jeg jo altså egentlig bare også sætte resten af blomsterne i, når nu jeg havde det i hovedet alligevel. Og bånd. Og så var den færdig og jeg lige så. Klokken var slagen halv et godt og vel. En lang, lang fredag, som burde være end for længst, da jeg skulle tidligt op lørdag.
Om lidt bliver lørdag til søndag. Om lidt er det gemalens fødselsdag. Hans dag skal også fejres, hvilket jeg i det skjulte også har syslet med idag - og købt ind til, inden butikkerne blev overfyldte. Af kunder vel at mærke. For nogle hylder var noget tomme der tidligt. Men vi fik, hvad vi skulle bruge, datteren og jeg. Og om lidt er det også Påske.
Ønsker dig en glædelig en af slagsen!
Og besøget, helt fra Norge, har været ventet og forberedt. Megen tid er gået dermed. Fordi lysten drev værket - selv hos resten af familien idag, hvor kræfterne blev forenede om at vaske gulv, skrælle kartofler og gulerødder, tømme opvaskemaskine og kattekasse og meget mere.
Og Langfredag var vitterlig... lang. Tidlig morgen blev øjnene åbnet helt uden vækkeur til lyden at blid planteregn på tagvinduet. Sådan en, hvor man ved, at planterne står og labber i sig uden at blive slået til jorden og mudrede til. Mens dagen gryede, selvom solen jo altså var i skjul. Dynen blev forsigtigt skubbet til side og benene lydløst svunget ud over siden af sengen. Og nu skulle det så bedst passe, at de søvndrukne øjne havde overset en forhindring, mens jeg sneg mig ud af soveværelset, så gemalen kunne nyde sin ferie. Men underligt nok skete det ikke. Min mission lykkedes.
Ejheller, da jeg listede ned ad trappen - for pigerne skulle også have lov at fortsætte deres skønhedssøvn. Jeg ville alligevel snart være derude. Da dagens første kop var indtaget efterfulgt af havregryn, trak jeg i dragten og gummistøvlerne og bevæbnet med en rosensaks begav jeg mig ud i den rene, våde verden. Der var et fuglekor så mageløst. Tusind toner og i en styrke så helt utrolig.
En spand blev fundet frem. Sådan en sort sag, som blomsterhandlere får afskårne hjem i og som man kan være heldig at få lov at befri dem for. Så heldig var jeg engang og de har været de rene skatte for mig. Nogle har fået drænhuller i bunden og bliver brugt som potter. Andre bliver brugt til eksempelvis at blive fyldt med vand og stillet et centralt sted, mens jeg klipper blomster, som kommer i og står i vand helt op til ørerne min. 12 timer, før jeg bruger dem til dekorationer eller buketter.
Og således gik jeg på jagt Langfredag morgen i fuglekor og regnvejr. Der blev klippet lidt af hvert og spanden fyldt godt op, inden jeg gik ind, fik lidt mere kaffe og et kig på verden på nettet, inden jeg tog mig en lille en på øjet igen.
Og det var godt, at det var en lang dag, for en masse stod på min "liste" over, hvad jeg gerne ville nå inden besøg. Og da så klokken slog 23, skulle man egentlig mene, at den fredag havde været lang nok. Men på køkkenbordet stod jo fadet med oasis, som havde stået der siden om morgenen. Jeg kunne jo også liiiiige skære den til og putte i fadet kurven inden sengetid. Træt var jeg fra storetå og til kruset top. Men så skete det. Dét, som så ofte er sket; Jeg lod mig rive med at idéerne om en påskedekoration, som imens voksede i hovedet. Jeg kunne jo også bare liiiiige sætte lidt bund i. Klippe, vende og dreje, stikke i - her og der og alle vegne. Og så kunne jeg jo altså egentlig bare også sætte resten af blomsterne i, når nu jeg havde det i hovedet alligevel. Og bånd. Og så var den færdig og jeg lige så. Klokken var slagen halv et godt og vel. En lang, lang fredag, som burde være end for længst, da jeg skulle tidligt op lørdag.
Om lidt bliver lørdag til søndag. Om lidt er det gemalens fødselsdag. Hans dag skal også fejres, hvilket jeg i det skjulte også har syslet med idag - og købt ind til, inden butikkerne blev overfyldte. Af kunder vel at mærke. For nogle hylder var noget tomme der tidligt. Men vi fik, hvad vi skulle bruge, datteren og jeg. Og om lidt er det også Påske.
Ønsker dig en glædelig en af slagsen!
søndag den 13. april 2014
Søndagsekstra
Jeg har lavet om på mine planer idag. Af ren og skær dovenskab. Så er det sagt. Og jeg fik hverken en ærgelig eller skamfuld smag i munden. Selv den flittigste og mest skabende proces kan have godt af et uplanlagt afbræk og genopstå med fornyet kraft. Og det skal den så sandelig fra imorgen igen!
Jeg har en halvsøster - ræverødhåret, som bor heeeelt oppe i Norge. Det har hun vist gjort lige så længe ca., som vi har boet i Lillebo. Sammen med sin mand og det sidste halve år også min skønne, lille niece, Johanna. Da jeg stod i lære som kontorassistent for ca. et par år over tyve siden, arbejdede jeg sammen med svoger's farmor. Fru Bøje. En finurlig karakter, som hed Anni til fornavn, men altid blev kaldt Fru Bøje og var kasserer. Ganske elskelig, med cerut og med tørre kommentarer. Hun er her ikke længere. Hendes timeglas løb ud for et par måneder siden. Men søs, svoger og Johanna kommer til forloren påskehare på lørdag. Og dagen efter, da fylder gemalen år. Og selvom pigerne nu er teenagere, så skal man ikke undervurdere fornøjelserne ved, at der gemmes små chokoladeæg i anledningen af påsken.
Week-enden efter skal her fejres 13½ års dag for den yngste. Istedet for konfirmation. Det skal ganske vist ikke holdes i Lillebo, men i fars festgarage lidt længere nede ad vejen. Men lur mig, om ikke jeg får sat mig selv godt og grundigt på arbejde forud for disse to week-ender, så jeg klapper internetdyret sammen det meste af tiden...
Man kan så med god grund, hvis man kommer til at tænke på det, spørge sig selv eller mig, hvorfor i alvideste verden, jeg samtidig har sat gang i det helt store såcirkus og visse dele af haveforberedelserne samtidig med, at jeg helt åbenlyst har nok andet at rive i. Når jeg har allermest travlt i de kommende uger, er der en fare for, at jeg svarer, at det ved jeg virkelig heller ikke. Men, at jeg endnu ikke har lagt hånd overhovedet på forhavens genopretning, for det har jeg slet ikke tid til. Endnu.
Men på en doven, blæsende søndag med skiftevis sol og byger og en del vind fra sydvest, så er det i grunden rimeligt lige at tænke nærmere over. Klø mig selv bag øret, tage en slurk kaffe og rømme mig, inden fingrene rammer stavepladen. Se... det handler ihvertfald om at være i rette tid. Mens tid er. Jeg har jo lært - på den hårde måde - at jeg ikke er udødelig og at min verden med et kan forvandles til en tilskuers, mens der kæmpes for overlevelse. Derfor skal tiden ikke spildes. Og nej en doven dag er ikke tidsspilde, hvis den efterfølges af flittige ;) I rette tid med småplanter "på lager" til, når det for alvor går løs derude. Når bedene igen med et bliver helt livsnødvendige at rode i og de bagefter ser lidt tomme ud, fordi uønskede planter fyldte så meget. De vandt jo en del kampe sidste år, selvom mine stauder, løgplanter, buske osv. gjorde et godt stykke arbejde.
Så skal der være noget at putte i, som jeg ikke skal vente en evighed på. Og det er godt at have gjort og tænke på i de kommende 2 travle (og festlige) uger. Godt at kigge til og stikke næsen i. Aflede tanker og travlhed med. Og glæde sig over udviklingen af, helt uden min mellemkomst - næsten. Lidt vand skal der jo til og udluftning i drivhuset og flytten rundt på potter og bakker alt efter, hvad der nu behager bedst. Noget andet er, at især jeg gerne vil have gang i køkkenhave igen. Det er mange år siden, sådan rigtigt altså. Omtrent 12 år, hvis jeg ikke husker helt galt, at "dræbersneglene" startede deres invasion. Og ovenikøbet inden, jeg fik rigtig forstand på køkkenhave - eller tid til. Til gengæld var de ikke spor kræsne, men tog også gerne alle mine blomster (overdrivelse fremmer forståelsen) og slimede sig rundt i hele haven tidligt og sent. I adskillige år, efter jeg havde tørret tårerne af og pudset næsen, sloges jeg med eller rettere mod dem. Prøvede alverdens gode og navnlig mindre gode råd. Og ærligt og redeligt, så ved jeg ikke, nøjagtig, hvad der slog dem ud for 3-4 år siden. Men jeg følte mig som sejrende på havens vegne. Og i år skulle det gerne betyde køkkenhave. Og den kommer man jo ikke sovende til. Gemalen er (endnu) ikke til det med at passe og snakke med planter. At planlægge og få indfald. Faktisk er haven mest noget, han går igennem. Men jeg lavede igår den arbejdsfordeling, at han i år må tage en masse tunge opgaver for mig, såsom de højbede, jeg satte ham igang med at grave ud til. Det slår mine kræfter ikke til til i år. Og heldigvis protesterede han ikke. Udsigten til hjemmedyrkede løg gjorde nok også sit. For det kan han huske. Det bekvemme i og delikate ved løgene fra haven, som smager en tand bedre. Eller ærterne og bønnerne.
Og står jeg så med håret, det nu korte, krusede, i postkassen og vildt meget priklen, der er tvingende nødvendigt om 14 dage, så kommer de "bedsteste" venner hele vejen fra Jylland om mandagen og ferierer her, i campingvognen i baghaven, som er deres faste feriebolig på solskinsøen. Og min bedsteste veninde er mindst lige så tosset med planter som jeg, så det skal vi nok klare, sammen. Og keder Peter sig, så har jeg altid en Hyld eller andet, der trænger til at blive gravet op el.lign. Bedre venner fåes simpelthen ikke.
Og set med andre øjne, så hænger vi mennesker ualmindelig meget sammen med planter, vejr og afgrøder - gerne kombineret med smukke blomster og de gladbaktusser, der kravler op under neglene, når vi roder derude. Og det er godt at holde forbindelsen med det, selvom man har travlt med andet. Og iø også godt at glæde andre, om ikke andet, så med et foto i anledning af fødselsdag... Her er det min yndlingstulipan - og dem er der ikke mange af ellers - 'Princess Irene', som spiller så smukt i orange og violette kulører. En Tulipan, der kan stå alene og strutte og være smuk i sig selv med knasendesprøde, blågrønne blade.
Og vi når det nok altsammen - fortsat god søndag :D
Jeg har en halvsøster - ræverødhåret, som bor heeeelt oppe i Norge. Det har hun vist gjort lige så længe ca., som vi har boet i Lillebo. Sammen med sin mand og det sidste halve år også min skønne, lille niece, Johanna. Da jeg stod i lære som kontorassistent for ca. et par år over tyve siden, arbejdede jeg sammen med svoger's farmor. Fru Bøje. En finurlig karakter, som hed Anni til fornavn, men altid blev kaldt Fru Bøje og var kasserer. Ganske elskelig, med cerut og med tørre kommentarer. Hun er her ikke længere. Hendes timeglas løb ud for et par måneder siden. Men søs, svoger og Johanna kommer til forloren påskehare på lørdag. Og dagen efter, da fylder gemalen år. Og selvom pigerne nu er teenagere, så skal man ikke undervurdere fornøjelserne ved, at der gemmes små chokoladeæg i anledningen af påsken.
Week-enden efter skal her fejres 13½ års dag for den yngste. Istedet for konfirmation. Det skal ganske vist ikke holdes i Lillebo, men i fars festgarage lidt længere nede ad vejen. Men lur mig, om ikke jeg får sat mig selv godt og grundigt på arbejde forud for disse to week-ender, så jeg klapper internetdyret sammen det meste af tiden...
Man kan så med god grund, hvis man kommer til at tænke på det, spørge sig selv eller mig, hvorfor i alvideste verden, jeg samtidig har sat gang i det helt store såcirkus og visse dele af haveforberedelserne samtidig med, at jeg helt åbenlyst har nok andet at rive i. Når jeg har allermest travlt i de kommende uger, er der en fare for, at jeg svarer, at det ved jeg virkelig heller ikke. Men, at jeg endnu ikke har lagt hånd overhovedet på forhavens genopretning, for det har jeg slet ikke tid til. Endnu.
Men på en doven, blæsende søndag med skiftevis sol og byger og en del vind fra sydvest, så er det i grunden rimeligt lige at tænke nærmere over. Klø mig selv bag øret, tage en slurk kaffe og rømme mig, inden fingrene rammer stavepladen. Se... det handler ihvertfald om at være i rette tid. Mens tid er. Jeg har jo lært - på den hårde måde - at jeg ikke er udødelig og at min verden med et kan forvandles til en tilskuers, mens der kæmpes for overlevelse. Derfor skal tiden ikke spildes. Og nej en doven dag er ikke tidsspilde, hvis den efterfølges af flittige ;) I rette tid med småplanter "på lager" til, når det for alvor går løs derude. Når bedene igen med et bliver helt livsnødvendige at rode i og de bagefter ser lidt tomme ud, fordi uønskede planter fyldte så meget. De vandt jo en del kampe sidste år, selvom mine stauder, løgplanter, buske osv. gjorde et godt stykke arbejde.
Så skal der være noget at putte i, som jeg ikke skal vente en evighed på. Og det er godt at have gjort og tænke på i de kommende 2 travle (og festlige) uger. Godt at kigge til og stikke næsen i. Aflede tanker og travlhed med. Og glæde sig over udviklingen af, helt uden min mellemkomst - næsten. Lidt vand skal der jo til og udluftning i drivhuset og flytten rundt på potter og bakker alt efter, hvad der nu behager bedst. Noget andet er, at især jeg gerne vil have gang i køkkenhave igen. Det er mange år siden, sådan rigtigt altså. Omtrent 12 år, hvis jeg ikke husker helt galt, at "dræbersneglene" startede deres invasion. Og ovenikøbet inden, jeg fik rigtig forstand på køkkenhave - eller tid til. Til gengæld var de ikke spor kræsne, men tog også gerne alle mine blomster (overdrivelse fremmer forståelsen) og slimede sig rundt i hele haven tidligt og sent. I adskillige år, efter jeg havde tørret tårerne af og pudset næsen, sloges jeg med eller rettere mod dem. Prøvede alverdens gode og navnlig mindre gode råd. Og ærligt og redeligt, så ved jeg ikke, nøjagtig, hvad der slog dem ud for 3-4 år siden. Men jeg følte mig som sejrende på havens vegne. Og i år skulle det gerne betyde køkkenhave. Og den kommer man jo ikke sovende til. Gemalen er (endnu) ikke til det med at passe og snakke med planter. At planlægge og få indfald. Faktisk er haven mest noget, han går igennem. Men jeg lavede igår den arbejdsfordeling, at han i år må tage en masse tunge opgaver for mig, såsom de højbede, jeg satte ham igang med at grave ud til. Det slår mine kræfter ikke til til i år. Og heldigvis protesterede han ikke. Udsigten til hjemmedyrkede løg gjorde nok også sit. For det kan han huske. Det bekvemme i og delikate ved løgene fra haven, som smager en tand bedre. Eller ærterne og bønnerne.
Og står jeg så med håret, det nu korte, krusede, i postkassen og vildt meget priklen, der er tvingende nødvendigt om 14 dage, så kommer de "bedsteste" venner hele vejen fra Jylland om mandagen og ferierer her, i campingvognen i baghaven, som er deres faste feriebolig på solskinsøen. Og min bedsteste veninde er mindst lige så tosset med planter som jeg, så det skal vi nok klare, sammen. Og keder Peter sig, så har jeg altid en Hyld eller andet, der trænger til at blive gravet op el.lign. Bedre venner fåes simpelthen ikke.
Og set med andre øjne, så hænger vi mennesker ualmindelig meget sammen med planter, vejr og afgrøder - gerne kombineret med smukke blomster og de gladbaktusser, der kravler op under neglene, når vi roder derude. Og det er godt at holde forbindelsen med det, selvom man har travlt med andet. Og iø også godt at glæde andre, om ikke andet, så med et foto i anledning af fødselsdag... Her er det min yndlingstulipan - og dem er der ikke mange af ellers - 'Princess Irene', som spiller så smukt i orange og violette kulører. En Tulipan, der kan stå alene og strutte og være smuk i sig selv med knasendesprøde, blågrønne blade.
Og vi når det nok altsammen - fortsat god søndag :D
Palmesøndagshilsen
Udenfor drivhuset, langs soklen mod syd, gror en flok Tarzetter. De regner sig selv for nogle af de fornemmeste, idet de hører til den oprindelige have, som der ellers ikke er mange planter tilbage af. Vi flyttede ind for snart 18 år siden i Lillebo. Haven var der ikke meget pjank i, bortset fra en del forårsløg og deriblandt Tarzetterne (tror jeg det er). Der var heller ikke drivhus, Men det har der nu været i ganske mange år efterhånden. Og Tarzetterne, er begyndt invitere sig selv ind til selskab med rosen 'Aloha' i hjørnet af glashuset. Og dér er de begyndt at springe ud.
Og som om det ikke er fest nok, så er der liv, jeg har ventet med neglebidende længsel på! Jeg byttede mig til lidt knold af Dahliaen 'Mambo', som jeg har ønsket mig et godt stykke tid. Byttet kom i januar og blev lagt i sin avis i fyrrummet med tanke på snarest at blive "plantet" i en potte let fugtigt pottemuld, indtil vinteren var omme. Da det skete, at vinteren var omme, kom jeg i tanke om, at det havde jeg slet ikke fået gjort. Mit bytte så temmelig indskrumpent ud og hjertet sank i livet, helt ned til knæene.
Blev enig med mig selv om, at der ikke var ret meget at tabe ved at prøve at plante den, der midt i marts, i en stor potte, som først blev stående inde et par uger, inden den røg i drivhuset, da vejrudsigten ikke længere bød på så mange isblomster. Den blev vandet sparsomt, så den ikke gik i den anden grøft og rådnede, og blev stillet i et sollunt hjørne. Og lige siden, har jeg næsten dagligt haft næsen nede i potten for at prøve at finde bare det mindste tegn på liv. De fleste af de tegn var falsk alarm og ukrudt og jeg var SÅ tæt på at begynde at kigge nærmere - med fingrene.
Men igår skete miraklet! Der var ikke den mindste tvivl; 'Mambo' er på vej frem og op i lyset!
Og nu er det "ganske vist", at det er forår. Igår, da solen strålede om kap med mine øjne, mens jeg betragtede de foregående dages landvindinger omkring gården, kaldte gemalen fra indkørslen. "Kom og se. Du skal komme nu!". Jaja vinger har jeg jo ikke ligefrem, så det længste ben blev sat forrest igennem gården og ud af porten til indkørslen og helt ud til vejen. Nogle af markerne var begyndt at dampe. Rigtig forunderligt mosekonebryg i solskinnet. Og det var let at se, at det altså ikke var havgus eller andet, der krøb ind over landskabet, for de grønne marker omkring var ikke med i opløbet - de kom halsende bagefter. Og så er det rigtignok forår i min bog :D
Og som om det ikke er fest nok, så er der liv, jeg har ventet med neglebidende længsel på! Jeg byttede mig til lidt knold af Dahliaen 'Mambo', som jeg har ønsket mig et godt stykke tid. Byttet kom i januar og blev lagt i sin avis i fyrrummet med tanke på snarest at blive "plantet" i en potte let fugtigt pottemuld, indtil vinteren var omme. Da det skete, at vinteren var omme, kom jeg i tanke om, at det havde jeg slet ikke fået gjort. Mit bytte så temmelig indskrumpent ud og hjertet sank i livet, helt ned til knæene.
Blev enig med mig selv om, at der ikke var ret meget at tabe ved at prøve at plante den, der midt i marts, i en stor potte, som først blev stående inde et par uger, inden den røg i drivhuset, da vejrudsigten ikke længere bød på så mange isblomster. Den blev vandet sparsomt, så den ikke gik i den anden grøft og rådnede, og blev stillet i et sollunt hjørne. Og lige siden, har jeg næsten dagligt haft næsen nede i potten for at prøve at finde bare det mindste tegn på liv. De fleste af de tegn var falsk alarm og ukrudt og jeg var SÅ tæt på at begynde at kigge nærmere - med fingrene.
Men igår skete miraklet! Der var ikke den mindste tvivl; 'Mambo' er på vej frem og op i lyset!
Og nu er det "ganske vist", at det er forår. Igår, da solen strålede om kap med mine øjne, mens jeg betragtede de foregående dages landvindinger omkring gården, kaldte gemalen fra indkørslen. "Kom og se. Du skal komme nu!". Jaja vinger har jeg jo ikke ligefrem, så det længste ben blev sat forrest igennem gården og ud af porten til indkørslen og helt ud til vejen. Nogle af markerne var begyndt at dampe. Rigtig forunderligt mosekonebryg i solskinnet. Og det var let at se, at det altså ikke var havgus eller andet, der krøb ind over landskabet, for de grønne marker omkring var ikke med i opløbet - de kom halsende bagefter. Og så er det rigtignok forår i min bog :D
torsdag den 30. maj 2013
Endnu en dag at huske...
Min "arbejdsuge" på patienthotellet ved Riget har været "travl". Både med at møde til behandling/kontrol og med at drage ud herfra og være selskabelig her. Derfor har jeg slet ikke nået at få lavet et haveindlæg efter week-enden... Og egentlig havde jeg planer om i aften af invie jer i, Rigets store dejlige gårdhave. Men det må også ventes til næste uge.
Idag har jeg bl.a. været på Bakken at spise frokost, hvilket var en vidunderlig oplevelse og nærmest sommervejr, ovenpå en formiddag med indkøb på Nørrebro og besøg på en meget anderledes kirkegård. Og det hele blev afsluttet med en is i Fælledparken, inden jeg vendte tilbage til sen behandling og snart efter aftensmad.
Men når jeg udsætter mine billeder fra gårdhaven, så skyldes det, at jeg har fået at vide, at min bror har forlovet sig - og det med en rigtig sød "pige" :D Dét er da værd at fejre! Og det bliver det med 2 billeder fra week-end haven; Den smukke blå forårs Ensian og de allerførste, lyserøde Akelajer.
Idag har jeg bl.a. været på Bakken at spise frokost, hvilket var en vidunderlig oplevelse og nærmest sommervejr, ovenpå en formiddag med indkøb på Nørrebro og besøg på en meget anderledes kirkegård. Og det hele blev afsluttet med en is i Fælledparken, inden jeg vendte tilbage til sen behandling og snart efter aftensmad.
Men når jeg udsætter mine billeder fra gårdhaven, så skyldes det, at jeg har fået at vide, at min bror har forlovet sig - og det med en rigtig sød "pige" :D Dét er da værd at fejre! Og det bliver det med 2 billeder fra week-end haven; Den smukke blå forårs Ensian og de allerførste, lyserøde Akelajer.
søndag den 26. maj 2013
Tid til at pakke...
Jovist, jeg har været tavs her på bloggen de seneste dage. Jeg har holdt week-end. Fredag forlod jeg Kbh. og tog hjem til min dejlige solskinsø. Om eftermiddagen var der tid til en lille rundtur med camera i solskinsvejr i haven. De billeder blev smidt på en usb-stick og puttet i baggagen til imorgen, når jeg atter er på min pind på patienthotellet (og iø også vender tilbage til kommentarer).
Lørdag skulle den yngste holde filmaften for nogle veninder. Så vi løftede i flok og fik hjemmet til at se lidt mere civiliseret ud, stort set hele dagen. Og kommer der gæster, så er jeg ikke sen til at støve lidt blomster op i haven til nogle vaser. Det blev bl.a. til til en vasefuld Syréner. Er der noget, der dufter af barndomsland i maj, er det netop dem. Jeg mindes svagt noget om, at vi "sugede honning" af deres blomster. Jeg har været indhyllet i deres forføriske duft siden igår, som gjort smilerynkerne lidt dybere. En forunderlig dejlig oplevelse, som jeg tager med mig i tankerne, mens de udenfor sikkert blomstrer af, inden jeg er hjemme igen.
Havde jeg kunnet, var Syrénerne blevet pakket i kufferten og taget med. Men det vil de næppe bryde sig om, så jeg må hellere fylde den med skiftetøj og toiletsager ;) På genskriv!
Lørdag skulle den yngste holde filmaften for nogle veninder. Så vi løftede i flok og fik hjemmet til at se lidt mere civiliseret ud, stort set hele dagen. Og kommer der gæster, så er jeg ikke sen til at støve lidt blomster op i haven til nogle vaser. Det blev bl.a. til til en vasefuld Syréner. Er der noget, der dufter af barndomsland i maj, er det netop dem. Jeg mindes svagt noget om, at vi "sugede honning" af deres blomster. Jeg har været indhyllet i deres forføriske duft siden igår, som gjort smilerynkerne lidt dybere. En forunderlig dejlig oplevelse, som jeg tager med mig i tankerne, mens de udenfor sikkert blomstrer af, inden jeg er hjemme igen.
Havde jeg kunnet, var Syrénerne blevet pakket i kufferten og taget med. Men det vil de næppe bryde sig om, så jeg må hellere fylde den med skiftetøj og toiletsager ;) På genskriv!
lørdag den 18. maj 2013
onsdag den 15. maj 2013
Potterne...
Jeg lovede at vende tilbage, når tulipanpotterne blomstrede. Det gør de nu. Rigtig god dag til alle!
fredag den 10. maj 2013
Binderiøvelser genoptaget...
Forleden tog jeg forårsblomster ind og satte dybt i vand, væk fra den varme sol. Igår aftes fik jeg så bundet årets første buket. Øver mig hvert år på at blive bedre til at binde blomsterne bedre sammen. Den skal foræres væk senere idag. Vil ønske dig en rigtig god fredag og kommende week-end med et glimt af den :D
mandag den 6. maj 2013
Fri dag...
Torsdag tilbragte jeg hele dagen i Kbh. Fra fredag blev der lagt entusiasme i af gøre søndag eftermiddag, hvor der skulle holdes forsinket fødselsdag for gemalen, festlig. Og det var jo så igår... 4 dage i rap, hvor jeg har haft fundet og brugt en energi, som jeg ikke har haft lignende i adskillige måneder nu. Fantastisk! Og så fik jeg endda denne skønne buket af en af gæsterne igår.
Der blev bagt boller og kanelsnegle i rå mængder, så der er pænt med rester idag. Dette er blot lige en appetitvækker ;)
Og blomster blev hentet ind fra haven løbende fra fredag og til 2 timer, før gæsterne kom. Bordet skulle jo da også have lidt pynt. Det blev til Lærkesporer, Perlehyacinter og Tulipaner i champagneglas.
Idag foregår så i et noget mere sindigt tempo. Jeg holder Fri dag. Ihvertfald noget af dagen. Kl. 11.30 har jeg tænkt mig at smække stængerne op og læne mig tilbage og se, hvad Claus Dalby, Kjeld Slot og Fri's gartner vil berige os med. Nåede jo kun lige et hastigt glimt af Claus igår midt i forberedelserne, hvor jeg hørte hans milde røst, mens jeg kørte kanelsnegle i ovnen. Jeg har fundet lidt vejledning her i, hvordan man kan komme til at se TV2 Fri, hvis man ikke allerede har mulighed for det: http://fri.tv2.dk/hobby-og-fritid/2013-04-24-s%C3%A5dan-kan-du-se-tv-2-fri Håber det kan været til glæde for nogle. God mandag!
Der blev bagt boller og kanelsnegle i rå mængder, så der er pænt med rester idag. Dette er blot lige en appetitvækker ;)
Og blomster blev hentet ind fra haven løbende fra fredag og til 2 timer, før gæsterne kom. Bordet skulle jo da også have lidt pynt. Det blev til Lærkesporer, Perlehyacinter og Tulipaner i champagneglas.
Idag foregår så i et noget mere sindigt tempo. Jeg holder Fri dag. Ihvertfald noget af dagen. Kl. 11.30 har jeg tænkt mig at smække stængerne op og læne mig tilbage og se, hvad Claus Dalby, Kjeld Slot og Fri's gartner vil berige os med. Nåede jo kun lige et hastigt glimt af Claus igår midt i forberedelserne, hvor jeg hørte hans milde røst, mens jeg kørte kanelsnegle i ovnen. Jeg har fundet lidt vejledning her i, hvordan man kan komme til at se TV2 Fri, hvis man ikke allerede har mulighed for det: http://fri.tv2.dk/hobby-og-fritid/2013-04-24-s%C3%A5dan-kan-du-se-tv-2-fri Håber det kan været til glæde for nogle. God mandag!
søndag den 5. maj 2013
Der pyntes...
Idag er det 5. maj - Danmarks (dog undtaget Bornholm) befrielsesdag. Og det ville have været min morfars fødselsdag idag - elsket og savnet. Og så er det idag, at vi får gæster til kaffeslapperads. I eftermiddag. Og det er så hele 3 gode grunde til at pynte op, synes jeg. Derfor får I lige et hurtigt morgenglimt af 3 af buketterne at (forhåbentlig) nyde sammen med den skønne sol.
Rigtig god søndag - og god fornøjelse med premieren på TV2 Fri, hvor bl.a. Claus Dalby skal udfolde sig i den kommende tid. Dét glæder jeg mig til :D
Rigtig god søndag - og god fornøjelse med premieren på TV2 Fri, hvor bl.a. Claus Dalby skal udfolde sig i den kommende tid. Dét glæder jeg mig til :D
fredag den 3. maj 2013
Kirsebærtræerne
Jeg var i hovedstaden igår. Ikke den største by her på øen. Men København. Jeg blev hentet, efter endt aftale, af et par rigtig gode venner fra Odsherred og så fik jeg en lille guidet tur til forskelligt i byen sjælfulde dele. Først og fremmest havde vi aftalt at skulle til Langelinie og se, om Kirsebærtræerne var sprunget. Dét har jeg nemlig aldrig oplevet. Og der var gang i dem!
Amaliehaven var vi også lige indenom. Manden og jeg havde næsen og især øjnene i mange planter, da vi har en fælles interesse i dem. Der var den skønneste Stjernemagnolie, som især trak snudeskafterne til sig. Og der var Maj- og Pinseliljer. En smule Anemoner tiltrak sig også opmærksomheden ligesom Hundetand, der stod i knop samt Bispehue næsten på spring og hist og pist små områder med blå, formentlig Skilla. Men der var frygtelig meget bar jord imellem. Og jeg kan ikke sige mig fri for at være skuffet over, at man ikke havde dækket den med eksempelvis Primula. Dét havde præsenteret sig langt bedre - og udvalget er jo ikke ringe idag. Regner med at vende tilbage senere på sæsonen med cameraet i min mobil og måske bringe nyt derfra til den tid. Der var en masse stauder på vej op ad den bare jord ihvertfald....
Amaliehaven var vi også lige indenom. Manden og jeg havde næsen og især øjnene i mange planter, da vi har en fælles interesse i dem. Der var den skønneste Stjernemagnolie, som især trak snudeskafterne til sig. Og der var Maj- og Pinseliljer. En smule Anemoner tiltrak sig også opmærksomheden ligesom Hundetand, der stod i knop samt Bispehue næsten på spring og hist og pist små områder med blå, formentlig Skilla. Men der var frygtelig meget bar jord imellem. Og jeg kan ikke sige mig fri for at være skuffet over, at man ikke havde dækket den med eksempelvis Primula. Dét havde præsenteret sig langt bedre - og udvalget er jo ikke ringe idag. Regner med at vende tilbage senere på sæsonen med cameraet i min mobil og måske bringe nyt derfra til den tid. Der var en masse stauder på vej op ad den bare jord ihvertfald....
tirsdag den 30. april 2013
Valborgsaften og Valborgsdag
I aften er det Valborgsaften. Magi, troldtøj og hekserier har været forbundet med Sankt Hans aften i min levetid. Altså i al mindelighed og for sjov. Men tidligere tændte man på Valborgsaften bål med vild ild - to stykker træ gnedet mod hinanden - for at holde underjordiske og andet hokuspokus fra livet. Man mødtes om disse bål, som vi idag mødes om Sankt Hans bålet. Og tager jeg ikke meget fejl, så mente man dengang, at heksene red til Bloksbjerg på Valborgsaften. Hvis altså man boede i Tyskland. I Danmark red de til en dansk by (som jeg ikke lige husker navnet på).
Og husker jeg ikke helt forkert, så knyttede majstængerne med blomster sig til Valborgsdag, den 1. maj. Idag kender de fleste af os nok alene 1. maj som arbejdernes kampdag. Mon nogle her kender mere til Valborgsdag end, hvad jeg lige har kunnet byde ind med?
Det kunne et eller andet sted være ganske festligt, hvis blomsterfolket gav sig til at dekorere majstænger og fejrede Valborgsdag fremover. Ikke i stor stil, men blot som en lille hyldest til den kommende (forhåbentlig) frugtbare tid; En lille stang med en blomsterkrans med bånd ved postkassen...
For nu vil jeg nøjes med at fejre med et foto af en af mine Primula, jeg holder ekstra meget af. Det er nok den Primula med allermest ynde i min have. Ikke den flotteste eller mest imponerende. Men en lille sag med et alfeagtigt væsen; 'Quaker's Bonnet'. Den blev delt og flyttet i efteråret og er derfor ikke så "voldsom" på billedet. Men den er flittig til at vokse sig til flere planter.
Og husker jeg ikke helt forkert, så knyttede majstængerne med blomster sig til Valborgsdag, den 1. maj. Idag kender de fleste af os nok alene 1. maj som arbejdernes kampdag. Mon nogle her kender mere til Valborgsdag end, hvad jeg lige har kunnet byde ind med?
Det kunne et eller andet sted være ganske festligt, hvis blomsterfolket gav sig til at dekorere majstænger og fejrede Valborgsdag fremover. Ikke i stor stil, men blot som en lille hyldest til den kommende (forhåbentlig) frugtbare tid; En lille stang med en blomsterkrans med bånd ved postkassen...
For nu vil jeg nøjes med at fejre med et foto af en af mine Primula, jeg holder ekstra meget af. Det er nok den Primula med allermest ynde i min have. Ikke den flotteste eller mest imponerende. Men en lille sag med et alfeagtigt væsen; 'Quaker's Bonnet'. Den blev delt og flyttet i efteråret og er derfor ikke så "voldsom" på billedet. Men den er flittig til at vokse sig til flere planter.
Eventyrlig første blomst i Blodurt
De blade, der gjorde det ud for Blodurt, på plantemarkedet i Geografisk Have i juni sidste år, imponerede mig ikke ligefrem. Men min veninde, som købte den, var fyr og flamme. Hun havde haft Blodurt, Sanguinaria canadensis og begavede mig med en bid af sin erobring. Jeg blev forfærdet, da jeg kort tid efter hjemkomst og potning konstaterede, at den visnede ned. Den var jo nu blandt mine kæreste planter som alle de andre, der ikke er købt, men byttet eller foræret. De har en historie og dejlige minder knyttet til sig. Min veninde kunne dog berolige mig med, at det faktisk var meningen. Den visner ned om sommeren...
Jeg var forsat skeptisk, da jeg endelig nåede til at have et surbundsbed og ville plante den deri. Den så altså død ud. Men plantet blev den og sat skilt ved, så jeg huskede, hvor den burde være. Og det har jeg så holdt øje med de seneste uger, hvor der intet skete. Forleden kom der så pludselig relativt lange skud op på dens plantested. Og da det ene havde en hvid spidst, var jeg overbevist om, at nu var det utænkelige lykkedes; Den havde overlevet og ville snart blomstre!
Jeg var spændt, for på billeder er den da sød, men ikke "overbevisende" imponerende. Det er den så i virkeligheden, synes jeg. Igår sprang den første blomst ud og den har noget helt, helt særligt over sig, som jeg ikke kan gengive hverken på foto eller i ord. Men den er eventyrlig sød og jeg håber, den vil brede sig med tiden.
Jeg var forsat skeptisk, da jeg endelig nåede til at have et surbundsbed og ville plante den deri. Den så altså død ud. Men plantet blev den og sat skilt ved, så jeg huskede, hvor den burde være. Og det har jeg så holdt øje med de seneste uger, hvor der intet skete. Forleden kom der så pludselig relativt lange skud op på dens plantested. Og da det ene havde en hvid spidst, var jeg overbevist om, at nu var det utænkelige lykkedes; Den havde overlevet og ville snart blomstre!
Jeg var spændt, for på billeder er den da sød, men ikke "overbevisende" imponerende. Det er den så i virkeligheden, synes jeg. Igår sprang den første blomst ud og den har noget helt, helt særligt over sig, som jeg ikke kan gengive hverken på foto eller i ord. Men den er eventyrlig sød og jeg håber, den vil brede sig med tiden.
fredag den 26. april 2013
Hele tre indfriede forhåbninger på bare en dag...
Netop nu, plasker regnen ned over Lillebo. Og ikke mindst Lillebohaven! Jeg har sådan gået og ønsket det for mit surbundsbed, for potter/krukker/surbundsbøren og for roserne! Og også lidt for Manfred, selvom han jo har fornem assistance, selv på en helligdag ;) I år må det være sådan, at det meste skal vise, at det kan klare sig selv med naturens hjælp. Og med det regn, der kommer nu, kan jeg så trække vejret lidt friere ;) For vand har vi godt nok ikke fået meget af i år her! Ganske vist har vi haft en del sne. Men det bliver ikke til særlig meget vand. Og da slet ikke mens jorden er frossen. Så dråberne, som er mange, ude, giver mig smil på læben her inden drømmeland.
Jeg nøjedes ikke med et smil ved surbundsbedet idag. Mit "fund" blev ledsaget af et hørligt YES! Sidste år, på plantemarkedet i Geografisk Have, vandt min bedsteste veninde en auktion over en Blodurt. Den ville hun bestemt dele med mig. En plante jeg end ikke havde hørt om før. Den endte såmænd med at visne ned i potten. Først troede jeg, at den var død. Men blev klogere, for det skulle den faktisk gøre. Altså ikke nødvendigvis i en potte. Bare visne. Så det visne plantede jeg i mit dengang nye surbundsbed. Lidet anede jeg, om den så ville komme igen, når den blev plantet om i den tilstand. Og hvad med efter den vinter, vi har haft?! Jeg har gået og gloet langt efter pletten, hvor skiltet står. Faktisk i et par uger, for jeg havde læst mig til, at den blomstrer april/maj. Endelig igår var der så gevinst. Og idag er der en meget synlig knop + Gad vidst, hvad der er sket imorgen efter regnen...
På selvsamme marked købte jeg en ønsket Småhjerte, Dicentra 'Burning Hearts'. Den er så yndig både med blomst og løv her lidt senere... Bagefter erfarede jeg, at andre havde haft problemer med, at vinteren tog livet af den. Men det kunne jeg så konstatere idag, ihvertfald ikke var sket her. Den er stærkt på vej!
Hvor heldig har man lov at være ?! :D
Jeg nøjedes ikke med et smil ved surbundsbedet idag. Mit "fund" blev ledsaget af et hørligt YES! Sidste år, på plantemarkedet i Geografisk Have, vandt min bedsteste veninde en auktion over en Blodurt. Den ville hun bestemt dele med mig. En plante jeg end ikke havde hørt om før. Den endte såmænd med at visne ned i potten. Først troede jeg, at den var død. Men blev klogere, for det skulle den faktisk gøre. Altså ikke nødvendigvis i en potte. Bare visne. Så det visne plantede jeg i mit dengang nye surbundsbed. Lidet anede jeg, om den så ville komme igen, når den blev plantet om i den tilstand. Og hvad med efter den vinter, vi har haft?! Jeg har gået og gloet langt efter pletten, hvor skiltet står. Faktisk i et par uger, for jeg havde læst mig til, at den blomstrer april/maj. Endelig igår var der så gevinst. Og idag er der en meget synlig knop + Gad vidst, hvad der er sket imorgen efter regnen...
På selvsamme marked købte jeg en ønsket Småhjerte, Dicentra 'Burning Hearts'. Den er så yndig både med blomst og løv her lidt senere... Bagefter erfarede jeg, at andre havde haft problemer med, at vinteren tog livet af den. Men det kunne jeg så konstatere idag, ihvertfald ikke var sket her. Den er stærkt på vej!
Hvor heldig har man lov at være ?! :D
mandag den 22. april 2013
En af de himmelblå - Vårkærminde
På mine "fotosafarier" bliver en frydefuld forventning bygget op. Overalt vrimler det med frøplanter af Forglemmigej. Et lille stykke af himlen på bunden af min have, som ser ud til at blive ikke så lidt udbredt i år. Men allerede nu er der noget, der ligner. Kærmindesøster er ikke så langt endnu - bladene er kommet op hist og her, men der er endnu et par uger (gætter jeg), til de blomstrer.
Til gengæld fik jeg af en plantebytteven for nogle år siden en, hun kaldte Vårkærminde. Dén er begyndt at blomstre nu! Og den er iø ret så livsglad. Den har stået et sted, der blev aldeles overgroet af græstuer m.m.. Der har tilmed ligget ting og sager ovenpå den, hvor den var glemt (rødmer). Men den levede videre! Sidste år flyttede jeg så en bid til mit vildbassebed ved vejen. Nu er der små himmelblå blomster...
Til gengæld fik jeg af en plantebytteven for nogle år siden en, hun kaldte Vårkærminde. Dén er begyndt at blomstre nu! Og den er iø ret så livsglad. Den har stået et sted, der blev aldeles overgroet af græstuer m.m.. Der har tilmed ligget ting og sager ovenpå den, hvor den var glemt (rødmer). Men den levede videre! Sidste år flyttede jeg så en bid til mit vildbassebed ved vejen. Nu er der små himmelblå blomster...
søndag den 21. april 2013
Flammebedet forår
Lige nu skulle der have været Tulipaner; 'Queen of night' og 'Princess Irene' på vej op i mit lille nye Flammebed, som blev startet op sidste år. Sådan gik det jo ikke, fordi efteråret gik med andet end have. Jeg var ellers igang med at fjerne ukrudt og markere, hvor Tulipanerne skulle lægges- Men de endte altså i potter, som jeg har vist her tidligere. Og jeg vil også rigtig gerne have Kejserkronen ind i bedet. Mååååååske lader det sig gøre at flytte nogle, når de er blomstret af (inden jeg skal være "Københavner" for en tid). Ellers må det også vente...
Men noget er igang i bedet. Hanne i Tilst inspirerede mig til at sætte mange Primula, af samme slags. Den er ret bleg i kuløren. Men jeg tror, det vil have sin charme forneden. De er begyndt at blomstre de seneste dage i tæppet af Eranthis, som nu er næsten helt færdige. Det er en Primula, som er blandt noget af det allerførste, jeg byttede mig til på nettet.
Det samme er Alunrod, Heuchera 'Georgia Peach'. Den er der dog nok noget opformeringsarbejde med. Men den er lækker, som den gløder mellem Eranthisbladene allerede nu!
De allerede nævnte skulle/skal så være forårsbasis uden så meget mere. Men samtidig er Kvanen; Angelica 'Vicar's Mead' igang med at skyde skønne mørke blade, som giver noget særligt dernede...
lørdag den 20. april 2013
Fryd
Cameraet løb tør for strøm. Sådan går det, når man har et batteri, som sjældent behøver at lades op. Det skete midt i, at jeg endelig kom ud i haven i den sene eftermiddag, hvor næsten ingen vind rørte sig. En honningbi her, en brumbasse der og skydende planter alle vegne.
Denne uge har ellers blot stået i den hurtige gennemgangsagtige nydelse. Glimt som har gibbet, hvor den og den og den og den... nu pludselig bare var der. Gamle, nære venner - og nye kæledægger, som kom til sidste år, myldrer op og strutter, så det er helt fantastisk.
Det hele er en fryd inkl. livskraften i ukrudtet. Jeg er spændt på, hvordan haven - og her mener jeg de planter, jeg har sat eller bevaret - tackler mit fravær her i foråret/forsommeren. Lige nu vil jeg blot gengive den smule, jeg fik indfanget med cameraet...
Denne uge har ellers blot stået i den hurtige gennemgangsagtige nydelse. Glimt som har gibbet, hvor den og den og den og den... nu pludselig bare var der. Gamle, nære venner - og nye kæledægger, som kom til sidste år, myldrer op og strutter, så det er helt fantastisk.
Det hele er en fryd inkl. livskraften i ukrudtet. Jeg er spændt på, hvordan haven - og her mener jeg de planter, jeg har sat eller bevaret - tackler mit fravær her i foråret/forsommeren. Lige nu vil jeg blot gengive den smule, jeg fik indfanget med cameraet...
Abonner på:
Opslag (Atom)