Strikkeblokering - eller vellevned?

Min mor vil kalde det,det sidste! Har tilbragt små 5 dage i det nordlige Italien og turde ikke have mit strikketøj med i flyet - man ved jo aldrig hvad den enkelte securitymedarbejder mener om strikkepinde - jeg kunne jo begå mord med sådan nogle bæster i hænderne.Svaret overlader jeg til garnfabrikanterne men de vil jo gerne sælge så deeeeeee - -
Men et par billeder fra det smukke vinland,de dunkle vinkældre og de lækre oste skulle bloggens læsere da lige have.Jeg har også billeder af alperne der nok så stolte står og kigger op over skyerne med deres sne på toppen - sikke et syn.Ja ja ja - det var første gang jeg prøvede at flyve.Og helt ærligt: hvorfor pokker flyve når man kan køre dertil?
- og næste gang jeg skriver så MÅ der da være noget strik der skal med - tror jeg.

Man er da godt nok SUR!

- når "mor" ikke lige koncentrerer sig om verdens navle.Men jeg mener nu godt at jeg kan tage et billede eller to uden at spørge "mors dreng".Måske mest for lige at fortælle at jeg rent faktisk strikker - men på noget der indtil videre er hemmeligt.Mit alibi er så denne fine lille arantrøje.Den strikker jeg på i taxaen og jeg når da et par pinde eller ti næsten hver dag.
Det hemmelige skal jeg nok diske op med - men senere - og så er der jo alle planerne - - - - - - -