Kludeklipperen

Velkommen til Kludeklipperens blog, der handler om min store passion Patchwork/Quilting, applikation, broderi og lidt trådmaleri, oplevelser og dagligdagen.



Det vil glæde mig, hvis du lægger en kommentar. På forhånd tak

lørdag den 31. oktober 2009

Pudedyr




Mit dejlige barnebarn, fik denne pudehund i 2 års fødselsdagsgave.
Hun blev heldigvis glad for den.
Storesøster har en og kom øjeblikkelig, med sin og så kom jeg i tanke om, at jeg skulle have haft nål og tråd med, for storesøsters er brugt så meget, at den skal repareres lidt.
De Færøske traditioner blev holdt i hævd, de minder om sønderjydsk kaffebord, så vi er godt forspiste i kage og min svigerdatter er en eminent bager, hun laver de lækreste kager.
Ha´en god dag. Hilsen Esther

tirsdag den 27. oktober 2009

Noget gik galt, da jeg kopierede broderimønster




I mandags blev jeg fristet, til at tage både i Netto og Fakta, fordi flere havde skrevet, at der var gode tilbud på patchworkstoffer, men det blev nu kun til stoffer fra Netto en pakke røde og en pakke grønne, i fakta blev det til en rullekniv, som altid kan bruges til papir, hvis den ikke kan skære stoffer.
Det har jeg tænkt mig at prøve, når jeg skal til at skære X-blocksene til. Jeg er færdig med at sy alle ninepatchene og de ligger strøgne og klar til at skære.
Jeg havde ikke lige nogen nye billeder, så det blev maj- og juliblokkene fra Linette. Jeg er lige blevet færdig med oktoberblokken, men har ikke fået taget billeder endnu.
I dag skulle jeg lige skynde mig at kopiere et broderi mønster over med printeren. Uh! det var nær gået helt i fisk, fordi jeg tog papiret ud og lagde kun stoffet, med frysepapir i papirbakken og det skulle jeg ikke have gjort, for det gik skævt ind og krøllede sammen inde i printeren Puh! heldigvis kunne jeg tage det ud, men 1/3 del var ødelagt, griset til med blæk.
Mønstret var lille, der var stadig plads til det, på de sidste 2/3 dele så jeg strøg stof og frysepapir glat igen og lagde papiret tilbage i papirbakken og stoffet ovenpå, så det kom ind fra den brugelig ende. Denne gang gik det godt. Så nu har jeg lært, at der skal være papir i papirbakken, når der skal printes broderimønstre ud på stof.
Ha´ en god dag Hilsen Esther

søndag den 25. oktober 2009

X-blocks teknikken



Jeg så denne teknik på et kursus hos Britta og blev fascineret af den.
Jeg var så heldig at have disse fire stoffer på lagret, hvor der lige var nok til et tæppe.
Først blev stofferne skåret i 3 3/4 "
strimler og syet sammen, som vist på billedet til højre.
Derefter blev strimlerne skåret i
3 3/4 " strimler og syet sammen til
ninepatch blokke, som på billedet til
venstre
Det er nu X-blocks linialen skal bruges.
Ninepatchene skæres, som vist på billedet til venstre.
Det der bliver skåret fra, bliver syet sammen i rektangler og brugt til kant.

Nu har jeg en stak blokke, som bliver puslet sammen, som vist på billedet til højre.
Det var så langt jeg nåede på kurset.
Lige nu er jeg igang med at skære de sidste blokke ud me X-block linialen, som det endelig lykkedes mig at få hjem fra Schweiz
Ha´en god dag Hilsen Esther











lørdag den 24. oktober 2009

Eventyblokkene 6 og 7




Jeg har fået, både blokken med Snehvide og

Prinssesen på ærten færdig, så nu er jeg endelig med. Ihvertfald med at brodere, men jeg må se at komme igang med at montere broderierne.

Problemet er, at jeg ikke har timer nok i døgnet til alt det jeg har rodet mig ud i.

Lige nu er jeg igang med endnu en blok fra Linette, men det er håndsyning, så ligesom broderiet kan det foregå i sofahjørnet foran TVet. Det bliver et problem, når vi får sort skærm fra d. 1 nov. Hvordan skal jeg så få syet noget i hånden ?. ;-))))))

Jeg har fået min X-block linial fra Schweiz.

Ja, jeg måtte til at bestille den hjem fra Schweiz, for der hvor jeg bestilte den i første omgang, kom han til at sælge den, der var lagt tilside til mig, så det var godt at jeg blev forhindret i at køre 200 km og så få at vide, at han desværre ikke havde flere. Da jeg bestilte den, til at få linialen sendt, så måtte han desværre indrømme, at han havde lavet en fejl, men først da jeg havde rykket for linialen. Det kalder jeg dårlig forretningsetik. Jeg gad vide om han overhovedet havde linialen, som andet end et billede i Internetbutikken, for den er der stadig, selvom han ikke har den.

Nu kan jeg komme videre med tæppet. Der vil snart komme billeder af teknikken.

Ha´ en god dag Hilsen Esther

tirsdag den 20. oktober 2009

Snedig syteknik

Jeg faldt over denne metode til at gøre den afsluttende sammensyning af kantebånd usynlig, fordi den ligner en almindelig forlængelse af kantebånd.

Du skal begynde påsyningen af kantebåndet ca 15 cm inde på båndet, syr hele vejen rundt om emnet til ca 15 cm før afslutningen. Nu lægger du kantebåndene ovenpå hinanden og måler fra kantebåndets begyndelse, lige så mange cm frem, som kantebåndet er bredt, f.eks. hvis kantebåndet er 6 cm bredt, skal båndets slutning overlappe med 6 cm, hvis 4 cm er det 4 cm. Klipper det overskydende væk.Åbn kantebåndet og drej det så det ligge på skrå, ligesom, når du forlænger kantebånd. Syr på skrå over hjørnet









Klip det overskydende stof af, fingerpres sømrummet fra hinanden, fold kantebåndet igen og du er klar til at sy det sidste stykke, på symaskinen.
Voilá og du har en pæn afslutning på kantebåndet, frem for en masse lag stof, der ligger ovenpå hinanden.
Ha´ en god dag Hilsen Esther






mandag den 19. oktober 2009

Giveaway

Har I set den flotte giveaway. Tænk hvis jeg var så heldig at vinde den.



This is a lovely giveaway at Blogger: http://pumpkinpatchprimitivequiltshoppe.blogspot.com/

Ha´ en god dag Hilsen Esther

torsdag den 15. oktober 2009

Julemysteriet færdigt


Mit julemysterie er færdigt. Jeg holdt fast i de motiver jeg havde valgt, for der var ikke et andet motiv, som passede sammen med det første bagenissepigen.
Jeg fik afprøvet teknikken med at sy kantebåndet fast fra retsiden på symaskinen og en ny måde at sy kantebåndet sammen på skrå, ved afslutningen, så det faldet pænt på plads og jeg undgår firedobbelt stof ovenpå hinanden.
Desværre glemte jeg at tage billeder af teknikken, det må jeg gøre næste gang.
Ha´ en god dag Hilsen Esther

onsdag den 14. oktober 2009

Den Australske taske




Endelig er min australske taske færdig. Den blev indviet i mandag, da jeg var inde hos Hofmann stoffer, så den har hjembragt de første stoffer.

Det blev tasken før julemystriet, som jeg ikke behøvede at købe stoffer til, for der går ikke meget stof til grydelapper.

Jeg prøver at sætte et nærbillede, i håb om, at digtet læses, for det er meget sigende.
Ha´ en god dag Hilsen Esther

søndag den 11. oktober 2009

Julemysterie


Ja, det er begyndelsen på mit julemysterie. Jeg har fundet ud af, hvor jeg kan købe stofferne og så har hun lukket i hele uge 42. Nå, nu gør det ikke så meget, for nu har jeg jo set, a mysteriet skal blive til grydelapper, så kan jeg godt finde stof nok, på lageret.
Det andet broderi bliver nok skiftet ud, når jeg kun skal bruge 2.
Egentlig burde jeg se at blive færdig med den australske taske, den mangle kun at blive syet sammen.
Det samme gør pudedyret, en hund, som mit barnebarn skal have i fødselsdagsgave, når hun bliver 2 år.
Ha´ en god dag Hilsen Esther

lørdag den 10. oktober 2009

Bom blokke, Julemysterie




Dette er april og maj blokken fra Linettes BOM. Jeg er heldigvis kommet med nu, så også juli og september er færdig, dem får I i morgen.

Jeg så et julemysterie på Helles blog og det så spændende ud, fordi det var motiver af nisser, som jeg har brugt for mindst 30 år siden.
Til projektet skulle jeg bruge rød/hvide og hvid/røde stoffer. Ja, du har sikkert gættet det, dem har jeg ingen af, de sidste jeg havde blev brugt til at sy flag af, som jeg forærede til familien. Flagene bruges nu til pynt på familiens fødselsdagsborde.
Nu må jeg så på jagt efter stoffer, måske har Hoffmans nogen, nå r jeg skal derind på mandag.
Ha` en god dag Hilsen Esther

torsdag den 8. oktober 2009



Jeg vil gerne her takke Berit, for den gode ide, med at overføre broderimønstre med printeren. Tusind TAK Berit

Jeg har ændret lidt på ideen, idet jeg bruger frysepapir i stedet for at lime papir på, udfra, at det er frysepapir, som bruges, når det er billeder der printes på stof. Frysepapiret kan ovenikøbet genbruges så længe det kan hænge fast.

Man skal være opmærksom på, om der er noget på mønstret, som man ikke vil have med, så skal det dækkes. Man skal også være opmærksom på, hvordan stoffet sak vende i printeren, i min skal stoffet vende med bagsiden op, altså frysepapiret.

Der skete heller ikke noget ved, at jeg allerede havde strøget tynd vlieseline på, som stabilisator.

Den ide har kun en ulempe, det er størrelsen, den begrænser sig til A4, medmindre man har en der kan printe A3.

Dette mønster er overført med printer.

Ha´ en god dag Hilsen Esther

tirsdag den 6. oktober 2009





Nu har jeg endelig fået pillet kalenderen af, både januar og februar blokken, fordi jeg fortrød, at jeg havde broderet dem på, da jeg opdagede at blokkene havde forskellig størrelse, så ville jeg beholde, den kalender jeg har i forvejen.


Jeg har været på vores lokale kursus i forsamlingshuset, med Britta, hele weekenden. Det er et most kursus, fordi det er utrolig hyggeligt og Britta kan det hele. Jeg fik lært en ny blok at kende X-blocks. Jeg var så heldig, lige at have stof nok, liggende på lageret, i de 4 farver jeg skulle bruge. Det er spændende og skal virkelig være paskram, men nu må jeg så se at få fat i både en roterende skæreplade og linialen Jeg må på jagt og finde ud af, hvor jeg kan købe det billigst, nu hvor jeg er pensionist, betyder prisen meget.

Der kommer først billede af teknikken senere, når jeg har fået købt linialen.

Ha´ det godt Hilsen Esther