Hvor er scrapbooking/cardmaking dog en dejlig hobby. Fuld af søde mennesker der er villige til at øse ud af deres viden og erfaringer. Det nød jeg nemlig godt af i dag, da jeg med posten modtog et "Rullekort" fra Dorte som jeg mødte på SAM i Roskilde sidste år. Dorte fik dengang en tut af mig og da hun så fortalte mig om dette rullekort på den sidste SAM, bad jeg hende sende mig en tut. Det gjorde hun, men da jeg ikke havde set kortet i funktion, var den tut lidt svær at greje. Så hvad gjorde Dorte, hun lavede et kort til mig, lod være mere at lime det sammen så jeg kunne se hvordan man gjorde inde i selve kortet, og sendte det til mig. Og vupti, 1 time senere havde jeg produceret mit eget rullekort (og lavet en trin for trin tut undervejs). Tusinde tak søde Dorte, dem skal der helt sikkert laves nogle flere af.
Papiret jeg har valgt er "Dots & Stripes" fra Echo Park. Er bare vild med det papir.
Når man trækker i båndet, ruller der en tag ud både i toppen og i bunden, deraf "Rullekort" ;o)
Håber I alle nyder Bededagsferien og det forholdsvis gode vejr, så fortsat rigtig god weekend til jer alle.