Viser opslag med etiketten kort. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten kort. Vis alle opslag

tirsdag den 10. juli 2012

Twinkle twinkle

Barselskort til en lille ny babypige

torsdag den 5. januar 2012

Gavemærker - Pakke Pimp!

Jeg er svinegod til at glemme kortet til gaven. Enten glemmer jeg at købe det, eller også glemmer jeg at kreere det - og pludselig skal jeg ud af døren og står med en pakke uden kort.

Derfor har jeg lavet mig et ark med manilla gavemærker, helt simpelt "til og fra". Jeg har printet dem på noget glossy karton, som jeg har fået som vareprøve. Så nu har jeg et kort jeg hurtigt kan kaste omkring gaven på vej ud af døren.
Herover kan du finde arket og printe det, hvis du som jeg også tit mangler et kort i sidste øjeblik. Jeg har gemt gavemærkerne som en .jpg da jeg ikke aner hvordan jeg får en pdf ind i blogger - tips hertil modtages gerne, tak.

onsdag den 6. juli 2011

Ti dejlige damer er flyttet ind

Jeg har købt ti dejlige damer af Pernille, som er yderst fiks med saks og papir. Pernille skaber damerne ud af gamle blade og aviser hvorefter de er blevet trykt på kort.

Hver enkelt dame har sin helt egen personlighed og historie. Damernes historie er trykt på bagsiden af kortet. Kortene leveres med konvolutter, som er fremstillet af gamle tyske kort. Du kan bl.a. købe damerne på Pernille's Amio shop.

Man kan da ikke andet end elske "Mom lady", "Fish lady", "Flower lady" og alle de andre skønne damer.

torsdag den 6. maj 2010

Lidt retro-kuller

Jeg er typen der glemmer (læs: ofte glemmer) at købe et kort til en gave. Måske fordi jeg er typen der hygger mig med at udvælge den rette gave, og derfor glemmer alt om tilhørende kort. Derfor ender jeg oftest med sætte mig ved computeren i sidste øjeblik og bikse et kort sammen til modtageren.

Det sidste nye kort på stammen er retro-like, og ligner, som jeg husker det, vores voksdug på bordet i køkkenet i starten af 80'er da jeg voksede op. (Efterfølgende fik jeg lavet en hel serie kort med retro blomster i forskellige farver).

Måske mangler du også et kort? Du er velkommen til at printe mit design her. (lavet til 2 styk på A4 ark, for minimum af karton-/papir-fråseri).