For et lille halvt år siden, spurgte nogle af vores venner, om jeg ville være sød at lave invitationerne til deres bryllup den 11. august 2012. De skulle vies i Børsmose Kirke og festen skulle derefter holdes på Henne Mølle Å Badehotel, hvor alle gæster ville blive indlogeret. Temaet for invitationerne fandt vi derfor ud af, skulle være romantisk Vesterhav. Resultatet blev dette:
Ugen før brylluppet ringer bruden for at høre, om der måske var en mulighed for, at jeg også kunne lave bordkortene. Jamen hvem kan sige nej til et kommende brud, så dagen før vi skulle drage afsted til brylluppet i det jyske, kom min gode veninde Christina og hjalp mig med disse, da jeg også skulle have gaven færdig, extragaven færdig og så lige stryge alt vores tøj og ..... Ja det er ikke blevet til meget søvn i den forløbne uge. Ca. 31 timer i alt fra søndag til søndag, så lige nu er jeg en anelse træt i ansigtet ;o)
Bordkortene blev hængt på glaskanten og var holdt i samme tema som invitationerne.
Så blev det tid til at lave et kort til parret og min absolutte favorit til et bryllup er bogkortet. Det ultra skønne papir fra Vibeke Spigseth som har kunnet købes i Panduro fås desværre ikke mere, og de sidste ark havde jeg gemt til dette kort. Der står bare bryllup overalt på det papir ;o)
Når nu man er inviteret til bryllup hos et par pragtfulde mennesker som kun ønsker sig penge fordi de gerne vil have en ny seng, ja så er jeg altså ikke den der møder op med en kuvert. Der bliver lige tænkt i lidt mere kreative baner, og til et bryllup, hvad er så mere nærliggende end at lave en bryllupskage. Pengegaven blev placeret under låget på toppen af kagen. Jeg startede på den tirsdag til tirsdagsscrap i Scrapfactory og blev færdig med den sidst på aftenen torsdag.
Se nu skulle man jo tro, at det var nok - men nej. Til en tirsdagsscrap havde Anja kreeret det yndigste lille minialbum som jeg bare MÅTTE prøve at lave. Så fik jeg en ide. Jeg havde ønsket mig en Canon Selphy 810 mini printer af min mand i fødselsdagsgave, og den, sammen med et lille mobilt scrapværksted, blev transporteret med til bryllup i det jyske. Med havde jeg også en lille æske med færdigt pynt, lige til at montere sammen med billederne i albummet. Meningen var så, at jeg i løbet af hele dagen ville fange de mest talende øjeblikke fra brylluppet, og når alle andre var gået til ro, så ville jeg sætte mig, printe billederne ud og færdiggøre albummet, således at brudeparret allerede til morgenmaden i morges, kunne få overrakt et lille fikst og færdigt bryllupsalbum fra deres bryllup i går. Som sagt så gjort og kl. 4:15 i morges tumlede jeg i seng, vel vidende at morgenmaden blev serveret kl. 8:45. Men jeg nåede det, og tro mig - de blev glade. Det var det hele værd.
Så nu kære venner, efter en uge med ultra lidt søvn (kun 3½ time i nat) en laaaang køretur hjem fra det jyske til det sjællandske og med øjne der hænger nede på brystkassen, tror jeg at jeg vil gå en tur og få lidt frisk luft, således at jeg kan holde mig vågen til at gå tidligt i seng og møde frisk og udhvilet på arbejde i morgen kl. 6:45. Og til Hanne og Henrik - Tusinde tak for en super super hyggelig weekend og fordi vi måtte være med til at fejre jeres store dag ;o) Og til alle jer andre, tak fordi I kiggede med ;o)
Hold op hvor har du da bare nået at lave meget og det er da bare helt fantastisk alt sammen... og genialt med det sidste album... kan godt forstå de blev glade... nu ved jeg hvem jeg skal inviteres med til mit bryllup... hi hi... men tror nu ikke det vil ske... hi hi... Knus og kram
SvarSletKære Lone..... Din duracell kanin.....du er simpelthen så dygtig....og tænk du har fået lavet alt dette.....det er bare så flot.....jeg bøjer mig i støvet. Det er fantastisk, det du har kreeret.....fuld af beundring....og så ellers sov godt...
SvarSletJeg kan virkeligt godt forstå, hvis du er træt !
SvarSletHold da helt op hvor har du været flittig. Og det hele er bare så yndigt, fint og romantisk.
Tænk at få sådan en masse personlige ting - ikke mindst albummet dagen derpå. Ualmindeligt smukt. Du er da bare helt utrolig.
Jeg håber du ligger og sover godt nu - og er frisk i morgen....
God arbejdslyst - og tak fordi vi måtte se de fine ting.
Iihhh lone hvor er det super flot, og ja du er binde gal ;o) er hel vild med bryllupskagen.. det er noget jeg må prøve en dag...
SvarSletSov godt søde lone...
Hold da helt op, hvor er det super flot det hele. Jeg kan godt forstå at du er træt. Og så havde du endda energi til at lægge det op så vi andre kan se det også. Tak for det :-)
SvarSletSov godt.
Kæreste Lone, jeg har sagt det før og jeg siger det igen, du er kugle skør, men helt fantastisk <3
SvarSletDet er nogle helt fantastiske ting du bare lige laver!!