Selvom jeg lige har vundet 500,- på et skrabelod, så er dagen i dag bare slet ikke værd at skrive om. ÆV!
Så nu ser jeg bare frem til dagen i morgen i stedet. Der skal vi hygge med gode venner - for bedsteveninden fylder år. Freyas altså. I morgen er det nemlig hendes "ægte fødselsdag", som bedsteveninden så sødt siger.
Så nu, her over sengetiden, vil jeg skynde mig i bad og se, om jeg kan finde ud af at tilgive mig selv for den dag her, hvor jeg gik helt i hårknude...
onsdag den 26. januar 2011
tirsdag den 25. januar 2011
Prut ER bare sjovt!
Det er længe siden, jeg har grinet SÅ meget og SÅ længe og fået SÅ ondt i maven af det!
Det er primitivt, barnligt og plat - men kæft, hvor er det bare sjovt!
Det er primitivt, barnligt og plat - men kæft, hvor er det bare sjovt!
mandag den 24. januar 2011
Familiespas og kirkegårdsbesøg
Hvis man altså kan kalde det spas at besøge kirkegården?
Pigerne synes i hvert fald, at det var lidt spas at se alle de fine, gamle gravsten og forsøge at tyde krummelurebogstaver og læse sjove navne - for ikke at tale om søde hunde, der kan klappes eller at "gå ind i" træer, hvor der er mørkt.
Men først var vi lige forbi blomsterhandleren på Nørrebrogade!
Her skal der lige købes en lille blomst eller to til de elskede og savnede. Valget faldt dog ikke på disse smukke roser, som var at finde i store mængder udenfor. Men smukke er de. I stedet blev der købt et par små anemoner, som kunne plantes ned i den lille urnegrav hos mormor og morfar (eller oldemor og oldefar for de helt små).
Det sker ikke særlig tit, at jeg er der på kirkegården - Assistenten. Og følelserne og savnet bliver lagt væk, når jeg er der. Men man behøver heller ikke den slags følelser for at tage en tur på Assistenten. Der er så meget andet at opleve og andre indtryk at suge til sig. Her bliver der gået kæresteture, cyklet, luftet hunde, børnehaver tager på udflugt og om sommeren soler man. Det kan lyde lidt mærkeligt. At sole sig eller tage på udflugt til kirkegården. Men det er det ikke. Ikke på Assistenten.
Da jeg var barn, mindes jeg flere gange at være der med min mor. Så lå hun der og slikkede solskin i mens jeg... Ja, det kan jeg så ikke huske? Altså hvad jeg lavede i mens. Men vi var der. Og vi tog derover i påsken og lagde påskeliljer på H. C. Andersens grav. Det kan jeg huske.
Det gjorde vi så ikke i går. Der plantede vi to anemoner.
Og dertil, hvor vi ikke måtte plante, der kan små fingre godt pynte rigtig fint med det, der nu lige er ved hånden. Lige der på de ukendtes.
Pigerne synes i hvert fald, at det var lidt spas at se alle de fine, gamle gravsten og forsøge at tyde krummelurebogstaver og læse sjove navne - for ikke at tale om søde hunde, der kan klappes eller at "gå ind i" træer, hvor der er mørkt.
Men først var vi lige forbi blomsterhandleren på Nørrebrogade!
Her skal der lige købes en lille blomst eller to til de elskede og savnede. Valget faldt dog ikke på disse smukke roser, som var at finde i store mængder udenfor. Men smukke er de. I stedet blev der købt et par små anemoner, som kunne plantes ned i den lille urnegrav hos mormor og morfar (eller oldemor og oldefar for de helt små).
Det sker ikke særlig tit, at jeg er der på kirkegården - Assistenten. Og følelserne og savnet bliver lagt væk, når jeg er der. Men man behøver heller ikke den slags følelser for at tage en tur på Assistenten. Der er så meget andet at opleve og andre indtryk at suge til sig. Her bliver der gået kæresteture, cyklet, luftet hunde, børnehaver tager på udflugt og om sommeren soler man. Det kan lyde lidt mærkeligt. At sole sig eller tage på udflugt til kirkegården. Men det er det ikke. Ikke på Assistenten.
Da jeg var barn, mindes jeg flere gange at være der med min mor. Så lå hun der og slikkede solskin i mens jeg... Ja, det kan jeg så ikke huske? Altså hvad jeg lavede i mens. Men vi var der. Og vi tog derover i påsken og lagde påskeliljer på H. C. Andersens grav. Det kan jeg huske.
Det gjorde vi så ikke i går. Der plantede vi to anemoner.
Og dertil, hvor vi ikke måtte plante, der kan små fingre godt pynte rigtig fint med det, der nu lige er ved hånden. Lige der på de ukendtes.
søndag den 23. januar 2011
Roderi
Burde skrive noget mere. Det er ikke fordi, jeg ikke har nok af tanker og summen i mit hovede. Føler mig bare så uinspireret... og træt.
Det er jo ikke fordi, der ikke er nok at skrive. Mit hovede føles ind i mellem som en eksplosion af tanker. Som fx hvordan i alverden man bærer sig ad med at få omkodet de fastbrændte handlemønstre og måden at opfatte andre og sig selv?
Totalt sidespring her - citat fra en film, jeg egentlig ikke følger med i. Men kiggede lige op og så løb disse to linier lige henover skærmen:
"Jeg vil have den ægte vare!"
"Du finder ikke den ægte vare, den finder dig!"
Det kunne der måske være noget om? Men hvad!? Jeg har jo heller aldrig rigtig søgt - og dem, der har "fundet" mig, vil jeg nu heller ikke ligefrem påstå har været den ægte vare. Men det kommer så nok også an på, hvad man selv opfatter som den ægte vare? Og hvad man selv lukker ind... Og hvordan selvopfattelsen påvirker dømmekraften i forhold til, hvad man mener, man er værd!?
Nogen gange, så er mit hovede så propfuld af tanker. Jeg vil gerne have dem ud på en sirlig og ordentlig måde. Det er bare ikke det, der sker. Det vælter ud! Ord og sætninger vælter rundt i hinanden. Jeg vælter rundt i angst og ked-af-det-hed og drukner det hele i mad.
Men nu har jeg mine fyrtårne, mine tålmodige fyrtårne - og jeg skal nok nå dem en dag.
Hey survivor!
Det er jo ikke fordi, der ikke er nok at skrive. Mit hovede føles ind i mellem som en eksplosion af tanker. Som fx hvordan i alverden man bærer sig ad med at få omkodet de fastbrændte handlemønstre og måden at opfatte andre og sig selv?
Totalt sidespring her - citat fra en film, jeg egentlig ikke følger med i. Men kiggede lige op og så løb disse to linier lige henover skærmen:
"Jeg vil have den ægte vare!"
"Du finder ikke den ægte vare, den finder dig!"
Det kunne der måske være noget om? Men hvad!? Jeg har jo heller aldrig rigtig søgt - og dem, der har "fundet" mig, vil jeg nu heller ikke ligefrem påstå har været den ægte vare. Men det kommer så nok også an på, hvad man selv opfatter som den ægte vare? Og hvad man selv lukker ind... Og hvordan selvopfattelsen påvirker dømmekraften i forhold til, hvad man mener, man er værd!?
Nogen gange, så er mit hovede så propfuld af tanker. Jeg vil gerne have dem ud på en sirlig og ordentlig måde. Det er bare ikke det, der sker. Det vælter ud! Ord og sætninger vælter rundt i hinanden. Jeg vælter rundt i angst og ked-af-det-hed og drukner det hele i mad.
Men nu har jeg mine fyrtårne, mine tålmodige fyrtårne - og jeg skal nok nå dem en dag.
Hey survivor!
mandag den 17. januar 2011
Tålmodige fyrtårne
Mine mål er som tålmodige fyrtårne. Fyrtårne, der bare står og venter, venter på mig. Venter på, at jeg når dertil stille og roligt og i mit helt eget tempo.
Store, stærke, tålmodige fyrtårne!
Store, stærke, tålmodige fyrtårne!
fredag den 14. januar 2011
Jeg elsker fredage
Og det gør jeg af et godt hjerte!
Fredag er dagen, hvor der ikke er sengetider, der skal overholdes eller madpakker, der skal smørres. Fredag hygger vi og slapper af. Pigerne får lov at falde i søvn på sofaen. Bare for, at jeg kan bære dem i seng, og de kan sove lige så længe de har lyst. At det så er sjældent det sker. Altså, det der med, at de sover længe. Se, det er en hel anden sag. Men alligevel... Jeg ELSKER fredage!
Denne fredag er så bare lidt anderledes. Denne fredag er en udfordring. En fredag, hvor jeg kan have meget svært ved at være taknemmelig og tænke på alle de gode og positive ting.
For når jeg står helt alene med to små børn og tørrer en sø af bræk op fra stuegulvet og fra badeværelsegulvet, håndvasken og toilettet. Må hive alt tøjet af min stakkels syge pige og stille hende under bruseren, så hun kan få vasket bræk af sig. Det samtidigt med at jeg selv har det meget mærkeligt i min mave med dertil hørende mavesmerter - og den mindste dejser omkuld på sofaen, hvor hun var blevet placeret.
Så kan det bare godt være meget, meget, meget svært!
Men hold op! Hvor er jeg dog glad og taknemmelig for, at jeg har en vaskemaskine.
Rigtig god fredag til mig!
Fredag er dagen, hvor der ikke er sengetider, der skal overholdes eller madpakker, der skal smørres. Fredag hygger vi og slapper af. Pigerne får lov at falde i søvn på sofaen. Bare for, at jeg kan bære dem i seng, og de kan sove lige så længe de har lyst. At det så er sjældent det sker. Altså, det der med, at de sover længe. Se, det er en hel anden sag. Men alligevel... Jeg ELSKER fredage!
Denne fredag er så bare lidt anderledes. Denne fredag er en udfordring. En fredag, hvor jeg kan have meget svært ved at være taknemmelig og tænke på alle de gode og positive ting.
For når jeg står helt alene med to små børn og tørrer en sø af bræk op fra stuegulvet og fra badeværelsegulvet, håndvasken og toilettet. Må hive alt tøjet af min stakkels syge pige og stille hende under bruseren, så hun kan få vasket bræk af sig. Det samtidigt med at jeg selv har det meget mærkeligt i min mave med dertil hørende mavesmerter - og den mindste dejser omkuld på sofaen, hvor hun var blevet placeret.
Så kan det bare godt være meget, meget, meget svært!
Men hold op! Hvor er jeg dog glad og taknemmelig for, at jeg har en vaskemaskine.
Rigtig god fredag til mig!
fredag den 7. januar 2011
torsdag den 6. januar 2011
......?
Har jeg noget at sige i dag? Næ... Egentlig ikke!?
Jamen, hvorfor så skrive? Se, det aner jeg sådan set heller ikke?
Så bare sådan for at fortsætte i den gænge, så kan jeg fortælle, at i morgen er det fredag. Bare lige for at minde mig selv om det. Fredag er nemmerlig en dejlig dag! Så er der Disney Sjov, fredagssnolder og hygge - og weekend trænger vi til.
Her til aften, da jeg godnatsang "Pjerrot sangen" for pigerne slog det mig lige pludselig. Den sang har da et dybere budskab. Jo jo, den er god nok: "....inden han var færdig, kan du nok forstå? Så var månen borte, sådan kan det gå..." Stakkels Pjerrot sad der og skrev og skrev og skrev, men til sidst skred månen altså.
Så nogen gange skal man huske lige at stoppe og ikke blive for grundig eller bare springe ud i det - right?
Aaarh hva'? Godnat!
Jamen, hvorfor så skrive? Se, det aner jeg sådan set heller ikke?
Så bare sådan for at fortsætte i den gænge, så kan jeg fortælle, at i morgen er det fredag. Bare lige for at minde mig selv om det. Fredag er nemmerlig en dejlig dag! Så er der Disney Sjov, fredagssnolder og hygge - og weekend trænger vi til.
Her til aften, da jeg godnatsang "Pjerrot sangen" for pigerne slog det mig lige pludselig. Den sang har da et dybere budskab. Jo jo, den er god nok: "....inden han var færdig, kan du nok forstå? Så var månen borte, sådan kan det gå..." Stakkels Pjerrot sad der og skrev og skrev og skrev, men til sidst skred månen altså.
Så nogen gange skal man huske lige at stoppe og ikke blive for grundig eller bare springe ud i det - right?
Aaarh hva'? Godnat!
onsdag den 5. januar 2011
Nytårsfortsæt og kaffe, som smager af kaffe
Før jeg fik børn drak jeg aldrig kaffe. Det vil sige... Det var kun, hvis jeg skulle holde mig vågen. Altså hvis jeg lige havde brug for en opkvikker i form af hjertebanken og rystende hænder. Tænk ja, sådan en indvirkning havde kaffe på mig - dengang! Vågen det blev jeg i hvert fald.
Men! Nu har jeg fået børn. Så nu drikker jeg kaffe. Kaffe skal dog efter min mening helst ikke smage af kaffe. Den skal sødes godt og fyldes godt op med mælk! Sådan! Væk med den grimme, grimme kaffesmag.
Så nu da det er nytår og alting, så er der også lige de der nytårsfortsætter. Dem tror jeg sådan set ikke rigtig på, og jeg har gang i så rigeligt allerede. Men traditioner er traditioner. Så i år er mit nytårsfortsæt, at jeg skal lære at drikke kaffe, som smager af kaffe! Lykkes det er det super, lykkes det ikke - så skuffer jeg ikke mig selv særlig meget. Det er jo bare kaffe. Smart ik'?
Jeg kan så allerede nu løfte sløret for - her snart 5 dage inde i det nye år - at det ikke går særlig godt. Jeg pøser stadig mælk og sødetabletter i min stakkels kaffe. Til gengæld smadrede jeg min stempel-kande for et par måneder siden. Eller den faldt ned oppe fra toppen af skabet. Klir! Og det var så den kande. Til gengæld er jeg nu den glade låner af en Senseo med mælkebeholder til. Yihaa! Som om det gør det nemmere for mig at overholde mit nytårfortsæt?
Godt, jeg har næsten et helt år endnu til at få det lært.
Men! Nu har jeg fået børn. Så nu drikker jeg kaffe. Kaffe skal dog efter min mening helst ikke smage af kaffe. Den skal sødes godt og fyldes godt op med mælk! Sådan! Væk med den grimme, grimme kaffesmag.
Så nu da det er nytår og alting, så er der også lige de der nytårsfortsætter. Dem tror jeg sådan set ikke rigtig på, og jeg har gang i så rigeligt allerede. Men traditioner er traditioner. Så i år er mit nytårsfortsæt, at jeg skal lære at drikke kaffe, som smager af kaffe! Lykkes det er det super, lykkes det ikke - så skuffer jeg ikke mig selv særlig meget. Det er jo bare kaffe. Smart ik'?
Jeg kan så allerede nu løfte sløret for - her snart 5 dage inde i det nye år - at det ikke går særlig godt. Jeg pøser stadig mælk og sødetabletter i min stakkels kaffe. Til gengæld smadrede jeg min stempel-kande for et par måneder siden. Eller den faldt ned oppe fra toppen af skabet. Klir! Og det var så den kande. Til gengæld er jeg nu den glade låner af en Senseo med mælkebeholder til. Yihaa! Som om det gør det nemmere for mig at overholde mit nytårfortsæt?
Godt, jeg har næsten et helt år endnu til at få det lært.
tirsdag den 4. januar 2011
HA HA HA HA!!!
Jeg er flad af grin - her midt i arbejstiden!
Check lige den her: Når mænd savner opsyn fra voksne
Check lige den her: Når mænd savner opsyn fra voksne
mandag den 3. januar 2011
Længsel
At møde én, som viser én, hvordan det også kan være... Det er både fantastisk og sørgeligt på én og samme gang. Faktisk ved jeg slet ikke, hvordan jeg skal formulere det?
Jeg har mødt en person, der i gennem bare den ene gang, åbnede mine øjne for, hvad jeg savner. En, i mine øjne, fantastisk person, som er komplet uvidende om, hvad han betyder for mig og min videre udvikling. For jeg er ikke sikker på, at jeg ville kunne forklare det, uden det ville komme til at lyde helt forkert - nu jeg også selv har svært ved at forklare det.
Jeg savner noget, jeg aldrig har haft. Det er nok den bedste måde at udtrykke det på. Ligesom naboen der snakker og griner sammen - i mens de foretager sig noget så kedeligt, som at lægge vasketøj sammen. Over nogle timer en søndag eftermiddag fik jeg lov til at få et kig ind i den verden. Som at passere "Tim's Cookies" og indsnuse duften af de søde kager - uden at gå derind. Men duften huskes - og pludselig opstår der en længsel, som jeg var komplet uvidende om.
Eller det var jeg nok ikke, når alt kommer til alt. Jeg har bare undertrykt den - fordi med den følger andre ting med, som jeg ikke helt føler, jeg er klar til. I hvert fald ikke lige nu.
Og ja, jeg skal nok også bruge tid på at forene mig med, at jeg længes - for at indrømme det gør mig rigtig, rigtig trist og får mig til at føle mig meget, meget alene og sårbar.
Ligesom de smukke skyer i brand henover de triste bygninger ved Teknisk Skole. Dem kan jeg heller ikke helt forklare. Men jeg kan falde helt hen over alle de smukke farver, der eksisterer i vores verden. Hvor er vi heldige! Os mennesker! At leve og bo på denne fantastiske planet - og hvor skulle vi nogen gange skamme os over den manglende påskønnelse og taknemmelighed for det, vi har.
Og så skal jeg lære mig selv at svælge i al min ked-af-det-hed og sårbarhed... Men det er alså ikke bare sådan lige til. Hvordan i alverden bar jeg mig ad med at blive sådan her?
Jeg har mødt en person, der i gennem bare den ene gang, åbnede mine øjne for, hvad jeg savner. En, i mine øjne, fantastisk person, som er komplet uvidende om, hvad han betyder for mig og min videre udvikling. For jeg er ikke sikker på, at jeg ville kunne forklare det, uden det ville komme til at lyde helt forkert - nu jeg også selv har svært ved at forklare det.
Jeg savner noget, jeg aldrig har haft. Det er nok den bedste måde at udtrykke det på. Ligesom naboen der snakker og griner sammen - i mens de foretager sig noget så kedeligt, som at lægge vasketøj sammen. Over nogle timer en søndag eftermiddag fik jeg lov til at få et kig ind i den verden. Som at passere "Tim's Cookies" og indsnuse duften af de søde kager - uden at gå derind. Men duften huskes - og pludselig opstår der en længsel, som jeg var komplet uvidende om.
Eller det var jeg nok ikke, når alt kommer til alt. Jeg har bare undertrykt den - fordi med den følger andre ting med, som jeg ikke helt føler, jeg er klar til. I hvert fald ikke lige nu.
Og ja, jeg skal nok også bruge tid på at forene mig med, at jeg længes - for at indrømme det gør mig rigtig, rigtig trist og får mig til at føle mig meget, meget alene og sårbar.
Ligesom de smukke skyer i brand henover de triste bygninger ved Teknisk Skole. Dem kan jeg heller ikke helt forklare. Men jeg kan falde helt hen over alle de smukke farver, der eksisterer i vores verden. Hvor er vi heldige! Os mennesker! At leve og bo på denne fantastiske planet - og hvor skulle vi nogen gange skamme os over den manglende påskønnelse og taknemmelighed for det, vi har.
Og så skal jeg lære mig selv at svælge i al min ked-af-det-hed og sårbarhed... Men det er alså ikke bare sådan lige til. Hvordan i alverden bar jeg mig ad med at blive sådan her?
søndag den 2. januar 2011
Goddag 2011!
Eller rettere på gensyn i morgen tidlig...
Jeg har ikke fået skrevet noget længe. Ikke fordi jeg ikke har lyst. Faktisk er jeg ganske overbevist om, at det vil hjælpe til at få styr på mit kaos. December har været ultrapresset med fuld damp og så bare videre derudaf! Uf!
Jeg er så fyldt op af tanker og følelser i et kaoslignende inferno, at jeg ikke helt kan finde ud af sætte ord på det og få skrevet det ud!? Mening? Måske? I hvert forstår jeg, hvad jeg mener... Tror jeg nok!
Uh! Hvor ville det godt at være lidt mere modig!!! For dét piner mig! Uh, hvor det piner mig! Selvom ved nærmere eftertanke handler det sådan set ikke om mod, men om selvværd... Mit selvværd!
Lad 2011 blive året hvor jeg finder kærligheden til mig selv, bliver forelsket, finder frihed og alt muligt andet godt!
Godnat og godt nytår!
PS. Nej tak til kanonslag (what's the point?!), ja tak til raketter!
Jeg har ikke fået skrevet noget længe. Ikke fordi jeg ikke har lyst. Faktisk er jeg ganske overbevist om, at det vil hjælpe til at få styr på mit kaos. December har været ultrapresset med fuld damp og så bare videre derudaf! Uf!
Jeg er så fyldt op af tanker og følelser i et kaoslignende inferno, at jeg ikke helt kan finde ud af sætte ord på det og få skrevet det ud!? Mening? Måske? I hvert forstår jeg, hvad jeg mener... Tror jeg nok!
Uh! Hvor ville det godt at være lidt mere modig!!! For dét piner mig! Uh, hvor det piner mig! Selvom ved nærmere eftertanke handler det sådan set ikke om mod, men om selvværd... Mit selvværd!
Lad 2011 blive året hvor jeg finder kærligheden til mig selv, bliver forelsket, finder frihed og alt muligt andet godt!
Godnat og godt nytår!
PS. Nej tak til kanonslag (what's the point?!), ja tak til raketter!
Abonner på:
Kommentarer (Atom)