Sider

onsdag den 27. juni 2012

Dinner at the Zoo

Der er ikke noget som en impulsiv beslutning om at tage i Zoo og indtage aftensmaden. Så det var hvad vi gjorde her til aften. Nu Zoo alligevel havde besluttet sig for at holde åbent for de sene gæster.

Det var et par dejlige timer i den lune aftensol. Blandt næsehorn, kaniner, flodheste, zebraer og små nuttede dyrebørn. Det gør vi gerne en gang til!

Dinner at the Zoo by millaendk

tirsdag den 26. juni 2012

mandag den 25. juni 2012

Rucola i regnen

Rucola i regnen by millaendk

Tom for ord... Igen. I dag kunne jeg findes på terrassen. I regnen. Svøbt i et fleecetæppe på den yderste kant af en våd plastikstol. Jeg kan godt lide regnen. Jeg trængte til luft. Så der sad jeg, i regnen, og nød stilheden og synet af rucolaen, som vokser grøn, smuk og frodig i vores altankasse.

søndag den 24. juni 2012

Skt. Hans

Men jeg ville jo fortælle om vores Skt. Hans. Jo, det ville jeg. Vores Skt. Hans som blev rigtig fin og hyggelig. Med markedstivoli, pomfritter, tæpper, strand og bål. Nå ja, og en ikke helt planlagt tur i vandet for Asta.

Se, det ville jeg. Men de ting, jeg vil... Dem når jeg bare ikke altid. De bliver overhalet af andre ting, jeg skal. Ikke ting, jeg nødvendigvis vil. Bare ting jeg skal. Kender du det?

Men vi havde en god Skt. Hans. Det havde vi. En rigtig god og hyggelig Skt. Hans.


IMG_20120623_235414. IMG_20120623_235119.

IMG_20120623_215408.

fredag den 22. juni 2012

Godnatlæsning

Nogen gange, så har man bare brug for at putte med mindsten på den lune terrasse og læse godnathistorie i det lækre gyldne lys fra den nedgående sol. Så det gjorde vi - i går.

Untitled


tirsdag den 19. juni 2012

Historien om bogen og kuglepennen

De skriver historier i skolen. I Freyas skole. Så det lyserøde kladdehæfte bliver stille og roligt fyldt ud med Freyas ord og små illustrationer. Hun har læst dem højt for mig. De første to, hun har skrevet. Jeg er SÅ imponeret!!!

Den første handler om Trunten Pil og hendes ven Tone, der skal ud og finde den stjålne Månesten - for de var de udvalgte. På deres vej kommer de gennem Mørkeskoven med de sorte træer og visne blade. De møder flagermus, som hjælper dem. De er bange for de vandrende ånder, som æder sjæle, men Pil og Tone har heldigvis usynlighedspulver. Til sidst finder de Månestenen, fanger de vandrende ånder og holder en fest.

For dem som er lidt kyndige ud i litteraturens verden vil nok kunne ane, at Freyas historie er smukt og tydeligt inspireret af Josefine Ottesens bøger i Grønnesø-serien. Synes det er så dejligt at se, hvordan godnatlæsningen virkelig og åbenlyst inspirerer min pige.

Den næste historie er til gengæld umiskendeligt inspireret af H.C. Andersen, som vi også har læst en del af.
En lille fin historie med en god morale. Den kommer her med hendes helt egne ord:

"Dar var engang en talene bog og en kulepen der også kune tale. Så sae bogen jeg er mad klåver en dej og vad så jeg er mad beder en daj til at skrive. Så sporte de harer. Harern svared i er lide gode beke to så blev de beste vener."

Untitled


Er den ikke bare fin og sød? Og ikke mindst med en meget god pointe!

Tredje historie, som hun lige er startet på, kommer til at handle om en egyptisk prinsesse. Glæder mig til at få den læst højt, når den færdig.

mandag den 18. juni 2012

1 år ældre...

1 year older...

Her snapshottet i morges et sted i mellem tandbørstning og "Pigeeer, tag nu sko påååå!".


Og!!! Ikke en fødselsdag uden Asti i smukke flasker og masser af kage!

Beautiful bottles

The cake!

lørdag den 16. juni 2012

The easy way out

The easy way out by millaendk

Efter en dag med oprydning, sortering, slæben, flytten rundt og pasning af det søde nabobarn. Så er det nemt at vælge den nemme udvej.

onsdag den 13. juni 2012

søndag den 10. juni 2012

søndag den 3. juni 2012

Mormors glas

Mormors glas by millaendk

Mormors glas overlevede mirakuløst vinteren. Stående i en flyttekasse på terrassen under alskens papkasser, flasker og hvad der nu ellers har stået til udsmidning, som ikke lige kunne gå i skakten.
Nu er de vasket, pudset og står ligeså nydeligt og næsten knitrer på en helt ny glashylde i vores helt nye, rummelige skab.

Frem og tilbage er lige langt

I går glemte den store trunte sin regnjakke på skolen. Det var hvad hun fortalte, da jeg hentede hende fra fritten. Så vi kørte forbi skolen. Hun hentede sin regnjakke. Vi kørte hjem. Ned i parkeringskælderen, slukkede bilen og så... Katastrofealarm! Den store trunte havde glemt Sofie (hendes elskede, slidte, grå puttepuddelhundetøjdyrsting)! Så jeg startede bilen igen. Kørte tilbage til fritten og gik i gang med den helt store Sofie eftersøgning. Hun blev heldigvis fundet (på en trappe i en mellemgang i børnehaven - selvklart!?).

I dag var vi en tur i Elgiganten for at købe en blender. Bagefter kørte vi hjem. Ned i parkeringskælderen, slukkede bilen og så... Katastrofealarm! Den lille trunte havde glemt sin spritnye, grønne, glitrende ridepisk i Elgiganten (hvad hun så lige skulle bruge den til der?). Så... Starte bilen igen. Køre hele vejen ud til Elgiganten igen. Styrte forretningen rundt for heldigvis til sidst at finde pisken ligge lige så fint på gulvet.

Og begge gange kørte vi selvfølgelig hele vejen hjem... igen!


Sofie

lørdag den 2. juni 2012

Drømmer mig lidt væk

Drømmer mig lidt væk en lørdag morgen by millaendk

Starter lørdag morgen med at drømme om lidt mere sol og varme - og smukke tag af lyserøde blomster.

fredag den 1. juni 2012