Soldans for en god dag

Er der noget som en morgen propfuld af lun sommer? En morgen hvor der danses soldans i solen!
Så kan dagen ikke andet end blive en af de gode slags.



Det blev det også. På trods af lægebesøg med vacciner, der ikke er sjove at få. På trods af et fladt baghjul på bilen. Så var i dag én af de gode dage!

Nåmen...

Jeg er lidt i vildrede... For på den ene side, så vil jeg bare gerne fortælle, at jeg simpelthen har verdens sejeste vaskemaskine! For det første hedder den Candy! What a name! Vasker man et dynebetræk sammen med en masse andet tøj, så kan den helt selv få proppet alt tøjet ind i dynebetrækket. Ganske imponerende! Når det går rigtig godt for den, så kan den også frembringe lyde. Høje lyde, så vi ind i mellem lige må checke at der ikke har listet sig en Boing 747 ind på badeværelset. Desværre bliver vi lige skuffede hver gang. Det kunne være bare lidt sejt med et fly på badeværelset.

Åh ja - og så kan den trylle! Den fremtryller gladeligt små sten, hårspænder, blyanter og andre spændende ting. I dag fandt jeg et lille stykke rugbrød!

Men på den anden side... Når jeg ikke lige imponeres og undres over vaskemaskiner. Så går jeg rundt og føler mig som en gammel slidt LP. Der bare trygt og roligt er faldet tilbage i det gode gamle hak. Den gode gamle rille, hvor det bare kører rundt og rundt i hak. Hak, hak, hak, hak, hak... Det var ret nemt at falde tilbage. Skete helt uden jeg lagde mærke til det. Eller det gjorde jeg nok. Det er bare nemmere at ignorere signalerne. Nemmere at falde tilbage i det gode gamle, trygge hak. Desværre er LP'en bare så ridset, gammel og slidt at det ikke lyder godt. Trygt måske, men bestemt ikke godt.

Jeg skal lige finde ud af at give mig selv det lille puf, der får mig ud af rillen igen.

De små ting!

I dag har bare været én af de dage, som egentlig ikke er værd at huske. En dag, hvor jeg gik kold ved middagstid. Krøllet sammen i sofahjørnet med halvtlukkede øjne under tæpper. Altså bortset fra, når jeg ikke lige spiste alt for meget ost og alt for meget brød og drak alt for meget mælk.
Ja, én af de dage... Med et stort suk.

Så derfor... Her lige inden jeg forhåbentlig går kold i min seng. Så er det tid til et par af de små ting.
- Regn i håret kl. 2 om natten på vej hjem i de nattetomme og -tavse gader.
- Min kusine, som hjælper mig så meget og så fint. Min kusine, som pigerne og jeg holder så meget af.
- Freya, der kommer og viser sin flotte tegning af Asta, hende og mig. Vi står på en eng med græs. Vi er glade og solen skinner.
- Mikroovnen og den færdige kødsauce i fryseren. Hurtig aftensmad.

Opskriften på "Majsnegle"

Som lovet er her opskriften på de overlækre, bløde, luftige Majsnegle.



800 g hvedemel
50 g gær
3 dl mælk
1 dl vand
100 g smør
1/2 dl fløde
1 æg
3 spsk sukker
1 tsk salt

Fyld:
100 g smør
50 g brun farin
50 sukker
1 tsk kanel
1 nip kardemomme

Gær opløses i lunken mælk, vand og fløde.
Halvdelen af melet hældes i. Smørret smuldres ned i melet og røres i sammen med æg, sukker og salt. Resten af melet røres i lidt af gangen. Dejen æltes godt i gennem og hæver 30 min. under et fugtet viskestykke.

Har man en røremaskine kan man også bare hælde det hele heri (altså stadig lige opløse gær i væsken først) og give den fuld skrue til det hele er æltet godt sammen. Det var, hvad jeg gjorde.

Rør fyldet sammen.
Rul dejen ud til ca. 40 x 50 cm. Smør fyld på og rul sammen på den lange led, så du får en lang roulade. Skæres ud i 20-24 stykker og lægges side om side i en bradepande foret med bagepapir. Efterhæver i 20-25 min.
Pensles med sammenpisket æg og bages 20-25 min. på næstnederste rille i 200 gr. forvarmet ovn (varmluft 180 gr).

Vi pyntede med en ordentlig omgang hvid glasur og krymmel. Men de kan selvfølgelig pyntes lige præcis, som man nu bedst kan lide det.

Forresten, så havde jeg ikke noget fløde. Så vi (Asta og jeg) må indrømme, at vi nappede dåsen med færdig flødeskum (den med den rigtige fløde) og sprøjtede et lille bjerg ned i skålen i stedet for. Det fungerede upåklageligt.

Den originale (i vores er der et par småbitte ændringer) kan findes i "Den store bagebog 3" fra Amo. Kan ind i mellem købes i Netto til en billig penge.

PPS

Og det hele til trods... Så taler vi ikke om, hvordan jeg udenpå føler mig stor og størst. Som i oppustet og fed og alt andet end attraktiv - og at jeg derfor indeni føler mig meget, meget lille og mange gange allermest har lyst til at falde i ét med mine omgivelser. For så ser alle de andre forhåbentlig ikke alt det grimme, som jeg selv ser.

Hvor svært det kan være at møde nye mennesker og se dem i øjnene.
Nej, det taler vi ikke om...

Oh hvilken weekend!

Aflevere børn hos veninde fredag! Let middag, Asti og en "No Kids" drink med kusinen, før afgang til fredagsrock i Tivoli. Nød blæsten, en smule støvregn og ikke mindst Infernal der gav den på alle tangenter! Tog balladebussen hjem igen ved midnatstid. Træt på den gode, oplevelsesrige måde.

Afsted igen i går til fødselsdag. Hygge, drinks og latter. Super dejlig aften! Hjem på gåben kl. 2 i gennem regnvejret. Den gode af slagsen. Den, slags som giver liv og frodighed i det ganske, grønne lille land. Uhm! Og så i seng. Efter at have sovet en halv time, blev jeg sørme vækket af Freya. Fik hende guidet ind i seng igen. Faldt heldigvis i søvn igen, bare for at blive vækket ca. 3-4 timer senere. Endnu engang af Freya, der mente, at hun simpelthen blev nødt til at vække mig for at spørge, om hun gerne måtte tænde fjernsynet!?

Så i dag er jeg flad! Helt flad! Men trods fladhed fik jeg da alligevel hængt vasketøj op, bagt en havrefidus-kage-ting og rundet DøgnNetto'en inden kl. 10!

Om 10 min. går jeg kold! Eller måske om 20... For jeg skal lige...


PS. Hele TO aftener uden børn - i træk! Det er helt vildt!

Regn, sommersalat og majsnegle

Selvom det hele nogen gange er lidt trist og andre gange noget så hårdt! Så går livet nu sin vante gang videre. Jeg trækker vejret og indsnuser den gode duft efter regnen. Astas ærter og squasher nyder også regnen og vokser frodigt. Blomsterne i altankasserne står stadig i fuld flor. Og vi... Ja, vi rører en god hjemmelavet sommersalat og bager "Majsnegle" til drengene på kontoret. Så i morgen har de bare at blive fredagsglade og mætte!

At finde en gammel dagbog

I weekenden fandt jeg en meget gammel dagbog. En dagbog, jeg troede, jeg havde skilt mig af med for længe siden. Men nej, der lå den i bunden af en kasse med billeder. Kan ikke engang huske, at jeg har lagt den der.

Måske er der en dybere mening med, at jeg lige præcis har gemt dén dagbog? For jeg har haft mange. Den er læst nu. Heavy stuff! Så jeg faktisk ikke kan lade være med at græde lidt for den pige, der skrev. Ja, mig altså. Det har bestemt ikke altid været nemt.

"Jeg skal på højskole i Sønderborg. Det glæder jeg mig rimelig meget til, for det hele herhjemme er noget værre lort. Alt er bundråddent og min mor & hendes syge "mand" er skingrende sindsyge. Folk slæber sig rundt i en kvalmende sump af gennemsyret råddenskab - det er ikke til at holde ud. Jeg vil bare væk fra det hele!"
(9. okt. 1990)

"Hvordan kan man føle sig så alene mellem så mange mennesker? Jeg farer forvirret rundt, lægger masker, gemmer mig, er jeg mon bange for mig selv? Eller kan jeg bare ikke acceptere mig selv? Hvad er det der er galt, når jeg får det som nu? Jeg føler mig så ene & forladt. Tomhedsfornemmelse. Der er intet - ingenting, jeg er et hulrum, men mit hovede vrimler med tanker, deprimerende tanker. Det er svært at være positiv, når man har det sådan."
(7. dec. 1990)

Det sniger sig stadig ind over mig selv den dag i dag. I dag er forskellen bare, at jeg finder flere og flere svar. Selvom jeg mange gange føler, jeg har lang vej endnu, så har jeg i dag langt større indsigt. Fundet af min dagbog ser jeg lige nu, som et skridt i mod erkendelsen af, at jeg rent faktisk ikke altid har haft det nemt. Noget, jeg ofte har svært ved at forstå eller tillade mig selv. Udvise mig selv lidt medfølelse kan være svært, selvom det bliver lettere.

"Bellahøj kriminalpoliti har ringet til mig ang. min mor. Jeg ved ikke hvad det er hun har lavet, men de har prøvet at få fat i hende i 2 mdr. Hun skal afhøres omkring et eller andet. Hvis hun ikke snart kontakter dem, bliver hun efterlyst, og hvis de så finder hende bliver hun anholdt. Jeg ved ikke hvorfor fa'en hun altid skal rode sig ud i alt muligt lort. Hun sidder bare nede på Blågårds Plads og drikker sig pissefuld samtidig med at hun tager alt det lort. Jeg mødte D, han fortalte at hun ikke havde hentet sin Metadon de sidste par dage og er begyndt at svigte min lillebror. Hvordan kan hun gøre det? Det er hendes liv, jeg gider ikke blande mig i det - ikke mere!!!"
(3. juli 1991)

Da var jeg heldigvis 20 år gammel og klarede mig selv!
Min mor døde tre et halvt år efter.

Boldene holdes lige i luften

Så startede ugen lige på og hårdt! Har jongleret rundt med 27 bolde på jobbet og præsteret at holde dem alle pænt i luften til de landede præcis på deres plads.

Dans, indkøb og akutte Asta-tisseture midt i indkøbene. Den hurtige aftensmad med et taknemmeligt hurra for mikroovnen. Puttetid for Asta. En stor gryde kødsauce koges sammen i hast. Puttetid for Freya. En kort pause med god venindesnak og videre... Madpakker og vasketøj til toner og billeder fra Top Gear. For til sidst at synke dybt ned i sofaen med chokoladekiks inden for rækkevidde. Lokket ind på bestillingssider for sushi i mens jeg skæver skævt til den sidste dynge med rent vasketøj.

Autopilot og overspringshandlinger lever i bedste velgående! I morgen tager vi atter en dag med flere bolde og så lige en fødselsdag.

Når planen ikke holder

Nu sidder jeg så her med Freya. For hun vågnede. Flintrede så rundt i mellem sofaen og mit værelse og var forvirret? Jeg var ellers faldet i søvn. Ganske fantastisk. Men nu kan jeg ikke sove. Ej heller kan Freya. Så nu har vi puttet Asta ind i sin seng. Hygger i sofaen indtil den nu noget sene aftensmad er færdig.

Vi håber på noget mere søvn bagefter. Mange nye indtryk, gamle og genfundne minder og historier skal synkes og bearbejdes. Søvn er en nødvendighed. GAB!

Og så blev der regn!!

Skal jeg nok lige love for!
Efter en bededagsferie fyldt med glade børn, lækkert vejr, jordbærkager, varme hveder, voksentid en masse med restaurant-besøg og biograftur i godt selskab - men også med en smule skræmthed. Så skal jeg lige love for at det nu er tid til regn og torden! Himlen åbnede for sluserne og lod det stå ned i kaskader godt krydret med lyn og torden! Imponerende!





Pigerne er begge dejset omkuld på sofaen efter en begivenhedsrig tur til onkel Brians brandstation (som de kalder det) med efterfølgende overnatning. Faktisk dejsede Asta allerede omkuld kl. 16 og Freya ca. en time senere. Jeg lod dem ligge. Håber så på, at de tager én af de helt store ture og sover helt til i morgen. De trænger til det. Ligeså gør jeg!

Du dejlige fredag

Jeg ved godt, jeg har sagt det før - og helt sikkert ikke kun én gang før, men...
JEG ELSKER FREDAGE!!!! Tænk sig, og så en uge, hvor der næsten er to af dem!

Næsten-fredag med tøsehygge og jordbærkager.



Rigtig fredag med varme, nybagte hveder, gyngeture og sang, lyden af glade unger udenfor, sol og bare herligt. Kun lige afbrudt af et par timers sølle tilstand på sofaen med mavesmerter, men stadig med evnen til at nyde freden til at være sølle. Nyde lyden af ungernes gode lege.



Og nu på dette tidspunkt vil jeg slå et tæppe om mig, sætte mig på terrassen og nyde aftenlyset og -lydene. Glæde mig til i morgen, hvor jeg sender pigerne på en overnatning hos en veninde. Så jeg har en hel aften helt for mig selv. En aften, hvor jeg intet planlagt skal. Sådan en aften er det meget, meget længe siden, jeg har haft. Så den skal bare nydes, nydes, nydes!!!

Aaah!!!

Noget om at bore huller...

Freya har lavet et rigtig fint "maleri". Dvs. et stykke træ, hvor hun har brændt et fint motiv af en havfrue. Derefter har hun malet og pyntet med glimmer (for glimmer er vigtigt - og vi elsker glimmer!).

Vigtigt er det jo så, at finde et sted, hvor det fine billede kan blive hængt op. Hun fandt så et lillebitte gammelt hul fra en lillebitte skrue i væggen på deres værelse. Dér mente hun godt, vi lige kunne hænge hendes tunge træbillede.

Det kan vi så ikke, måtte jeg konstatere - og forklare, at billedet er så tungt, at vi nok bliver nødt til at bore et rigtigt hul i væggen (borset fra at lige den væg er det rene pap - men det så en helt anden snak). I hvert fald, så måtte det blive på et andet tidspunkt. For bore huller i vægge er bare ikke noget, jeg gider i øjeblikket. Slet ikke efter den sidste halvanden times kamp med møgvæggen og en enkelt hylde.

Men det var tilsyneladende helt fint med Freya at vente lidt med det, for hun svarer lige så afklaret: "Ja, mor for det der med at bore huller, det er også sådan noget mande-noget."

Hmmm...? Så de der mange, mange huller, jeg har boret i vores vægge taget i betragtning... Så må jeg være sådan lidt mande-agtig eller...?

Voksne kan også være bange

Selvom jeg er stor og voksen, kan jeg godt blive bange. For voksne kan også blive bange.
Det er ok at være bange. I stedet for at ende i panik og kaos er det det, jeg skal lære. At det er ok at være bange.

For voksne kan også være bange.

Ugler kan ikke flyve i vand

Asta startede dagen med feber og hovedpine. Så i dag er vi hjemme - Asta og jeg.



I morgen er hun vist klar til børnehaven igen! Eller det er noget, jeg måske bare tror? For selvom Asta er syg, så knokler hun stadig rundt. Vil både på legepladsen, i Zoo og i "Bum Bum" Land.

Skuffer lukkede, skuffer åbne

Jeg har et system. Et system af skuffer. Her gemmer jeg minder, følelser, historier. Er en skuffe lukket, så er den normalt lukket. Men mit skuffesystem er så smart indrettet, at jeg til enhver tid kan hive en historie frem, fortælle den og lægge den tilbage i skuffen igen. Bare sådan lige. For følelserne dem lader jeg bare ligge i skuffen.

Ret smart ik'?

Men i gennem de sidste par måneder, er der blevet trukket godt og grundigt i min skuffer den ene gang efter den anden. Der er blevet rodet rundt i dem. Glemte historier og bortgemte følelser er pludseligt blevet hevet frem i dagens lys. Fra min barndom, mine unge år og i dag og tilbage igen. Frem og tilbage. Hulter til bulter uden logik og orden.

Søndag var så dagen, hvor det hele pludselig blev helt uoverskueligt. En masse skuffer stod pludselig pivåbne! Sådan hvor følelserne rigtig ender med at sidde helt udenpå. Skrøbelig og sårbar. Så jeg helt glemmer mig selv og bliver suget ind et tankespind af hvad andre folk tænker, mener og siger. Luller mig selv ind i et net af usikkerhed og frygt for at sige og gøre de forkerte ting.

Det ironiske er, at i bund og grund er der intet dårligt sket. Og det endnu mere ironiske er, at den eneste jeg egentlig gør ondt og burde være bekymret for. Ja, det er mig selv!

En mavepuster!!!

Når Freya gerne vil ringe til sin far, og jeg ikke længere kan snige mig udenom. Når jeg ser hendes udtryk, når han ikke svarer. Når jeg ser hendes forventningsfulde glæde, når han ringer tilbage efter 2 min. Når jeg hører, hvordan hun taler med ham. Når hun spørger ham, om han ikke vil lade være med at drikke øl (hvor er hun bare sej altså!). Når hun lyser op og fortæller, at han siger, han nok skal blive en god far igen. Når hun siger, at han kommer og besøger hende næste weekend... Når han så ikke kommer...

Når jeg taler med ham. Når jeg hører, hvor langt væk han er. Når jeg hører ham sige, at han er i behandling. Når jeg ved, at han sikkert ikke kan huske meget af den samtale i morgen. Når jeg ved, hvor ked Freya bliver gang på gang på gang. Når jeg kan se savnet, smerten og håbet i hendes ansigt.

Ja, så er det som at få en mavepuster! Lige i solar plexus! Så jeg næsten knækker sammen på midten. Så tårerne presser på. Så mit indre vælter rundt i et virvar af smerte, frustration og vrede!
Lige dér, der er det så smukt og skønt at have veninder. Veninder der lige tager sig den tid, jeg har brug for. Den tid det tager lige at få fyldt lungerne med luft igen.

Tak allerkæreste veninder!

Min sejeste Freya

Freya er begyndt at lave mad. Altså som i helt selv! Min kun 6-årige datter!? Sidste uge besluttede hun lige pludselig, at hun ville lave mad til os om fredagen. Sharwarma ville hun lave! Her er den indkøbsliste, hun efterfølgende skrev til mig:



Da det blev fredag, skar, snittede og rev hun alle grøntsagerne og arrangede det hele lige så fint i små skåle på spisebordet. I mens sad jeg bare i sofaen og anede egentlig ikke helt, hvad jeg så skulle finde på at lave. Jeg sad bare og var imponeret!

Så denne fredag ville hun lave mad igen. Pizza og salat blev det til. Pizzadejen var færdigkøbt og lige til at rulle ud, men ellers tilberedte hun det hele selv. Selv den store varme bageplade med den færdigbagte, varme pizza hev hun selv ud af ovnen! Jeg er nu ikke bare imponeret. Jeg er sindsygt imponeret!



I går sluttede hun så lige af med at lære os at danse hiphop. For det er da slet ikke noget problem. For hun har været til sin allerførste og eneste hiphop time. Så det er der selvfølgelig helt styr på.

Min lille baby bliver bare så stor med en al for vældig fart! Jeg fandt det her billede af hende. Ni mdr. gammel og meget, meget, meget træt i Mallorcas lufthavn. Det billede gør mig altid så nostalgisk. Hun var så træt min lille pige og havde grædt på halvdelen af flyveturen. Fordi hun var så træt! Åh, det var en lang dag, men heldigvis blot starten på en rigtig god uge.



Og nu! Nu skriver hun indkøbssedler til sin mor, laver aftensmad, underviser os i hiphop og vinder guldmedaljer i dans!? Min store, smukke, fantastiske pige!

Onsdag er dansedag!

Pigernes dansedag altså.

Så jeg styrter afsted i mellem hjem, arbejde, frit, danseskole, børnehave, danseskole og hjem igen.
Bortset fra, at mandag også er blevet dansedag. Men der styrter jeg knap så meget, for det er kun Freyas dansedag. Til gengæld er det disco/hiphop dag. Og hvor var hun bare ikke til at skyde i gennem af lutter lykke i mandags. Til hendes allerførste disco/hiphop time.

Så jeg styrter rundt med glæde, sålænge dansen glæder mine børn.

Kitty-kagen - og noget om weekenden der gik

Her er den så, Kitty-kagen!



Propfuld af hjemmebagt chokoladekagebunde, kiwi, jordbær, hindbær og chokolade - akkurat som bestilt af den lille dame. Og ja, den overnattede i køleskabet, hvor den lige præcis kunne kantes ind.




På selve dagen blev der naturligvis også bagt boller i lange baner - både uden chokolade og med. Og så kan jeg altså godt frydes sådan rigtigt over en bolledej, der bare hæver som den skal (ja, lidt mærkelig er jeg jo) - og duften af lækre, gyldne, nybagte boller. Uhm!



Så selvom den store festdag var i truende fare om lørdagen, fordi jeg endnu engang sank ned i et hul af træthed og manglende overskud - som i absolut, overhovedet intet overskud! Efter et par timer i min hule havde jeg på mirakuløs vis fået opladet så meget energi, at jeg fik sparket mig selv i gang igen. Fik ryddet op, støvsuget, tørret støv af, vasket gulv, vasket sofatæpper og alt det andet kedelige, der nu engang bare skal gøres nogen gange.

Aftensmad var der ikke lige tid til. Så til pigernes store jubel kørte vi på MacD. De fik spist og leget. Jeg fik lige endnu en halv time mere at oplade i.

Hvor var det godt, jeg gjorde det. For jeg fik klaret det hele. Asta havde en dejlig dag. Det er det vigtigste! Der blev hygget, leget, daset og solet lidt i solen.



Til sidst på dagen. Møgbeskidt og med munden propfuld af slik! That's my girl! Sådan afsluttes en god fødselsdag med manér!



Og så taler vi ikke om de nervepirrende minutter, hvor den lille dame var pist væk. Så pist væk, at jeg var lige ved at bryde sammen i gråd og angst. Og vi taler heller ikke om, at hun faktisk bare lige havde fundet en anden fest et ganske kort øjeblik, og faktisk slet ikke var væk. Hun var lige præcis blevet der, hvor hun skulle - bare lige uden for øjenvidde, men stadig inden for rækkevidde. Hun er nemlig en god pige, der faktisk godt kan høre efter, hvad mor siger. I hvert fald, når det virkelig gælder.

Og så var der også noget om bevis nr. 2 ik'?

Ej, hvor er det bare strengt!

Mit indlæg fra sent, sent i går aftes er bare pist væk!!!
Med alle de fine billeder og min egen personlige kamp og sejr for at få stablet den her fødselsdag på benene...

Lad mig lige ha' lov at brokke mig over min egen naivitet! Åh altså... Slettede jo bare det der indlæg på HTC'en, som jeg aldrig publicerede. Men!!! Det var åbenbart "kædet" sammen med indlægget fra sent i går aftes. Så derfor er det nu væk! Helt og aldeles borte!! Æv!

At være savnet

Sent i går aftes fik jeg en sms fra et par fulde veninder med besked om, at de savnede mig. Når man så står der og skærer én million kiwier og jordbær til lagkagen og egentlig meget hellere vil være fuld og fjollet sammen med veninderne!

Ja, så blev jeg et ganske kort øjeblik rigtig godt gammeldags gammelkone bitter og sur agtig! Men... Efter det øjeblik, som der så sandelig også skal være plads til, så var det faktisk rart at være savnet på den måde.

Og nu er der så lige en masse boller og balloner, der skal pustes liv i.

Så bliver jeg så glad

Når Freya og jeg danser rundt i stuen til høj musik.
Når jeg sidder her i sengen viklet ind i to dyner med Asta på skødet og snakker om, hvad der gør os glade.

Asta vil gerne selv skrive, hvad der gør hende glad (for det gør hende også glad):
vhnyxsza - <33 mfydjhb¨¨æ vfkujkbmjrfgrhewy
Oversættelsen er: bare sidde, lave hjerter og spise kage.
Skønne barn, som i dag skal holde fødselsdagsfest. Så hun er løbet igen. I gang med at finde fint tøj til både hende og mig selv.

Så de bedste ønsker om en rigtig lækker søndag til os og alle andre derude i den fine verden.

I en kælder sort som kul...

...allerdybest nede sad jeg i et musehul og spiste chokolade.
Og ikke engang god chokolade!
Hvem er det lige, jeg prøver at narre? Livet trækker tænder ud for tiden.

Men... Tomorrow is another day!

Så blev hun 4 år!

(Og dermed blev min blog også 1 år! Det er egentlig lidt vildt... På sin egen finurlige måde!)

For den nu 4-årige startede dagen med gaveudpakning og legosamling i mors seng (altså min) sammen med storesøsteren og moaren. Og så er livet egentlig ret fedt!



Ja, selv den lille dames snart rutinemæssige morgen-tøjkrise tog kun et par minutter. For man er vel nok lige blevet en stor pige, når man er 4 år.
Resten af dagen var hvirvlet ind i mange, mange tillykker, is og chokoladekiks. Hvilket bare gør livet endnu mere fedt, når man er 4 år!

Tillykke til min smukke 4-årige! :)

I never did mind about the little things....

I never did mind about the little things...
I never did mind about the little things...
I never did mind about the little things...
I never did mind about the little things...
I never did mind about the little things...

...nogen gange er det bare lige nødvendigt at messe det for sig selv. Bare en gang eller to eller ti!

Flad og overdoing af vals og quickstep

Træt, træt og atter træt. Flad, flad, fladere, fladest. Jep, det er mig! I dag i hvert fald. Måske også mange andre dage. Udkørt og bare rigtig øvhøne!

Så hvad nu? Jo, tidligt i seng, er lige hvad jeg skal. Selvom det snart er for sent. Og så overdoer jeg det lige på den helt og aldeles mor-rørte måde. For rørt mor, det er jeg! Lige så det bobler over til næsten kvalmende moderlige stolthed!
Først vals og så quickstep - og dén skulle bestemt ikke være nem, siges det (for hvad ved jeg om dans?).



Og nu vil hun gå til hiphop!!

Afdansningsballet 2011

Jamen, i går var vi afsted til det årlige afdansningsbal.




Pigerne havde en fest, og jeg var bare så stolt og rørt over mine dygtige piger. Faktisk blev jeg så stolt og rørt, at jeg var ved at tude, da Freya dansede quickstep!? Er jeg måske lige ved at blive bare lidt gammel og sentimental måske?

Morgenfrisk!

For snart en time siden kom Freya og vækkede mig. Havde det nu været hverdag, hvor hun var kommet i seng til tiden, så havde sikkert stadig sovet, og været noget nær umulig at vække.

Men det er meget hyggeligt, sådan at morgen-hygge-snakke med min store pige. Hun glæder sig, for hun skal til fødselsdag senere. Hendes gode ven Kaz bliver 7 år. Så nok naturligt nok, at hun ikke kan sove mere.

Nu sidder hun så ligeså stille i sofaen med "tendoen" skruet helt ned (for så spændende er det åbenbart heller ikke at snakke med mor). For Asta sover stadig, og det skulle hun gerne blive ved med lidt endnu. For mens Freya er til fødselsdag, skal Asta og jeg rigtig ud og se byen, finde nattøj og allervigtigst, køre i tog!

Så nu hvor vi tusser rundt og leger stilleleg, så kunne jeg ligeså godt hente og teste Blogger-app'en til HTC'en. Små-nørdet, som jeg nu engang er. Så dette er første test af den. Og billedet... Det er et fund fra mormors kasser, som Asta bare MÅTTE eje.

Og så er det vist også tid til pandekager. For det er det, jeg gør, når mælken er blevet en anelse for gammel.