Et rigtigt griseri

I går var vi på landet.
Et stort ønske er at kunne opfede vores egne grise, men i en villahave i forstæderne, er det ikke det der står øverst på ønskelisten, hverken hos kommunen, naboerne, grisene eller os selv for den sags skyld.

For længe siden er vi holdt op med at købe konventionel svinekød. De forhold de bliver budt vil vi simpelthen ikke være med til at støtte som forbrugere. Vores indtag af svinekød har derfor begrænset sig til det vi har kunnet finde som økologisk eller Friland, og det har betydet at vi en gang i mellem har savnet en kotelet eller en ribbenssteg. For nyligt har vi så taget os sammen til at starte jagten på halve økologiske grise.

Jagten er startet på nettet, og søger man på økologisk svinekød, dukker der flere mulige emner op. Det skulle dog hurtigt vise sig at vores forestilling om grises velfærd og dermed behov for plads til at røre sig på langt oversteg de regler der er for økologiske svinebesætninger.
Det overraskede os at finde ud af, at reglerne tillader at grise i 7 ugers alderen lukkes inde i stalde, med kun minimal adgang til udendøresarealer der oveni købet i mange tilfælde er beton belagt.

Økologi er for mig en mærkesag, intet er mig mere naturligt, end at undlade at sprede, og spise gift, og at dyrke og opdrætte på den mest forsvarlige bæredygtige måde, så vi sikrere at der er sund jord i mange generationer fremover. Dog må jeg indrømme, at når det gælder kød, så kigger jeg mere på dyrenes velfærd, end på økologien.
Reglerne for økologisk dyrehold er et stort skridt i den rigtige retning, og vi har set at de dyr der lever under de forhold, har det ganske fint, ser glade ud og har krølle på halen.
Måske er jeg lidt sentimental eller er min ide om hvordan dyrene skal have det under opvæksten utopisk ??
Måske, men i hvert fald fortsatte vi jagten for at finde slagtegrise med jord under klovene og mulighed for at, ja altså være en rigtig gris

Jagten er foreløbig endt, ikke langt fra København, hvor vi stødte på et rigtig Griseri.
67 grise var der, og de havde (som ejeren udtrykte det) alt for meget jord at gå på. De kan slet ikke nå at holde græsset nede, så han er nød til at slå det flere gange om året, ellers forsvinder grisene i vildnisset :-)
Og de bor i hytter ude på marken, så de kan gå ud og ind som det passer dem. Han avler dem ikke selv, men får økologiske smågrise hjem fra steder hvor han mener der er ordentlige forhold. Og så bliver de ellers sluppet løs på marken, hvor de går til de er klar til slagtning.

Se det er et rigtigt griseliv, og derfra vil vi gerne have vores halve gris. Så nu skal vi bare finde ud af hvordan vi gerne vil have den parteret, og så finde en onsdag hvor vi har tid til at modtage 45 kg fersk gris, og så står den på flæseksvær og koteletter.

Som det ses på billedet så er der grise i flere farver, det skyldes at det er en blanding af 3 forskellige racer: Dansk Landrace, Yorkshire og Duroc. Den næsten chokoladebrune farve kommer fra Duroc.
Vi glæder os til at sætte tænderne i kødet fra en gris er har haft masser af plads til at løbe rundt og udvikle en god muskulatur, mulighed for at supplere kosten med orme, rødder, og hvad de nu ellers kan finde derude på marken, så kødet kan få en dybere og mere kompleks smag.

I det hele taget så glæder vi os over at det kan lade sig gøre at finde steder hvor grisene i sandhed har et godt liv. Mon ikke der findes flere steder derude, hvor grisene har det lige så godt, og forhåbentlig kommer der flere til.
Et andet positivt aspekt ved at de har "alt for meget plads" er at der ikke er problemer med gylle, markerne er store nok til at aftage den mængde de leverer og omsætte det til genvækst af græs og andet godt som grisene så spiser. Og se det er jo det helt rigtige :-)

Men hvad så med økologien - er det godt nok ?
Skal man så lade være med at købe økologisk svinekød - Nej Nej Nej.
Nytter det overhovedet noget -  Ja - meget
Selvom økologiske svin ikke har det helt så godt som jeg synes de skal have det, så har de det stadig meget meget (MEGET) bedre end de konventionelle, og et sted skal vi jo starte - ikke ? Og en af de rigtig gode ting er at søerne (moder grisen) skal gå på friland og at grisene skal fødes på friland, og blive derude i mindst 7 uger. I konventionelle svinebedrifter er søerne inde hele livet, og holdes i små båse hvor de nærmest ikke kan bevæge sig.
Så har du valget mellem konventionel og økologisk, så vælg økologisk, og hav det godt fordi du støtter et landbrug med meget gladere grise.

Kom og se min have

I forbindelse med Landsforeningen praktisk økologi's nye initiativ med åbne økohaver, har jeg med bævende hjerte valgt at åbne min have i en enkelt weekend, nemlig den kommende lørdag d. 18 juni 2011.

Det bævende hjerte, kommer fra det faktum, at selvom jeg er glad for min have, som er den dejligste plet på jorden. Så ved jeg også at den ikke lever op til de gængse standarder for ukrudtsniveau, og orden.

Specielt forhaven er vist ikke egnet til fremvisning, så måske bør man bare gå igennem den med lukkede øjne og fortsætte direkte til baghaven :-)
Når nu jeg alligevel har valgt at åbne min have, så skyldes det at jeg trods alt synes den er værdig til fremvisning, og måske, bare måske så kan det være at den kan inspirere nogen der ikke helt tør kaste sig ud i det der med haven, fordi den jo skal holdes pænt.

Har du lyst til at se min hyggelige have hvor alle grøntsagerne kommer fra,  så se detaljerne her : Åben Have
Listen over åbne økohaver kan findes her : Åbne økohaver

Som en lille Bonus, så er der kyllinger hos hønsene lige nu på lørdag vil de være 12 dage gamle.

Kommer du ?
Der er kaffe på kanden.

Økologiske Høns på deltid

Da vi byggede vores  hønsegård sidste efterår, havde vi ikke sat os ind i hvilke forhold de skulle have for at blive kaldt økologiske. Nu var det heller ikke nødvendigvis det vi gik efter, men nærmere glade høns som kunne forsyne os med æg til maden og gødning til køkkenhaven.

Vi byggede hønsegården 3 meter bred og 5 meter lang, altså 15 m2. I mellemtiden har vi så fundet ud af, at hvis vi skulle kunne kalde dem økologiske, så skulle de have 4 m2 pr. høne. og da vi har 4 høns, så er det altså en smule for lidt.
Men stadig så er det dyrevelfærden der ligger os mest på sinde, og vores høns lider bestemt ingen nød. De ser da meget glade ud.
Obs den 4. høne er ikke med på videoen, da hun er i fuld gang med at lægge æg. Dyyygtig høne :-)

 

Her i foråret er de så blevet økologiske på deltid.  Rundt om Hønsegården har vi lavet en løbegård til dem, som på ingen måde er sikret mod hverken ræv eller bortflyvende høns, så der må de kun være når vi er hjemme.

Løbegården fordobler deres areal, så når lågen til løbegården er åben, har vi økologisk høns i baghaven :-)

4 Damer i deres nye løbegård.

Lige nu er vi så i fuld gang med at ødelægge det fine regnestykke, da den ene høne er blevet skruk, og ligger på 10 æg som vi har fået hos en god haveven.

Vores egne æg duer ikke til den slags, der skal nemlig en hane til.....

Jagten på den bedste råvare fra egen jord.

Hvad er den bedste råvare  ?  udover at den skal være frisk, behandlet godt under opvæksten (uanset om det animalsk eller vegetabilsk) og have de karakteristika som er typiske for den enkelte råvare, så er det i høj grad et spørgsmål om personlig smag.

Det er det jeg elsker ved min køkkenhave. Her kan jeg eksperimentere og finde frem til mine favorit sorter. Det utrolig så stor forskel på hvordan forskellige sorter af grønne bønner smager, ligesom en smagen af en tomat kan variere lige så meget som forskellige rødvine. Det siger sig selv at det betyder noget for det endelige resultat om tomaten har et stort syre indhold, eller er meget søde. om de har en note af lime, er krydrede eller måske ligefrem har en note af chokolade. Det samme gør sig gældende med alle andre typer grøntsager, og hvis ikke i har prøvet at browse gennem frøkataloger på nettet, så vil i ikke ane hvor mange forskellige slags salat, tomat ,,, m.m. der findes derude.  Man kommer jo aldrig igennem dem alle så man kan jo ikke være sikker på at man har fundet favoritten, men det er nu sjovt at prøve :-)

I år har jeg som sædvanligt har jeg alt for mange forskellige slags grøntsager på listen, og der er slet ikke plads i den eksisterende køkkenhave, så jeg må inddrage mere græsplæne, men det gør nu heller ikke noget, den er rigelig stor i forvejen. Eneste problem i den sammenhæng er, at det jo også tager tid at skrælle græstørv af, og at løsne jorden :-)

Størst pladsmangel er der dog i drivhuset, som jo ikke er så nemt at udvide. Jeg har virkelig måttet holde mig i skindet i år, og nedsætte antallet af planter. Sidste år fik jeg sat for mange i drivhuset, så planterne skyggede for meget for hinanden, og det gik ud over udbyttet. 4-5 planter kom slet ikke i gang med at sætte tomater, så nu er jeg gået tilbage til det antal jeg havde i 2009 hvor jeg fik et rigtig godt udbytte.

Manden er gået i gang med et projekt som jeg tror vi vil få rigtig meget glæde af, han er nemlig ved at bygge en drivbænk. Den skal bruges til tidlig salat, afhærdning af småplanter inden udplantning, peberfrugter om sommeren og måske til overvintrende kål, løg og hvad man nu ellers kan komme i tanker om at bruge sådan en til. Den skulle gerne kunne forlænge sæsonen med frisk grønt i både foråret og efteråret.

Det er marts og foråret er på vej frem, og det er forberedelserne til det kommende års mad fra jord til bord hermed også.