Efterårshygge

tirsdag den 21. oktober 2008

Når efteråret viser tænder og regnen vælter ned. Så er der bare kun ET at gøre.....

MARSHMALLOWS!!!

ristet over stearinlys. plantet mellem to kiks, indendøre i den varme stue :):) Det eneste, og ikke helt så lille minus, er sådan set bare, at dette ofte bliver efterfulgt af ondt i maven!!
Dog er mavepinen det hele værd ;) Ideen er i øvrigt Nannas!

Vi synes nu alligevel, at det var lidt voldsomt, at lave bålplads midt i stuen. Udlejeren, vil vist heller ikke rigtigt sætte pris, på den slags ferie-fornøjelser!

Min søde lokale garn/stofpusher, blev også besøgt idag! Egentlig skulle jeg bare hente noget vliesofix, så jeg kunne lave nogen flere tøjdyr. Men jeg har forelsket mig i et tørklæde hos Hanne!

Nu mangler jeg så bare opskriften :) Ved du hvor jeg finder den???

Ikke helt normal

Min Miss er ikke helt normal!!!!

Jeg ved, alle katte, har deres små særheder. Men Miss'en, er den første jeg nogensinde har haft, der gør det dér!! Flår papir, som en anden hund!!!

Hun går til den, når hun gør det. River, flår og ryster på hovedet.... Så man lærer, ikke at lægge den der vigtige skoleopgave, et sted hvor det kan virke fristende for Miss Flæns!!

Gad vide hvad hun er en krydning af?

Influenza ramt?

mandag den 20. oktober 2008

Nanna ringede kl 10 og meldte, at hun var på vej hjem igen, med ondt i maven, kvalme og svimmelhed!!

Øv, sikke en start på skolen, efter ferien! Men rigtig heldigt, det ikke startede i KBH hos veninden.

Nu må vi se, hvad det udvikler sig til. Eller om vi er så heldige, at det er en lille døgnflue.... kan du høre, hvordan jeg håber? ;)

Uhmmm

søndag den 19. oktober 2008

Uhhmmm... en hel pose...bare til mig, helt alene ..... :)

Post slettet

torsdag den 16. oktober 2008

Sidste post blev slettet.... pga. min uvidenhed ;)

Færrrdiiig

mandag den 13. oktober 2008

NU er jeg færdig!!! Det bliver ganske enkelt ikke anderledes nu :) Metallic blev det og det giver faktisk en ret okay effekt, alt efter lyset her.

Jeg ved godt de fleste af mine besøgende, mere er til garn. Så jeg skal nok pause lidt med malerierne ;) :)

God aften til jer! Vi vil nyde en film, Nanna og jeg og nyde de dage vi har sammen her i ferien. Inden hun smutter over til veninden på Sjælland :)

Grubler stadig

Grubler stadig over hvilken farve jeg skal vælge til baggrund. Metallic farven yderst til højre går fra lys blå til sort, alt efter fra hvilken vinkel den ses. (Jeg har malet det ovenpå de to andre farver, for neden... så man kan se det skinner i lyset)

De andre er mørk blå og en blå der lidt minder om Madam Blå :)

Status

Jeg maler lidt sent idag, det har du ret i.

Men jeg tror, at overboens lille datter, er syg. Der er i hvert fald en del gråd og gåen frem og tilbage. Og, isolering er altså ikke noget denne bygning har i overflod ;)
Så derfor, har jeg tilbragt noget tid med penslerne ....

Næste trin, er farven rundt om Bugatti badgen. Som jeg stadig, ikke helt har besluttet mig for, om skal være den der metallic farve. Og dernæst skal badgen have sine røde firkantede prikker, hele vejen rundt.

Bugatti maleri

søndag den 12. oktober 2008

Jeg er startet på et nyt maleri!

Denne gang et Bugatti billede :) Og tag dig ikke for meget af det blå i hjørnet... det er bare "farveprøver" ;)
Jeg har nemlig fået fat i noget metalmaling, der har sådan noget rigtigt shimmer effekt, som en metallak. Det passer jo meget godt til et bilrealteret maleri, ikke? Beslutningen er bare ikke taget endnu, om jeg skal bruge det. Fordi, hvis man ser det fra en meget skrå vinkel, kan det syne næsten sort.

Men nu må vi se hvordan det ender :)

Pral

Nanna har okkuperet mit lysbord idag, efter at have givet ordre om at jeg skulle købe æbler!!! Ikke bare æbler, men nogen grønne og ET rødt :)

Hun havde åbenbart gået og tumlet med en idé, der bare MÅTTE omsættes til foto.
Dette er et af resultaterne.... Flot, hvis du spørger mig!
Æblet falder ikke langt fra stammen hva? ;) ;)

Du kan se flere af hendes fotos her!

Nanna søger i øvrigt praktikplads, som fotograf, til næste skoleår!! Så hvis der er nogen der kigger med, som kan tilbyde dette. Eller som kender nogen der kan... sig ENDELIG til :) Uanset sted, i første omgang. Så må vi se om det kan lade sig gøre rent praktisk.

(foto bør ses som stort, klik på det! )

Hyggedag

lørdag den 11. oktober 2008

Crazy driver!!!! Mon hun skal have sådan een til jul? ;) Om ikke andet så vil moderen i hvert fald gerne have sådan en sød gammel Mercedes.

Der skulle testes bremser på den gamle sag, inden den skulle til syn.... så Nanna fik trænet benene!

Og senere fik jeg da lige travet en tur i skoven :) jeg VILLE bare ud og snuse lidt til den fugtige skovbund og knipse løs af de flotte farver.

Meeen det havde nu været bedre med noget solskin, på de flotte blade!!

Torsdags Café nr. 1

torsdag den 9. oktober 2008

SÅ blev det d. 9. Oktober og dermed tid til den aller første Torsdags Café på biblioteket!!

Om det var en succes?? Det kan du tro det var! :) Vi var 10 kreative kvinder, der kunne repræsentere både strik, patchwork, kortfremstilling og syede kort. Plus en masse, som vi også interesserede os for, men ikke lige havde med første gang.

Faktisk var successen så stor at der allerede skal rettes på plakaterne i byen. Istedet for hver den anden torsdag i måneden, er der stemning for hver torsdag i ulige uger :)

Hvor er det dejligt at der bliver bakket op om intitiativer i vores lille by! :) Jeg glæder mig til næste gang.

Stilhed

onsdag den 8. oktober 2008

I må undskylde stilheden herinde. Og tak for bekymrede emails.

Jeg får ikke rigtigt fremstillet noget, ej heller har jeg så meget at skrive om. I hvert fald ikke som hører til herinde. Energien er i bund og tiden fyldt ud med andet ....

Jeg er gået lidt i hi og min gigt og bindevævssygdom, er blusset op for FULD gardin, jeg kan lige pt. knap dreje min husnøgle i døren. Og at skrive går langsommere end vanligt og betyder smertende fingre senere.
Jeg var ved læge med dem idag. Men desværre kan hun kun fortælle at det er bindevævet der driller og mine led er løse. Dette tydede ikke på gigten. Og der er intet at gøre overhovedet. "Lev med det", var hendes svar.

Hvis jeg havde en svensk ødegård uden telefon, internet, radio og tv. Men med en blød seng og en lækker sofa, frisk luft osv... så tror jeg at jeg ville tage derop, lige nu! Jeg trænger sådan til RO!

Det er nu bare ønsketænkning, for økonomien rækker SLET ikke til det.... men tanken føles SÅ godt!!

Rejsen til Saturn

mandag den 6. oktober 2008

Nanna og jeg var igår, inde og se Rejsen til Saturn!! En film vi begge havde glæder os meget til, siden vi så traileren til den, sidst vi var i biffen.

Men eeeeh, filmen var da okay. Men den var ikke god, den var ikke skingrende sjov, den var ikke tisseibukserne morsom.... Bare okay ;)

Desværre.... jeg troede den mindst kunne slå Terkel i knibe. Men jeg må tilstå at forventningerne var alt for høje.

Nyt tøj

lørdag den 4. oktober 2008

Et par aftener i træk, var jeg til modeshow i min mors tøjbutik, for at tage billeder af de dejlige damer, der gik på "podiet"!

Der var jo da så lige et par ting jeg faldt for. Og hjem måtte det da så :)

Blusen nederst, er fra "The earth collection". Kender i det?

Jeg er fuldstændig solgt... og denne gang ikke bare pga. udseendet af tøjet. Men mere pga. dets evne til at gøre, at jeg SLET ikke koger over, hele tiden :) Min temperatur er meget mere afpasset!! Og oveni det, så er tøjet 100% naturligt!!!

Mums

fredag den 3. oktober 2008

Disse 4 lækre flødemumser, venter på at jeg sætter bisserne i dem, senere i aften :)

En dejlig gave fra Nanna!!

De skal indtages og nydes langsomt, sammen med en film.... Højst sansynligt Stephen Kings Rose Red, eller Kollegiet. Det tegner til en god aften ;)

Mangles osse bare, sådan som kadaveret bare gør ondt de her dage. Alt er stift og gør oooondt !!

yummy yummy

onsdag den 1. oktober 2008

Idag åbnede en ny dejligt butik her i byen. Med lækkert frisk frugt og grønt, the, kaffe, panter og meget andet guf :)

Det har vi haft brug for herude! UDEN tvivl. Ikke for at pege fingre, men visse dagligvare butikker herude, har ikke ligefrem ry for lækkert grønt.

Så at træde ind i Toft's Grønt og indsnuse duften af the og lade øjnene glide rundt og se lækre godbidder og planter... DET kan jeg godt gøre ofteeee!!

Følgevirkning af besøget dernede.... Huset dufter nu dejligt af Anis the med lakridsrod...uuuhhmm :)

Videre, videre ..... og i mål :)

tirsdag den 30. september 2008

Og maleriet fortsatte og jeg skulle til det svære, hvor det altid driller mig... når 2D skal nærme sig noget 3D ;)

Men resultatet endte som det ses på nederste billede :)

Jeg er ganske tilfreds. Og om lidt er den kommet i en sort svæveramme!

Fakta: Akryl på 60 x 80 cm canvas.

Når man sådan bare skal være derhjemme

mandag den 29. september 2008

Når man nu ikke kunne følge med på festival, må man jo finde på noget andet ;)

Så jeg hev et lærred og penslerne frem og begyndte på et nyt maleri. Denne gang Ferrari relateret! Men det er en kamp op ad bakke... armene vil ikke.... og DET vil penslerne ski heller ikke...

Men nu må det ende som det vil. For jeg hygger mig nu med det alligevel :)

Billedet øverst er fra igår og billedet nederst er ikke en time gammelt endnu ;)

Torsdags Café på Lunderskov Bibliotek

tirsdag den 23. september 2008

Kom og kig :) Det bliver helt vildt godt!!! Klik billedet stort for at se bedre :)

To blomster og tomheden

Jeg får ikke rigtigt lavet noget som helst kreativt de her dage. Trætheden sænker sig over mig, tungt og voldsomt. Jeg vil helst bare gerne soooooveee. Jeg tror jeg skulle have været født som bjørn.

Men idag fik jeg da lige bikset disse to blomster sammen. Den store sten er på størrelse med en knyttet hånd. Tråden er blød bonzaitråd. Alt i alt en anderledes måde at pynte alle de strandsten med hul i, som jeg bare MÅ have med hjem, fra diverse strande.

Men jeg SKAL snart igang!! For jeg er kommet til at sige ja, til at holde "knyt dit eget armbånd" aften, på biblioteket, lige om snart! Og lige om ganske kort, starter vores Torsdags Café også...
Så jeg SKAL bare være klar!!

Gaven

lørdag den 20. september 2008

Jeg er blevet begavet!!! Ja altså med gaver.... begavelsen er vel en anden snak ;)

Min mor huskede, at jeg en dag havde snakket om et ønske om de her "Gaffel-armbånd". Så da jeg idag kom, blev jeg spurgt, om jeg mon kunne bruge det hun havde haft liggende ;) Om jeg kunne....

Men, som om det ikke er nok, så har mine forældre lige været i England! Der faldt de sørmer lige over en lille dejlig bog til mig :)

Hvor fik jeg da lige det brede smil frem!!!


Stille fredag...

fredag den 19. september 2008

Jeg elsker synet af min lille familie, om mig :)

Her oser af fredag! Her er stille, ud over lidt musik og tastaturets sang..... Maden simrer i ovnen. Vi skal have farsbrød med pasta.

Nanna og Miss Mis, har okkuperet spisebordet, med lektier og musik. Miss'en finder som altid, et hjørne med noget uld. Og kan hun kombinere ulden, med at ligge bagved enten Nanna's eller min laptop, så er lykken gjort.

Selv har jeg indtaget sofabordet, med laptop, iPod og en stak cd'ere.... Nyt musik skal i ørerne!
Jeg bruger desværre mange nætter for tiden, på at have ondt. Hofterne driller i den grad for tiden. Og et nyt ønske er boblet frem indeni.... en topmadras, til sengen, i det der hukkommelses-skum.... *suk* :)

Kan i have en dejlig aften :)

KAPOOWW!

torsdag den 18. september 2008

Nanna og jeg har skiftet dæk og slanger på hendes cykel igår:) De var nemlig så møre at det ene mistede pusten den anden dag.

Og man KAN altså ikke skifte slanger, uden at ha' det lidt sjovt med resterne ;) Så en kompressor og lidt tape og fingrene i ørerne........

Spontanitet

mandag den 15. september 2008

Da klokken slog 19 her til aften, og Nanna og jeg sad med aftensmads tykke maver og dovne kroppe og nikkede med halvtunge øjne... Slog spontaniteten ned i os.

Resolut røg vi op af stolene, pakkede fotogrej, objektiver, stativ og pengepung. For 10 minutter senere, gik toget til Kolding!

Vi havde fået en idé! Vi ville knipse Koldinghus by night ;)

Og det fik vi i den grad gjort! Både de seriøse billeder og de... øh knap så seriøse ;) De flotte billeder og de... øh mere interessante.


De uhyggelige billeder og dem der bare aldrig skal vises :)

Kort sagt, havde vi en rigtig hygsom aften sammen, som i hvert fald JEG har savnet her den sidste måneds tid eller mere.


Kig især godt på nederste billede her... forstør det eventuelt ved at klikke på det! Mon jeg snart kan lokke Nanna derud igen ??? ;) Muhahahaha!!!!

Udstilling

Idag blev jeg hentet af den ene af vore søde bibliotekarer :) De ville gerne have lov at udstille nogen af mine ting deroppe.

Så jeg havde fundet lidt forskelligt frem, af ting der kunne udstilles deroppe. Det endte med at vi tog det hele med.

Så en montre blev fyldt med tøjdyr og tasker! Og rundtom blev plantet nogen af mine malerier. Øverst oppe på nogen af reolerne med kreativbøger, blev nogen af mine tasker placeret!

Det er første gang jeg prøver sådan noget. Og det var også med lidt sommerfugle i maven at jeg sagde ja tak.

Nogen synes nok at det da er ingenting. Men for mig er det et stort skridt!! At dele mine ting med andre, på den måde. Een ting er bloggen her. Men biblioteket er sjovt nok noget helt andet... Her kan jeg jo risikere at møde folk der VED at jeg har lavet disse ting, og de kan finde på at komme med kommentarer osv!

Jeg vandt !!

lørdag den 13. september 2008

SE lige hvad jeg har vundet ude i bloggerland, hos U handbag bloggen :) (thank you very much Lisa)

En hel masse håndtag (nok til 18 tasker) og en stak stof. Det er ikke store stykker stof, men nok til at pynte lidt her og der :)

Så selvom jeg ALDRIG har oplevet en postmand, der banker SÅ hårdt på døren.... så blev forskrækkelsen omsat til jubel, da jeg så hvad han havde med :):)

Ingen kys uden disse

torsdag den 11. september 2008

Ingen kyskager, uden også at lave disse.

Min mormor kalder dem Løjtnantskys! Og det er sådan jeg altid har kendt dem. Sidenhen har jeg dog lært at nogen også kalder Kyskager og Løjtnantskys for : Kys og Klap! ;)

I hver fald hører begge dele til, på et god dækket sønderjysk kaffebord!! Mums....

2 År som stolt X ryger

Idag, er det to år siden, jeg smed mine sidste smøger, i en skraldespand, på gågaden i Kolding!!!!

Jeg havde lige været ved vagtlægen, da jeg hyperventilerede pga. kun 50% lungekapacitet. Jeg havde den 3 lungebetændelse på et år og havde det rigtigt skidt! Jeg havde, på daværende tidspunkt hostet, som i andre hoster under en god gang lungebetændelse, i et halvt år uden pause.

Vagtlægen sagde: "Kvit smøgerne, eller ønsk dig et iltanlæg og en trækvogn til det!"

Idag har jeg det bare SUPER godt uden smøgerne :)

  • Jeg lyder ikke som et blæsebælg.
  • Maden smager dejligt.
  • Mit hjem lugter pludselig friskt.
  • Mit tøj stinker ikke som et askebæger.
  • Min datter er ikke længere tvunget til at være passiv ryger.
  • Jeg bruger ikke mere astma medicin.
  • Min hud er tydeligt bedre.
  • Tungen ligner ikke et sygt anfald af et eller andet.
  • Alt mit indbo er ikke klistret ind i et tyndt lag gult nikotin....

Jeg kan finde på mange flere... men kort og godt vil jeg bare sige:


FAMER GODT GÅET TINA!!!!
ALDRIG MERE!!!! ;)

For#)(/¤% kyskager

onsdag den 10. september 2008

Hvorfor??? Hvorfor hulen kan det ikke lykkes? Jeg vil SÅ gerne lave kyskager a la mormor!
Jeg har fået hendes opskrift! Men det vil ikke...

Hver gang jeg har pisket æg og sukker heeeeelt vildt stift og det ser perfekt ud, vender jeg hakket chokolade i, så bliver æggemassen igen flydende og umulig at piske stift igen.

Kyskagen til højre er een af disse. De flyder ud og bliver bare en tynd tynd skal med tyggegummi indeni.

Den til højre er nøjagtig samme opskrift, men uden chokoladestykker!!! Den er perfekt :) Og så vandt jeg halvvejs kampen ved at smelte noget chokolade og hælde over.. chokolade SKU der bare til!!

Jeg fatter det ikke.....

På et tidspunkt undervejs, efter 3 forsøg, havde jeg bare lyst til at gøre som Miss'en:

Fanget af en journalist

mandag den 8. september 2008

I fredags blev jeg fanget af en journalist, på vej til frisøren med Nanna! Og vi var lidt sent på den og jeg kunne se et "ÅH nej", forme sig i Nannas øjne.....

Vores by har nemlig fået et "byens plads"! Et torv med et stort bassin med springvand i !! Bevares, det er da flot at se på... omend det ligner noget fra en storby, der er puttet ned i en lille landsby!

Men det er ikke det værste. Efter at vi er kommet i en ny kommune, bliver her ikke gjort noget som helst. Ukrudtet vokser de mest mærkelige steder og pynter ikke just. Vejbelægningen i vores by er heller ikke meget at råbe hurra for. Samtidig sparer de som en gal på skolelærernes timer, så der ikke længere er ret meget tid til noget så vigtigt som forældresamtaler. Eller reparationer af nødvendigt udstyr til skolen. Ældres hjemmehjælp bliver pillet og skåret, helt ind til marven.

Jeg kan godt komme på mange flere ting, hvor vi som by, har tabt meget ved at blive slået sammen..... Men nok om det.

Men tænkte YES da journalisten stillede mig spørgsmål om, hvad jeg syntes om springvandet!! Jeg fik små horn i panden og højrøde øjne og en ubærlig lyst til at fatte hendes kuglepen og skrive en længere stil ;) Men jeg hold mig i skindet og startede med at rose springvandet for sit udseende og SÅ fortælle at jeg synes der var andre steder de 3.1 millioner kunne have været brugt! ;)

Og lur mig om ikke springvandet er svært at få øje på om en tid, når der ligger bunker af øldåser, affald, pizzabakker og andet "godt" og svømmer rundt i vandet.... Men der er ikke råd, til at få ryddet op herude. Men der råd til at bruge 500 kr i døgnet på at springvandet står og risler så hygsomt!! Bare mine 25 ører!

Jeg har sløret de andre adspurgte, da jeg af gode grunde ikke har deres accept til at blogge om dem ;)

Det er din skyld

lørdag den 6. september 2008


Det er din skyld Anita!!

Madonna bølgen ramte mig lige voldsomt! Jeg sidder og suger alt Madonna kraften ud af YouTube! ;)

At sidde og lytte til "Who's that girl", sender mig fluks tilbage til min usikre teenagetid, hvor væggene var overplastret med Madonna plakater i alle afskygninger. Hvor selerne var neonfarvede og skulle sidde nede om hofterne. Hvor håret blev touperet og øjnene skulle males op med sort. Skoene skulle helst være Converse, og helst to forskellige farver. Bukserne hullede, så mor rødmede og kastede grimme forusigelser om ens fremtid, ud i luften. Og man lavede himmelvendte øjne, til en mor der ikke fattede "en meter" af hvordan verden var IDAG!

Hvor tegneblyanterne var slidt ned til 4 cm længde, af at tegne hende på lige så mange måder!

Dengang hvor alle mine kladdehæfter i skolen, ikke havde et eneste bart areal, hvor der ikke var kradset små tegninger ned, eller strofer fra Madonna.... Og selvfølgelig også tegninger af alt muligt andet og andre ;)

*suk* det var tider....

Desværre var der ikke en madonnategning i min gamle slidte mappe, som min mor har gemt til mig. Jeg troede alle tegninger var glemt og smidt ud. Men en stak har min mor haft liggende i deres kælder, sammen med gamle skolebøger og hæfter osv :) Hyggeligt!

Tak for turen tilbage, Anita :)

Jeg har lige sparet omkring 7500 kr

Jeg har lavet mit eget kopi Shamballa armbånd idag :)

Arbåndet består af lidt lædersnøre, nogen gamle perler fra en opklippet halskæde, der vistnok igen stammer fra en lykkepose, et sted fra, og en sølvkugle.

Og jeg er ganske godt tilfreds, selv uden diamanter og et dyrt navn ;)

I øvrigt er Shambhalla en hemmelig og skjult by i Tibet, der menes at gemme på en af verdens største hemmeligheder, en hemmelighed der giver livskraft, energi og indsigt til alle der kommer til byen.

Så nu regner jeg med at disse energier kommer væltende i overflod. Det ville hjælpe godt på den trælse forkølelse, der har overmandet mig helt og aldeles idag!!! :)

KNYT - sagde jeg

onsdag den 3. september 2008

Og der blev knyttet armbånd!! :)

Igår var jeg i en hobbyforretning, fordi jeg altså også ville være med på moden, med diverse læderarmbånd. Men der stod ikke lige lædersnøre på MIT budget, med de priser jeg så derude ;)

Så, istedet, købte jeg noget super billigt hørsnor!! Det fåes i forskellige flotte farver og har en ret lækker struktur. Så nu bliver der produceret, med og uden perler og ensfarvede og multifarvede :)

Hvor er det nogen gange sjovt, som ting igen bliver moderne. Jeg husker fint som barn, da min bedste veninde og jeg knyttede armbånd i stribevis!!! :)
Og hvorfor var det så lige at vi ikke gemte dem??