Tænk - at ordet heldigvis skulle med der. Men en almindelig ferie var det ikke. For første gang havde vi hund med på turen sydpå. Nok har vi været på hundeture til udstilling flere gange, men det er ikke det samme. Jussi opførte sig som hvalpe nu gør og han hyggede sig.
Selvom han er en Gårdhund og tager solbad og nærmest tiltrækkes af varme - så er den italienske sommer da noget der kan få ham til at finde skyggen. Desværre så kunne han ikke så godt tåle aierconditionen så jeg sad i skyggen med ham MEGET af tiden. Flemming fjælede sig i kølige omgivelser med bridge på PCen og Touren i TVet.
Jeg strikkede - og luftede hund.
Selv små hunde bliver trætte af sommervarmen.
Hjem hjem - til 17 graders varme, men det er nu også bedre end 35. Hvad er der i vejen med 25 graders varme? Eller 27?
NÅ - jeg fik strikket en vest i ragsokkeuld (jo, sågu` var det varmt at sidde med) og er godt igang med en trøje. Nååe nej, trøjer - en til Asta og en til mig.
Der lyder ikke nogen fjollerier om min vifte, vel? Den syr nemlig ikke sig selv sammen - det gør en grå skønhed der ligger og græder i sin pose heller ikke.
Hmmm - jeg sætter mig til at strikke - eller læse - - -
Billeder kommer en anden gang - men de kommer!
