reklamepolitik

fredag den 25. februar 2011

So last season?



Jeg er aldrig blevet rigtigt dus med skindjakker, men da denne hang til -75%, slog jeg til. Den har en fin grå farve. Og har nitter..som jeg ikke helt kan afgøre om jeg synes er godt eller skidt.

mandag den 21. februar 2011

Søholm krydderikrukker






Rigtig fine, men jeg har endnu ikke fundet en rigtig god plads til dem. Så nu overvejer at sælge dem, men ved ikke helt om jeg kan nænne det. Der er 6 i alt og de er alle uden skår - sig til, hvis det kunne være noget for dig.

søndag den 20. februar 2011

Kvikgarn


50% uld, 50% akryl - i den gråmeleret farve. Er der mon nogen, der ligger inde med sådan et nøgle? Eller har set en rest i deres lokale Netto. Jeg er ved endnu et circle-scarf i perlestrik og nu kan jeg se, at jeg kommer til at mangle garn. Har været alle de lokale Netto´er rundt, men uden held. 

lørdag den 19. februar 2011

Min lørdag


En lang gåtur i Søndermarken og Frederiksberg have. Burger med mos på Halifax. Indkøb af forårsblomster. Indkøb af blad. Indkøb af en Royal Copenhagen Function opbevaringskrukke, som jeg længe har ønsket mig. De minder mig om Lyngby-vaserne og jeg havde tænkt, at den også kunne bruges som vase. På vejen hjem gik den desværre i tusinde stykker. Øv! Nu skal jeg have en blåbærtærte i ovnen, læse mit blad og drikke en kop te. Dejlig lørdag. Når altså jeg lige kommer mig over tabet af mit ny-indkøb...

torsdag den 17. februar 2011

Næsten weekend



Jeg glæder mig til weekend. Jeg er så træt, så træt efter en uge med lidt for mange gøremål. Lige nu kæmper jeg for at holde mig vågen den næste time for at følge en auktion på ebay. Meget vigtigt. Og mon ikke det går med hjælp fra mine venner - te og cookie.

tirsdag den 15. februar 2011

Kender I det?

Når man pludselig opdager, at ens aller-bedste loppefund ikke bare er fint..

Mine yndlingskopper  - som jeg viste her - har jeg netop fundet på en hjemmeside til 375 kr for en enkelt og solgt på ebay for 103 £ for 2 stk. Jeg har 4 stk af dem og så vidt jeg husker stod de mig i en 10´er pr. kop inkl. underkop. Jeg anede ikke de var "noget". Udover fra Arabia og fine, altså.

Nu viser jeg lige én af dem igen (og passer lidt bedre på når jeg vasker dem op!)

søndag den 13. februar 2011

"nyt"





Tidligere købte jeg  - og solgte - en del på trendsales. Det var da jeg var studerende med en del fritid  - og endnu flere overspringshandlinger... Nu var det efterhånden noget tid siden jeg har købt (eller solgt for den sags skyld) noget derinde, men for et par uger siden blev jeg fristet af disse to ting.

 Nu kan foråret godt komme - men det ser nu ikke lige ud til at det bliver i denne uge, det bliver vejr til at smide støvlerne. .

fredag den 11. februar 2011

stof





Nyt til samlingen, købt på nettet og fundet i genbrugsbutikker både her og i Sverige.  

Og endelig weekend - som fejres med sne her i København. 

Nu skal jeg spise noget god mad og nyde at jeg ikke skal ud.

lørdag den 5. februar 2011

Forårs-nederdel


Man kommer for udsalget og ender med at blive draget af forårsvarerne. 

Jeg har dog endnu ikke brugt den - jeg svinger mellem to størrelser, hvor jeg kan have begge på, men synes den sidder lidt højt i taljen i den størrelse jeg normalt bruger. Går jeg en størrelse op, sidder den lidt længere nede (og jeg fremstår ikke uden overkrop!). Til gengæld bliver den også lidt bredere over hofterne, jo. 

"If in doubt, leave it out". Men altså, den er jo bare så fin! 

Øv, hvor er det ærgerligt, når tingene er finest på bøjlen. Jeg overvejer fortsat om den skal retur til H&M eller ej...

Photo: www.hm.com


fredag den 4. februar 2011

Aarhus-hjælp


Jeg skal snart et smut til Aarhus og da jeg selv har mulighed for at bestemme, hvornår på dagen jeg stikker snuden mod København igen, har jeg tænkt mig at benytte lejligheden til at se lidt af Aarhus. 

Jeg tror faktisk ikke, at jeg har været der siden ... blå mandag. 

Hvad ville I bruge en 3-4 timer på i Aarhus en hverdags-eftermiddag? Kom med jeres Aarhus-tips - meget gerne til gode genbrugsbutikker. 

Et tip til en god bog til tog-turen modtages også gerne. Jeg er nemlig næsten færdig med "samme tid, næste år" - som er god. 

onsdag den 2. februar 2011

I køkkenet



Hvor citruspresseren er i limegrønt glas og hvor grillhandsken, viskestykker og håndklæde matcher.