Endelig!!!

Først juletam i børnehav og frit med æbleskiver, dans om juletræ og Lucia. Så juleafslutning på rideskolen med brunkager og nissehuer uden på ridehjelmene.



Vi tog i Tivoli på en søndag. Regn, slud, glade børn, lumumba og balloner.









Mandag og arbejde, tirsdag og arbejde, onsdag og en morgen der inkluderede en forsvunden biblioteksbog, en væltet kasse legoklodser, smadret glas og en 4-årig, der ville alt andet end have tøj på - og arbejde. Men så i dag... Arbejde og julekurv!



Og så!!! FERIE!!! Dejlige, længe ventede, vidunderlige juleferie!!!



Rigtig glædelig jul!!!

Juleproduktionen

Vi startede i går. Rørte, æltede, rullede, smuttede og lagde på køl. Tre slags kagedej blev det til. Vi fortsatte i dag med små bunker af kulørte bolcher. Den årlige juleproduktion.



Jeg har ikke købt en eneste julegave og brændte brunkagerne på. Men hvad... No stress! Ja, virkelig! Det stresser mig overraskende slet ikke? Tingene tages helt roligt i det tempo, det nu engang kan nås i. Og når vi det ikke - så gør det egentlig heller ikke så meget. Det vigtigste er, at vi hygger os med det, vi nu engang gør. Og det gør vi :-)

Juletræ og julestjerner

Børn fuld af krudt og konflikter. Mig fuld af absolut underskud. En af de dage... Men det hele på trods fik vi hygget. Hentet juletræt. Et lille, tykt, nøje udvalgt af Asta, juletræ. Pyntet det lille, tykke juletræ. Og Freya fik, under meget dyb koncentration, flettet sin allerførste stjerne.





I morgen er det mandag og hverdag igen. Jeg glæder mig til den dag, jeg elsker hverdagen.

Julefrokosten!

Er der noget som en rigtig god julefrokost!? Sådan én, hvor man får grint så meget i gennem, så maven tilsidst gør ondt!? Sådan én var jeg med til i går.

Hvid glögg tilberedt over trangia og minigolf med ingeniørstrikkede baner på kontoret. Øl, dart og pool i slyngelstuen.



Efterfuldt af mere øl, bowling, julebuffet, snaps og latter i lange baner - og så tidligt hjem. Det du´r! For selvom jeg er ude at føjte, er der stadig en hverdag, der skal passes. Den 4-årige skal stadig til ridning. Vi skal stadig til 5-års fødselsdag. Vi nåede det hele. Ingen vilde tømmermænd, men træt! Meget træt!!!

Yeah baby!

Mine seje unger er klar til at erobre hverdagen igen. Lige nu sover de. Jeg underholdes af Anden.
Og i fredags var jeg inde at se dem her:



Yeah! Maroon 5 baby!

Bare fordi vi synes det er så hyggeligt hos lægevagten

For tiden har jeg så fornøjelsen af at nyde det virkelig lette liv som fuldtidsmor. Asta har mellemørebetændelse. Det betød en næsten søvnløs nat til både hende og mig og et besøg af vagtlægen.
Og bare fordi vi hygger os sådan, så tog vi alle tre selv lige en tur forbi vagtlægen i morges. Freyas arm er meget hævet, rød og øm! Vi aner ikke, hvorfor eller hvad det er?

Så den står på opvartning med børnepanodil til den ene, sæbebad til armen til den anden og penicillin til dem begge.
Og nu er jeg også begyndt at få ondt i det ene øre...

Så fik vi sørme besøg alligevel!

Hvert år har vi besøg af to små, travle og ind i mellem lettere distræte nissepiger (et år kom de faktisk en hel dag for sent!). Freya har faktisk været lidt bekymret for, om hun nu også fik en kalender i år. Men nu er det d. 1. dec. og sørme om vi ikke har haft besøg.



I år har de kun glemt et par pakker. Kender vi dem ret, så skal de dog nok dukke op med dem senere.
Og tænk engang... Kalenderen på det første billede er den selv samme, som hang hos mormor, da jeg var barn. Den selvsamme, som nisserne hængte pakker på til mig.

Tak for kaffe!

Sikken en dag! Er helt færdig... Orker faktisk slet ikke at skrive noget. Selvom jeg selv synes, jeg havde en del på hjerte. Men nej!
Jeg vil lade dynger være dynger og gå i seng. Lægge mig ved siden af mine to piger (som har fået lov til at sove i min seng i nat). Lytte til dem og deres søvn. Det er ren zen at falde i søvn til.

Tårne, lys og juletræ

For et par uger siden åbnede Fælledparkens nyrenoverede legeplads endelig. Tårnlegepladsen. Fantastisk legeplads! Vi var der i dag. I blæst og silende regn. Susede ind og ud af tårne. Løb rundt efter elektroniske fugle. Vi havde det skønt!



Vel hjemme igen. Efter tørt tøj og varm suppe, blev de fineste juledekorationer kreeret (for i går var vi en tur ude og samle grønt og pynt). Med stor koncentration og lidt rekonstruktioner undervejs. Ren hygge.



Senere med bus ind til Rådhuspladsen. For i dag blev det store juletræ tændt af selveste julemanden. Det stormede godt. Julemanden var sej og heldigvis ligeglad med blæsten. Han kravlede til tops på den store stige - og BUUUM!!!!!



Så blev det træ tændt!!!
Vi tog turen ned af Strøget og gennem Jorcks passage hjem. Med metro og tog. En skøn, skøn dag! Og jeg er træt! Men træt på den rigtig gode måde.

Glædelig 1. advent.

Fredagskage

Tid, tid og mere tid

I dag skal jeg lige huske at minde mig selv om...
- at jeg har al den tid i verden, jeg kunne tænke mig.

Aarh men altså... !

Efter en nat med en storhostende Freya og derfor næsten ingen søvn. Efter en morgen, hvor jeg klemte Astas fod i bildøren. Efter en aflevering med meget pivet Asta (som oveni bare ikke vil i børnehave for tiden). Efter et farvelkram, hvor jeg brillerede med at få rykket en ordentlig tot hår af stakkels Asta med min frakke. Efter en crazy og tralv arbejdsdag, hvor hele kroppen har skreget på søvn og hvile.

Efter afhentning af trætte børn og samtale med børnehave om ham terroristen, som Asta bestemt ikke er glad for. Efter støvsugning, madlavning og håndtering af de trætte børn. Ja, efter alt det, så napper vi da også bare lige en gang børneorm!! Som om det var noget... tsk! Vi byder dem velkommen og stikker dem en pille - i morgen!

For nu! Nu går jeg i seng!

En uge til advent

I dag gjorde julen sit lille, stille indtog i vores lille hjem. En enkel adventskrans, hvide lys og lilla sløjfer. Som nu blot hænger og venter på at det bliver første advent.

Godnat så..

Nåmen... I stedet for at hænge ud her og glo på den hvide skærm, som bare ikke vil blive fyldt af hverken ord eller billeder, fordi jeg er så pokkers hamrende træt af både det ene og det andet og det tredje - og sikkert også noget fjerde... Ja, så burde jeg nok bare gå i seng! Så... Godnat nu, drøm smukt og alt det der.

Freyas fest

Den underskudsramte mor takker af for i dag. Freya fik en fin fest. Selvom jeg i formiddags tvivlede meget stærkt på, at det ville lykkes. Men omgivet af sine bedste venner og veninder og yndlingsvoksne. Med lyserød lagkage, boller med chokolade og fine, fine gaver. Så kan det faktisk ikke gå helt galt. I hvert fald gik hun træt og glad i seng.

Om lidt ligger jeg også i min seng - og i morgen bliver min lille pige 7 år!

Man tager lidt ståltråd...

...og noget bånd, noget garn, lidt perler og lidt fjer - og vupti har man en drømmefanger!



Freya har længe ønsket sig en drømmefanger, fordi hun lider meget af mareridt. Vi er bare aldrig kommet forbi et sted, hvor de sælger sådan nogen. Men så tænkte jeg, at sådan én kan vel for pokker ikke være så svær at flikke sammen. Så det gjorde vi. I går aftes. En lyserød til Freya og en blomstret/lilla til Asta.

Syg med ynk på

Håndklædet er kastet i ringen, og jeg ligger på sofaen. Som en slatten klud. Sunket helt sammen. Øv!
På søndag skal vi holde Freyas fødselsdag med masser af gæster, lyserød lagkage, hjemmebagte boller, varm kakao og hvad der nu hører sig til.

I dag har jeg besluttet at det er ok at ynke! Ynk, ynk, ynk!!! For helt ærligt, er det ikke det? Helt i orden at have lidt ondt af sig selv en gang i mellem? Specielt, når man er syg, alene med to børn og en fødselsdagsfest lige om hjørnet?

Det synes jeg....

Og hvad laver solen fremme på sådan en dag? Giv mig store skyer og regnvejr tak!

Forresten, så lovede jeg jo...

...at vende tilbage, når jeg modtog min neglelak (faktisk, var der flere...). Og så glemte jeg det! Well, men bedre sent end aldrig. Så her er den, og sådan ser den ud efter to lag. Det skal dog lige siges, at jeg på ingen måde er ekspert i neglelak-påsmøring. Til gengæld gør den sig endnu bedre med en anden lak nedenunder.

Men så blev vi syge...

Men så blev vi syge. Freya blev ramt af feber og hovedpine. Selv har jeg ingen feber, men hovedpinen er der. En virkelig trist, slatten følelse af at være godt brugt... Øv. Så nu kaster jeg håndklædet i ringen og går i seng. En god nats søvn og alt er bedre i morgen.

http://www.everydaypeoplecartoons.com

Travl, men lækker lørdag

Lørdag er ridedag. Asta har glædet sig helt ustyrligt. Sidste lørdag var der efterårsferie og ingen ridning. Det passede ikke helt den lille ridepige. Men i dag var det så afsted igen. Hun var så glad og så dygtig. Fandt endelig ud af at holde hænderne nede og lidt mere i ro i trav.

Lørdagen i dag var også sæsonens allerførste pointturnering. Freya blev nr. 1 i børnedansen og nr. 2 i hiphop. Hun var så glad, så glad. For de glemte at dreje i valsen, men fik heldigvis rettet op igen. Der var ovenikøbet ros fra både dommer og danselærer fordi, de fik reddet den så fint.



Sikken en lørdag hva'? :-)

Hold afstand

I går på vej hjem. I yderbanen på en to-sporet, fyldt motorvej, susede en stor Audi afsted foran mig. En anden bil trak ud bagved den, så Audien nu lå nr. to foran mig. Audien begynder at slingre let og ryger helt ud til siden, udover kanten og ud i rabatten. Hvorefter det ligner, at den blev kastet over i den modsatte side. Smækkede bagenden indover indersporet og tilbage i ydersporet igen.

I ét enkelt øjeblik nåede jeg at tænke: "Nu går det helt galt!!!", føle en rislen af angst løbe ned af ryggen alt i mens jeg bremsede ned og fik sat katastrofeblinket til!
Heldigvis fik Audien rettet op igen uden uheld, og jeg priste mig lykkelig for den gode bremseafstand - også bagved mig.

For hold op, hvor kunne det være gået grueligt galt på sådan en fyldt motorvej!!! Så husk nu for pokker at holde afstand derude på vejene!

Forsvunden regnjakke og feber

Nu banker natten på og den madpakke smører ikke sig selv. Sidder her og funderer over dette og hint (alle de ting og tanker, som jeg så ofte har så svært ved at få sat de helt rigtige ord på). Dog har dagen i dag har været let og krydret med små gode input. Glæde og små, skæve smil. Astas regnjakke, der pludselig efter et halvt år, dukker op rullet sammen i en lille tur-rygsæk. Det har dog sat sine tydelige spor, at de begge har opholdt sig i børnehavens buske - eller skoven, som Asta kalder det - i mange, mange, våde måneder.

Men... Asta var pylret. Som i meget pylret, da jeg hentede hende. Hun frøs og ville bare hjem og putte på sofaen med tæpper. Hun frøs stadig under alle tæpperne. Feberen ramte Asta hårdt og ligepå her til aften. Fyrre komma to sneg den sig op på. Så nu ligger hun her. Lige ved siden af mig på sofaen, sover og feberkoger.

Om lidt bærer jeg hende ind i seng. Hos mig, så jeg kan holde lidt øje med hende. For der skal meget til før min lille Asta piver sådan.
Så vi ønsker og håber, at feberen falder igen i løbet af natten - og at vi alle får en god nats søvn.

Jeg har det fint...

Svære beslutninger er bare svære at tage. Svære svar er også svære at give. Selvom livet er en gave og verden så smuk. Selvom jeg gør mit allerbedste for at se det smukke og være taknemlig for livet. Så bliver jeg stadig overvældet af bekymringer.

I dag var en virkelig smuk dag. I dag tog vi på Frilandsmuseet og nød det smukke vejr. I dag fik jeg afprøvet mit nye - virkelig billige - kamera. Ja, i dag var en rigtig dejlig dag.





For et stykke tid siden traf jeg en meget svær beslutning. En beslutning som ikke normalt ligger til min indgroede barnelærdom. Den var svær, meget svær. Det svar, jeg dengang gav i forbindelse med min beslutning, var også svær. I dag, her til aften, måtte jeg endnu engang afgive mit svar. Et svar, der har ligget og ventet. Jeg ved, at det ikke vil være sidste gang. Vejen er lang endnu.

Og... Ind i mellem, selvom dagen har været smuk. Så ligger det bare og ulmer. Ulmer og ulmer og ulmer indtil det næsten eksploderer. Men... "Det er jo slet ikke mig, sådan at lyde så pint, for jeg har det jo i virkeligheden... fint..."

Regnbuer og fokus

I morges var himlen eventyrligt smuk. Med både gyldent solskin, regn og en stor, flot regnbue. Bedst som jeg var i bil på vej henover rampen til motorvejen. Det var så fortryllende. Så jeg sad der i min bil og ønskede, at jeg dog bare havde kunne stoppe bilen lige der midt på rampen (og havde jeg dog bare haft et kamera). Men den går ikke, så jeg kørte videre...

Resten af dagen har været lettere præget af "kender-du-det-der-når-man-bare-ikke-gider" og fokus lige nu er helt gået fløjten. For lige om lidt. Lige rundt om hjørnet. Så kommer min store pige hjem fra 5 dages koloni.

Efterårsferie

Nu er vores efterårsferie slut. For uanede mængder ferie, har jeg desværre ikke at tage af. Mandag morgen vinkede vi farvel til Freya. Hun drog på koloni med fritten. Så Asta og jeg har hygget os. Kørte hjem og stillede bilen og tog turen med tog og metro ind til byen. Det er bare det sejeste at køre med tog og metro. Iflg. Asta i hvert fald.

Next stop Nørreport. Og så tog vi den helt store strøgtur. Ind og ud af butikker. Det oprindelige mål var egentlig Lego-butikken. Desværre blev vi slemt skuffede. For meget godt, havde vi hørt. Samle-selv-lego, fyld-selv-poser og alverdens mere eller mindre sjældne legosæt. Men, men, men... Når der ikke er "pige-lego" altså lyserøde og lilla klodser, så er det ikke nemt. Samle-selv bestod blot af små legofigurer. Slet ikke de store kreationer, Asta havde forestillet og indstillet sig på.

Heldigvis findes der ikke den skuffelse, der ikke kan elimineres med en omgang varm chokolade, flødeskum og en chokolademuffin.



På Rådhuspladsen kom vi forbi det her imponerende og meget farvestrålende, strikkede vægtæppe. Ingen tvivl at spotte hos Asta. Dét skulle vi bare have et billede af (hurra for smart-phones)! For ikke at tale om alle de sjove klatre-statuer foran Palads (hvad hedder de egentlig?). Vi kom ikke derfra igen, før alle var afprøvet med mindst en tur helt op til toppen (og mit hjerte helt oppe i halsen). May I say... Asta of the world!





Vi var godt trætte, da vi kom hjem igen. Så dagen i dag er bare blevet brugt på hygge herhjemme og ren afslapning. For i morgen går det løs igen med arbejde og børnehave.... Ikke fordi vi ikke godt kunne klare lidt mere ferie - begge to.

På tur i NV

Nogen gange, når det godt nok er lidt koldt, men solen bare skinner og skinner og skinner. Nogen gange, når man (læs: jeg) næsten falder i søvn, bare fordi man (læs: stadig jeg), bare liiige skulle have varmen under dynen. Nogen gange, når pigerne leger, men småhakker på hinanden hvert femte minut. Ja, så bliver man simpelthen nødt til at komme ud. Ud, ud, ud! Ud i det kølige efterår. Ud i de skarpe solstråler og alle de gyldne farver. Så det gjorde vi. Gik på opdagelse i vores hood:



















Ved godt, jeg har sagt det før, men jeg elsker, elsker, elsker virkelig at bo i et land, hvor vi er så privilegerede at opleve alle fire årstider.

Fastlåst i fremskridt?

Jeg er træt (ja, jeg er stadigvæk træt?), uinspireret og kører lidt i samme rille om og om igen (eller sådan føler det i hvert fald). Den trivielle dagligdag. For mange tanker. For mange bekymringer. Hvornår sker der noget, og hvornår kommer jeg videre i stedet for bare at sidde fast? Og hvornår i alverden holder jeg op med at tæske mig selv? Eller bare tænke i det hele taget?
Men altså, så fast sidder jeg så heller ikke (skal jeg åbenbart lige huske mig selv på). For jeg har sagt fra. Flere gange ovenikøbet. Jeg har været ude at danse og danse og danse. Fik endda æren af at møde denne skønne kvinde. For mig et meget stort, personligt skridt i den rigtige retning, som kun afkrævede mig en dag fuld af komplet uoverskuelige sommerfugle (af den slags, som giver en næsten konstant, umanerlig trang til at rende på toilettet uden succes) og tre glas Asti. Men hey! Det viser da i det mindste, at jeg er i live.

I dag har jeg været hos min helt i gennem vidunderlige BSDS kropsterapeut, Lisbeth. Hos hende smiler hele verden (selvom den kan se nok så grå og trist ud udenfor - eller indeni). Når jeg ikke kan mærke fremskridtet, så er det godt, hun kan. Det eneste, jeg mærker mere og mere til, er mine egne opbyggede begrænsninger. Eller bemærker er nok et endnu bedre ord. Forsøger at ændre dem. Lægger mærke til de dage, hvor jeg slet ikke kan finde ud af at trække vejret. Forsøger så at trække vejret. Så der er fremskridt.

Og så gør jeg noget. Noget for mig selv!

Frem og tilbage er lige langt. Jeg står et eller andet sted i midten og føler mig trukket lidt frem og tilbage. Til sidst gør det forhåbentlig godt og giver mening.



Så savner jeg seriøst meget mit kamera. Så seriøst, at jeg er ude i seriøse overvejelser om selv at skille det gamle ad. Garantien er alligevel udløbet.... Og ligeså er mine håb om et mirakel.

En forsvunden rokketand

I nogle dage har Freya beklaget sig højlydt med "av av aaaav". Beklaget sig over sin rokketand. Her til aften forsvandt den så. Som i pist væk og helt borte. Da tænderne skulle børstes opdagede jeg, at den var væk. Hun havde ikke selv registreret det.

Åh... Hun blev bundhamrende ulykkelig. For nu ville hun jo ikke få en mønt af tandfeen... Så da Freya blev puttet bad vi tandfeen forstå, at Freya vistnok var kommet til at sluge sin tand - og det var hun rigtig, rigtig ked af. Hun lovede, at den næste tand skulle hun nok gemme til hende.

Godt, at vi har en sød tandfe herhjemme. Sådan en fe, der godt kan finde på at lægge en lille trøstemønt under hovedpuden.

Fredag med dans og lak

Fredag! Yeah! Asti, neglelak og dans, dans, dans!!
I dag skal JEG nemlig luftes. Jeg glæder mig! Selvom det samtidigt skræmmer mig lidt. Heldigvis ikke nok til at holde mig væk. Og så har jeg for første gang i mange, mange år VIRKELIG tøjkrise! (men det går nok, bare musikken spiller).
Og så har jeg i dag bestilt den her fantastiske neglelak, som jeg kan gå og glæde mig til at modtage.



Billedet er napset fra nettet. Lakken hedder "Rainbow Connection" og er fra OPIs "The Muppets" serie - er den ikke bare helt fantastisk!?

Dengang...

"Først kom dinosaurerne, så kom hulemændene og SÅ kom de gamle dage..."

Noget om regler

Dagen i dag endte bare rigtig skidt. Eller den var meget tæt på at ende rigtig, rigtig skidt. Ved ikke helt selv, hvad der skete? For mig altså? Det var kigge-på-dag i dag. Freya var så dygtig. Ikke noget med alle mulige og umulige fjollerier. Hun dansede bare derudaf. HipHop og Disco så det var en lyst. Min dygtige, dygtige dansepige.

Men bagefter. Overgearede børn. Spørgsmål om og om igen. Ingen respons... Og tilsidst, vel hjemme, gik jeg i seng! Kunne lige pludselig ikke klare mere. Ville allerhelst bare lukke det hele ude og synke ind i et stille hav af ro og stilhed. Efter al for lang tid fik jeg taget mig sammen og rejst mig... Det hele startede forfra næsten i hvert fald.

For over en skål havregryn faldt det hele så småt til ro igen. Vi fik en god snak, pigerne og jeg. Vi snakkede om, hvad der er vigtigt. Snakkede om hvad vi kan gøre sammen, for at vi bliver gladere og får lidt mere tid til alt det sjove. Til sidst skrev vi ned, hvad vi kom frem til. Det blev til "vores regler", som vi alle tre var enige om, at vi skal blive lidt bedre til:

1. Vi hjælper hinanden
2. Vi taler pænt til hinanden
3. Vi er søde ved hinanden
4. Vi lytter til hinanden
5. Vi stopper første gang
6. Vi siger, hvor vi går hen

Det er et par kloge piger, jeg har :-)

Asta og hestene

Fik jeg fortalt, at Asta er startet til ridning? Ja, det gjorde jeg vist... Men så fortæller jeg det bare lige en gang til. For hun er bare så god, og ligeså overrasket er jeg! Hun startede for en måned siden. De første par gange var hun bare helt salig over at sidde der på ryggen af en hest. Jo hurtigere, jo sjovere - og hun blev siddende! Fattede så egentlig heller ikke så meget andet. Men så...! Efter de to gange, så begyndte hun at lytte og huske og - meget vigtigt - virkelig koncentrere sig. For der er mange ting, man skal huske, når man nu er sådan en lillebitte ny rytter. Men én ting af gangen tager hun det. Ligeså fint.

Så i går, der tog hun helt pusten fra sin mor. Der var nemlig mangel på trækkere (de store piger, der hjælper til med at trække de små nye ryttere). Jamen, så sparkede Asta da bare selv til ponyen og fik den selv styret ud på hovslaget!? Og mor her måbede!!! På den gode, overraskede måde altså.

Og se så lige, hvor flot, glad og stolt hun sidder - min lille 4-årige ridepige.



(Og ok indrømmet! Jeg er bare så stjernehamrendesindsygt stolt af min lille pige!!!)

Hver dag eller hverdag?

Hver dag siger mine piger et eller andet virkelig sjovt. "Dét må jeg huske at skrive ned!", tænker jeg hver gang... Og glemmer det.
Hverdag er det i dag. I dag nåede vi en del af det, som jeg havde glemt, vi skulle. Jeg mener virkelig glemt. Svedt helt ud, helt og aldeles!? Og i går nedbrændte KB Hallen. Jeg husker HipHop'89! Ja, det husker jeg!
Her til aften ville jeg havde løbet parken rundt for min sag. Endte med at sidde i sofaen og spise pebernødder i stedet! Ja, pebernødder!?! Aldi har åbnet dørene for julen. Go figure?? Til gengæld hyggede Asta og jeg på terrassen. Asta puttede hos mig med tæpper, mens solen gik ned og naboen spillede klaver.
I morgen er det også hverdag. Den allerbedste af alle hverdagene. Heldigvis!

33 vindmøller

Asta er startet til ridning! Den lille dame har simpelthen været bidt af en gal hest det sidste halve år. For lidt over en måned siden gav jeg efter. Så nu går Asta til ridning - og hun ELSKER det! Så i dag var vi til ridning.

Bagefter tog vi i Dyrehaven og gik en lang, lang, lang tur i det dejlige vejr. Så og hørte mange, mange brunstige kronhjorte. Klatrede på viltre, væltede træstammer og løb og ned af bakkerne i den smukke skov. Jeg elsker træer!
På vejen hjem sludrer Freya og Asta på bagsædet. Vi kører forbi en masse vindmøller og Freya tæller. Og tæller og tæller...

Freya: Der er 33 vindmøller!!! Ved du lige, hvor mange det er?
Asta: 50!

Så må jeg bare elske dem endnu mere <3

Hvilken dag - med solsikke på

I dag har vi spist vafler til morgenmad. Vi har gået, løbet, gået lidt mere og løbet lidt mere. Vi har købt vaskepulver og slappet af. Hørt højt musik og danset kung-fu dans. Klippet og klistret, ryddet op og støvsuget og været i bad. Vi har gnavet i majskolber til aftensmaden, set Mulan i tv og læst godnathistorie. Madpakkerne er smurt.... og alligevel, så synes jeg ikke rigtig, vi har lavet noget i dag...? Og så er vores solsikker endelig begyndt at blomstre.