SAME PROCEDURE AS LAST YEAR.

Så er vi ved at være klar til nytårsaften. Bordet er dækket og vi venter på vores gæster. 

Igen - som hvert år - fejres nytåret med Jan og Gunhild - gamle venner fra Sdr. Tranders. Vi har ikke været sammen siden sidste nytår, så der bliver en hel masse at snakke om og det bliver helt sikkert hyggeligt.

Maden er - som de seneste 3 år - allerede hentet på "Glashuset" her i Lønstrup, så vi ved at der er en luksusmiddag i vente. 
Vinen har vi hentet hos Erik i Vrå og især rødvinen til desserten glæder jeg mig til.

Rigtig godt nytår til alle.

GAVERNE UNDER TRÆET.

24. Dec.

JULEGAVER UNDER TRÆET.

"Vrimlen af pynt på klunketidens juletræ i 1890erne levndede ikke plads til selv den mindstejulegave på selve træet. Derfor endte gaverne under træet - og der ligger de jo den dag i dag.

Julegaverne hang oprindeligt uindpakkede på træets grene. Det spændende for børnene var så, hvem der skulle have hvilken gave."

Selv om vi kun var 4 mennesker juleaften var der masser af gaver under træet.

Jeg blev selv begavet med nyt nattøj, hjemmesko, tøj og årets juleuro og lidt Karen Blixen pynt til træet.

Aftenens dessert var en dejlig hindbærcreme og Kristine var heldig at få mandelgaven - et spil om Danmark.

Juledagene gik med hygge herhjemme og et besøg hos Anne og Sven i Hinnerup.

Den 27. dec. flyttede Kristine ind i sin nye lejlighed i Nr. Sundby - jeg blev hjemme hos Oscar, mens de andre tog slæbet.

Den 29. var der kaldt til julekomsammen hos fætter Peter - desværre med stort mandefald - både Else, Annette og Marie var syge. 

Vi havde alligevel en dejlig eftermiddag med hygge og  god mad.

Jeg er ikke selv helt på toppen - ikke rigtig syg men heller ikke så frisk som jeg gerne ville være - måske trænger jeg blot til at det bliver hverdag igen.

SÅ BLEV DET ENDELIG JUL.

22. Dec.

JUL.

"Jul var midvinterens drikkegilder, som blev afholdt i medten af januar, men vikingerne flyttede julen til den 22. december. Man drak jul.  .... Det ældste ved hylen er selve ordet, mens julebryg er den ældst kendte julegave."

23. Dec.

JULEBRYG.

"At drikke julebryg er vor ældste juleskik. Julebryg er en lige så gammel tradition som ordet jul, der kendes fra omkring år 900.

Verdens første julebryg i nyere tid , den belgiske Stella Artois er fra 1926.

Den næsten sorte jule-hvidtøl blev sendt på markedet af De forenede Bryggerier første gang julen 1896.

Juleøl og julebryg er noget der nydes i stor stil her i huset - vi forsøger at smage forskellige julebryg, og vores julehvidtøl henter vi på Fyn, i Refs Vindinge.

Helt fra pigerne var små har især Kristine elsket juleøl - et år da hun var omkring 5-6 år spurgte hun midt under juletravlhed i køkkenet om hun måtte få en juleøl - "Ja, du ved selv hvor de står" var det svar hun fik og hun fandt sin øl. En halv times tid senere kom vi ind i stuen - fandt Kristine sovende på gulvet, ved siden af sin juleøl - der var drukket halvt op - det var dog ikke en hvidtøl hun havde fundet, men sin fars "47" - men da hun altid har kunnet lide øl havde hun uden problemer drukket halvdelen.  Hun drikker stadig øl - både juleøl og julebryg.

Nu vil jeg slutte med mine små fortællinger og "Den danske Jul" - den 24. får i først i morgen. 

Rigtig glædelig jul til alle

DEN DANSKE JUL.

21. Dec.

JULEBUKKEN.

"Julebukken var et fast indslag i 16- og 1700tallers julestuer. En af husstandens unge mænd kom ind under festen, klædt ud som buk med et bukkekranium bundet fast til issen og med et hvidt lagen over kroppen. Han svinede de tilstedeværende til med alle mulige uforskammetheder. Jo værre hans sprog var,  desto mere overdådigt blev han beværtet med øl og godter. ..."

"Julebukken kom igen ind i den danske jul omkring 1920, men denne gang som en harmløs buk af fletter halmstrå."

Ja, også julebukken har holdt sit indtog i vores jul. 

Da pigerne var små var det ham der bevogtede de kalendergaver som julemanden kom med i løbet af december.

De Jens Peter og jeg på et tidspunkt skulle på juleweekend i Tyskland og pigerne være hos farmor i Aarhus, måtte bukken med. 

Det var jo meget godt. Hvad vi ikke havde taget højde for, var at vi kørte galt - ikke alvorligt - men nok til at vi måtte med toget hjem - og selvfølgelig skulle julebukken med hjem, så den sad jeg med på skødet hele vejen fra Aarhus til Aalborg.

DEN DANSKE JUL.

19. Dec.

JULEHALM PÅ GULVET.

"I 1600tallet sov alle husstandens medlemmer på gulvet i stuen julenat. Man omdannede rummet til en slags stald eller julekrybbe,og delte så at sige leje med Frelseren selv. Der var strøet rigeligt med halm på gulvet."

20. Dec.

JULELEGE.

"I 16- og 1700tallet var julestuen med dens julelege moderne. Man festede igennem fra anden juledag til Helligtrekonger, spiste og drak alt for meget, mens man forlystede sig med lystige julelege."

Dette er bare lidt af hvad du kan læse i den lille bog om julen. Den viser at julen ikke var den rene fromhed, men at det gik særdeles lystigt for sig - så der er ikke noget at berette om fra vores jul, for selv om vi hygger os og har det sjovt, går det ikke så lystigt for sig -

jo, Oscar hygger sig med alt det julepapir.

JULETRÆET MED SIN PYNT

16. Dec.

GRANTRÆET I STUEN.

Danmarks første juletræ stod i 1808 på herregården Holsteinsborg på Sjælland. Københavns første juletræ med lys blev tændt i 1811 hos den unge holstenske præstesøn Martin Lehman, der bragte barndomsskikken med sig fra Tyskland, hvor den oprindelig opstod.

Først i begyndelsen af 1900tallet blev juletræsskikken landsdækkende i Danmark."

17. Dec.

TOPPYNT PÅ TRÆET

"Det meste toppynt symboliserer frugtbarhed, altså Jesu fødsel. Toppynt på de fleste danske juletræer er en stjerne, Betlehemstjernen, der stod over stalden hvor Jesus-barnet kom til verden"

18. Dec.

TROMMER OG FLAG PÅ TRÆET.

"Den stærke fædrelandsfølelse der  greb landet efter Treårskrigen 1848-50 og krigen i  1864 satte sit præg på den danske jul.  ....

I sangen  "højt fra træets grønne top" , udgivet i 1848, finder vi som julepynt  de militære og nationale symboler.

I forbindelse med afstemningen 1920 om Sønderjyllands tilhørsforhold og igen efter Befrielsen 1945 gik en national vækkelse atter over  landet, så mængden af dannebrogsflag prydede træerne og dannede mode."

Juletræet har de sidste par år været det store samtaleemne i familien. Vi har altid haft et stort træ, men jeg ville så gerne have et meget mindre. Her nedlægger Rosa og Kristine dog veto - men det er blevet lidt mindre.

Vi pynter træet lillejuleaften - hygger os med julemusik og godter og har en dejlig aften.

Da pigerne var små, blev de puttet i seng og julemanden kom og pyntede træet - og juleaftens dag om morgenen startede med en lille morgengave og sangen "Juletræet med sin pynt" - for mig er det juletræets sang

"Kurve, kugler, fugle, flag op og ned og for og bag."

Vi har både elektriske og levende lys på træet - juleaften tændes de levende - i dag hånddryppede lys fra Danmission - da pigerne var små brugte de noget af dagen på selv at lave lys af bivoks.

Oscar har efterhånden vænnet sig til træet - den første jul morede han sig gevaldigt med at klatre op af stammen - helt op i toppen og så lade sig falde ned, men efter at blive jagtet med vandpistol har han lært at lade det stå - nu nyder han at ligge under det og leger lidt med det nederste pynt - heldigvis, for jeg tror ikke træet ville kunne bære en 7 kg tung kat.

JULEMAD.

14. dec.

"GÅSEN ER TIL BAGEREN SENDT"

"Juleaftensdag var tidligere årets travleste dag for bageren. .... Den 24. december blev der fyret op igen over middag, så ovnene var parat til strømmen af julegæs leveret midt på eftermiddagen."

15. dec.

RIS OG MANDLER.

"Siden julens start har man kogt højtidsgrød af byg, havre eller rug i mælk, men i 1800tallet begyndte borgerskabetat bruge dyre, importerede ris og skjulte en mandel  i grøden. ..... Da først almindelige mennesker  begyndte at spise risengrød juleaften, blev der status i at få ris á l'amande, som trods det franskkllingende navn er en ren dansk opfindelse."

Læs mere i bogen "24 låger til den danske jul."

Kun én gang har jeg spist gås til jul, normalt får vi andesteg - eller rettere andebryst, men også en stor flæskesteg skal i ovnen - for hvad er juledag uden kold steg til frokosten.

Da jeg ikke er så vild med brunede kartofler og rødkål, er tilbehøret i stedet råstegte kartofler - stegt i andefedt og en kompot af rødløg og pigeoner, som også er stegt i andefedt og krydret med timian.

Som et andet tilbehør spiser vi franske kartofler - de traditionelle fra Taffel Chips - serveret i morfars fine gamle skål - så mindes vi ham og griner lidt - han kaldte dem skralder-kartofter.

Desserten varierer. Når Rosa og Claus holder jul her, får vi ris á l'amande med kirsebærsovs, men når det kun er Kristine der er hjemme, finder hun en anden dessert. 

1. kan hun ikke lide Risá l'amende og 2. elsker hun at lave lækre desserter.

Gad vide hvad vi skal have i år ?

13. DECEMBER

13. DEC.

SANTA LUCIA

"Katolsk mindedag for helgenen Lucia, der 14 år gammel og meget from led martyrdøden i år 304, da hun hverken ville gifte sig eller arbejde på bordel.

I 1927 arrangerede den italienskfødte journalist ved Stockholms Dagblad, Guido Valentin, et udendørs Luciaoptog i Stockholms gader  - en regulær skønhedskonkurrence."

Da Rosa og Kristine var mindre og gik i børneklub, var de hvert år med i kirkens Luciaoptog. Desværre har jeg ingen billeder.

KRAVLENISSER OG PEBERNØDDER.

11. DEC.

KRAVLENISSEN.

" Ordet kravlenisse er opfundet af tegneren Frederik Bramming, der i  1947 udsendte to udklipsark med nisser, som han døbte kravlenisser.

Frederik Brammings kravlenisser er let genkendelige. Nissehuen har ingen kvast, munden har ikke en tand og strømpebukserne er alt for store."

Vi har ikke pyntet så meget op med kravlenisser - dog husker jeg disse fra min barndom, 

og nu har jeg slet ingen - og dog

i mit køkkenvindue hænger bl.a. denne lille nisse som jeg lavede for mange år siden - han er da en kravlenisse, selv om han ikke er lavet af karton.

12. DEC.

PEBERNØDDER.

"Pebernødder kendes helt tilbage fra middelalderen, og er den ældste småkage der stadig bages...

Ordet peber betyder blot at småkagen var krydret og stærk . . ."

Her i huset er det også Kristine der står for bagning af  julesmåkager - som regel alt for mange - for vi er ikke de store småkagespisere.

En enkelt portion pebernødder bliver det dog som regel til for jeg har opskriften på de allerbedste pebernødder - som jeg fik af en veninde da vi gik på håndarbejdsseminariet. Jeg kan huske at hun fortalte at der hvor hun havde den fra,  blev der hvert år bagt en helt fuld mælkejunge. Sikke et arbejde.

Vi nøjes som sagt med en lille portion og har du lyst til at prøve har du opskriften her.

Ullas pebernødder.

250 g margarine

250 g sukker

500 g mel

1 dl fløde

1½ tsk. ingefær

1 tsk. kanel

1 tsk. peber

½ tsk. kardemomme

½ tsk. bagepulver

1 tsk. natron

Margarine og sukker røres hvidt.

Natron røres ud i fløden og tilsættes.

Bagepulver blandes i melet, som tilsættes sammen med de øvrige krydderier.

Trilles til små kugler som bages ved 200 grader.

10. DECEMBER

10. dec.

MARCIPAN.

"Denne søde blanding af sukker,  mandler og lidt rosenvand blev opfundet i det persiske rige, det nuværende Iran, i 600 tallet... I Danmark, hvor honning var  eneste sødestof, vakte marcipan stor glæde allerede i 1200tallet.

I 1800tallet blev marcipan en af borgerskabets juletraditioner. Siden 1880 har marcipan fra Lübeck været en fast ingrediens i den danske familiejul. Anton Berg fremstillede i 1898 de første marcipanbrød i Danmark."

Her i huset er det Kristine der står for julens marcipankonfekt, og hun er virkelig ekspert. 

Da vi for et par år siden var på efterårstur til Lübeck var vi selvfølgelig forbi Lübecker-Marzipan-Speicher

hvor vi hyggede os både i butik og på museet.

Hvad mener du om en currywurst mit pommes - 

i marcipan?

På museet fandt vi julemanden og flere prominente personer - i marcipan 

og også Lübecks karakteristiske huse.

                         

9. DECEMBER - JULEMARKED I CAFEEN.

9. dec.

JULETRÆET PÅ TORVET.

"Skikken med et juletræ på torvet kendes fra flere byer i Europa allerede i 1500-tallet... I Danmark lod dagbladet Politiken opstille det første udendørs juletræ på Rådhuspladsen omkring 1911."

Selvfølgelig har vi også et juletræ på "torvet" i Lønstrup - faktisk har vi 3 store træer i vores lille by. 

Dette på torvet - et hos købmanden og endnu et hos en af byens elektrikere.

Lørdag- søndag blev det årlige julemarked holdt i cafeen - faktisk var det 25 gang, og som altid var det hyggeligt at kigge forbi.

På torvet bagte spejderne pandekager og solgte juledekorationer.

Også i Vennebjerg Mølle blev der julet - og der blev budt på kaffe og julebag.

(billederne kommer senere - de er på Rosas mobiltelefon)

8. DECEMBER.

8. dec.

JULEMÆRKET.

"Julemærket er Danmarks største - og måske eneste  bidrag til julens internationale historie.

Verdens første julemærke blev udsendt i 1904."

Jeg må indrømme at jeg ikke længere køber julemærker, da det er yderst lidt jeg sender med post. I stedet har jeg - de sidste par år - købt e-julemærket, da jeg gerne vil støtte op om julemærkehjemmene.

"Julemærkehjemmenes hjælpearbejde har gennem 100 år tilpasset sig samfundets skiftende behov, men altid til gavn for børn i Danmark, der har det svært.

At vi har været i stand til at drive Julemærkehjem i 100 år, skyldes alene den store folkelige støtte, der altid har været til Julemærkesagen." 

HYGGETUR TIL AARHUS

Onsdag aften - i et frygteligt snevejr her i det nordjyske - gik turen til Aarhus. Heldigvis var føret fint da vi kom på den anden side af Limfjordstunnellen - men uf, hvor var der koldt - nogle steder  -11 grader. 

Torsdag havde jeg lavet en frokostaftalt med Lissa, som jeg gik i skole med fra 1. - 7. klasse. Vi genoptog kontakten for nogle år siden og har det altid super hyggeligt når vi mødes. Det er sjovt hvor meget en fælles "fortid" gør.

Vi spiste en lækker frokost i  "Brasserie Belli"    og  

   

snakken gik lystigt. Endelig fik jeg afleveret min pose pull-ringe så Lissa kan fremtrylle flere af sine skønne tasker.

Efter frokosten gik vi en tur i Ridehallen hvor der hvert år er et skønt julemarked og jeg fik endelig købt en skøn engel til min nye entre.
Vi sluttede i Sigurds Kaffebar i Ryesgade, inden Lissa hastede videre til endnu en aftale og jeg satte kursen tilbage mod Sjællandsgade.
Hen på eftermiddagen kørte Rosa og jeg nordpå, hvor JP ventede med the og varme i brændeovnen og Claus støder til fredag og en hygge-julemarkeds weekend venter.

7. DECEMBER

7. dec.

JULEKORTET.

"Julekortet er en engelsk opfindelse. Det første engelske julekort blev sendt i 1843, mend det første danske blev sendt i  1880-82."

Selv om jeg synes det er en hyggelig tradition, må jeg indrømme at det er meget få julekort jeg sender.

Som regel laver jeg et julebrev, som jeg sender til de nærmeste venner og familie på mail og ellers er det en julehilsen på Facebook og her på bloggen.

Vi får dog altid et par  julekort og snemanden her står klar til de kommer.

6. DECEMBER

6. dec.

JULENISSEN.

"Julenissen hed oprindeligt gårdboen og var en hedensk husgud, der hjalp til på gården. Han var en ubehagelig hidsidpror, der skulle behandles med respekt.

Efterhånden ændrede folketroens opfattelse af nissens gemyt sig og han blev venlig..."

Her i huset er der ikke mange nisser, selv i julen - og dog ...

Da pigerne var små strikkede jeg en nissefamilie, som pyntede i et af vores vinduer hele december.

Da pigerne blev større, ville jeg stoppe traditionen, men nej, her blev jeg mødt med store protester - om jeg da virkelig troede at det blev rigtig jul hvis nisserne ikke kom frem - her kunne jeg godt tro om igen.

Sidste år var nisserne blevet væk - nu er de fundet igen og en af dagene bliver de sat frem - så i år bliver det jul i den lille familie.

Forresten - i går fik jeg øje på disse to røde huer i sneen

Jens Peters små havenisser - mon ikke de fryser om bagen de små stakler. 

5. DECEMBER

5. dec.

Peters Jul.

"Jeg glæder mig i denne tid, nu falder julesneen hvid - 

så ved jeg julen kommer"

Ja, vi kender vist alle "Peters Jul" - men vidste du også at det er brødrene Johan og Pietro Krohn der skrev og tegnede den i 1863, og at den udkom i december 1866.

Jeg har selv "Peters Jul" liggende fremme i julen - den er ikke fundet frem endnu, for hvor søren har den nu forputtet sig. 

Et andet sted i julegemmerne, har jeg et påbegyndt broderi med "Peters Jul" - måske jeg også skulle finde det frem og få det tryllet om til en julepude.

Ja, der er planer nok - så må vi se om tiden rækker.

Sneen falder stadig her i Lønstrup - den må nu gerne forsvinde igen i midten af december, og så først komme lige op til jul - selv om det ser flot ud, vil jeg nu gerne kunne komme ud af døren.

DEN DANSKE JUL - 4. DECEMBER.

4. dec.

JULEMANDEN.

Julemandens skikkelse er udsprunget af den katolske biskop Nikolaus af Myra i Tyrkiet, der blev helgenkåret som Santa Nicolaus.

I "Peters Jul" fra 1863 var der en slags tidlig udgave af julemanden. Han gik rundt i byen for at aflevere juletræ og julestemning, men kun til artige børn. Den første danske julemand med gaver er tegnet i 1898 af Louis Moe i bogen Julemandens Bog.

Julemanden har altid haft en stor betydning i vores jul, for da børnene var små var det jo ham der pyntede vores juletræ om natten inden den 24. dec.

Vi sørgede for at stille risengrød og juleøl frem til ham - indtil det år hvor Rosa -4 - 5 år gammel, talte i telefon med ham - 

"Han siger han vil have en øl, mor" - "Jamen selvfølgelig, han får da altid en juleøl", svarede jeg - "Jamen mor, han siger han vil have en rigtig bajer"

Det fik han så - (til stor glæde for Jens Peter)

Julemanden på billedet stammer fra Jens Peters barndom. Nu vogter den over vores juletræ - han er det første der bliver sat på træet, og det sidste der bliver pakket ned.

DEN DANSKE JUL.

Sidste år fik jeg denne lille bog af farmor - så nu vil jeg dele den og min jul med jer.

1. dec. 

Adventskransen

Adventskransen er som mange danske juletraditioner kommet hertil fra Tyskland.

Omkring 1920 blev den indført på Askov Højskole i Sønderjylland. 

I 1940 bragte Billedbladet en historie om julen i den danske kongefamilie - hvor et billede viste den kongelige adventskrans.  Skikken havde Dronning Alexandrine bragt med sig fra sin hjemstavn - Mecklenburg-Schwerin. 

Traditionelt er adventskransen holdt i de danske farver med røde bånd og hvide lys.

Ja, her adskiller min adventskrans sig - både farven og faconen skifter fra år til år.

I år er det min aflange pilebakke der danner rammen for min "krans" - lysene er brune og den er (ikke helt endnu) pyntet med naturmaterialer i brunlige farver og guld.

Min mor tændte alle lysene i adventskransen allerede 1. søndag i advent. Hun syntes det så så sjusket ud med de utænte lys. Det har jeg aldrig brudt mig om,  og i min adventskrans tænder vi lysene et af gangen - for at markere de 4 adventssøndage.

2. dec.

Kalenderlyset.

Hjemmelavede kalenderlys var i brug i 1930'erne. Man skar vandrette riller på et lys og farvede rillerne.

Det fabriksfremstillede kalenderlys kom på markedet i Danmark i 1942, fremstillet af Asp-Holmblad.

Kalenderlyset er også en fast tradition her i huset - dog er et sjældent at det brænder helt ned, men jeg forsøger hvert år.

3. dec.

Julekalenderen.

Gerhard Lang lavede i 1905 i München forarabejdet til verdens første trykte julekalender, men først i 1908 udkom hans kalender.

Danmarks ældste julekalender er Børnenes Jule-Kalender fra 1930. Det var en afrivningskalender, hvor man hver dag rykkede et datoblad med tegninger og tre små julevers af.

Den første danske lågekalender er fra 1932.

Pakkekalenderen er fra efter 1945 og i 1962 sendte Danmarks Radio den første tv-julekalender.

I år er det kun min gamle julekalender fra julen 1960 - bagpå har min mor skrevet : 

  "En hilsen fra Else og Tove til lille Marianne."
Jeg var 4 år gammel og kan huske hvordan kalenderen hvert år blev stillet op - var jeg heldig fik jeg lov til at linde lidt på lågerne, men de blev straks lukket igen, så den i dag stadig står helt fint.