Kludeklipperen

Velkommen til Kludeklipperens blog, der handler om min store passion Patchwork/Quilting, applikation, broderi og lidt trådmaleri, oplevelser og dagligdagen.



Det vil glæde mig, hvis du lægger en kommentar. På forhånd tak

søndag den 29. december 2013

Godt Nytår

Jeg sidder her ved min gamle computer og skal snart ned og lave mad til de sidste gæster i 2013, min søn, søde svigerdatter og søde voksne børnebørn.
Symaskine har ikke stået stille, selvom det har været jul.
Det er dog kun blevet til et lille mindebillede om turen til Pennsylvania og amishfolkenes ydmyge verden, for flere år siden.
Det var en overvældende verden af stoffer og patchworktæpper, i et område fyldt med majsmarker.
Minderne har for alvor fået fart i år, fordi jeg til næste år sammen med min mand skal besøge USA igen og selvom det ikke er en patchworktur, håber jeg at finde et par butikker eller tre.
Jeg vil ønske alle mine læsere et Godt og helsebringende Nytår, med masser af dejlig sytimer.
fra Esther

tirsdag den 17. december 2013

Endnu engang

Endnu engang har jeg ladet mig friste, til at begynde på et nyt projekt og det er ikke fordi der ikke ligger nok, som burde gøres færdig, men jeg synes, at det er spændende at sætte farver sammen, især hvis jeg kan gøre det fra lagret.
Dette projekt endte dog med et lille besøg hos den lokale stofdealer, der var ikke nok af den grønne, som jeg ville have yderst.
Jeg var spændt på om jeg kunne få alle de sømme til at passe sammen, især fordi det hele er skåret på skrå i en vinkel på 45 grader.
Det er kritisk at skrå stof, som er skåret på skrå og man skal være meget varsom, med brug af strygejern.
Puh, det lykkedes, uden at det kom ud af vinkel.
Efter mønstret skal der nu kun en rullekant på, men det synes jeg bliver lidt tamt, derfor har jeg tænkt mig at sætte en kant omkring på ca 5 cm., inden rullekanten. Jeg tror, det bliver den blomstrede til venstre og den blå til rullekant, men nu får den lov til at hænge på designvæggen, så jeg kan vurdere om jeg har tænkt rigtig.

Jeg vil slutte med ønske alle mine læsere en rigtig glædelig jul. fra Esther

søndag den 8. december 2013

Dejligt besøg, inspirerede til færdiggørelsen

Jeg fik færdiggjort de sidste blokke til Pile of fabric´s BOM 2013 Skill builder, medens Kirsten var her. Det virker befordrende at have selskab i syrummet.

Kirsten syede dem flotteste taske af niecen gamle cowboybukser. Desværre fik jeg ikke taget billeder, men den kan ses på Patchwork for alle på Facebook.

Det her er de første 12 blokke af 20, de er kun syet og der er ikke lige nu taget stilling til, hvor meget de skal quiltes, ifølge BOMmen skal de quiltes meget, fordi det er meningen, at man skal dygtiggøre sig i frihåndsquilting, men det er for tæt efter min smag.







Her er de næste 6 blokke eller rettere 7 for blokken med de buede sømme bliver der 2 af,
Øv, der manglede 3 blokke i, at tæpperne kunne blive lige store.
Det blev nødvendigt at lave det i 2 tæpper, for midt i projektet løb jeg tør for sort stof og det nye var en anden sort farve.
Det måtte der gøres noget ved og der var ikke andre end mig selv til at gøre det. Fredag aften, inden jeg faldt i søvn, var de to af blokkene på idestadiet, lørdag gik jeg igang, med Kirsten til at sparre, lykkedes det og den sidste var der udstukket kriterier for, den skulle laves af rester og for mange lavede trekantblokke. Tak Kirsten for dine gode kommentarer.
Mine blokke er den øverste i midten og de yderste blokke nederst.
Det har været sjovt at lave dem og jeg har lært nyt.
Samtidig har jeg fået ryddet godt ud i mine gamle ensfarvede stoffer.
Nu vil den videre læring være frihåndsquilting, når vi kommer ind i det nye år.

Syhilsner fra Esther


søndag den 1. december 2013

To efter samme mønster


Jeg havde købt en taskehank i Aulby, hos Quilt my design helt sikker på at den var sort, så jeg syede en sort taske, da jeg endelig havde fået købt mønstret ved udstillingen i Vejle patchwork forening.
Da jeg finder hanken frem, tænk så er den brun, ja, ja nu kan jeg også godt huske, at det var det jeg købte.
Gode råde plejer sommetider at være dyre, men denne gang slap jeg med at lave en sort hank med linningbånd, som jeg lagde dobbelt, så hanken blev smal nok.
Knapperne fandt jeg senere til Kreativ messe i Fredericia. Fredag aften lykkedes det endelig at få dem syet på også.


Nu stod jeg så med en hank, som manglede en taske, hvad kunne lagret byde på, som kunne bruges, både sammen med hank og knapper, det blev til tasken til højre, udfra det lagret havde at byde på. Den blev faktisk færdig før, den sorte.
Sådan kan det gå, når man ikke kan huske hvad man har købt og heller ikke checker det, inden man går igang med syningen.
Det er forøvrigt en rigtig dejlig handy taske, som jeg er meget glad for, så mon ikke begge kommer i brug. Ihvertfald bruger jeg den brune/lilla/grønne dagligt nu.
Syhilsner Esther

onsdag den 20. november 2013

Min første sampler

Ja, det er min første sampler, selvom jeg har syet patchwork i omkring 30 år.
Jeg faldt for denne sampler, fordi der var teknikker i, som jeg endnu ikke havde prøvet.
Det er Craftsy´s gratis BOM for 2013.

gratis undervisning, på engelsk, men nem at forstå, fordi det bliver demonstreret

Til undevisningen hører, at man kan downloade alle mønstrene og syanvisninger i PDF filer.

Jeg har vanen tro ikke lavet alt efter bogen, men valgt, men noget blev også bestemt af, at der ikke var mere stof, fordi alt stoffet er fra lagret og det meste rester fra andre projekter.

Blev den ikke køn, så var den sjov at lave. Nu skal jeg så bare finde ud af, hvordan den skal quiltes, der er jeg total blank endnu. Har nogen en ide er den velkommen.
Hilsen Esther

fredag den 1. november 2013

HURRAAAAAAAA

Jeg kan næsten ikke få armene ned. I går hentede jeg min nye symaskine en Phaff 4.0 quilt expression, så endelig er jeg sluppet af med min Janome 7700 horizon, som jeg simpelthen ikke kunne blive gode venner med.
Den er en drøm at sy på også frihåndsquilting, så endelig kan jeg få min french braid quiltet færdig.
Jeg lavede prøvesømme igår til min maskinsyede japanske foldeteknik, men vakler mellem forskellige muligheder.
Men først i køen er min french braid.
Endnu engang HURRAAAAAAAAA

Pst. jeg holder fast ved min gamle Phaff 2048 quilt expression
De gladeste syhilsner fra Esther

mandag den 28. oktober 2013

Kreativ messe 2013 Fredericia

I går søndag, var jeg til Kreativ messe i Fredericia, sammen med Anne Grethe. Under vores vandring rundt mellem alle de fine workshop, udstillinger og butikker, kom vi forbi denne skønne Citroën pakket ind i strik og hæklerier.







Men den bedste var nu alligevel koen her, som havde fået sammen indpakning, det var åbenbart foregået på messen, for jeg hørte en sige, at den ikke havde været pakket så meget ind dagen før.









Den bedste udstilling, efter min mening, var Birgitte Busk udstilling af hendes trådmalerier.

Dette trådmaleri af Whitney Huston har også været udstillet i Alsace, til træffet i september i år.











Sammen med dette billedet her af hende.

Jeg er vildt fascineret af, hvad Birgitte kan lave med tråd og en symaskine. Trods 3 kurser hos hende, kommer jeg aldrig til at kunne det hun kan, med lidt stof, masser af tråd og symaskinen.

Det her er kun to af de billeder der var udstillet.









Mine indkøb er ikke værd at tage billeder af, det var kun lim og karton, men jeg fik lavet en aftale om at hente noget, som jeg meget længe har ønsket mig, på torsdag. Jeg glæder mig bare, så meget.
En efterårshilsen fra Esther

torsdag den 24. oktober 2013

One more

Her er tasken, som jeg blev fristet over evne til at købe mønster til, da jeg var i Vejle og se deres udstilling.
Mønstret er fra Quilt my design.
Jeg havde godt nok en taskehank til at ligge, som passede til lige denne taske, men den var brun, det passede ikke rigtig til en sort taske.
Så det blev en afprøvning af, om det kunne lade sig gøre, at lave en smal hank med vliesbånd til linning. Det var ikke noget problem at lægge det dobbelt, så passede det perfekt til en smal taskehank.
Der skal egentlig et par pynteknapper på klappen, men jeg har ingen der passer.
Måske kan jeg finde et par stykker ved Kreativ Messe på søndag.
Ha´ en god dag. Syhilsner Esther

tirsdag den 15. oktober 2013

Sidste nyt

Næsten vanen tro, er jeg igen blevet inspireret af "I like to quilt blog". Denne gang er det en systation. Det der trikkede mig var, at der indeni er en brosten og ude på vores terrasse lå en brosten, hvorpå, der havde stået en pilefletfugl, som var blæst væk i et stormvejr. Denne brosten kunne meget passende blive til en systation, når den blev pakket ind i vat og stof.
Jeg havde ikke noget mønster, kun billedet, så der måtte lidt måleri og tegning til.
Det her er set fra den ene side.









Det her er set fra oven og den anden side.
En fordel er, at den står fast, den falder ikke ned, fordi den er for let. Til gengæld skal man ikke tabe den, ned over tæerne.













Min første taskeorganizer blev ikke, som den skulle være, fordi jeg ikke forstår ret meget tysk, men da jeg lavede det sidste på den kunne jeg se, hvordan det skulle laves.
Jeg kunne jeg ikke have til at sidde på mig, at jeg ikke kunne finde ud af det.
Jeg måtte prøve igen, det blev lidt mere kedelige stoffer denne gang.



 Der manglede stadig lidt i forståelsen, men det var ikke kritisk, men nu syr jeg ikke flere, selvom jeg nu ved hvad der skal rettes.

Ellers har det stået på æbleplukning, nu er cox orangerne reddet, inden en frosten måske kommer.

syhilsner fra Esther

søndag den 6. oktober 2013

Jeg købte New York stoffet for lang tid siden, vist nok hos En Bente ting, på et træf.
Det skulle bruges til en stor taske, men jeg kunne ikke lige finde den helt rigtige, det gjorde jeg så til træf i år, hos KHN design.
Det er en dejlig stor kuffert, som vil gøre sig til håndbagage, når vi rejser overthere næste år.




Der er lynlåslommer på begge sider af tasken + der er lommer indvendig også i begge sider, den ene med lynlås.
Der er sat den stiveste velodon på alle udvendige sider og strygevflies på foret.
Alle kanter er lavet med kantebånd
Velodonen gjorde det noget besværlig at sy kantebåndet på, men også tilsidst at sy det fast i hånden, fordi jeg ikke ville have tasken fyldt med knækfolder.



Jeg er også langt om længe blevet færdig med at sy min strikkekurv, som jeg købte mønster til, for mange år siden hos Sy og Rens, samt hegnstråden, som er sat i den øverste kant.
Det blev rester fra mit Kaffe Fasset tæppe, kurven blev lavet af.









 Det gjorde ikke så meget, at kurven ikke blev lavet, for dengang strikkede jeg ikke, men på det seneste har jeg taget det op igen, inspireret af min niece, som er lige så dygtig til at strikke, som min søster var.
Der skulle hanke på af cykelslange, men det bryder jeg mig ikke om, så jeg lavede mit eget design af hanke.
Syhilsner fra Esther

søndag den 29. september 2013

2 x 70

Jeg sidder ved computeren nu og er megatræt efter fejringen af 2 x 70 år, som blev fejret i vores lokale forsamlingshus.
Forberedelserne fredag aften til det store gilde lørdag, med at få plads til alle gæsterne.

Min mand syntes at vi skulle have et af mine patchworktæpper op at hænge.

Det var en dejlig fest, lige sådan, som vi kunne lide det, med masser af hyggelig snak.
Desværre måtte vi uventet undvære tre af gæsterne, en pga sygdom og to andre fordi de hang så lang tid i kø på motorvejen ved Vejle, så de blev nødsaget til at køre hjem igen.
Gaveregnen var helt overvældende, en stor procentdel til den USA tur, som vi gerne vil på, men vi vel gerne mange andre steder i verden.














De yngste børnebørn havde lavet de skønneste tegninger.
Især menneskene på den ældste tegning, med far, mor, to børn og farmor og min mand, med rynker og min mands overskæg.

Alt i alt var dagen, trætheden i dag værd. Med mange dejlig minder.
Det er nu alligevel godt, at vi ikke skal holde så stor fest hvert år.

En stor tak til de gæster, som kommer forbi min blog, for gaven( en del stor og lyser, som en sol for mig, på mit sybord) og at de ville køre den lange vej, trods køen ved Vejle.
Mange hilsner fra Esther

tirsdag den 24. september 2013

My Tammy bag


Ja sådan kaldes tasken, som jeg fandt via I like to quilts blog.
Nedenfor er linket til tasken, hvor mønstret nu kan købes, jeg var heldig at nå med i den gratis omgang, selvom det ikke kan kaldes gratis, når den tømte min printer for blæk, fordi der er 65 billeder af syprocessen, så de sidste billeder så underlige ud og var svære at tyde.

http://www.sewwequilt.com/2013/06/the-tammy-project-bag-post-and-list-of.html

Jeg havde store problemer med at finde taskebøjlen i den rigtige størrelse, (til min taske altså), fordi jeg har udskrevet mønstret med, tilpas, ups så blev det forstørret, så den første taskebøjle passede ikke, det forstod jeg ikke helt, for det var den størrelse, som stod i mønstret. Nå det var måske mig, som ikke forstod, hvordan man målte en sådan sag.

Efter kontakt med designeren, kunne jeg nok regne ud, at det måtte være min taske, som var noget galt ved. Tilbage til mønstret og udskrive med, faktisk størrelse, se det mønster blev noget mindre og jeg lærte noget nyt.
Nu bliver jeg nød til at lave en lillesøster til denne, for dels har jeg bøjlen til den, men også mønstret nu og så synes jeg det er en sød lille sag. Nå den er nu ikke så lille, taskebøjlen måler 26,5 cm og til det oprindelig mønster måler den 14 cm.
Det er forskellen på at udskrive med tilpas eller faktisk størrelse.

Sy hilsner Esther

lørdag den 21. september 2013

To på en dag

To patchwork udstillinger på en dag, ja det er næsten for meget, men når der nu var udstilling, både i Odder og Vejle i samme weekend, så ville jeg ikke gå glip af nogen af dem. Udstillingerne i Vejle har jeg set, hver gang der har været en, gennem mange år, så den måtte jeg se. Jeg havde aldrig før været i Odder, til udstilling.
Desværre har jeg ingen billeder fra Vejle, endnu engang er der var ingen strøm på batterierne, til trods for, at de næsten lige er opladet. (det må vidst hedde nye batterier nu).
Ingen billeder i Vejle, men der var masser af butikker hele 7. Butik Kastanja, House of patchwork fra Esbjerg, Quilt my design, Gitte A fra Røde kro, Fra Juelsminde (kan ikke huske hvad butikken hedder), Bøgelund og Den lille Lade.
Det blev alligevel kun til et enkelt mønster, gæt selv til hvad.

Billedet her er fra Odder. Jeg har syet et lignende tæppe til mit barnebarn, med de skønne sunbonnets.
Tæppet i baggrunden med sekskanter er en fin inspiration til de sekskanter, som jeg har til at ligge.

Uden batterier gik det jo ikke, så på vej fra Vejle, måtte jeg lige ind omkring Bilka efter batterier. De er ikke genopladelige, men de virker, spændt på hvor længe.

Jeg elsker tæpper syet af rester og denne er jeg virkelig vild med. Hjerter syet i crazy omgivet af stolper og firkanter. Flot sat sammen.















En anden sød ide. Det er spidser af lommetørklæder, som er sat ind. Jeg ville nok vælge andre farver, men der er harmoni i tæppet.

I Odder var der 2 butikker, Mosters stoffer og Hobbygården fra Gassum.

Begge udstillinger er er besøg værd. I kan nå det i morgen, begge steder ml. kl. 10 - 16.

syhilsner fra Esther

mandag den 16. september 2013

En mere ud af hundrede

Jeg fandt dette taskemønster via I like to quilt blog, der er link til bloggen i min blogliste.

http://jadieswelt.blogspot.de/p/free-e-book-tasche-jadie.html
Mønstret ligger på Jadies blog.
Mit tyske er desværre dårlig, men som jeg forstår det går det ud på at der bliver lavet 100 tasker efter dette mønster på 1 år.

Dette er min forside, stoffet er Ricky Tims stof, købt på træf o Odense hos butikken Nordlicht fra Flensburg, på tilbud og noget stribet fra lagret, som jeg ikke husker, hvor jeg har købt.







Her er min bagside, hvor jeg også har sat en lomme på, det skulle der ganske vist ikke efter mønstret. Der er en indvendig lynslåslomme, som er indfældet i foret.
En dejlig rummelig taske og rimelig nem at lave.
Syhilsner Esther

mandag den 9. september 2013

Inspiration

Det er altid fantastisk inpirerende at sy sammen med Kirsten og hendes syveninder, så når jeg kommer hjem gløder symaskinen nærmest.
Dette stof med de skønne påfugle var med, men ikke noget stof, der passede sammen med og så skulle jeg lige prøve at lave en med rundt vindue.
det er endnu ikke blevet til nogen af de små, men det kommer.










I stedet blev det til en boks, med det sidste af stoffet, med de skønne koner. Sådan en kan man altid bruge.




Det er også blevet til en AnnAKa taske i alle tre størrelser, som er i mønstret, som jeg købte på træf, men der gik nogen dage inden jeg fik mønstret, for Tante Andante havde ikke mønstre nok med.
Den er utrolig nem og hurtig at lave, undtagen lommerne, som syes fast i hånden indeni, det er besværligt. Skal jeg lave den igen, vil jeg regne ud, hvor de syes fast og gøre det på symaskinen.


Det sidste det er blevet til er denne taske, som var gratis mønster på I like to quilt, blog, men teksten var på tysk og mit tysk er nærmest ikke eksisterende, så den fik lov at ligge, fordi jeg ganske enkelt ikke kunne forstå mønstret.
Da jeg nu faldt over en tysk-dansk ordbog, måtte jeg da kunne oversætte, så jeg kunne forstå, men ak og ve, når ordbogen siger at ordet betyder: at sætte i fængsel eller en skuffe, ja så var jeg lige vidt, for det kunne jeg ikke forbinde med en taske.
Jeg gik alligevel i krig, for det kunne ikke passe, at jeg ikke kunne se mig til det på billederne så.
Jeg må sige, at det blev en Esther taske, fremfor en Bente taske, men nu ved jeg hvordan den skal laves rigtig.
Forståelsen kom, da jeg skulle samle den til sidst.
 Det var det med lommerne indeni, jeg ikke helt forstod.
Det er en rigtig pigetaske, med dejligt mange lommer i, til alt det vi gerne vil have med og det hele ligger ikke og roder nede i bunden af en stor taske, samtidig er den ikke størrer end den kan ligge nede i en stor taske.
Der er ingen hank på endnu. Jeg tror det skal være en, som kan tages af.
Den taske kunne jeg godt finde på at lave igen, den er faktisk genial.
Regnvejrshilsner fra Esther

lørdag den 31. august 2013

Hyggelige dage

Jeg har lige tilbragt et par hyggelige dage hos Kirsten og Preben. Jeg har desværre ingen billeder, for jeg havde glemt mit kamera.
Jeg havde et gammelt AnnAKa mønster med "Pynteposer med vindu" og så gik der eller storproduktion i poser.
Jeg fik lavet disse 3, men bagsiden blev speciel, fordi jeg havde noget motivstof til den.





 Her ses bagsiden på poserne. Jeg fik også syet et puttetæppe sammen. Alle blokkene var syet, så det var stolper og hjørne, som blev syet i. Nu mangle der bare montering og quilting.
Vi var lige en tur til Lion´s loppemarked i Hårby. Det var godt jeg ikke havde så mange penge med i kontanter, så det blev kun til en tysk - dansk ordbog, en krydsnøgle garnvinder og en klovn, men uha, uha, hvor var der mange andre ting, som jeg kunne være faldet for.
syhilsner fra Esther

mandag den 26. august 2013

Træf Herning

Hele weekenden gik med træf. Først kørte jeg til Herning fredag sidst på eftermiddagen, med tæppet, som jeg skulle have udstillet, hjem igen, det tog kun 3 t.
Det var min Gingham girl jeg gerne ville vise, fordi jeg er vild med de skønne kvinder.
Derefter både lørdag og søndag. Lørdag, fordi jeg skulle på kursus, søndag skulle jeg hente mit tæppe.












Her er hvad jeg endte med at købe. Limmen kostede kun 100 kr. hos Patchworkoasen Mellemforet kun 75 kr. for 2 x 150 m. +  trådene købte jeg for min gevinst hos Bali Quilt, mod en lille rest at betale.
En Best press, som er god, når man som jeg elsker at applikere.
2 mønstre til taskenørden. En håndkuffert til vores kommende USA tur og en lille sød syboks.
Centertimetermålet skal på kufferten.
Stoffet, ja det er et godt spørgsmål, kunne bare ikke lade være.
Centimetermålstoffet, skal blive til en blød boks.


Jeg var på kursus hos Dorthe Gjelstrup i stofcollage, det var vildt spændende og en dygtig underviser (på Sjælland :-( desværre, lidt for langt væk). Det her er hvad jeg nåede på 3 t. men den bliver ikke ved med at se sådan ud, jeg havde bare ikke det stof med, som jeg gerne ville bruge, så den skal der arbejdes videre med.







Nu jeg var i Herning og havde tiden, fordi jeg skulle vente til kl. 16, med at tage mit tæppe ned i udstillingen. Måtte jeg selvfølgelig omkring Textilforum og se Dorthe Jensen ´s særudstilling. Billeder lavet med stof, fortrinsvis portrætter.
Den udstilling kan jeg anbefale eller hendes hjemmeside www.stofbilleder.dk









1ste præmien, som publikums favorit gik til denne quilt. Den minde mig om Ricky Tims kalejdoskopper.














2den præmien, til verdenskortet, syet af små firkanter på 2 x 2 cm. Sikken et arbejde.









3die præmien til disse skønne fugle.















Min favorit var denne quilt, Livets efterår.
Desværre hang det højt, så vinklen er skæv.















eller denne, med de skønne broderier. French collection.
Hvis nogen ved hvor mønstret kan købes, vil jeg gerne vide det.

Der var mange andre flotte quilts bl.a. havde Ruth Tuxen udstillet 22 store flotte tæpper. Tænk at have syet 22 tæpper, hatten af.

Syhilsner fra Esther

torsdag den 15. august 2013

Solskærm

Jeg har længe været ked af, at vi fik vent møblementet forkert ift lysindfald fra solen, dengang jeg fik lov at få mit syrum flyttet på loftet. For det betød, at ihvertfald når solen skinnede var jeg nød til at have rullegardinet trukket ned, af hensyn til mine stoffer. Heldigvis bliver mine skotøjsæsker (indkøbt i Ikea, husker ikke længere prisen, men de var billige og kan stadig købes) med stof ikke ramt, så de står i sikkerhed ovenpå reolen

Det er ikke så nemt at flytte rundt på det nu pga designvæg og indkøbt møblement, som passer i mål, på en bestemt væg.

Løsningen blev dette forhæng, lavet af stoffer, som sikkert er fundet i outletten, ellers ville jeg nok ikke have købt så meget af stykket med stedmoderblomster og sommerfugle, det var et stort stykke, men for lille, så der kom stolper i, det var der heller ikke nok af, hvilket betød, at der måtte sættes "hjørner" (ved ikke hvad de kaldes i patchworksprog) og laves en kreativ løsning med kanten.
Det er foret med almindelig lagenlærred, men der er ikke kommet mellemfoer i. Det skal helst kunne trækkes sammen på gardinstangen, når jeg skal have fat i stofferne. Det bedste er, at det skjuler alt rodet bag, selv min mand synes, at det ser godt ud :-).

Jeg er efter 10 år samlen, endelig kommet igang med min japanske foldteknik, som skal sys på symaskine og være med silke og gamle flakoner, broderier o.l.
Foreløbig har jeg kun fået syet en prøve.

Syhilsner fra Esther