EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 4.3.2020

COM(2020) 80 final

2020/0036(COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EU) 2018/1999 ("den europæiske klimalov")

BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

•Forslagets begrundelse og formål

Med meddelelsen om en europæisk grøn pagt 1 blev der lanceret en ny vækststrategi for EU, der sigter mod at omstille EU til et retfærdigt og velstående samfund, der højner de nuværende og fremtidige generationers livskvalitet, med en moderne, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi, hvor der i 2050 ikke længere er nogen nettoemissioner af drivhusgasser, og hvor den økonomiske vækst er afkoblet fra ressourceanvendelsen. Den europæiske grønne pagt bekræfter Kommissionens ambition om, at Europa senest i 2050 skal være det første klimaneutrale kontinent.

Klimaændringerne er en presserende udfordring. Atmosfæren er under opvarmning, og borgerne mærker allerede nu konsekvenserne heraf. Europæerne ser klimaændringerne som et alvorligt problem og ønsker en større indsats 2 . Klimaændringerne påvirker i stadig større grad vores planets økosystemer og biodiversitet samt vores sundheds- og fødevaresystemer. Særrapporten fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) om virkningerne af en global opvarmning på 1,5 °C over det førindustrielle niveau og dertil knyttede globale drivhusgasemissionsforløb bekræfter, at virkningerne af klimaændringerne øges hastigt i takt med stigningen i den globale gennemsnitstemperatur, og at der allerede ved en stigning på 2 °C vil være dramatiske konsekvenser som følge af klimaændringer. Det vurderes i rapporten, at vi for at kunne begrænse temperaturstigningen til 1,5 °C skal opnå CO2-neutralitet på globalt plan omkring 2050 og neutralitet for alle andre drivhusgasser lidt senere i århundredet. Denne presserende udfordring kræver, at EU øger sin indsats og viser globalt lederskab ved at opnå klimaneutralitet senest i 2050. Indsatsen bør omfatte alle sektorer i økonomien, og der bør i 2050 ikke blot kompenseres for resterende CO2, men også for alle andre resterende drivhusgasemissioner. Dette fremgår af meddelelsen "En ren planet for alle – En europæisk strategisk og langsigtet vision for en fremgangsrig, moderne, konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi" 3 og bekræftes af meddelelsen "Den europæiske grønne pagt".

Både Europa-Parlamentet og Det Europæiske Råd har givet deres tilslutning til EU's langsigtede mål om klimaneutralitet.

Europa-Parlamentet har givet sin støtte til EU's mål om at opnå drivhusgasneutralitet i 2050 i sin beslutning af 14. marts 2019 om klimaændringer 4 . I sine beslutninger af 28. november 2019 understregede Parlamentet, at Unionen som en førende aktør på verdensplan og sammen med andre store globale økonomier skal stræbe mod at opnå drivhusgasneutralitet snarest muligt og senest i 2050 5 , og det erklærede, at der er tale om en klima- og miljøkrise 6 . Europa-Parlamentet opfordrede også indtrængende Kommissionen til at foretage en fuldstændig vurdering af de klima- og miljømæssige virkninger af alle relevante lovgivningsmæssige og budgetmæssige forslag og sikre, at de er fuldt ud i overensstemmelse med målet om at begrænse den globale opvarmning til under 1,5 °C og ikke bidrager til tab af biodiversitet, samt at der gennemføres en vidtrækkende reform af investeringspolitikkerne inden for landbrug, handel, transport, energi og infrastruktur. I sin beslutning af 15. januar 2020 om den europæiske grønne pagt opfordrede Europa-Parlamentet til, at den nødvendige overgang til et klimaneutralt samfund sker senest i 2050, og at denne gøres til en europæisk succeshistorie 7 .

Det Europæiske Råd har fastsat opbygningen af et klimaneutralt, grønt, retfærdigt og socialt Europa som en af de fire hovedprioriteter i sin strategiske dagsorden for 2019-2024 8 . I sine konklusioner af 12. december 2019 godkendte Det Europæiske Råd i lyset af den seneste tilgængelige videnskab og behovet for at intensivere den globale klimaindsats målet om at opnå et klimaneutralt EU senest i 2050 i overensstemmelse med målene i Parisaftalen 9 . Det Europæiske Råd anerkendte, at det er nødvendigt at indføre en befordrende ramme, og at omstillingen vil kræve betydelige offentlige og private investeringer. Det Europæiske Råd konkluderede også, at al relevant EU-lovgivning og alle relevante EU-politikker skal være i overensstemmelse med og bidrage til at nå målet om klimaneutralitet, samtidig med at der tages hensyn til lige vilkår, og det opfordrede Kommissionen til at undersøge, om dette kræver en tilpasning af de gældende regler.

EU har indført en omfattende ramme af politikker med henblik på reduktion af drivhusgasemissionerne. Det er allerede begyndt at modernisere og forandre økonomien med henblik på at opnå klimaneutralitet. Mellem 1990 og 2018 har EU reduceret drivhusgasemissionerne med 23 % 10 , alt imens økonomien er vokset med 61 %. Det er nødvendigt at træffe yderligere foranstaltninger, og alle sektorer skal bidrage, eftersom de nuværende politikker kun forventes at reducere drivhusgasemissionerne med 60 % i 2050, og meget mere derfor stadig skal gøres for at opnå klimaneutralitet.

Set i lyset heraf er formålet med dette forslag at indføre en ramme for opnåelse af klimaneutralitet i EU. Forslagets formål er at anvise en vej til klimaneutralitet og øge sikkerheden og tiltroen med hensyn til EU's engagement på området blandt virksomheder, arbejdstagere, investorer og forbrugere og sikre øget gennemsigtighed og ansvarlighed og derigennem fastholde velstanden og skabelsen af arbejdspladser. Med dette mål for øje sigter forslaget mod at fastsætte EU's 2050-mål om klimaneutralitet ved lovgivning i overensstemmelse med de videnskabelige resultater fra IPCC og Den Mellemstatslige Videnspolitikplatform vedrørende Biodiversitet og Økosystemydelser (IPBES) og bidrage til gennemførelsen af Parisaftalen om klimaændringer, herunder dennes langsigtede mål om at holde stigningen i den globale gennemsnitstemperatur et godt stykke under 2 °C over det førindustrielle niveau og fortsætte bestræbelserne på at begrænse temperaturstigningen til 1,5 °C. Forslaget skal også bidrage til gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling. Forslaget indeholder også betingelserne for fastlæggelse af en kurs, der skal føre til, at Unionen bliver klimaneutral i 2050, for den regelmæssige vurdering af fremskridtene mod klimaneutralitet og ambitionsniveauet for den fastlagte kurs samt mekanismer i tilfælde af utilstrækkelige fremskridt eller uoverensstemmelser med EU's mål om klimaneutralitet senest i 2050.

Til trods for bestræbelserne på at reducere drivhusgasemissionerne har klimaændringerne allerede nu konsekvenser for EU's miljø, borgere og økonomi, og det vil de fortsætte med at have. En fortsat og mere ambitiøs indsats for tilpasning til klimaændringerne, herunder ved at styrke indsatsen inden for klimasikring, opbygning af modstandsdygtighed, forebyggelse og beredskab, er af afgørende betydning, og det samme gælder indsatsen for at sikre en retfærdig omstilling.

•Sammenhæng med de gældende regler på samme område

Forslaget har til formål at supplere den eksisterende politiske ramme ved at udstikke den langsigtede kurs og indarbejde målet om klimaneutralitet senest i 2050 i EU's lovgivning. Formålet er ligeledes at styrke tilpasningsindsatsen og indføre en procedure med henblik på at fastlægge og foretage en gennemgang af en kurs frem til 2050, sikre regelmæssig vurdering og indføre en procedure i tilfælde af utilstrækkelige fremskridt eller uoverensstemmelser. Med forslaget pålægges Kommissionen også at foretage en gennemgang af eksisterende politikker og EU-lovgivning med henblik på at sikre deres overensstemmelse med målet om klimaneutralitet og med den fastlagte kurs. Overensstemmelsen med forordning (EU) 2018/1999 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen er blevet sikret ved at medtage konsekvensændringer af forordningen. Flere andre initiativer under den europæiske grønne pagt såsom investeringsplanen for et bæredygtigt Europa 11 og forslaget til en forordning om oprettelse af Fonden for Retfærdig Omstilling 12 er blevet vedtaget. Andre initiativer er under udarbejdelse og vil bidrage til at nå denne forordnings mål. Blandt disse initiativer er en ny, mere ambitiøs EU-strategi for tilpasning til klimaændringer, lanceringen af den europæiske klimapagt, en EU industristrategi, der skal bidrage til løsninger på den dobbelte udfordring med den grønne og den digitale omstilling, en ny handlingsplan for den cirkulære økonomi samt en strategi for bæredygtig finansiering, herunder for at sikre yderligere inddragelse af bæredygtighed inden for rammerne for god selskabsledelse.

For så vidt angår sammenhængen med eksisterende politiske instrumenter med et 2030-perspektiv bør Kommissionen foretage en vurdering og fremsætte forslag med henblik på at øge Unionens mål for reduktionen af drivhusgasemissioner i 2030 for at sikre dette reduktionsmåls overensstemmelse med målet om klimaneutralitet senest i 2050. Kommissionen vil inden september 2020 fremlægge en konsekvensanalyseret plan, der på ansvarlig vis skal øge EU's 2030-mål for reduktion af drivhusgasemissioner til mindst 50 % og op til 55 % sammenlignet med niveauerne i 1990. Kommissionen vil foreslå at ændre nærværende forordningen i overensstemmelse hermed, og den vil senest i juni 2021 gennemgå og om nødvendigt foreslå revision af alle relevante klimarelaterede politiske instrumenter.

For perioden 2030-2050 vil Kommissionen blive tillagt beføjelser til at vedtage delegerede retsakter med henblik på at supplere forordningen ved at fastlægge en kurs på EU-plan for at nå 2050-målet over tid.

Da klimaændringerne er en global udfordring, kræver de en global indsats. EU står for mindre end 10 % af de globale drivhusgasemissioner og kan derfor ikke løse problemet med klimaændringer alene, uden at andre ikkeogså gør en indsats, men EU er blandt de førende i verden i den globale omstilling til en drivhusgasneutral økonomi. I betragtning af at fremskridtene på verdensplan i retning af målene i Parisaftalen er utilstrækkelige, er EU's lederskab nu mere nødvendigt end nogensinde før. Da EU sætter sine egne ambitiøse mål, vil det også fortsætte med at gå forrest i de internationale forhandlinger for at øge ambitionsniveauet blandt de største udledere inden FN's konference om klimaændringer i Glasgow i 2020. EU vil fortsætte med at fremme og gennemføre ambitiøs klimapolitik over hele verden, herunder i forbindelse med et stærkt klimadiplomati, og intensivere dialogen med alle partnere for at styrke den kollektive indsats, samtid med at der sikres lige konkurrencevilkår.

•Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

Alle EU's tiltag og politikker skal tages i brug for at hjælpe EU med at virkeliggøre en vellykket og retfærdig omstilling hen imod klimaneutralitet og en mere bæredygtig fremtid, hvilket fremgår af Kommissionens meddelelse om en europæisk grøn pagt. Dette initiativ er som sådan knyttet til mange andre politikområder, herunder Unionens eksterne politikker. Kommissionen har bebudet, at den vil forbedre den måde, den med retningslinjerne for bedre regulering og støtteværktøjerne griber bæredygtighed og innovationsspørgsmål an på, med henblik på at alle skal leve op til det grønne løfte om ikke at gøre skade.

Kommissionens mulighed for at fremsætte henstillinger til medlemsstaterne, som er fastsat i forordningsforslaget, er et supplement til fremsættelsen af henstillinger i forbindelse med det europæiske semester. Mens der i det europæiske semester fokuseres på makroøkonomiske spørgsmål og strukturelle reformer – hvilket også omfatter klimaspørgsmål – retter dette initiativ sig mod specifik politisk udvikling, der ikke er i overensstemmelse med målet om eller kursen mod klimaneutralitet.

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

•Retsgrundlag

Artikel 191-193 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) bekræfter og præciserer EU's kompetencer vedrørende klimaændringer. Retsgrundlaget for dette forslag er artikel 192, stk. 1, i TEUF. I overensstemmelse med artikel 191 og artikel 192, stk. 1, i TEUF skal Den Europæiske Union bidrage til forfølgelse af bl.a. følgende mål: bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten og fremme på internationalt plan af foranstaltninger til løsning af de regionale og globale miljøproblemer, og navnlig bekæmpelse af klimaændringer.

•Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)

Klimaændringer er et grænseoverskridende problem, som ikke kan løses ved nationale eller lokale initiativer alene. En koordineret EU-indsats kan effektivt supplere og styrke nationale og lokale initiativer og forbedre klimaindsatsen. Der er behov for koordinering af klimaindsatsen på europæisk og – hvor det er muligt – på globalt plan, og en EU-indsats er berettiget på grundlag af nærhedsprincippet. Siden 1992 har EU arbejdet på at udvikle fælles løsninger og fremme en global indsats for at bekæmpe klimaændringer. Mere specifikt bør handling på EU-plan sikre en omkostningseffektiv indfrielse af de langsigtede klimamålsætninger, samtidig med at man sikrer retfærdighed og miljømæssig integritet. Indførelsen af en solid styring i forbindelse EU's mål om klimaneutralitet senest i 2050 vil kunne bidrage til at sikre, at EU fortsat er på vej til at nå målet. Indsatsen for at sikre tilpasning til klimaændringerne på EU-plan gør det muligt at integrere tilpasningspolitikker og foranstaltninger i centrale sektorer, på centrale forvaltningsniveauer og inden for centrale EU-politikker.

•Proportionalitetsprincippet

Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, fordi det ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for at skabe rammerne for at opnå klimaneutralitet. Forslaget har til formål at anvise en vej til klimaneutralitet for EU, skabe sikkerhed om EU's engagement og sørge for gennemsigtighed og ansvarlighed ved at fastlægge en procedure for vurdering og rapportering. Med forordningen skal medlemsstaterne træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at man kollektivt når målet om klimaneutralitet, men der foreskrives ikke specifikke politikker eller foranstaltninger, således at medlemsstaterne kan være fleksible under hensyntagen til den lovgivningsmæssige ramme, der foreligger med hensyn til at nå reduktionsmålene for drivhusgasemissioner i 2030. I forordningen fastsættes en mekanisme med henblik på at foretage en gennemgang af eksisterende politikker og EU-lovgivning eller træffe yderligere foranstaltninger, men den omfatter endnu ikke de detaljerede forslag. På samme måde giver forslaget fleksibilitet til at sikre, at EU forbedrer sin tilpasningsevne til virkningerne af klimaændringer.

•Valg af retsakt

Målene for dette forslag kan bedst nås ved hjælp af en forordning. Derved sikres bestemmelsernes direkte anvendelse. Medlemsstaterne pålægges krav om at bidrage til at nå det langsigtede mål. Derudover er mange af bestemmelserne rettet til Kommissionen (vurdering, rapportering, henstillinger, yderligere foranstaltninger, revision) og ligeledes til Det Europæiske Miljøagentur, og de vil derfor ikke kunne gennemføres via national ret. Det er nødvendigt med en lovgivningsmæssig frem for en ikkelovgivningsmæssig tilgang for at forankre målet i EU's lovgivning.

3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

•Høringer af interesserede parter

I forbindelse med udarbejdelsen af meddelelsen "En ren planet for alle" gennemførte Kommissionen en offentlig høring fra den 17. juli til den 9. oktober 2018 og modtog mere end 2 800 svar fra en bred vifte af interessenter. Kommissionen afholdt også et arrangement for interessenter den 10.-11. juli 2018. Den offentlige høring, som Kommissionen gennemførte som forberedelse til meddelelsen om "En ren planet for alle", viste, at der både fra enkeltpersoner og organisationer er betydelig støtte til, at EU opnår en balance mellem drivhusgasemissioner og optag senest i 2050. En sammenfattende rapport om de høringsaktiviteter, der er gennemført i forbindelse med meddelelsen "En ren planet for alle", er vedlagt som bilag til den dybdegående analyse til støtte for Kommissionens meddelelse COM(2018) 773 13 . Vedtagelsen af meddelelsen "En ren planet for alle" førte til en omfattende debat – som strakte sig over et helt år – blandt medlemsstaterne, institutionerne, lokale og regionale myndigheder, arbejdsmarkedets parter, virksomheder, erhvervslivet, interessenter og borgerne. Dette brede sociale engagement gjorde det muligt at modne og udvikle en bred konsensus om EU's ambitioner for 2050 14 . Desuden afholdt Kommissionen den 28. januar 2020 et offentligt arrangement, som samlede en bred vifte af interessenter med henblik på en drøftelse af gennemførelsen af den europæiske grønne pagt med "den europæiske klimalov". Paneldeltagerne udvekslede synspunkter om "klimalovens" indhold, de drøftede sociale og finansielle aspekter af den europæiske grønne pagt og deltog i en spørgsmål og svar-session med offentligheden. Kommissionen offentliggjorde også en køreplan for initiativet, som var åben for feedback i 4 uger fra den 9. januar 2020 til den 6. februar 2020. Mange af de interessenter, der var til stede ved arrangementet, fremsendte deres feedback. Der kom i alt 926 svar: Blandt bidragyderne var mange europæiske og nationale sammenslutninger, der repræsenterede industrisektorer som f.eks. energi-, bil- og stålindustrien samt private virksomheder, NGO'er og mange EU-borgere. Offentlige myndigheder fra syv medlemsstater (Danmark, Frankrig, Tyskland, Portugal, Spanien, Sverige og Nederlandene) og fra Norge bidrog til høringen.

•Konsekvensanalyse

Til støtte for meddelelsen "En ren planet for alle" foretog Kommissionens tjenestegrene en dybdegående analyse 15 . Deri undersøges, hvordan klimaneutralitet kan opnås ved at se på alle centrale økonomiske sektorer, herunder energi, transport, industri og landbrug. De nuværende politikker vil have en fortsat effekt efter 2030 med en forventet reduktion af emissionerne på omkring 60 % i 2050. Dette er dog ikke tilstrækkeligt for EU til at bidrage til Parisaftalens temperaturmål. En række scenarier blev analyseret med henblik på målet om en omstilling til drivhusgasneutralitet senest i 2050 baseret på eksisterende – om end i nogle tilfælde fremspirende – teknologiske løsninger, der styrker borgernes indflydelse og tilpasser indsatsen på nøgleområder som industripolitik, den cirkulære økonomi, finans, forskning og innovation og samtidig sikrer social retfærdighed for at opnå en retfærdig omstilling. Vurderingen bygger på videnskabelig litteratur og input fra en lang række interessenter samt en integreret model, der gør det muligt bedre at forstå omstillingen af og den komplekse interaktion mellem energi-, industri-, bygnings-, transport-, landbrugs-, skovbrugs- og affaldssektoren. Denne nylige (fra november 2018) fuldstændige analyse af konsekvenserne af 2050-målet om klimaneutralitet og evalueringen af EU's tilpasningsstrategi gør, at en konsekvensanalyse ikke er påkrævet.

•Grundlæggende rettigheder

Forslaget respekterer de grundlæggende rettigheder og overholder de principper, som bl.a. anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Mere specifikt bidrager det til målet om et højt niveau af miljøbeskyttelse i overensstemmelse med princippet om en bæredygtig udvikling som fastsat i artikel 37 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder 16 .

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

De indirekte konsekvenser for medlemsstaternes budgetter vil afhænge af de nationale politikker og foranstaltninger til at gennemføre reduktionen af drivhusgasemissioner og valget af andre afbødnings- eller tilpasningsforanstaltninger. Konsekvenserne vil hovedsageligt følge af de eventuelle supplerende forslag om revision af de tilknyttede instrumenter eller af forslag om nye med henblik på at gennemføre de yderligere, nødvendige reduktioner af drivhusgasemissionerne, hvilket vil fremgå af den konsekvensanalyserede plan om at øge EU's 2030-mål for reduktion af drivhusgasemissioner.

Gennemførelse af dette forslag vil kræve omfordeling af menneskelige ressourcer i Kommissionen og en mindre tilførsel af personale til Det Europæiske Miljøagentur, hvilket fremgår af vedlagte finansieringsoversigt.

5.ANDRE FORHOLD

•Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering

Gennemsigtig og regelmæssig rapportering fra medlemsstaterne kombineret med solide vurderinger fra Kommissionen og mekanismer til at sikre, at fremskridtene vurderes, er af afgørende betydning for at sikre, at EU fortsat er på rette vej til at nå EU's mål om klimaneutralitet senest i 2050. Initiativet bygger videre på denne proces på grundlag af integrerede nationale energi- og klimaplaner og den robuste ramme for gennemsigtighed for drivhusgasemissioner og andre klimaoplysninger, som er omhandlet i forordning (EU) 2018/1999 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen. Kommissionen vil bl.a. anvende de oplysninger, der forelægges og rapporteres af medlemsstaterne i henhold til forordningen om forvaltning, som grundlag for sin regelmæssige vurdering af fremskridtene. Dette omfatter oplysninger om drivhusgasemissioner, politikker og foranstaltninger, fremskrivninger og tilpasning. Kommissionen vil også gøre brug af disse oplysninger i sin revision af gennemførelsen af miljøreglerne og overvågningen af miljøhandlingsprogrammerne. Oplysninger indhentet fra medlemsstaterne kan suppleres med systematiske atmosfæriske in situ observationer og ved telemålinger som dem, der f.eks. foretages af Copernicus. Kommissionen vil også regelmæssigt vurdere, om kursen skal ajourføres, og foretage en gennemgang af politikker og lovgivning samt træffe foranstaltninger i tilfælde af utilstrækkelige fremskridt.

•Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget

Artikel 2 fastsætter EU's 2050-mål om klimaneutralitet, der dækker alle sektorer og alle drivhusgasser – ikke blot CO2 – og som skal nås for Unionen som helhed. Bestemmelsen afspejler i overensstemmelse med Parisaftalens artikel 4, stk. 4, at industrilandsparterne fortsat bør gå forrest ved at fastlægge bindende mål for reduktion af drivhusgasemissionerne. I bestemmelsen anerkendes det, at selv om drivhusgasemissioner fortrinsvis bør undgås ved kilden, er det nødvendigt med optag af drivhusgasser for at kompensere for de resterende drivhusgasser fra de sektorer, hvor dekarboniseringen udgør den største udfordring. Det naturlige dræn fra skove, jordbund, landbrugsarealer og vådområder bør bevares og yderligere øges, og teknologier til fjernelse af CO2 som f.eks. CO2-opsamling og -lagring og CO2-opsamling og -anvendelse bør gøres omkostningseffektive og udbredes. Bestemmelsen indeholder også krav om, at Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen og medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger på både EU-plan og nationalt plan til at sikre, at man kollektivt når dette mål. Foranstaltningerne på EU-plan vil udgøre en vigtig del af de foranstaltninger, der er nødvendige for at nå målet.

Fastlæggelsen af en kurs for reduktionen af drivhusgasemissionerne på EU-plan vil bidrage til at sikre, at EU's 2050-mål om klimaneutralitet nås (artikel 3). Hvert femte år vil Kommissionen i overensstemmelse med tidsfristerne i Parisaftalen foretage en gennemgang af EU's kurs. I henhold til Parisaftalen skal parterne regelmæssigt gøre status over gennemførelsen af Parisaftalen og vurdere de kollektive fremskridt hen imod at opfylde formålet med aftalen og nå dens langsigtede mål, den såkaldte "globale statusopgørelse". Kommissionen vil senest seks måneder efter den globale statusopgørelse foretage en gennemgang af kursen.

Artikel 4 vedrører tilpasningen til klimaændringer. Til trods for afbødningsindsatsen har klimaændringerne allerede og vil fortsat have betydelige konsekvenser i Europa, og en styrkelse af indsatsen for at øge tilpasningsevnen, styrke modstandsdygtigheden og mindske sårbarheden er derfor af afgørende betydning og kan bygge videre på den EU-lovgivning, som allerede omhandler specifikke klimatilpasningsmål. Udviklingen og gennemførelsen af tilpasningsstrategier og -planer er afgørende i denne henseende. Den nye EU-strategi for tilpasning vil sigte specifikt mod at bidrage til at nå dette mål.

Kommissionen vil vurdere fremskridtene hvert femte år i overensstemmelse med tidsfristerne i Parisaftalen (artikel 5-7). Inden hver global statusopgørelse vil Kommissionen vurdere og aflægge rapport om de kollektive fremskridt, som medlemsstaterne har gjort med hensyn til at nå målet om klimaneutralitet eller med hensyn til tilpasning, og om overensstemmelsen mellem Unionens foranstaltninger og målet om klimaneutralitet, samt om indsatsens tilstrækkelighed med hensyn til at øge tilpasningsevnen, styrke modstandsdygtigheden eller mindske sårbarheden. Kommissionen vil træffe de nødvendige foranstaltninger, hvis vurderingen viser, at EU's foranstaltninger er inkonsekvente eller utilstrækkelige, eller der ikke sker tilstrækkelige fremskridt. Kommissionen vil også regelmæssigt vurdere de relevante nationale foranstaltninger og fremsætte henstillinger, hvis den konstaterer, at der er uoverensstemmelser, eller at foranstaltningerne er utilstrækkelige.

2020/0036 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EU) 2018/1999 ("den europæiske klimalov")

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 192, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg 17 ,

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget 18 ,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Kommissionen har i sin meddelelse "Den europæiske grønne pagt" 19 af 11. december 2019 fastlagt en ny vækststrategi, der sigter mod at omstille EU til et retfærdigt og velstående samfund med en moderne, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi, hvor der i 2050 ikke længere er nogen nettoemissioner af drivhusgasser, og hvor den økonomiske vækst er afkoblet fra ressourceanvendelsen. Strategien har ligeledes til formål at beskytte, bevare og øge Unionens naturkapital og beskytte borgernes sundhed og trivsel mod miljørelaterede trusler og konsekvenser. Samtidig skal omstillingen være retfærdig og inklusiv, så ingen lades i stikken.

(2)Særrapporten fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) om virkningerne af en global opvarmning på 1,5 °C over det førindustrielle niveau og dertil knyttede globale drivhusgasemissionsforløb 20 giver et stærkt videnskabeligt grundlag for håndteringen af klimaændringer og understreger behovet for at styrke klimaindsatsen. Rapporten bekræfter, at det haster med at reducere drivhusgasemissionerne, og at klimaændringerne bør begrænses til 1,5 °C, navnlig for at reducere sandsynligheden for ekstreme vejrhændelser. Den globale rapport fra Den Mellemstatslige Videnspolitikplatform vedrørende Biodiversitet og Økosystemydelser (IPBES) fra 2019 21 viser tab af biodiversitet over hele verden, og at klimaændringer er den tredjestørste årsag til tab af biodiversitet 22 .

(3)Et fast, langsigtet mål er af afgørende betydning for at bidrage til den økonomiske og samfundsmæssige forandring, beskæftigelse og vækst og opfyldelsen af FN's mål for bæredygtig udvikling samt for på en retfærdig og omkostningseffektiv måde at bevæge sig i retning af temperaturmålet i Parisaftalen fra 2015 om klimaændringer, som blev vedtaget på den 21. partskonference under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer ("Parisaftalen").

(4)Med Parisaftalen fastsættes et langsigtet mål om at holde stigningen i den globale gennemsnitstemperatur et godt stykke under 2 °C over det førindustrielle niveau og fortsætte bestræbelserne på at begrænse temperaturstigningen til 1,5 °C i forhold til det førindustrielle niveau 23 , og deri understreges vigtigheden af tilpasning til de skadelige virkninger af klimaændringer 24 og af at lede finansielle strømme i retning af lave drivhusgasemissioner og klimarobust udvikling 25 .

(5)Unionens og medlemsstaternes klimaindsats har til formål at beskytte mennesker og planeten, velfærd, velstand, sundhed, fødevaresystemerne, økosystemernes integritet og biodiversiteten mod truslen fra klimaændringer inden for rammerne af 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og med henblik på at opfylde målene i Parisaftalen, maksimere velstanden inden for klodens begrænsninger og mindske samfundets sårbarhed over for klimaændringer.

(6)Hvis der skal opnås klimaneutralitet, kræver det bidrag fra alle økonomiske sektorer. I lyset af energiproduktionens og energiforbrugets betydning for drivhusgasemissioner er overgangen til et bæredygtigt, økonomisk overkommeligt og sikkert energisystem, der bygger på et velfungerende indre marked for energi, af afgørende betydning. Den digitale omstilling, teknologisk innovation og forskning og udvikling er også vigtige drivkræfter med henblik på at nå målet om klimaneutralitet.

(7)Unionen har ført en ambitiøs klimapolitik og har indført en lovgivningsmæssig ramme med henblik på at nå sit mål for reduktionen af drivhusgasemissionerne i 2030. Den lovgivning, der gennemfører dette mål, består bl.a. af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF 26 , som indfører en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/842 27 , som indfører nationale mål for reduktion af drivhusgasemissioner frem til 2030, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/841 28 , som pålægger medlemsstaterne at opveje drivhusgasemissioner og -optag fra arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug.

(8)Kommissionen har desuden i sin meddelelse af 28. november 2018 med titlen "En ren planet for alle: En europæisk strategisk og langsigtet vision for en fremgangsrig, moderne, konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi" fremlagt en vision for at opnå drivhusgasneutralitet i Unionen senest i 2050 gennem en socialt retfærdig og omkostningseffektiv omstilling.

(9)Unionen har via pakken "Ren energi til alle europæere" 29 fulgt en ambitiøs dekarboniseringsdagsorden, navnlig ved at opbygge en robust energiunion, der omfatter 2030-mål for energieffektivitet og anvendelse af vedvarende energi, hvilket er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU 30 og (EU) 2018/2001 31 , og ved at styrke relevant lovgivning, herunder Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU 32 .

(10)Unionen er en global leder i omstillingen hen imod klimaneutralitet, og den er fast besluttet på at bidrage til at hæve det globale ambitionsniveau og styrke den globale reaktion på klimaændringer ved hjælp af alle de værktøjer, den har til rådighed, herunder klimadiplomati.

(11)Europa-Parlamentet har opfordret til, at den nødvendige overgang til et klimaneutralt samfund sker senest i 2050, og at denne gøres til en europæisk succeshistorie 33 , og Parlamentet har erklæret, at der er tale om en klima- og miljøkrise 34 . Det Europæiske Råd nåede i sine konklusioner af 12. december 2019 35 til enighed om målet om at opnå en klimaneutral Union senest i 2050 i overensstemmelse med målene i Parisaftalen, og det anerkendte også, at det er nødvendigt at indføre en befordrende ramme, og at omstillingen vil kræve betydelige offentlige og private investeringer. Det Europæiske Råd opfordrede desuden Kommissionen til at udarbejde et forslag til EU's langsigtede strategi snarest muligt i 2020 med henblik på vedtagelse heraf i Rådet og forelæggelse for De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer.

(12)Unionen bør ved hjælp af naturlige og teknologiske løsninger sigte mod at opnå en balance mellem menneskeskabte emissioner og optaget af drivhusgasser i Unionen som helhed senest i 2050. Unionen som helhed har et mål om klimaneutralitet senest i 2050, som bør forfølges kollektivt af alle medlemsstaterne, og medlemsstaterne, Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen bør træffe de nødvendige foranstaltninger til at nå dette mål. Foranstaltningerne på EU-plan vil udgøre en vigtig del af de foranstaltninger, der er nødvendige for at nå målet.

(13)Unionen bør fortsætte sin klimaindsats og sit internationale klimalederskab efter 2050 for at beskytte mennesker og planeten mod truslen fra farlige klimaændringer og leve op til de temperaturmål, der er fastsat i Parisaftalen i overensstemmelse med IPCC's videnskabelige anbefalinger.

(14)Tilpasning er et nøgleelement i den langsigtede globale indsats over for klimaændringer. Medlemsstaterne og Unionen bør derfor forbedre deres tilpasningskapacitet, styrke modstandsdygtigheden og mindske sårbarheden over for klimaændringer som fastsat i artikel 7 i Parisaftalen og maksimere de gensidige fordele i samspillet med andre miljøpolitikker og anden miljølovgivning. Medlemsstaterne bør vedtage omfattende nationale tilpasningsstrategier og -planer.

(15)Når de træffer de relevante foranstaltninger på EU-plan og på nationalt plan for at nå målet om klimaneutralitet, bør medlemsstaterne og Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen også tage hensyn til bidraget fra omstillingen til klimaneutralitet til borgernes velfærd, samfundets velstand og økonomiens konkurrenceevne, sikkerheden og den prismæssige overkommelighed med hensyn til energi og fødevarer, retfærdighed og solidaritet på tværs af og i medlemsstaterne på baggrund af deres økonomiske kapacitet, nationale forhold og behovet for konvergens over tid, behovet for at omstillingen bliver fair og socialt retfærdig, den bedste tilgængelige videnskabelige dokumentation, navnlig IPCC's resultater, behovet for at integrere risici i forbindelse med klimaændringer i investerings- og planlægningsbeslutninger, omkostningseffektivitet og teknologineutralitet i forbindelse med at opnå reduktion og øget optag af drivhusgasemissionerne og i forbindelse at øge modstandsdygtigheden samt udviklingen over tid af den miljømæssige integritet og det miljømæssige ambitionsniveau.

(16)Overgangen til klimaneutralitet kræver ændringer på tværs af alle politiske områder og en kollektiv indsats i alle sektorer af økonomien og samfundet, hvilket fremgår af Kommissionens meddelelse "Den europæiske grønne pagt". Det Europæiske Råd fastslog i sine konklusioner af 12. december 2019, at al relevant EU-lovgivning og alle relevante EU-politikker skal være i overensstemmelse med og bidrage til at nå målet om klimaneutralitet, samtidig med at der tages hensyn til lige vilkår, og det opfordrede Kommissionen til at undersøge, om dette kræver en tilpasning af de gældende regler.

(17)Kommissionen bebudede i sin meddelelse "Den europæiske grønne pagt" sin hensigt om at foretage en vurdering og fremsætte forslag med henblik på at øge Unionens mål for reduktionen af drivhusgasemissioner i 2030 for at sikre dette reduktionsmåls overensstemmelse med målet om klimaneutralitet senest i 2050. I samme meddelelse understregede Kommissionen, at alle EU-politikker bør bidrage til målet om klimaneutralitet, og at alle sektorer bør løfte deres del af opgaven. Senest i september 2020 bør Kommissionen på grundlag af en omfattende konsekvensanalyse og under hensyntagen til sin analyse af de integrerede nationale energi- og klimaplaner, som forelægges Kommissionen i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 36 , foretage en gennemgang af Unionens 2030-mål for klimaet og undersøge mulighederne for et nyt 2030-mål på 50 til 55 % reduktion af emissionerne sammenlignet med niveauerne i 1990. Såfremt den finder det nødvendigt at ændre Unionens mål for 2030, bør den fremsætte forslag til Europa-Parlamentet og Rådet om ændring af denne forordning i relevant omfang. Derudover bør Kommissionen senest den 30. juni 2021 vurdere, hvordan EU-lovgivningen til gennemførelse af dette mål bør ændres med henblik på at opnå emissionsreduktioner på 50 til 55 % sammenlignet med 1990.

(18)For at sikre, at Unionen og medlemsstaterne fortsat er på rette vej til at nå målet om klimaneutralitet og opnå fremskridt med hensyn til tilpasning, bør Kommissionen regelmæssigt vurdere fremskridtene. Hvis de kollektive fremskridt, som medlemsstaterne gør med hensyn til at nå målet om klimaneutralitet eller med hensyn til tilpasning, er utilstrækkelige, eller Unionens foranstaltninger ikke er i overensstemmelse med målet om klimaneutralitet eller er utilstrækkelige til at øge tilpasningsevnen, styrke modstandsdygtigheden eller mindske sårbarheden, bør Kommissionen træffe de nødvendige foranstaltninger i overensstemmelse med traktaterne. Kommissionen bør også regelmæssigt vurdere relevante nationale foranstaltninger og fremsætte henstillinger, såfremt den konstaterer, at en medlemsstats foranstaltninger ikke er i overensstemmelse med målet om klimaneutralitet eller er utilstrækkelige til at øge tilpasningsevnen, styrke modstandsdygtigheden og mindske sårbarheden over for klimaændringer.

(19)Kommissionen bør sikre en robust og objektiv vurdering på grundlag af de seneste videnskabelige, tekniske og socioøkonomiske oplysninger, der repræsenterer en bred vifte af uafhængig ekspertise, og den bør basere sin vurdering på relevante oplysninger, herunder oplysninger, der fremlægges og rapporteres af medlemsstaterne, rapporter fra Det Europæiske Miljøagentur og den bedste tilgængelige videnskabelige dokumentation, herunder rapporter fra IPCC. Eftersom Kommissionen har forpligtet sig til at undersøge, hvordan EU-klassificering kan anvendes i den offentlige sektor i forbindelse med den europæiske grønne pagt, bør dette omfatte oplysninger om miljømæssigt bæredygtige investeringer fra Unionens og medlemsstaternes side, der er i overensstemmelse med forordning (EU) 2020/… [klassificeringsforordningen], når sådanne oplysninger bliver tilgængelige. Kommissionen bør anvende europæiske statistikker og data, hvor sådanne findes, og søge ekspertrådgivning. Det Europæiske Miljøagentur bør bistå Kommissionen i overensstemmelse med sit årlige arbejdsprogram.

(20)Eftersom borgerne spiller en vigtig rolle i at fremme omstillingen til klimaneutralitet, bør der gøres en indsats for at fremme et stærkt offentligt og socialt engagement i klimaindsatsen. Kommissionen bør derfor søge at samarbejde med alle dele af samfundet og sætte dem i stand til at træffe foranstaltninger, der fører henimod et klimaneutralt samfund, herunder ved at lancere en europæisk klimapagt.

(21)For at sikre forudsigelighed for og tillid blandt alle økonomiske aktører, herunder virksomheder, arbejdstagere, investorer og forbrugere, og sikre en uigenkaldelig omstilling til klimaneutralitet og en gradvis reduktion over tid samt for at bidrage til vurderingen af sammenhængen mellem foranstaltninger og fremskridt i forhold til målet om klimaneutralitet bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde delegeres til Kommissionen med henblik på at fastlægge en kurs for opnåelse af drivhusgasneutralitet senest 2050. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning 37 . For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(22)I overensstemmelse med Kommissionens tilsagn om at følge principperne om bedre lovgivning bør der tilstræbes sammenhæng mellem Unionens instrumenter for så vidt angår reduktion af drivhusgasemissioner. Systemet til måling af fremskridtene med hensyn til at nå målet om klimaneutralitet og sammenhængen mellem de foranstaltninger, der træffes med dette mål for øje, bør bygge på og være i overensstemmelse med den forvaltningsramme, som er fastlagt i forordning (EU) 2018/1999. Navnlig bør systemet med regelmæssig rapportering og den tidsmæssige rækkefølge af Kommissionens vurdering og foranstaltninger på grundlag af rapporteringen bringes i overensstemmelse med kravene til medlemsstaterne om forelæggelse af oplysninger og rapporter i henhold til forordning (EU) 2018/1999. Forordning (EU) 2018/1999 bør derfor ændres for at føje målet om klimaneutralitet til de relevante bestemmelser.

(23)Klimaændringer er pr. definition en grænseoverskridende udfordring, og der er behov for en koordineret indsats på EU-plan for effektivt at supplere og styrke nationale politikker. Målene for denne forordning, nemlig senest i 2050 at opnå klimaneutralitet i Unionen, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne alene, men kan på grund af foranstaltningens omfang eller virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre end, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

Denne forordning fastlægger en ramme for den uigenkaldelige og gradvise reduktion af drivhusgasemissioner og styrkelsen af optaget gennem naturlige dræn eller andre dræn i Unionen.

Ved denne forordning fastsættes et bindende mål om klimaneutralitet i Unionen senest i 2050 i bestræbelserne på at nå det langsigtede temperaturmål, som er fastsat i artikel 2 i Parisaftalen, og den opstiller en ramme for at opnå fremskridt i bestræbelserne på at nå det globale tilpasningsmål, der er fastsat i artikel 7 i Parisaftalen.

Denne forordning finder anvendelse på menneskeskabte emissioner og optag gennem naturlige eller andre dræn af de drivhusgasser, der er anført i del 2 i bilag V til forordning (EU) 2018/1999.

Artikel 2

Målet om klimaneutralitet

1.De emissioner og det optag af drivhusgasser, der finder sted i Unionen, og som er reguleret ved EU-lovgivning, skal være i balance senest i 2050, således at nettoemissionerne nedbringes til nul senest denne dato.

2.De relevante EU-institutioner og medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger på henholdsvis EU-plan og nationalt plan til at sikre, at man kollektivt når det i stk. 1 fastsatte mål om klimaneutralitet, under hensyntagen til vigtigheden af at fremme retfærdighed og solidaritet mellem medlemsstaterne.

3.Senest i september 2020 foretager Kommissionen i lyset af det i artikel 2, stk. 1, fastsatte mål om klimaneutralitet en gennemgang af Unionens 2030-mål for klimaet, jf. artikel 2, stk. 11, i forordning (EU) 2018/1999, og den undersøger mulighederne for et nyt 2030-mål for emissionsreduktionerne på 50 til 55 % sammenlignet med 1990. Hvis Kommissionen anser det for nødvendigt at ændre dette mål, fremsætter den forslag til Europa-Parlamentet og Rådet i det omfang, det er relevant.

4.Senest den 30. juni 2021 vurderer Kommissionen, hvordan EU-lovgivningen til gennemførelse af Unionens 2030-mål bør ændres med henblik på at gøre det muligt at opnå emissionsreduktioner på 50 til 55 % sammenlignet med 1990 og nå det i artikel 2, stk. 1, fastsatte mål om klimaneutralitet, og den overvejer at træffe de nødvendige foranstaltninger, herunder vedtagelsen af lovgivningsforslag, i overensstemmelse med traktaterne.

Artikel 3

Kursen med henblik på at opnå klimaneutralitet

1.Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 9 med henblik på at supplere denne forordning ved at fastlægge en kurs frem til 2050 på EU-plan for at nå det i artikel 2, stk. 1, fastsatte mål om klimaneutralitet. Senest seks måneder efter hver af de globale statusopgørelser, som er omhandlet i artikel 14 i Parisaftalen, foretager Kommissionen en gennemgang af kursen.

2.Kursen tager sit udgangspunkt i Unionens 2030-mål for klimaet, jf. artikel 2, stk. 3.

3.Når Kommissionen fastlægger en kurs i overensstemmelse med stk. 1, tager den hensyn til følgende:

a)omkostningseffektivitet og energieffektivitet

b)konkurrenceevnen i EU's økonomi

c)den bedste tilgængelige teknologi

d)energieffektivitet, overkommelige energipriser og energiforsyningssikkerhed

e)retfærdighed og solidaritet mellem og i medlemsstaterne

f)behovet for at sikre miljømæssig effektivitet og udvikling over tid

g)investeringsbehov og -muligheder

h)behovet for at sikre en fair og socialt retfærdig omstilling

i)den internationale udvikling og de internationale bestræbelser, der er gjort for at nå de langsigtede mål i Parisaftalen og det endelige mål for De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer

j)den bedste tilgængelige og seneste videnskabelige dokumentation, herunder de seneste rapporter fra IPCC.

Artikel 4

Tilpasning til klimaændringerne

1.De relevante EU-institutioner og medlemsstaterne sikrer fortsatte fremskridt med hensyn til at øge tilpasningsevnen, styrke modstandsdygtigheden og mindske sårbarheden over for klimaændringer i overensstemmelse med artikel 7 i Parisaftalen.

2.Medlemsstaterne udarbejder og gennemfører tilpasningsstrategier og -planer, som skal indeholde omfattende rammer for risikohåndtering, der bygger på robuste klima- og sårbarhedsreferencescenarier og fremskridtsvurderinger.

Artikel 5

Vurdering af Unionens fremskridt og foranstaltninger

1.Senest den 30. september 2023 og hvert femte år derefter foretager Kommissionen sammen med den vurdering, der er omhandlet i artikel 29, stk. 5, i forordning (EU) 2018/1999, en vurdering af:

a)de kollektive fremskridt, som alle medlemsstaterne har gjort med hensyn til at nå det i artikel 2, stk. 1, fastsatte mål om klimaneutralitet, som kommer til udtryk ved den i artikel 3, stk. 1, omhandlede kurs

b)de kollektive fremskridt, som er gjort af alle medlemsstaterne med hensyn til tilpasning, jf. artikel 4.

Kommissionen forelægger konklusionerne af denne vurdering for Europa-Parlamentet og Rådet sammen med rapporten om status over energiunionen, der er udarbejdet i det pågældende kalenderår i overensstemmelse med artikel 35 i forordning (EU) 2018/1999.

2.Senest den 30. september 2023 og hvert femte år derefter foretager Kommissionen en gennemgang af:

a)overensstemmelsen mellem Unionens foranstaltninger og det i artikel 2, stk. 1, fastsatte mål om klimaneutralitet, som kommer til udtryk ved den i artikel 3, stk. 1, omhandlede kurs

b)tilstrækkeligheden af Unionens foranstaltninger til at sikre fremskridt med hensyn til tilpasning, jf. artikel 4.

3.Hvis Kommissionen på grundlag af den vurdering, der er omhandlet i stk. 1 og 2, konstaterer, at EU-foranstaltningerne ikke er i overensstemmelse med det i artikel 2, stk. 1, fastsatte mål om klimaneutralitet eller er utilstrækkelige til at sikre fremskridt med hensyn til tilpasning, jf. artikel 4, eller at fremskridtene i retning af enten målet om klimaneutralitet eller med hensyn til tilpasning, jf. artikel 4, er utilstrækkelige, træffer den de nødvendige foranstaltninger i overensstemmelse med traktaterne samtidig med gennemgangen af den i artikel 3, stk. 1, omhandlede kurs.

4.Kommissionen vurderer ethvert udkast til foranstaltninger eller til lovgivningsforslag i lyset af det i artikel 2, stk. 1, fastsatte mål om klimaneutralitet, som kommer til udtryk ved den i artikel 3, stk. 1, omhandlede kurs, inden vedtagelsen og inddrager denne analyse i enhver konsekvensanalyse til disse foranstaltninger eller forslag og offentliggør resultatet på vedtagelsestidspunktet.

Artikel 6

Vurdering af nationale foranstaltninger

1.Senest den 30. september 2023 og hvert femte år derefter vurderer Kommissionen:

a)sammenhængen mellem de nationale foranstaltninger, der er fastlagt på grundlag af de nationale energi- og klimaplaner eller de toårige statusrapporter, der forelægges i overensstemmelse med forordning (EU) 2018/1999, i det omfang de er relevante for at nå det i artikel 2, stk. 1, fastsatte mål om klimaneutralitet, som kommer til udtryk ved den i artikel 3, stk. 1, omhandlede kurs

b)tilstrækkeligheden af de relevante nationale foranstaltninger til at sikre fremskridt med hensyn til tilpasning, jf. artikel 4.

Kommissionen forelægger konklusionerne af denne vurdering for Europa-Parlamentet og Rådet sammen med rapporten om status over energiunionen, der er udarbejdet i det pågældende kalenderår i overensstemmelse med artikel 35 i forordning (EU) 2018/1999.

2.Konstaterer Kommissionen under behørig hensyntagen til de kollektive fremskridt, som er blevet vurderet i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, at en medlemsstats foranstaltninger ikke er i overensstemmelse med det mål, som kommer til udtryk ved den i artikel 3, stk. 1, omhandlede kurs, eller er utilstrækkelige til at sikre fremskridt med hensyn til tilpasning, jf. artikel 4, kan den fremsætte henstillinger til den pågældende medlemsstat. Kommissionen gør disse henstillinger offentligt tilgængelige.

3.Hvis en henstilling fremsættes i overensstemmelse med stk. 2, finder følgende principper anvendelse:

a)den pågældende medlemsstat tager behørigt hensyn til henstillingen i en ånd af solidaritet mellem medlemsstaterne og Unionen og mellem medlemsstaterne indbyrdes

b)den berørte medlemsstat angiver i sin første statusrapport, der forelægges i overensstemmelse med artikel 17 i forordning (EU) 2018/1999 i det år, som følger efter det år, hvor henstillingen blev fremsat, på hvilken måde den har taget behørigt hensyn til henstillingen. Hvis den pågældende medlemsstat beslutter ikke at følge en henstilling eller en væsentlig del heraf, skal den begrunde hvorfor over for Kommissionen

c)henstillingerne bør supplere de seneste landespecifikke henstillinger, der er fremsat i forbindelse med det europæiske semester.

Artikel 7

Fælles bestemmelser med hensyn til Kommissionens vurdering

1.Ud over de nationale foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra a), baserer Kommissionen sin vurdering, jf. artikel 5 og 6, på mindst følgende:

a)oplysninger, der er fremlagt og indberettet i henhold til forordning (EU) 2018/1999

b)rapporter fra Det Europæiske Miljøagentur

c)europæiske statistikker og data, herunder data om tab som følge af negative klimapåvirkninger, hvis sådanne foreligger

d)den bedste tilgængelige videnskabelige dokumentation, herunder de seneste rapporter fra IPCC, og

e)eventuelle supplerende oplysninger om miljømæssigt bæredygtige investeringer fra Unionens og medlemsstaternes side, herunder, under forudsætning af tilgængelighed, investeringer i overensstemmelse med forordning (EU) 2020/… [klassificeringsforordningen].

2.Det Europæiske Miljøagentur bistår Kommissionen ved udarbejdelsen af den i artikel 5 og 6 omhandlede vurdering i overensstemmelse med sit årlige arbejdsprogram.

Artikel 8

Offentlig deltagelse

Kommissionen søger at samarbejde med alle dele af samfundet og sætte dem i stand til at træffe foranstaltninger, der fører hen imod et klimaneutralt samfund. Kommissionen fremmer en inklusiv og tilgængelig proces på alle niveauer, herunder på nationalt, regionalt og lokalt plan, og med deltagelse af arbejdsmarkedets parter, borgerne og civilsamfundet med henblik på udveksling af bedste praksis og for at identificere foranstaltninger, der kan bidrage til at nå målene i denne forordning. Derudover kan Kommissionen også trække på de klima- og energidialoger på flere niveauer, som medlemsstaterne har etableret i overensstemmelse med artikel 11 i forordning (EU) 2018/1999.

Artikel 9

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 3, stk. 1, tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 3, stk. 1, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra ... [OP: date of entry into force of this Regulation].

3.Den i artikel 3, stk. 1, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016.

5.Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 3 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 10

Ændringer af forordning (EU) 2018/1999

I forordning (EU) 2018/1999 foretages følgende ændringer:

1)Artikel 1, stk. 1, litra a), affattes således:

"a) gennemførelse af strategier og foranstaltninger med det formål at nå Unionens mål om klimaneutralitet, som er fastsat i artikel 2 i forordning …/… ["klimaloven"] og målsætningerne og målene for energiunionen samt for den første tiårige periode fra 2021 til 2030, navnlig Unionens 2030-mål for energi og klima"

2)Artikel 2, nr. 7), affattes således:

"7) "fremskrivninger": prognoser over menneskeskabte drivhusgasemissioner fra kilder og optag gennem dræn eller over udviklinger i energisystemet, der som minimum omfatter kvantitative estimater for en sekvens af seks fremtidige år, der ender på 0 eller 5, umiddelbart efter rapporteringsåret"

3)Artikel 3, stk. 2, litra f), affattes således:

"f) en vurdering af virkningerne af de planlagte politikker og foranstaltninger med hensyn til at opfylde de i litra b) omhandlede målsætninger, herunder deres overensstemmelse med Unionens mål om klimaneutralitet, som er fastsat i artikel 2 i forordning …/… ["klimaloven"], de langsigtede målsætninger om reduktion af drivhusgasemissioner i henhold til Parisaftalen og de langsigtede strategier som omhandlet i artikel 15"

4)I artikel 8, stk. 2, tilføjes følgende litra e):

"e) den måde, hvorpå eksisterende politikker og foranstaltninger og planlagte politikker og foranstaltninger bidrager til at nå Unionens mål om klimaneutralitet, som er fastsat i artikel 2 i forordning …/… ["klimaloven"]."

5)Artikel 11 affattes således:

"Artikel 11

       Klima- og energidialog på flere niveauer

Hver medlemsstat etablerer en klima- og energidialog på flere niveauer i henhold til de nationale regler, hvor lokale myndigheder, civilsamfundsorganisationer, erhvervslivet, investorer og andre relevante interessenter samt offentligheden aktivt kan involvere sig og drøfte gennemførelsen af Unionens mål om klimaneutralitet, som er fastsat i artikel 2 i forordning …/… ["klimaloven"], de forskellige scenarier, der opstilles for energi- og klimapolitikken, herunder på lang sigt, og hvor de kan gennemgå opnåede fremskridt, medmindre de allerede råder over en struktur, der opfylder formålet. Integrerede nationale energi- og klimaplaner kan drøftes inden for rammerne af en sådan dialog."

6)Artikel 15, stk. 3, litra c), affattes således:

"c) opnå langsigtede reduktioner af drivhusgasemissionerne og forbedret optag gennem dræn inden for alle sektorer i overensstemmelse med Unionens mål om klimaneutralitet, som er fastsat i artikel 2 i forordning …/… ["klimaloven"]"

7)I bilag I, del 1, foretages følgende ændringer:

a)Afdeling A, punkt 3.1.1, nr. i, affattes således:

"i. Politikker og foranstaltninger til opfyldelse af målet, som er fastsat i forordning (EU) 2018/842, som omhandlet i punkt 2.1.1, samt politikker og foranstaltninger til overholdelse af forordning (EU) 2018/841, omfattende alle centrale udledende sektorer og sektorer til forøgelse af optag, med et perspektiv på målet om klimaneutralitet, som er fastsat i artikel 2 i forordning …/… ["klimaloven"]"

b)I Afdeling B tilføjes følgende punkt 5.5:

"5.5. Bidraget fra planlagte politikker og foranstaltninger til at nå Unionens mål om klimaneutralitet, som er fastsat i artikel 2 i forordning …/… ["klimaloven"]"

8)I bilag VI erstattes punkt c), nr. viii), af følgende:

"viii) en vurdering af, i hvilket omfang politikken eller foranstaltningen bidrager til at nå Unionens mål om klimaneutralitet, som er fastsat i artikel 2 i forordning …/… ["klimaloven"], og til opfyldelsen af den langsigtede strategi, der er omhandlet i artikel 15".

Artikel 11

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

FINANSIERINGSOVERSIGT

INDHOLDSFORTEGNELSE

1.    FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME    

1.1.    Forslagets/initiativets betegnelse    

1.2.    Berørt(e) politikområde(r) (programklynge)

1.3.    Forslaget/initiativet vedrører:

1.4.    Forslagets/initiativets begrundelse

1.4.1.    Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet

1.4.2.    Merværdien ved en indsats fra EU's side

1.4.3.    Erfaringer fra lignende foranstaltninger    

1.4.4.    Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning

1.5.    Varighed og finansielle virkninger    

1.6.    Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)    

2.    FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER    

2.1.    Bestemmelser om kontrol og rapportering    

2.2.    Forvaltnings- og kontrolsystem(er)    

2.2.1.    Begrundelse for den/de påtænkte forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi    

2.2.2.    Oplysninger om de udpegede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem    

2.2.3.    Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet

2.3.    Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder    

3.    FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER    

3.1.    Udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og foreslået(ede) ny(e) udgiftspost(er) på budgettet    

3.2.    Anslåede virkninger for udgifterne    

3.2.1.    Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne    

3.2.2.    Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne    

3.2.3.    Tredjemands bidrag til finansieringen

3.3.    Anslåede virkninger for indtægterne

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

1.2.Berørt(e) politikområde(r) (programklynge)

1.3.Forslaget/initiativet vedrører:

☑ en ny foranstaltning 

◻ en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning 38  

◻ en forlængelse af en eksisterende foranstaltning 

◻ en sammenlægning eller en omlægning af en eller flere foranstaltninger til en anden/en ny foranstaltning 

1.4.Forslagets/initiativets begrundelse

1.4.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet

1.4.2.Merværdien ved en indsats fra EU's side (f.eks. koordineringsfordele, retssikkerhed, større effektivitet eller komplementaritet). Ved "merværdien ved en indsats fra EU's side" forstås her merværdien af EU's intervention i forhold til den værdi, som medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis.

1.4.3.Erfaringer fra lignende foranstaltninger

1.4.4.Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning

1.5.Varighed og finansielle virkninger

◻ Begrænset varighed

–◻    Gældende fra [DD/MM]ÅÅÅÅ til [DD/MM]ÅÅÅÅ

–◻    Finansielle virkninger fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ for forpligtelsesbevillinger og fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ for betalingsbevillinger.

☑ Ubegrænset varighed

–Iværksættelse med en indkøringsperiode fra 2020 med ubegrænset varighed

–Derefter gennemførelse i fuldt omfang.

1.6.Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r) 

☑ Direkte forvaltning ved Kommissionen

–☑ i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer

–◻    i gennemførelsesorganer

◻ Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne

◻ Indirekte forvaltning ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:

–◻ tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget

–◻ internationale organisationer og deres organer (angives nærmere)

–◻ Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond

–◻ de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 70 og 71

–◻ offentligretlige organer

–◻ privatretlige organer, der har fået overdraget samfundsopgaver, forudsat at de stiller tilstrækkelige finansielle garantier

–◻ privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som stiller tilstrækkelige finansielle garantier

–◻ personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er udpeget i den relevante basisretsakt

–Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".

Bemærkninger

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.Bestemmelser om kontrol og rapportering

Angiv hyppighed og betingelser.

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem(er)

2.2.1.Begrundelse for den/de påtænkte forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi

2.2.2.Oplysninger om de udpegede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem

2.2.3.Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning)

Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger, f.eks. fra strategien til bekæmpelse af svig.

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1.Udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og foreslået(ede) ny(e) udgiftspost(er) på budgettet

3.2.Anslåede virkninger for udgifterne

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

i mio. EUR (tre decimaler)

i mio. EUR (tre decimaler)

3.2.2.Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

–◻    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

–☑    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

Bevillingerne til menneskelige ressourcer og andre administrationsudgifter vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, der i forvejen er afsat til generaldirektoratets forvaltning af aktionen, og/eller ved intern omfordeling i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

3.2.2.1.Anslået behov for menneskelige ressourcer

–◻    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer

–☑    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:

Overslag angives i årsværk

Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til aktionen, og/eller interne rokader i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

Opgavebeskrivelse:

3.2.3.Tredjemands bidrag til finansieringen

Forslaget/initiativet:

–☑ indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand

–◻    indeholder bestemmelser om samfinansiering med tredjemand, jf. følgende overslag:

Bevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne

–☑    Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne

–◻    Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:

–◻    for egne indtægter

–◻    for andre indtægter

FINANSIERINGSOVERSIGT

Det Europæiske Miljøagentur

INDHOLDSFORTEGNELSE

1.    FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1.    Forslagets/initiativets betegnelse    

1.2.    Berørt(e) politikområde(r)    

1.3.    Forslaget vedrører    

1.4.    Mål    

1.4.1.    Generelle mål    

1.4.2.    Specifikke mål    

1.4.3.    Forventede resultater og virkninger

1.4.4.    Resultatindikatorer

1.5.    Forslagets/initiativets begrundelse

1.5.1.    Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet

1.5.2.    Merværdien ved en indsats fra EU's side

1.5.3.    Erfaringer fra lignende foranstaltninger

1.5.4.    Sammenhæng med den flerårige finansielle ramme og eventuelle synergivirkninger med andre relevante instrumenter    

1.5.5.    Vurdering af de forskellige tilgængelige finansieringsmuligheder, herunder muligheden for omfordeling

1.6.    Forslagets/initiativets varighed og finansielle virkninger    

1.7.    Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)    

2.    FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER    

2.1.    Bestemmelser om kontrol og rapportering    

2.2.    Forvaltnings- og kontrolsystem(er)    

2.2.1.    Begrundelse for den/de påtænkte forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi    

2.2.2.    Oplysninger om de udpegede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem    

2.2.3.    Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet

2.3.    Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder    

3.    FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1.    Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme

3.2.    Anslåede virkninger for udgifterne

3.2.1.    Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

3.2.2.    Anslåede virkninger for [organet]s bevillinger

3.2.3.    Anslåede virkninger for [organet]s menneskelige ressourcer

3.2.4.    Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

3.2.5.    Tredjemands bidrag til finansieringen

3.3.    Anslåede virkninger for indtægterne

FINANSIERINGSOVERSIGT

4.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

4.1.Forslagets/initiativets betegnelse

4.2.Berørt(e) politikområde(r)

4.3.Forslaget vedrører

☑ en ny foranstaltning

◻ en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning 44  

◻ en forlængelse af en eksisterende foranstaltning 

◻ en sammenlægning af en eller flere foranstaltninger til en anden/en ny foranstaltning 

4.4.Mål

4.4.1.Generelle mål

4.4.2.Specifikke mål

4.4.3.Forventede resultater og virkninger

Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgruppen.

4.4.4.Resultatindikatorer

Angiv indikatorerne for overvågning af fremskridt og resultater.

4.5.Forslagets/initiativets begrundelse

4.5.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet

4.5.2.Merværdien ved en indsats fra EU's side (f.eks. koordineringsfordele, retssikkerhed, større effektivitet eller komplementaritet). Ved "merværdien ved en indsats fra EU's side" forstås her merværdien af EU's intervention i forhold til den værdi, som medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis.

4.5.3.Erfaringer fra lignende foranstaltninger

4.5.4.Sammenhæng med den flerårige finansielle ramme og eventuelle synergivirkninger med andre relevante instrumenter

4.5.5.Vurdering af de forskellige tilgængelige finansieringsmuligheder, herunder muligheden for omfordeling

4.6.Forslagets/initiativets varighed og finansielle virkninger

◻ Begrænset varighed

–◻    Forslag/initiativ gældende fra [DD/MM]YYYY til [DD/MM]YYYY

–◻    Finansielle virkninger fra YYYY til YYYY

☑ Ubegrænset varighed

–Iværksættelse med en indkøringsperiode fra 2020 med ubegrænset varighed

–Derefter gennemførelse i fuldt omfang.

4.7.Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r) 

☑ Direkte forvaltning ved Kommissionen via

–◻    gennemførelsesorganer

◻ Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne

◻ Indirekte forvaltning ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:

◻ internationale organisationer og deres organer (angives nærmere)

◻ Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond

☑ de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 70 og 71

◻ offentligretlige organer

◻ privatretlige organer, der har fået overdraget samfundsopgaver, forudsat at de stiller tilstrækkelige finansielle garantier

◻ privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som stiller tilstrækkelige finansielle garantier

◻ personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er udpeget i den relevante basisretsakt

Bemærkninger

5.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

5.1.Bestemmelser om kontrol og rapportering

Angiv hyppighed og betingelser.

5.2.Forvaltnings- og kontrolsystem(er)

5.2.1.Begrundelse for den/de påtænkte forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi

5.2.2.Oplysninger om de udpegede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem

5.2.3.Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning)

5.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger, f.eks. fra strategien til bekæmpelse af svig.

6.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

6.1.Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme

·Eksisterende udgiftsposter på budgettet

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

·Nye budgetposter, som der er søgt om. ikke relevant

6.2.Anslåede virkninger for udgifterne

6.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

i mio. EUR (tre decimaler)

i mio. EUR (tre decimaler)

* Det skal bemærkes, at yderligere behov i Miljøagenturet skal dækkes af en overførsel fra LIFE-budgettet til agenturets budgetpost

6.2.2.Anslåede virkninger for Miljøagenturets aktionsbevillinger

–☑    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger

–◻    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:

6.2.3.Anslåede virkninger for Miljøagenturets menneskelige ressourcer

6.2.3.1.Resumé

–◻    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

–☑    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

* beregnet på grundlag af de gennemsnitlige udgifter på 55,000 EUR for kontraktansatte, som er omfattet af Miljøagenturets justeringskoefficient, dvs. 1,319 * 55 000 = 72,545 EUR ekskl. indirekte omkostninger under afsnit 2

Personalebehov (i årsværk):

6.2.3.2.Anslået behov for menneskelige ressourcer i det overordnede generaldirektorat

–◻    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer

–☑    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:

Overslag angives i hele tal (eller med højst én decimal)

34 angiver det berørte politikområde eller budgetafsnit i 2020.

09 angiver det berørte politikområde eller budgetafsnit i 2021-27

Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til aktionen, og/eller interne rokader i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

6.2.4.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

–☑    Forslaget/initiativet er foreneligt med indeværende flerårige finansielle ramme

–◻    Forslaget/initiativet kræver omlægning af det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme

–◻    Forslaget/initiativet kræver, at fleksibilitetsinstrumentet anvendes, eller at den flerårige finansielle ramme revideres

6.2.5.Tredjemands bidrag til finansieringen

–☑ Forslaget/initiativet indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand.

–Forslaget/initiativet indeholder bestemmelser om samfinansiering, jf. følgende overslag:

6.3.Anslåede virkninger for indtægterne

–☑    Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne

–◻    Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:

–◻    for egne indtægter

–◻    for andre indtægter

– ◻ Angiv, om indtægterne er formålsbestemte

(1)    COM(2019) 640 final.

(2)    Ifølge det særlige Eurobarometer 490 fra april 2019 om klimaændringer ser 93 % af EU's borgere klimaændringerne som et alvorligt problem, og et betydeligt flertal af EU's befolkning ønsker en større indsats over for klimaændringer.

(3)    COM(2018) 773 final.

(4)    Europa-Parlamentets beslutning af 14. marts 2019 om klimaændringer – en europæisk strategisk og langsigtet vision for en fremgangsrig, moderne, konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi i overensstemmelse med Parisaftalen (2019/2582(RSP)).

(5)    Europa-Parlamentets beslutning af 28. november 2019 om FN's konference om klimaændringer 2019 i Madrid, Spanien (COP 25) (2019/2712(RSP)).

(6)    Europa-Parlamentets beslutning af 28. november 2019 om klima- og miljøkrisen (2019/2930(RSP)).

(7)    Europa-Parlamentets beslutning af 15. januar 2020 om den europæiske grønne pagt (2019/2956(RSP)).

(8)    https://www.consilium.europa.eu/media/39914/a-new-strategic-agenda-2019-2024-en.pdf.

(9)    Ratificeret af EU den 5. oktober 2016 med ikrafttræden den 4. november 2016.

(10)    Alle sektorer af økonomien, undtagen international skibsfart, jf. SWD(2019) 396.

(11)    COM(2020) 21 final af 14. januar 2020.

(12)    Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Fonden for Retfærdig Omstilling (COM(2020) 22 final).

(13)    Bilag 7.1 til den dybdegående analyse til støtte for Kommissionens meddelelse COM(2018) 773, https://ec.europa.eu/clima/sites/clima/files/docs/pages/com_2018_733_analysis_in_support_en_0.pdf.

(14)    I den særlige Eurobarometerundersøgelse 490 om klimaændringer fra april 2019 var 92 % af respondenterne – og mere end otte ud af ti i hver medlemsstat – enige i, at drivhusgasemissionerne bør reduceres til et minimum, samtidig med at der skal kompenseres for de resterende emissioner, så EU's økonomi bliver klimaneutral senest i 2050.

(15)    Dybdegående analyse til støtte for Kommissionens meddelelse COM(2018) 773, https://ec.europa.eu/clima/sites/clima/files/docs/pages/com_2018_733_analysis_in_support_en_0.pdf.

(16)    EUT C 326 af 26.10.2012, s. 391.

(17)    EUT C af , s. .

(18)    EUT C af , s. .

(19)    Kommissionens meddelelse – Den europæiske grønne pagt, COM(2019) 640 final af 11. december 2019.

(20)    IPCC, 2018: Global Warming of 1.5°C. An IPCC Special Report on the impacts of global warming of 1.5°C above pre-industrial levels and related global greenhouse gas emission pathways, in the context of strengthening the global response to the threat of climate change, sustainable development, and efforts to eradicate poverty (global opvarmning på 1,5 °C. IPCC's særberetning om virkningerne af global opvarmning på 1,5 °C over det førindustrielle niveau og relaterede globale drivhusgasemissioner i forbindelse med en styrkelse af den globale reaktion på truslen fra klimaændringer, bæredygtig udvikling og bestræbelser på at udrydde fattigdom) [Masson-Delmotte, V., P. Zhai, H.-O. Pörtner, D. Roberts, J. Skea, P.R. Shukla, A. Pirani, W. Moufouma-Okia, C. Péan, R. Pidcock, S. Connors, J.B.R. Matthews, Y. Chen, X. Zhou, M.I. Gomis, E. Lonnoy, T. Maycock, M. Tignor, and T. Waterfield (red.)].

(21)    IPBES 2019: Global Assessment on Biodiversity and Ecosystem Services (global vurdering af biodiversitet og økosystemtjenester).

(22)    Det Europæiske Miljøagenturs "The European environment – state and outlook 2020" (Europas miljø – Tilstand og fremtidsudsigter 2020) (Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2019).

(23)    Artikel 2, stk. 1, litra a), i Parisaftalen.

(24)    Artikel 2, stk. 1, litra b), i Parisaftalen.

(25)    Artikel 2, stk. 1, litra c), i Parisaftalen.

(26)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om et system for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32).

(27)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/842 af 30. maj 2018 om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissioner for medlemsstaterne fra 2021 til 2030 som bidrag til klimaindsatsen med henblik på opfyldelse af forpligtelserne i Parisaftalen og om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 156 af 19.6.2018, s. 26).

(28)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/841 af 30. maj 2018 om medtagelse af drivhusgasemissioner og -optag fra arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug i klima- og energirammen for 2030 og om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013 og afgørelse nr. 529/2013/EU (EUT L 156 af 19.6.2018, s. 1).

(29)    COM(2016) 860 final af 30. november 2016.

(30)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF (EUT L 315 af 14.11.2012, s. 1).

(31)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 82).

(32)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne (EUT L 153 af 18.6.2010, s. 13).

(33)    Europa-Parlamentets beslutning af 15. januar 2020 om den europæiske grønne pagt (2019/2956(RSP)).

(34)    Europa-Parlamentets beslutning af 28. november 2019 om klima- og miljøkrisen (2019/2930(RSP)).

(35)    Det Europæiske Råds konklusioner af 12. december 2019, EUCO 29/19, CO EUR 31, CONCL 9.

(36)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 og (EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF og (EU) 2015/652 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 1).

(37)    EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.

(38)    Jf. finansforordningens artikel 58, stk. 2, litra a) hhv. b).

(39)    OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger.

(40)    EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.

(41)    Kandidatlande og, efter omstændighederne, potentielle kandidatlande på Vestbalkan.

(42)    KA: kontraktansatte, LA: lokalt ansatte, UNE: udstationerede nationale eksperter, V: vikarer, JED = junioreksperter ved delegationerne.

(43)    Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).

(44)    Jf. finansforordningens artikel 58, stk. 2, litra a) hhv. b).

(45)    EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.

(46)    Kandidatlande og, efter omstændighederne, potentielle kandidatlande på Vestbalkan.

(47)    KA: kontraktansatte, LA: lokalt ansatte, UNE: udstationerede nationale eksperter, V: vikarer, JED = junioreksperter ved delegationerne.

(48)    Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).

(49)    Angår især strukturfondene, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og Den Europæiske Fiskerifond (EFF).