Sider

torsdag den 27. marts 2014

Min nye kjole

Så fik jeg også syet den nye kjole/tunika-ting færdig
- fik den klippet til krea-weekenden.
 * * *
Har fået mønsteret fra en af de søde Skals-tøser - 
og det er helt perfekt 
Lidt kantet - og med de store lommer måske lidt Marimekko-agtigt?
- one more's coming up soon . . . fik nemlig et mønster mere 
♥ ♥ ♥
Måske er stoffet, jeg havde på lager, 
lige tykt nok til denne model, men det falder nu fint nok.
Det er en kraftig hør blanding fra S&S i min ynglings farve - grøn.
Har købt mere af samme slags i mørkeblå til den anden model.
Jeg har strikket kanter af bomuldsgarn og syet på.
Fin og anderledes afslutning, ikke?

se venligst bort fra vasketøjet bagved ;0)


Har allerede en ide mere til samme model, der må i produktion ;0)


torsdag den 20. marts 2014

Krea-weekend

Sidste weekend var vi igen samlet en flok her til krea
senest var i november, hvor jeg bla. fik lavet min "habit-kjole"
* * *
De sidste par år er krea-dagen blevet udvidet til en weekend med overnatning
for dem der kommer langvejs fra, mens andre møder ind igen til morgenmaden.
Man når jo ikke meget på en enkelt dag, når der også skal snakkes og spises ;0)
♥ ♥ ♥
Det er så super hyggeligt og inspirerende.
tak tøser . . .
♥ ♥ ♥
Nedenfor et billede af det, der blev produceret denne gang
- mest strikke/frugt-poser og net
Jeg fik også klippet til en kjole/tunika ting, når den bliver færdig kommer der billeder.
Midt i billedet ligger en aflang pose, jeg bla fik lavet - opbevaring til fødselsdagsløberen.




søndag den 9. marts 2014

Broderier

i 2010 da ældste fyldte 18 
havde jeg påbegyndt en broderet fødselsdags-bordløber til hende,
som hun fik i gave.
* * *
Nu er jeg endelig blevet færdig 
Det har trukket noget ud . . .
måske fordi motivet er ens i begge ender?
Fandt ihvertfald andre ting mere spændende undervejs.
Nå men nu er den færdig.
Der er fin lille hulkant hele vejen rundt også

Skal vist lige have en ekstra tur med strygejernet - men det hør er ikke  nem at få helt glat efter vask
Den er lavet med inspiration fra dette lille kort. 


Da jeg har haft løberen liggende foldet sammen i min broderitaske så længe, 
er der dog desværre sket det, at der er kommet en hvid folde streg i stoffet på midten.
Der må man så altid lige stille et par lys og en blomst ;0)

På den igen - må jeg nu igang på det stykke stof 
som mellemste fik for 1 år siden til sin 18-års uden noget på !
måske den blir' færdig inden yngste skal have om 4 år 
;0)

* * *
Forrige gang til den månedlige broderiaften på Skals
havde vi emnet Monogrammer.
Jeg har nu fået gjort dette M færdigt.
Det er lavet på en super lækkert stykke gråblåt vasket hør,
som skal omdannes til en lille strikke/hækle pose.
Det er syet med fransk broderi/ophøjet broderi, kontursting i marlit samt franske knuder.




lørdag den 8. marts 2014

Sangskjuler

I dag står den på fejring af naboen, som fylder 50.
Jeg har lavet en sangskjuler . . .
og du har nok gættet nu, at han er jæger ;0)


Den er lavet over et "kloak" rør el hvad det nu hedder,
som Handymanden havde liggende,
beklædt med karton.
Et par fødder skåret af en stykke træ.
Gevær lavet af et par rundstokke og et håndtag af træ.
Ja og så var det jo, at jeg gerne ville hækle den døde and.
Forsøgte at google, men der er ikke mange, der har lavet sådan en før ;0)
så jeg måtte selv igang med at komponere.
Syntes nu den er blevet meget god . . .

Sofapuderne måtte pelses for et par fjer ;0)
Skulle du får brug for at lave en ligende følger mine notater her:

Kroppen:
Starter med 6fm i magisk ring
2fm i hver =12
1fm i 1fm - 2fm i 1 fm=18
2 omg med 1 i hver fm = 18
1fm i 1fm - 2fm i 1fm = 27
1fm i hver =27
1fm i 1fm - 2fm i 1fm = 40
12 omg med 1fm i hver  = 40
1fm i 1fm - 1fm i 1fm - 2sm = 32
4 omg med 1fm i 1 fm = 32
1fm i 1fm - 1fm i 1fm - 2sm = 24
3 omg med 1fm i 1fm = 24
1fm i 1fm - 1fm i 1fm - 2m = 16
3 omg med 1fm i 1fm = 16
stop ud hertil 
tag spredt ind til 12 masker
2 omg med 1fm i 1fm
tag ud til 16 masker
7 omg med 1fm i 1fm = 16
tag ind til 13masker
en omg mere med 1fm i 1fm = 13
tag ind til 10 masker
en omg mere med 1fm i en fm 
skift til næb farve
1 omg med 10 fm
4 omg mere hvor du efterhånden tager ind til 0 masker

Vinger :
10 lm
hækl rundt med fm på begge sider
halvt rund med fm og derefter rundt med stangmasker
og sidste halvdel igen med fm
1 hel omg med fm

Fødder:
hækles frem og tilbage
3lm
2fm
tag ud til 3fm
4fm
6 fm
5 omg med 6fm
tag ind igen - 4fm
3fm
2fm
foldes på midten og hækles sammen 
hækl nu 6 omg på midten med 2fm = ben
sy sammen
og træk tråde på på foden 
så der dannes tæer

Øjne broderes og sy evt et par fjer på  hist og her.

Meget kort nedskrevet med mine egne hækle-ord
men sig endelig til hvis du vil lave en, og har brug for yderligere forklaring.

♥ ♥ ♥

onsdag den 26. februar 2014

Ny kjole

Så fik jeg alligevel syet min nye kjole 
♥ ♥ ♥
Der er fartstriber under ærmerne, 
og et hæklet pletskud nederst til pynt.
På billedet er det kun sat fast med nåle, men har fået det syet fast nu
Kjolen er med inspiration herfra
dog tilpasset min facon - i A-model - det er ikke så nemt at se på billedet.
Stoffet er fra Stof 2000


fredag den 21. februar 2014

Ferietid . . .

Så er en uges ferie ved at være slut.
Som sædvanligt har jeg haft for mange planer,
men noget har jeg dog nået :0)
* * *
Spisestuen er bl.a blevet malet 
- loftet, vægge, lister og dækketøjsskab - alt malet 2 gange, 
så det tog lidt længere tid end beregnet, men fint er det blevet
- meget hvidt, men fint . . . måske det kræver lidt nye billeder på væggen? 
hmm . . det var vist ikke meningen ;0)

Jeg har også fået strikket denne lille kjole til en kommende ny verdensborger.
Opskriften er fra "All you knit is love" af Susie Houmann
Den er strikket i uld/bomuld fra Garnudsalg


Der ligger stadig 3 bøger, og venter på at blive læst, en kjole at blive syet, 
et kedeligt budget, der skal laves og lidt andre småtterier . . . 
Weekenden står på fødselsdagsfejring af yngstemanden, 
men mon ikke jeg når det hele lige pludseligt ;0)


søndag den 2. februar 2014

Lak og læder . . .

thi hi - overskriften dækker bare over,
at jeg i torsdags tilbragte endnu en dejlig fridag på Skals 
- denne gang på læder kursus.
Jeg blev næææsten færdig på dagen, 
men har idag trods knækket nål, 
fået gjort denne lille taske/pung færdig
Den er blot 15 x12 cm - så det er en fræk lille sag ;0)



Den anden del i overskriften 
dækker over, at vi denne weekend har fået færdig-gjort 
eller næsten da projekt "nyt" spisebord
* * *
Et gammelt fyrtræsbord købt i DBA for den nette sum af 500kr
nu vasket, slebet, malet, hvidolieret og LAKERET
Mangler dog lige et par omgange lak mere, før det er klar til brug.
Det gamle havde set bedre dage 
- jeg købte det for 25år, siden da jeg flyttede hjemmefra, 
og det var efterhånden noget vakkelvorent.
Der står ikke lige nyt på budgettet, 
og så må man jo tænke i andre baner.
* * *
Ender vist helt godt 
- især hvis jeg i vinterferien får rendt væggene over med malerrullen, 
og vi til sommer får fikset gulvet med lak og olie også ;0)



lørdag den 4. januar 2014

2014

så er der taget hul på et helt nyt år
og masser af nye fornuftige planer 
vægttab ja tak, mere motion, sundere livsstil og ingen indkøb af materialer - brug af lageret først 
er bare et lille udpluk . . . 
og holder de kun et par måneder - ja så gik den tid da godt ;0)
* * *
Nedenfor som lovet lidt billeder af de julegaver jeg fik lavet sidste år:

et par fisk til min fiskeglade bror


et par nålepuder til svigerinden


og en rød læder bøtte til ting & sager
lavet på kursusdag på Skals incl en ekstra til mig selv 
også til min søde svigerinde


Derudover har jeg lavet en del hjemmestrikkede karklude
til jule- og værtindegaver 
- et dejligt overskueligt projekt til fjernsyn, frokostpausen 
og samtidig-med-snak strik ;0)
og så får man brugt af bomuldsgarn lageret . . .
1.pind : 1 ret - 1 vrang
2. pind : alle ret
gentages - nemmere kan det næsten ikke være


Der er også syet kosmetik punge i forskellige størrelser til tøse-børnene.
Der skal vist laves flere i forskellige farver 
- måske til dette års julemarked? 


Til slut vil jeg vise jer de fine gaver jeg fik af min svigerinde
I kan også læse mere om dem lige her:

Cover til min overlocker

og mønster-vægte 
- temmelig smart . . . skal vist have dem afprøvet denne weekend









mandag den 23. december 2013

Så er det endelig jul . . .

ihvertfald temmelig snart ♥
Har for længst påbegyndt en ny broderet julepude,
men må sande, at det vist ikke bliver i år, den får plads i sofaen.
Lidt nyt julepynt er det dog blevet til
-  nemlig fine hjerter til trappen i forgangen.
I år er den jo blevet malet hvid og det gav muligheder for nyt pynt syntes jeg.
♥ ♥ ♥
Forskellige fine stoffer og forskellige bånd.








søndag den 1. december 2013

Det sørme det sandt - December . . .

Så blev det December.
Denne weekend er der blevet svinget med støvkluden, 
og pyntet op i det lille hjem
♥ ♥ ♥
Mit konsol-bord i stuen ser i år sådan ud
De små juletræer har jeg lavet efter inspiration herfra 


Advents-dekorationen er også klar til at blive tændt i aften 
billedet er dog blevet lidt rystet 


De hjemmelavede gaver er jeg også i fuld gang med
men det er jo hem'ligt et stykke tid endnu ;0)