Dance like nobody's watching

Hallooooooo??

Bare lige for at lade mig selv vide, at jeg stadig er her - og at det mange gange er de små ting, der skaber glæde... Et billede af én af gårsdagens små lyspunkter:

Cookies fra Netto, som en kollega havde stillet på bordet til fri hapsning - jeg hapsede hele to. Med god samvittighed!

Generalprøver og show

Der sker ikke meget vel? Eller også sker der for meget?
Ugen forsvandt endnu engang som dug for solen. Der var generalprøver...




Hvor vi ventede...


Og vi kiggede...


For at slutte af med det store afslutningsshow på Aveny T. Så livsbekræftende at se min datter danse og stråle på scenen. Hun var glad! Virkelig glad! Vi havde alle en god dag på Aveny T. I lørdags altså...


... og Postmand Per var der også!

On the road alone

En fantastisk weekend. Fuld af godt selskab og latter.
En weekend med alenetid. Alenetid som helt alene i bilen med høj musik, lav sol, smuk himmel og knap så smuk skønsang.
En weekend med fødselsdag, god mad og hygge.

Aaah!

Close-up cuteness

Føtex eller glimmer?

Hvad vil du helst? Have børnene med i Føtex påskelørdag? Eller få badeværelse og barn smurt ind i din dyre glimmerneglelak? Ja ja, jeg spørger bare?
Hvad jeg helst vil? Foretrækker faktisk det sidste. De var søde. De var kede og sagde undskyld. Ryddede ovenikøbet op!

I dag er det søndag. I dag skal vi til påskefrokost hos moster. Det glæder vi os til. Pigerne tegner fine tegninger, som bliver puttet i kuverter. De skal med og gives væk. Som små gaver til familien.

Og lad det så snart blive lidt varmt igen, tak!

Et øjebliks klynk - eller antiklynk

Hvis jeg ikke er så opmærksom eller nærværende, som jeg burde. Eller bare som jeg var engang. Så er det ikke fordi, jeg ikke bekymrer mig eller holder af. Faktisk bekymrer jeg mig alt for meget og holder alt for meget af (hvis man overhovedet kan det?). Nogen gange kan jeg bare ikke kan overskue det. På en måde jeg ikke helt kan forklare? For hvordan kan det dog være så svært at skrive en sms? Eller bare svare på én? Hvordan kan det dog være så svært at ringe uden anden grund end behovet for at tale (med en voksen)? Se, det undrer mig? Det undrer mig meget? Men uanset hvor meget, jeg undrer mig. Så er det sådan set bare sådan, det er lige nu.

Ofte har jeg hørt, at det er så imponerende, "dét" jeg gør. Men jeg gør jo bare, det jeg skal. For tiden, ja faktisk længe nu, føles det bare ekstra hårdt. Underskudsramt og energiforladt sparker jeg mig selv hårdt hver dag. Flere gange om dagen. Min lille, benhårde, indre antiklynker pisker mig i gang. Kunne godt tænke, at hvis jeg ikke havde den... Så var jeg nok bare sunket sammen. Ladet dagene suse forbi uden mig.

Sådan er det bare ikke. For som antiklynkeren siger: Hvad bilder du dig ind!? Du har det jo godt, du mangler i princippet ikke noget. Du har skønne unger, tag over hovedet, arbejde, bil og frihed til så meget. Der findes så mange stakkels mennesker i verden, der har det så meget værre end du! Så hvad er dit problem!? Let røven og kom i gang! Så det gør jeg. Kommer i gang. Så godt jeg nu kan. Passer mine børn. Så godt jeg nu kan.

Men forsøger jeg at se med de kærlige, omsorgsfulde øjne. Så er jeg træt. Så er jeg nedslidt. Så orker jeg ikke mere. Små bitte ting kan bringe mig helt ud af balance. Måske jeg bare skulle blive liggende for en stund. Bare lade verden suse forbi.

Er det ok at klynke? Min antiklynker mener bestemt ikke at det er! Bestemt ikke! Med kærlige øje derimod, så er det vel ok? Om ikke andet, så blot for en lille stund...

Søndagsblues

Sådan forsvinder en uge. Bare sådan. Sådan forsvinder en søndag. Bare sådan, på den lidt søndagsmoody måde. Endte ud på den virkelig modløse måde, hvor selv den mindste ting kan virke helt uoverskuelig.

Kan man så gøre noget bedre end iføre sig en "straffemaske", se katastrofal fremtidsfilm spækket med ondskabsfulde robotter i mens vasketøjet hænges op (multitasking på højt plan!)?

Tysk er ikke min stærke side. Bliver det heller aldrig.