Jeg har bagt de mest fantastiske citronspecier!
Nappede opskriften fra Mette Blomsterberg og det søde liv
Jeg brugte dog vanillesukker, da jeg ikke lige lå inde med en Polynesisk vanillestang - og de blev fantastiske alligevel!!! Dem skal vi helt klart have på julesmåkagebagningslisten!
Billedet må følge senere (hvis vi altså ikke når at spise dem alle sammen inden), for nu skal jeg i seng!
onsdag den 15. december 2010
søndag den 5. december 2010
Sne, sne og mere sne...
Hvis det ikke var pga af Teknisk Skole i baggrunden skulle man næsten ikke tro, at vi bor i byen!
Dagens udsigt fra vores terrasse ser sådan ud - vores lille sne-oase.
Og nu er vi dem, der er gået... ud i sneen!
Dagens udsigt fra vores terrasse ser sådan ud - vores lille sne-oase.
Og nu er vi dem, der er gået... ud i sneen!
Chokoholic!!
Hvad er det lige, der er med chokolade!?
Og sukker!? Nu vi er i gang!
Chokolade giver sådan en dejlig trøst, når man (læs: Jeg) er trist af den ene eller anden grund. Blot efterfulgt af en sindsyg dårlig samvittighed og lovning på bod og bedring, som glemmes næsten lige så hurtigt igen.
Eller dvs det glemmes ikke - det pakkes bare væk eller ignoreres...
Jeg anser ikke mig selv som desperat single. Det har jeg sådan set aldrig gjort. Faktisk har jeg aldrig helt kunne forstå den der med veninder, der bare skulle i byen for at score!? Jeg savner at komme i byen, drikke mig fuld, glemme verden omkring mig og bare danse! Have det sjovt!
I stedet sidder jeg så bare herhjemme og spiser chokolade!!!
Giv mig et liv! Men sådan hedder det ikke vel? For jeg skaber selv mit liv! Så hvad sker der lige? Ikke en disse! Jeg ved ting skal ændres, men bare ikke hvordan? Og så spiser jeg da bare lidt mere chokolade i stedet.
Jeg føler mig faktisk lidt som den der gamle hund, der bare ikke kan lære nye kunster!
Alt er SÅ indgroet. Vaner, forsvarsmekanismer og handlemåder er banket fast i systemet. Det er det, jeg har lært, og det er sådan jeg gør. Lær mig lige noget nyt!
Peace, love and understanding! Over and out!
Og sukker!? Nu vi er i gang!
Chokolade giver sådan en dejlig trøst, når man (læs: Jeg) er trist af den ene eller anden grund. Blot efterfulgt af en sindsyg dårlig samvittighed og lovning på bod og bedring, som glemmes næsten lige så hurtigt igen.
Eller dvs det glemmes ikke - det pakkes bare væk eller ignoreres...
Jeg anser ikke mig selv som desperat single. Det har jeg sådan set aldrig gjort. Faktisk har jeg aldrig helt kunne forstå den der med veninder, der bare skulle i byen for at score!? Jeg savner at komme i byen, drikke mig fuld, glemme verden omkring mig og bare danse! Have det sjovt!
I stedet sidder jeg så bare herhjemme og spiser chokolade!!!
Giv mig et liv! Men sådan hedder det ikke vel? For jeg skaber selv mit liv! Så hvad sker der lige? Ikke en disse! Jeg ved ting skal ændres, men bare ikke hvordan? Og så spiser jeg da bare lidt mere chokolade i stedet.
Jeg føler mig faktisk lidt som den der gamle hund, der bare ikke kan lære nye kunster!
Alt er SÅ indgroet. Vaner, forsvarsmekanismer og handlemåder er banket fast i systemet. Det er det, jeg har lært, og det er sådan jeg gør. Lær mig lige noget nyt!
Peace, love and understanding! Over and out!
onsdag den 1. december 2010
Så blev det glædelig december!
Og december kan bare komme an. For nu er jeg klar! Ok, der mangler 10 gaver til pigernes pakkekalendere, for totalt overskudsagtig som jeg nu er, så fixede jeg dem først dag i dag!
Så nu er jeg klar! Og så er det dælme tid til den her:
Glædelig december yeah!
Så nu er jeg klar! Og så er det dælme tid til den her:
Glædelig december yeah!
mandag den 29. november 2010
søndag den 28. november 2010
Freya 6 år
Min smukke pige blev 6 år d. 14. november.
En dejlig dag med en glad pige. Hun fik sin "tendo" og sad med snuden begravet i den fra hun fik den til om eftermiddagen, da gæsterne kom. Selv frokosten blev indtaget med blot én hånd!
Der var boller med chokolade, der var boller uden chokolade og der var lagkage med hjerter, hindbær, jordbær, chokolade, marcipanhjerter og lyserødt flødeskum - fuldstændig som bestilt. Hun havde en dejlig dag min smukke, smukke pige!
En dejlig dag med en glad pige. Hun fik sin "tendo" og sad med snuden begravet i den fra hun fik den til om eftermiddagen, da gæsterne kom. Selv frokosten blev indtaget med blot én hånd!
Der var boller med chokolade, der var boller uden chokolade og der var lagkage med hjerter, hindbær, jordbær, chokolade, marcipanhjerter og lyserødt flødeskum - fuldstændig som bestilt. Hun havde en dejlig dag min smukke, smukke pige!
tirsdag den 23. november 2010
Jeg er her endnu...
Jeg har bare alt for travlt med alt muligt andet...
Børnefødselsdage, pebernødder, feng shui, step og handle ind, handle ind og handle ind!
Ja, hvad er det lige der sker for folk i øjeblikket? De kører rundt med hovedet under armen i trafikken og er dybt og inderligt agressive - eller også handler de ind!
At sidde fast i P-kælderen i Lyngby Storcenter er ikke ligefrem på top ti listen over fede ting at foretage sig, men... Det hjælper heller ikke noget at gå amok, råbe op eller dytte, så vi andre får ondt i hovedet! Nej kammerat! Køen rykker sig ikke hurtigere af den grund - doh!
I går gjorde jeg så noget, som jeg ellers aldrig gør! Jeg efterlod min indkøbskurv med varer. Lige der i køen, hvor jeg stod. Stod i 7 min. uden at rykke mig nogen som helst steder. Det var en lang kø! Så efter et hurtigt regnestykke måtte jeg konstatere, at det var vigtigere at hente pigerne inden frit og børnehaven lukkede. Normalt er jeg meget pligtopfyldende og "hellig" - og stiller varerne på plads igen. Tsk altså.. Men ikke i går! Faktisk var Freya meget bekymret for, om jeg kom og hentede hende. Det har jeg ikke oplevet før. Så det var nok godt, jeg gjorde, som jeg gjorde.
Freya, feng shui og alt det andet følger senere...
Børnefødselsdage, pebernødder, feng shui, step og handle ind, handle ind og handle ind!
Ja, hvad er det lige der sker for folk i øjeblikket? De kører rundt med hovedet under armen i trafikken og er dybt og inderligt agressive - eller også handler de ind!
At sidde fast i P-kælderen i Lyngby Storcenter er ikke ligefrem på top ti listen over fede ting at foretage sig, men... Det hjælper heller ikke noget at gå amok, råbe op eller dytte, så vi andre får ondt i hovedet! Nej kammerat! Køen rykker sig ikke hurtigere af den grund - doh!
I går gjorde jeg så noget, som jeg ellers aldrig gør! Jeg efterlod min indkøbskurv med varer. Lige der i køen, hvor jeg stod. Stod i 7 min. uden at rykke mig nogen som helst steder. Det var en lang kø! Så efter et hurtigt regnestykke måtte jeg konstatere, at det var vigtigere at hente pigerne inden frit og børnehaven lukkede. Normalt er jeg meget pligtopfyldende og "hellig" - og stiller varerne på plads igen. Tsk altså.. Men ikke i går! Faktisk var Freya meget bekymret for, om jeg kom og hentede hende. Det har jeg ikke oplevet før. Så det var nok godt, jeg gjorde, som jeg gjorde.
Freya, feng shui og alt det andet følger senere...
torsdag den 11. november 2010
Så fik hun øreringe i
I nat var bestemt ikke Freyas nat! Hun holdt sig selv og jeg vågen i halvanden time... Så i dag har lunten desværre ikke været særlig lang...
Til gengæld blev i dag ganske bestemt Freyas dag! For i dag var min lille Freya bare den ultra sejeste seje! For hun fik sine huller i ørerne, som hun har ventet på i et helt år!
Se selv! Se, hvor fin hun er.
Hun er SÅ glad og stolt! Hun var så god og sej!
I flere uger har hun nu plaget mig. For selvfølgelig kan hun da huske, at jeg lovede hende det sidste år: "Mor, du kan godt huske, at du lovede mig, at jeg må få huller i ørerne, når jeg bliver 6 år ik'?" Og jo, det kan jeg jo godt... Havde bare ikke lige regnet med, at hun kunne.
Så som sagt, så gjort. Vi drog afsted. Hun fik dog lidt kolde fødder, da vi så endelig stod i butikken - og kunne slet ikke bestemme sig. "Mor, hvad synes du?". Men i dag bestemte mor ikke noget. Det blev hendes egen beslutning. Vi gik så lige en lille tur udenfor, men det tog ikke mere end 2 min. så løb hun tilbage til butikken med et "jeg vil" hængende i luften.
Uuuuh... Hun var spændt og nervøs. For det gør jo ondt! Og det gjorde det også! Det gjorde rigtig ondt på hende, og hun græd... Så jeg blev helt i tvivl om, hun nu også ville tage den anden med. Men det gjorde hun! Min seje, seje pige. Sad der med tårerne trillende ned af kinderne og sagde ja til, at den anden altså også skulle i. Selvom den første stadig gjorde så ondt, så ondt! Hvor var hun bare sej og tapper <3
Til gengæld blev i dag ganske bestemt Freyas dag! For i dag var min lille Freya bare den ultra sejeste seje! For hun fik sine huller i ørerne, som hun har ventet på i et helt år!
Se selv! Se, hvor fin hun er.
Hun er SÅ glad og stolt! Hun var så god og sej!
I flere uger har hun nu plaget mig. For selvfølgelig kan hun da huske, at jeg lovede hende det sidste år: "Mor, du kan godt huske, at du lovede mig, at jeg må få huller i ørerne, når jeg bliver 6 år ik'?" Og jo, det kan jeg jo godt... Havde bare ikke lige regnet med, at hun kunne.
Så som sagt, så gjort. Vi drog afsted. Hun fik dog lidt kolde fødder, da vi så endelig stod i butikken - og kunne slet ikke bestemme sig. "Mor, hvad synes du?". Men i dag bestemte mor ikke noget. Det blev hendes egen beslutning. Vi gik så lige en lille tur udenfor, men det tog ikke mere end 2 min. så løb hun tilbage til butikken med et "jeg vil" hængende i luften.
Uuuuh... Hun var spændt og nervøs. For det gør jo ondt! Og det gjorde det også! Det gjorde rigtig ondt på hende, og hun græd... Så jeg blev helt i tvivl om, hun nu også ville tage den anden med. Men det gjorde hun! Min seje, seje pige. Sad der med tårerne trillende ned af kinderne og sagde ja til, at den anden altså også skulle i. Selvom den første stadig gjorde så ondt, så ondt! Hvor var hun bare sej og tapper <3
søndag den 7. november 2010
lørdag den 6. november 2010
Det var en lørdag aften...
Jeg kom til at tænke på... Ja, rigtig mange ting faktisk!
Ét var, om jeg nogensinde lærer at "flyve" igen a la "take these broken wings and learn to fly again"... Hvis der skulle være nogen, der kender den?
Jeg står for at skulle stå ansigt til ansigt med, for mig, et meget kært minde fra fortiden - helt tilbage til min barndom. En minde der i livets trummerum ikke fylder mere end et splitsekund. Men for mig repræsenterer noget godt og rent på en måde, som jeg ikke helt kan forklare. For jeg var jo ikke andet end en lille pige blot.
Mit minde er en som en skrøbelig sæbeboble. Det skræmmer mig. Tænk hvis min "trygge" boble brister? Men... Sådan kan jeg ikke leve mit liv. Gå rundt og være skræmt og bange for så mangt og meget. Så jeg lukker øjnene og springer ud med et åbent sind - og sætter min lid til at livet har en mening med alt.
Det er sq egentlig ret store tanker at have sådan en lørdag aften!? Så nu er der vist lige brug for en lille musikpause af den gennemførte fantastiske slags! Lyden er ikke noget at råbe hurra for, men nyd den nu bare lige alligevel!
Farverne, tøjet, dansen!!! Er det ikke til at blive glad i låget af!? Ganske fin overspringshandling fra min side. Så for lige at afslutte... Så sker der i det hele taget ret store ting for mig. Hele min selvopfattelse og opfattelse af verden omkring mig er ved at blive vendt op og ned noget så godt og grundigt.
Noget andet er den der med maden - bare sådan lige for en gang skyld! Men helt ærligt! Mit forhold til tomme, usunde kalorier er nok noget lig en rygers forhold til cigeratterne. Tosset ik'?
Nu jeg er kommet i gang med stepbænken igen, så skal jeg altså lige se at få kosten med mig også - maden altså (fejekost!).
Jeg mener... For to år siden, "vågnede" jeg lige pludselig op og fandt mig selv hvirvlet ind i et yderst selvdestruktivt forhold uden den fjerneste idé om, hvor i alverden Camilla forsvandt hen!? Hun forsvandt ind i den trygge polstring af 30 kg frustrationer over svigt og mangel på omsorg og tillid.
Det der så bare er hagen ved det er, at jeg faktisk slet ikke har det godt derinde bag polstringen. Når jeg virkelig mærker godt efter, så har jeg slet ikke lyst til at gemme mig. Jeg vil mærke livet og mine følelser! Stå ved mig selv, og den jeg er uden tanke for, hvad andre skulle tænke og mene. Yihaaa!!!
Og skulle vi så ikke lige tage den?
Men ellers så har jeg haft en fin dag. Oplevede fx for første gang, at blive efterlyst over Bilkas kunderadio: "Forældrene til Freya og Camilla på 5 år bedes henvende sig i kundeservice, hvor der ventes!" Eller hvordan det nu er de siger? Skal så lige siges at Camilla i det her tilfælde er Freyas veninde.
Jeg fik også stiftet bekendtskab med en Pink Latte!
Ét var, om jeg nogensinde lærer at "flyve" igen a la "take these broken wings and learn to fly again"... Hvis der skulle være nogen, der kender den?
Jeg står for at skulle stå ansigt til ansigt med, for mig, et meget kært minde fra fortiden - helt tilbage til min barndom. En minde der i livets trummerum ikke fylder mere end et splitsekund. Men for mig repræsenterer noget godt og rent på en måde, som jeg ikke helt kan forklare. For jeg var jo ikke andet end en lille pige blot.
Mit minde er en som en skrøbelig sæbeboble. Det skræmmer mig. Tænk hvis min "trygge" boble brister? Men... Sådan kan jeg ikke leve mit liv. Gå rundt og være skræmt og bange for så mangt og meget. Så jeg lukker øjnene og springer ud med et åbent sind - og sætter min lid til at livet har en mening med alt.
Det er sq egentlig ret store tanker at have sådan en lørdag aften!? Så nu er der vist lige brug for en lille musikpause af den gennemførte fantastiske slags! Lyden er ikke noget at råbe hurra for, men nyd den nu bare lige alligevel!
Farverne, tøjet, dansen!!! Er det ikke til at blive glad i låget af!? Ganske fin overspringshandling fra min side. Så for lige at afslutte... Så sker der i det hele taget ret store ting for mig. Hele min selvopfattelse og opfattelse af verden omkring mig er ved at blive vendt op og ned noget så godt og grundigt.
Noget andet er den der med maden - bare sådan lige for en gang skyld! Men helt ærligt! Mit forhold til tomme, usunde kalorier er nok noget lig en rygers forhold til cigeratterne. Tosset ik'?
Nu jeg er kommet i gang med stepbænken igen, så skal jeg altså lige se at få kosten med mig også - maden altså (fejekost!).
Jeg mener... For to år siden, "vågnede" jeg lige pludselig op og fandt mig selv hvirvlet ind i et yderst selvdestruktivt forhold uden den fjerneste idé om, hvor i alverden Camilla forsvandt hen!? Hun forsvandt ind i den trygge polstring af 30 kg frustrationer over svigt og mangel på omsorg og tillid.
Det der så bare er hagen ved det er, at jeg faktisk slet ikke har det godt derinde bag polstringen. Når jeg virkelig mærker godt efter, så har jeg slet ikke lyst til at gemme mig. Jeg vil mærke livet og mine følelser! Stå ved mig selv, og den jeg er uden tanke for, hvad andre skulle tænke og mene. Yihaaa!!!
Og skulle vi så ikke lige tage den?
Men ellers så har jeg haft en fin dag. Oplevede fx for første gang, at blive efterlyst over Bilkas kunderadio: "Forældrene til Freya og Camilla på 5 år bedes henvende sig i kundeservice, hvor der ventes!" Eller hvordan det nu er de siger? Skal så lige siges at Camilla i det her tilfælde er Freyas veninde.
Jeg fik også stiftet bekendtskab med en Pink Latte!
torsdag den 4. november 2010
Fantastiske mig!
Jeg er helt fantastisk!
Det er der flere, der har fortalt mig i gennem de sidste måneder. Senest en kvinde på kommunen!?
Så hvornår mon jeg ser det selv!? Altså sådan rigtigt!
Og hvorfor var jeg så på kommunen i dag? Jo, det var jeg fordi, jeg skulle tale med den her kvinde omkring Freya, Asta og mig - og den manglende tilstedeværelse af deres alkoholiserede fjols til en far. Lidt "sjovt", så spurgte hun mig, hvor meget jeg kendte til "kommunen". Tjah... Jeg er selv "barn af kommunen" - og søger de tilbage i arkiverne, så findes der nok en moppedreng af en mappe med mit cprnr. på! Jo jo! Ikke så meget fordi, jeg var et problembarn. Jeg var mere et barn med problemer? Hmmm... For klaret mig selv! Det har jeg altid gjort. Snusfornuftig og lille voksen! Det var mig! Altså udover de mærkelige ting, jeg nogengange gjorde i mangel på omsorg. Næ, Socialcenteret Blågården var i gennem en del af mine unge år mit "andet hjem".
Nu fik jeg rodet mig ud i en længere smøre. Det var faktisk slet ikke meningen. Men sådan kan det gå ind i mellem. Jeg blev bare så benovet over, at den her kvinde synes, jeg er så fantastisk - og var så imponeret over mig!?
Noget helt andet... Se lige de lækre pandekager over bål. En skøn ekstra bonus, da jeg hentede pigerne i dag. Og en ekstra ekstra bonus var lugten af bål.
Selv efter en hård omgang step, hvor jeg fik svedt godt i gennem, hang lugten af bål stadig i mit hår. Men nu har jeg det heldigvis sådan med lugten af bål, at den egentlig er meget hyggelig. Jeg forventer derfor hyggelig stemning i morgen tidlig, når jeg tager min frakke på.
Og med disse ord vil jeg takke af - og få hængt vasketøj op (det er jeg nemlig bare helt ellevild med!!!) :o)
Det er der flere, der har fortalt mig i gennem de sidste måneder. Senest en kvinde på kommunen!?
Så hvornår mon jeg ser det selv!? Altså sådan rigtigt!
Og hvorfor var jeg så på kommunen i dag? Jo, det var jeg fordi, jeg skulle tale med den her kvinde omkring Freya, Asta og mig - og den manglende tilstedeværelse af deres alkoholiserede fjols til en far. Lidt "sjovt", så spurgte hun mig, hvor meget jeg kendte til "kommunen". Tjah... Jeg er selv "barn af kommunen" - og søger de tilbage i arkiverne, så findes der nok en moppedreng af en mappe med mit cprnr. på! Jo jo! Ikke så meget fordi, jeg var et problembarn. Jeg var mere et barn med problemer? Hmmm... For klaret mig selv! Det har jeg altid gjort. Snusfornuftig og lille voksen! Det var mig! Altså udover de mærkelige ting, jeg nogengange gjorde i mangel på omsorg. Næ, Socialcenteret Blågården var i gennem en del af mine unge år mit "andet hjem".
Nu fik jeg rodet mig ud i en længere smøre. Det var faktisk slet ikke meningen. Men sådan kan det gå ind i mellem. Jeg blev bare så benovet over, at den her kvinde synes, jeg er så fantastisk - og var så imponeret over mig!?
Noget helt andet... Se lige de lækre pandekager over bål. En skøn ekstra bonus, da jeg hentede pigerne i dag. Og en ekstra ekstra bonus var lugten af bål.
Selv efter en hård omgang step, hvor jeg fik svedt godt i gennem, hang lugten af bål stadig i mit hår. Men nu har jeg det heldigvis sådan med lugten af bål, at den egentlig er meget hyggelig. Jeg forventer derfor hyggelig stemning i morgen tidlig, når jeg tager min frakke på.
Og med disse ord vil jeg takke af - og få hængt vasketøj op (det er jeg nemlig bare helt ellevild med!!!) :o)
onsdag den 3. november 2010
Uf!
Hvor er det bare en dårlig dag i dag...
Jeg har den der umiskendelige ked-af-det følelse siddende i hele kroppen og kan ikke rigtig få rystet den af mig.
Det er når alle de syge ting, der foregår i verden og omkring os kravler ind under huden på mig, så jeg fuldstændig mister evnen til at distancere.
Ikke mere hårdtslående realisme til mig i denne omgang!
Jeg har den der umiskendelige ked-af-det følelse siddende i hele kroppen og kan ikke rigtig få rystet den af mig.
Det er når alle de syge ting, der foregår i verden og omkring os kravler ind under huden på mig, så jeg fuldstændig mister evnen til at distancere.
Ikke mere hårdtslående realisme til mig i denne omgang!
mandag den 1. november 2010
Drop the pressure!
Jeg eeehh.... Tænker hver dag på at få skrevet noget herinde. Gode ting. Glade ting. Men bliver som så ofte før overmandet af frustrationerne og trætheden. Overmandet af ønsket om, at være så meget mere end, jeg er. Ønsket om at give udtryk for så meget mere end, jeg gør.
Vi var i Tivoli forrige weekend. En rigtig god tur i Tivoli faktisk. På trods af alle advarsler om alt for mange mennesker og stressede, pressede forældre. Men nej, det var en god tur. Vi valgte den helt rigtige dag at tage derind på. Det var en god dag.
Pigernes far ringede i dag! Det bragte mig helt ud af balance! Jeg blev så gal! Efter endnu engang bare at være "forsvundet" popper han bare op ud af det blå "Er det ok, jeg lige kigger forbi i morgen?". Argh!!! Ja, hvor lang tid går der så denne gang!? Det var en knap så god ting.
Jeg er presset! No more pressure!
Men jeg fik spyttet kamelen ud igen. Talt med Freya. Ringet tilbage og sagt, at den går ikke. Jeg har andre ting og aftaler i morgen. Faktisk har jeg planer for hele ugen.
Så kom gode ting. Kom glade ting. Hvad er gode ting? Gode ting er min veninde, som hjælper mig med at finde balancen igen. Så jeg kan trække vejret og tænke fornuftigt igen. Min gode veninde, som styrker mig i min tro på mig selv. Troen, som jeg har. Troen, som jeg bare ind i mellem ikke rigtig kan finde. Men den er der.
Jeg er heldig at have sådan en veninde!
Vi var i Tivoli forrige weekend. En rigtig god tur i Tivoli faktisk. På trods af alle advarsler om alt for mange mennesker og stressede, pressede forældre. Men nej, det var en god tur. Vi valgte den helt rigtige dag at tage derind på. Det var en god dag.
Pigernes far ringede i dag! Det bragte mig helt ud af balance! Jeg blev så gal! Efter endnu engang bare at være "forsvundet" popper han bare op ud af det blå "Er det ok, jeg lige kigger forbi i morgen?". Argh!!! Ja, hvor lang tid går der så denne gang!? Det var en knap så god ting.
Jeg er presset! No more pressure!
Men jeg fik spyttet kamelen ud igen. Talt med Freya. Ringet tilbage og sagt, at den går ikke. Jeg har andre ting og aftaler i morgen. Faktisk har jeg planer for hele ugen.
Så kom gode ting. Kom glade ting. Hvad er gode ting? Gode ting er min veninde, som hjælper mig med at finde balancen igen. Så jeg kan trække vejret og tænke fornuftigt igen. Min gode veninde, som styrker mig i min tro på mig selv. Troen, som jeg har. Troen, som jeg bare ind i mellem ikke rigtig kan finde. Men den er der.
Jeg er heldig at have sådan en veninde!
torsdag den 28. oktober 2010
Tom!
Tom! Det er det jeg er! Helt tom! Og så alligevel ikke.... Måske er det fordi der er så mange tanker, der roder rundt i hinanden, at jeg ikke kan følge med? Så i stedet ender jeg med at føle mig tom?
Men...! Inden i mig, der findes et sted, et lille punkt, et rum, hvor det er godt. Jeg har det i mig! Et sted, hvor jeg godt ved, at jeg er god nok. At jeg gør det godt nok.
Så i stedet for at drømme om, at være mere som alle mulige andre, så skal jeg lære at mærke bedre efter. Mærke efter mig selv. Mærke efter om det er godt eller skidt...
Men lige nu, der er jeg allermest bare tom!
Faktisk har jeg meget mere på hjerte - men jeg kan ikke rigtig få det ud. Tom!? Ja, på en mærkelig fyldt måde... Blandet med en smule angst.
Men...! Inden i mig, der findes et sted, et lille punkt, et rum, hvor det er godt. Jeg har det i mig! Et sted, hvor jeg godt ved, at jeg er god nok. At jeg gør det godt nok.
Så i stedet for at drømme om, at være mere som alle mulige andre, så skal jeg lære at mærke bedre efter. Mærke efter mig selv. Mærke efter om det er godt eller skidt...
Men lige nu, der er jeg allermest bare tom!
Faktisk har jeg meget mere på hjerte - men jeg kan ikke rigtig få det ud. Tom!? Ja, på en mærkelig fyldt måde... Blandet med en smule angst.
tirsdag den 26. oktober 2010
Så kom de alligevel
Man skal bare brokke sig ud i det offentlige rum, så sker der noget. Lidt ligesom da jeg var barn og ventede på bussen sammen med min mor. Når vi så havde ventet længe, så sagde hun altid "Nu tænder jeg en smøg, og så kommer bussen!". Og rigtig nok! Hver eneste gang, hun gjorde det - så kom bussen!
Jeg har nu modtaget besked fra PayPal om at KBKShoes.com har refunderet mine penge! Dejligt! Specielt når det nu er allerførste gang, jeg bevæger mig ud i internettets shoppingunivers - uden for DK's grænser.
Jeg har nu modtaget besked fra PayPal om at KBKShoes.com har refunderet mine penge! Dejligt! Specielt når det nu er allerførste gang, jeg bevæger mig ud i internettets shoppingunivers - uden for DK's grænser.
Her er den!
Støvlen, jeg ikke kunne få!
Fordi... Den sidste på lager, blev solgt foran næsetippen på mig. Det er heller ikke lykkedes mig at finde den andre steder - mange der ligner.. Men ikke lige den! ÆV!
Og nu venter jeg bare på en bekræftigelse på, at mine penge bliver returneret... Typisk, at de var hurtige nok til at tilbyde mig andre støvler i andre farver, men når jeg så takker nej tak og venligst returnér mine penge. Ja, så hører man ingenting... tsk!
PS. Farven hedder Mulberry.
Fordi... Den sidste på lager, blev solgt foran næsetippen på mig. Det er heller ikke lykkedes mig at finde den andre steder - mange der ligner.. Men ikke lige den! ÆV!
Og nu venter jeg bare på en bekræftigelse på, at mine penge bliver returneret... Typisk, at de var hurtige nok til at tilbyde mig andre støvler i andre farver, men når jeg så takker nej tak og venligst returnér mine penge. Ja, så hører man ingenting... tsk!
PS. Farven hedder Mulberry.
fredag den 22. oktober 2010
Jeg er forelsket....!
Mig! Som aldrig har kunne se det fantastiske i Dr. Martens støvler er blevet omvendt? Hvordan det er sket, det aner jeg ikke? Men lige pludselig fra den ene dag til den anden, så skete det bare!
Et par 14-hullers Cherry boots gjorde udslaget! MEN!!! Desværre er de ikke med lynlås! Argh!! Jeg har kigget og kigget og kigget på billederne - men der er bare ikke en lynlås at spotte nogensteder. Fandt til sidst også en beskrivelse, som proklamerede at de ikke havde lynlås. ØV!
Men!!! Så faldt jeg over et par lyserøde 8-hullers "on sale" - ung og trendy, som jeg er! Men de havde solgt det sidste par lige inden min ordre kom ind! Suk altså!
Et par Dr. Martens må jeg nu ha'! For nu er næsen sat op efter det. Måske jeg bare skulle gå efter et par helt plain sorte 14-hullers MED lynlås?
Spændende, hvad det ender med.
Et par 14-hullers Cherry boots gjorde udslaget! MEN!!! Desværre er de ikke med lynlås! Argh!! Jeg har kigget og kigget og kigget på billederne - men der er bare ikke en lynlås at spotte nogensteder. Fandt til sidst også en beskrivelse, som proklamerede at de ikke havde lynlås. ØV!
Men!!! Så faldt jeg over et par lyserøde 8-hullers "on sale" - ung og trendy, som jeg er! Men de havde solgt det sidste par lige inden min ordre kom ind! Suk altså!
Et par Dr. Martens må jeg nu ha'! For nu er næsen sat op efter det. Måske jeg bare skulle gå efter et par helt plain sorte 14-hullers MED lynlås?
Spændende, hvad det ender med.
mandag den 18. oktober 2010
Jeg gjorde det!!!
Hvis det ikke er fordi mine arme mest af alt føles som overkogt spaghetti, så ville jeg slet ikke kunne få dem ned igen! For jeg gjorde det!!!
I dag var dagen. Dagen for et virkelig hårdt gensyn med step-bænken i fitness.dk. Det var så hårdt og virkelig, virkelig godt! Ris til egen rumpe når man sådan går i sump og ikke bevæger sig i et halvt år. Det kunne godt mærkes. Jeg måtte overgive mig og holde mig til gulvet ind i mellem... Men, men, men - jeg var dog sejere end allerførste gang, jeg stiftede bekendtskab med step-bænken. Så hurra for mig! For skal man endelig være træt, så er det bare den bedste måde, at være træt på.
Og mon ikke, jeg kommer hurtigt efter det igen?
I dag var dagen. Dagen for et virkelig hårdt gensyn med step-bænken i fitness.dk. Det var så hårdt og virkelig, virkelig godt! Ris til egen rumpe når man sådan går i sump og ikke bevæger sig i et halvt år. Det kunne godt mærkes. Jeg måtte overgive mig og holde mig til gulvet ind i mellem... Men, men, men - jeg var dog sejere end allerførste gang, jeg stiftede bekendtskab med step-bænken. Så hurra for mig! For skal man endelig være træt, så er det bare den bedste måde, at være træt på.
Og mon ikke, jeg kommer hurtigt efter det igen?
søndag den 17. oktober 2010
Feriekoloni
I morgen tager Freya afsted på koloni. Hun glæder sig! Hun glæder sig rigtig meget! Det gør jeg egentlig også. Så skal Asta og jeg rigtig hygge os. Så i dag har den stået på pakning og påstrygning af navnemærker.
De tager afsted med bussen i morgen og kommer først hjem igen fredag.... Så selvom jeg glæder mig, så kommer jeg også til at savne hende. Min lille pige <3
De tager afsted med bussen i morgen og kommer først hjem igen fredag.... Så selvom jeg glæder mig, så kommer jeg også til at savne hende. Min lille pige <3
lørdag den 16. oktober 2010
Stranded in that drive in...
Er der noget som Grease!?
John T, der sidder og skråler "Sandy" på gyngerne i "den der" Drive in, mens en pølse slår kolbøtter for et pølsebrød i baggrunden. Fantastisk! Det er hvad, der sker her i mit liv lige nu. Jeg ser Grease. Det kunne lyde lidt trist, men det er det ikke. Grease er og bliver en fantastisk film, som kan ses om og om igen. Også selvom man kan næsten alle replikkerne - og synge med på alle sangene.
Pigerne bobler lige her ved siden af mig på sofaen. Man skulle næsten tro, at de ikke bestiller andet. Men sådan er det heller ikke. For i dag har vi været på Trafiklegepladsen!
Der har jeg ikke været siden, jeg selv var barn! Den ligner sig selv. Hækkene er blevet høje. Den tilhørende legeplads mindes jeg heller ikke. Men ellers... Så lignede det sig selv. Samme koncept med små veje med trafiklys, hajtænder, endnu mindre cykelstier, vejskilte etc... Pigerne ræsede rundt på deres cykler så det var en fryd. Selvom vejret bed godt i kinderne og vi måtte en tur forbi "vantehandleren" på vej derhen, så fik vi godt med sol på kinderne.
John T, der sidder og skråler "Sandy" på gyngerne i "den der" Drive in, mens en pølse slår kolbøtter for et pølsebrød i baggrunden. Fantastisk! Det er hvad, der sker her i mit liv lige nu. Jeg ser Grease. Det kunne lyde lidt trist, men det er det ikke. Grease er og bliver en fantastisk film, som kan ses om og om igen. Også selvom man kan næsten alle replikkerne - og synge med på alle sangene.
Pigerne bobler lige her ved siden af mig på sofaen. Man skulle næsten tro, at de ikke bestiller andet. Men sådan er det heller ikke. For i dag har vi været på Trafiklegepladsen!
Der har jeg ikke været siden, jeg selv var barn! Den ligner sig selv. Hækkene er blevet høje. Den tilhørende legeplads mindes jeg heller ikke. Men ellers... Så lignede det sig selv. Samme koncept med små veje med trafiklys, hajtænder, endnu mindre cykelstier, vejskilte etc... Pigerne ræsede rundt på deres cykler så det var en fryd. Selvom vejret bed godt i kinderne og vi måtte en tur forbi "vantehandleren" på vej derhen, så fik vi godt med sol på kinderne.
fredag den 15. oktober 2010
Falder i svime over ord.
Hvordan kan det være, at mænd i film bare altid lige forstår at sige det helt rigtige? Det absolutte helt rigtige?
Det er ord og sætninger, man (læs: jeg) bare falder i svime over. Bare drømmer om at høre... Selvfølgelig fra den rigtige mand også. Har lige set slutningen på en film, hvor han også siger det helt rigtige, og jeg sluger det råt og sukkersødet. Hvilket vist er meget typisk for mig.
Se, det fik mig så til at tænke over, hvor mange mænd, der i virkeligheden er sådan? Det med ord og indrømmelser kan jo være noget frygtelig svært noget.
Jeg drømmer om eventyret, men falder for....? Dem der forlader mig i et eller andet omfang. Eller jeg gjorde.
Det er ord og sætninger, man (læs: jeg) bare falder i svime over. Bare drømmer om at høre... Selvfølgelig fra den rigtige mand også. Har lige set slutningen på en film, hvor han også siger det helt rigtige, og jeg sluger det råt og sukkersødet. Hvilket vist er meget typisk for mig.
Se, det fik mig så til at tænke over, hvor mange mænd, der i virkeligheden er sådan? Det med ord og indrømmelser kan jo være noget frygtelig svært noget.
Jeg drømmer om eventyret, men falder for....? Dem der forlader mig i et eller andet omfang. Eller jeg gjorde.
En glødende morgen!
Se lige et syn, der mødte os, da vi trådte ud af døren i morges! Himlen var glødende. Næsten som var den i brand. Vildt fantastisk! Der er altså et eller andet over efterårets farver.
Farverne kommer godt nok slet ikke til sin fulde ret på billedet, men man kan nok godt få en idé om det alligevel.
Men... Nu er det aften. Der er "Vild med dans" i tv, som vi selvfølgelig ser. Eller det vil sige, jeg ser - sådan ind i mellem. For Asta er dejset omkuld her ved siden af mig, og Freya kæmper. Der går nok ikke mange minutter, før hun også dejser omkuld. Så er spørgsmålet, orker jeg, at bære dem ind i seng? Eller skal de bare have lov til at boble videre på sofaen? De synes jo, at det bare er det fedeste, når de får lov at sove på sofaen.
Puha! Nu vil jeg bare læne mig tilbage i sofaen, pakke mig ind i tæppet og måske smider fødderne op på sofabordet. Så tager jeg stilling til det senere - som så meget andet af det kaos, der hersker i mit hovede.
Men først forresten! Lidt stemningsbilleder fra forrige weekend, hvor vi var på en dejlig weekendtur til det jyske. Hos min veninde, som jeg ikke har set meeeeeeeeget længe. Langt ude på landet var vi. En tur på stranden. Skønt!
Og ja! Så lige mine smukke piger, der piller æg hos bessemor. Hende rundede vi nemlig til dejlig frokost på vejen hjem. Med de fine, nye hårbøjler, som de er mægtig glade for.
Farverne kommer godt nok slet ikke til sin fulde ret på billedet, men man kan nok godt få en idé om det alligevel.
Men... Nu er det aften. Der er "Vild med dans" i tv, som vi selvfølgelig ser. Eller det vil sige, jeg ser - sådan ind i mellem. For Asta er dejset omkuld her ved siden af mig, og Freya kæmper. Der går nok ikke mange minutter, før hun også dejser omkuld. Så er spørgsmålet, orker jeg, at bære dem ind i seng? Eller skal de bare have lov til at boble videre på sofaen? De synes jo, at det bare er det fedeste, når de får lov at sove på sofaen.
Puha! Nu vil jeg bare læne mig tilbage i sofaen, pakke mig ind i tæppet og måske smider fødderne op på sofabordet. Så tager jeg stilling til det senere - som så meget andet af det kaos, der hersker i mit hovede.
Men først forresten! Lidt stemningsbilleder fra forrige weekend, hvor vi var på en dejlig weekendtur til det jyske. Hos min veninde, som jeg ikke har set meeeeeeeeget længe. Langt ude på landet var vi. En tur på stranden. Skønt!
Og ja! Så lige mine smukke piger, der piller æg hos bessemor. Hende rundede vi nemlig til dejlig frokost på vejen hjem. Med de fine, nye hårbøjler, som de er mægtig glade for.
torsdag den 14. oktober 2010
tirsdag den 12. oktober 2010
Hvad du ønsker skal du få...
Og hvad ønsker jeg mig så? Jeg ønsker mig mere tid - og ikke bare mere tid, men meget mere tid!
Nej, faktisk så vil jeg bare ha' det! Ja, jeg vil så!
Meget mere tid og hjælp til støvsugning og madpakkesmørring!
Jeg vil have tid og råd til rejser. Tid og overskud til mig selv og mine piger.
Jeg vil være glad og le sammen med mine børn.
Jeg vil elske mig selv og give andre lov til at elske mig.
Jeg vil være fri af overspisning og misbrug af mad.
Og lige nu vil jeg tømme vaskemaskinen, smørre madpakkerne og så sove godt og tungt - lige til i morgen tidlig!
Nej, faktisk så vil jeg bare ha' det! Ja, jeg vil så!
Meget mere tid og hjælp til støvsugning og madpakkesmørring!
Jeg vil have tid og råd til rejser. Tid og overskud til mig selv og mine piger.
Jeg vil være glad og le sammen med mine børn.
Jeg vil elske mig selv og give andre lov til at elske mig.
Jeg vil være fri af overspisning og misbrug af mad.
Og lige nu vil jeg tømme vaskemaskinen, smørre madpakkerne og så sove godt og tungt - lige til i morgen tidlig!
fredag den 8. oktober 2010
En tekst, der siger rigtig meget...
I dag var jeg lige inde omkring ACA's hjemmeside. Det er lang tid siden, jeg har været der sidst. Men ja, i gennem rigtig mange år har jeg været forbi rigtig mange gange. Mange mener, at det vil være rigtig godt for mig - senest min fantastiske kropsterapeut...
Jeg fandt den her tekst derinde. Den er så rammende, at det gør ondt helt ned i maven:
"Mange af os følte, at vi havde adskillige egenskaber til fælles som følge af at være vokset op i et alkoholisk eller andet dysfunktionelt hjem.
Vi var kommet til at føle os isolerede og ufri sammen med andre mennesker, især autoritetsfigurer. For at beskytte os selv blev vi "behagere" og mistede derved vores egen identitet. Ligegyldigt hvad, forvekslede vi enhver kritik med en trussel.
Vi blev enten selv alkoholikere, giftede os med dem eller begge dele. Hvis dette ikke lykkedes, fandt vi en anden tvangspersonlighed, f.eks. en arbejdsnarkoman, for at få opfyldt vort sygelige behov for at blive forladt.
Vi levede livet med et offers standpunkt. Fordi vi havde en overudviklet ansvarsfølelse, foretrak vi at bekymre os om andre frem for os selv. Når vi stolede på os selv, fik vi skyldfølelser og gav efter for andre. Vi blev reagerende i stedet for handlende, idet vi lod andre tage initiativerne.
Vi blev afhængige personligheder og rædselsslagne for at blive forladt. Vi var villige til at gøre næsten alt for at holde fast ved et forhold, så vi ikke blev forladt følelsesmæssigt. Vi fortsatte med at vælge utrygge forhold, da de lignede forholdet vore alkoholiske eller dysfunktionelle forældre i barndommen.
Disse symptomer fra den alkoholiske eller dysfunktionelle familiesygdom gjorde os til "med-ofre" - de, der får sygdommens egenskaber uden nødvendigvis nogensinde at drikke alkohol.
Vi lærte at undertrykke vores følelser som børn og lade dem forblive begravet som voksne. Som resultat af denne prægning forvekslede vi ofte kærlighed med medlidenhed, tilbøjelige til at elske dem, vi kunne frelse.
Endnu mere selvudslettende blev vi afhængige af spænding i alle vore forhold, så vi foretrak konstant ufred frem for brugbare løsninger."
Kilde: www.aca-danmark.dk
Godt stof til god eftertanke - og så behøver jeg vist hellere ikke sige mere i denne omgang.
Jeg fandt den her tekst derinde. Den er så rammende, at det gør ondt helt ned i maven:
"Mange af os følte, at vi havde adskillige egenskaber til fælles som følge af at være vokset op i et alkoholisk eller andet dysfunktionelt hjem.
Vi var kommet til at føle os isolerede og ufri sammen med andre mennesker, især autoritetsfigurer. For at beskytte os selv blev vi "behagere" og mistede derved vores egen identitet. Ligegyldigt hvad, forvekslede vi enhver kritik med en trussel.
Vi blev enten selv alkoholikere, giftede os med dem eller begge dele. Hvis dette ikke lykkedes, fandt vi en anden tvangspersonlighed, f.eks. en arbejdsnarkoman, for at få opfyldt vort sygelige behov for at blive forladt.
Vi levede livet med et offers standpunkt. Fordi vi havde en overudviklet ansvarsfølelse, foretrak vi at bekymre os om andre frem for os selv. Når vi stolede på os selv, fik vi skyldfølelser og gav efter for andre. Vi blev reagerende i stedet for handlende, idet vi lod andre tage initiativerne.
Vi blev afhængige personligheder og rædselsslagne for at blive forladt. Vi var villige til at gøre næsten alt for at holde fast ved et forhold, så vi ikke blev forladt følelsesmæssigt. Vi fortsatte med at vælge utrygge forhold, da de lignede forholdet vore alkoholiske eller dysfunktionelle forældre i barndommen.
Disse symptomer fra den alkoholiske eller dysfunktionelle familiesygdom gjorde os til "med-ofre" - de, der får sygdommens egenskaber uden nødvendigvis nogensinde at drikke alkohol.
Vi lærte at undertrykke vores følelser som børn og lade dem forblive begravet som voksne. Som resultat af denne prægning forvekslede vi ofte kærlighed med medlidenhed, tilbøjelige til at elske dem, vi kunne frelse.
Endnu mere selvudslettende blev vi afhængige af spænding i alle vore forhold, så vi foretrak konstant ufred frem for brugbare løsninger."
Kilde: www.aca-danmark.dk
Godt stof til god eftertanke - og så behøver jeg vist hellere ikke sige mere i denne omgang.
tirsdag den 5. oktober 2010
Omsorg vs. mad
Her den anden aften, da jeg skulle smøre madpakker, mødte dette syn mig, da jeg åbnede den ene af pigernes madkasser:
Fint ik'? Jeg kunne i hvert fald ikke lade være med at trække lidt på smilebåndet over den fine madpakke, der var blevet stykket sammen der. Mad og smykker!
Men.. Nu er det så også sådan, at jeg har problemer med mad. Jeg har på det seneste fundet ud af, at jeg forbinder omsorg med mad. Mad er omsorg og omsorg er mad! Hvilket faktisk forklarer en hel masse ting i min verden. Men! Det er jo også helt, helt forkert, selvom det samtidigt giver en vis form for logik!? Jeg har overspist og trøstespist det meste af mit liv. Specielt hvis jeg er ked i en eller anden form. Det giver mig ro at spise! Når jeg ikke kan sove om natten, hjælper lidt nattespiseri ofte. Så er der ro på, og jeg kan falde i søvn. Til gengæld er det ofte fulgt af en sindsygt drænende dårlig samvittighed!
For... Selvfølgelig er det ikke de gode, sunde ting, jeg fylder mig op med. Det er som så meget andet, de dårlige ting. Og jeg ved det jo godt! Jeg ved godt, at det ikke er godt for mig. Det er ikke godt for min krop eller min egen selvopfattelse. Se alt det, det ved jeg godt. Så selvom det giver ro, så er det ikke helt ægte.
Så det jeg prøver at finde ud af nu, det er... Hvordan får jeg vendt den om?
Mangler lige et guldkorn her!
Fint ik'? Jeg kunne i hvert fald ikke lade være med at trække lidt på smilebåndet over den fine madpakke, der var blevet stykket sammen der. Mad og smykker!
Men.. Nu er det så også sådan, at jeg har problemer med mad. Jeg har på det seneste fundet ud af, at jeg forbinder omsorg med mad. Mad er omsorg og omsorg er mad! Hvilket faktisk forklarer en hel masse ting i min verden. Men! Det er jo også helt, helt forkert, selvom det samtidigt giver en vis form for logik!? Jeg har overspist og trøstespist det meste af mit liv. Specielt hvis jeg er ked i en eller anden form. Det giver mig ro at spise! Når jeg ikke kan sove om natten, hjælper lidt nattespiseri ofte. Så er der ro på, og jeg kan falde i søvn. Til gengæld er det ofte fulgt af en sindsygt drænende dårlig samvittighed!
For... Selvfølgelig er det ikke de gode, sunde ting, jeg fylder mig op med. Det er som så meget andet, de dårlige ting. Og jeg ved det jo godt! Jeg ved godt, at det ikke er godt for mig. Det er ikke godt for min krop eller min egen selvopfattelse. Se alt det, det ved jeg godt. Så selvom det giver ro, så er det ikke helt ægte.
Så det jeg prøver at finde ud af nu, det er... Hvordan får jeg vendt den om?
Mangler lige et guldkorn her!
fredag den 1. oktober 2010
Man bliver ikke fuld af Galliano
C: "Der var sådan et sagsmål! Eller....?"
D: "Jaja, jeg ved godt, hvad du betyder..."
D: "Jaja, jeg ved godt, hvad du betyder..."
torsdag den 30. september 2010
Freyas fine pude
Det har været en rigtig crappy dag! Jeg er stadig træt! Men ikke bare træt, jeg har virkelig følt mig udkørt i dag! Presset, udkørt og helt og aldeles nedslidt. Henover middag fik jeg pludselig stærke smerter henover brystet - dog i højre side. Smertefulde jag. Det bekymrer mig selvfølgelig en del. Men har nu talt med lægevagten - bare sådan for en sikkerheds skyld.
Men ja, en rigtig øv dag! Så i stedet for at skrive mere om det eller mindes mere - så er her i stedet et billede, jeg lige fandt, af den fine pude Freya syede til mig, da hun gik i børnehave. Det tog hende meget lang tid. Men fin det blev den - sagde den stolte moder!
Billedet har jeg ikke selv taget. Det har Freya. Altid fornøjeligt at se, hvad hun har fundet på at tage billeder af, når hun får lov til at gå rundt med kameraet. Som fx. billeder af Hannah Montana i fjernsynet. For det er nemlig meget vigtigt at tage en masse billeder af. Andre gange har hun virkelig formået at fange nogle virkelig fede vinkler.
Men... Nu vil jeg så hellere kigge på den fine pude min smukke datter har syet til mig, smile lidt og komme i seng, og forhåbentlig glemme alt om den her dumme dag - og vågne med fornyet energi i morgen. Uden smerter i brystet!
Men ja, en rigtig øv dag! Så i stedet for at skrive mere om det eller mindes mere - så er her i stedet et billede, jeg lige fandt, af den fine pude Freya syede til mig, da hun gik i børnehave. Det tog hende meget lang tid. Men fin det blev den - sagde den stolte moder!
Billedet har jeg ikke selv taget. Det har Freya. Altid fornøjeligt at se, hvad hun har fundet på at tage billeder af, når hun får lov til at gå rundt med kameraet. Som fx. billeder af Hannah Montana i fjernsynet. For det er nemlig meget vigtigt at tage en masse billeder af. Andre gange har hun virkelig formået at fange nogle virkelig fede vinkler.
Men... Nu vil jeg så hellere kigge på den fine pude min smukke datter har syet til mig, smile lidt og komme i seng, og forhåbentlig glemme alt om den her dumme dag - og vågne med fornyet energi i morgen. Uden smerter i brystet!
tirsdag den 28. september 2010
Såååå trææææææt!!!
Kæft, hvor er jeg bare træt! Og hvor alting bare kører rundt og føles meget rodet og uoverskueligt lige nu.
Var en tur hos min fantastiske kropsdimmer i dag. Jeg ved ikke, hvad det er hun gør. Men et eller andet gør hun! Hold da op! Jeg er helt kvadret og ultratræt! Samtidigt så føles det som om, at der bliver åbnet op for et eller andet - uden at jeg kan sætte fingeren præcis på, hvad det er.
Farvel sukker - goddag søvn!
I'm done!
Var en tur hos min fantastiske kropsdimmer i dag. Jeg ved ikke, hvad det er hun gør. Men et eller andet gør hun! Hold da op! Jeg er helt kvadret og ultratræt! Samtidigt så føles det som om, at der bliver åbnet op for et eller andet - uden at jeg kan sætte fingeren præcis på, hvad det er.
Farvel sukker - goddag søvn!
I'm done!
mandag den 27. september 2010
Stik i mod alle planerne...
Jeg faldt lige over den her et andet sted på nettet - nærmere betegnet i en mægtig dejlig persons signatur:
"Livet burde ikke være en rejse med det formål at komme til graven i go' form og med lækker krop!
Nej hellere ankomme med chokolade i den ene hånd og et godt glas vin i den anden.."
Ah, den bragte lige smilet frem, så håber at det er ok, jeg tyvstjal den :D
"Livet burde ikke være en rejse med det formål at komme til graven i go' form og med lækker krop!
Nej hellere ankomme med chokolade i den ene hånd og et godt glas vin i den anden.."
Ah, den bragte lige smilet frem, så håber at det er ok, jeg tyvstjal den :D
søndag den 26. september 2010
Hey Survivor!
Jeg hørte den her sang for første gang i dag. For første gang nogensinde. Den strøg direkte i hjertet på mig!
På en måde, så det er lige før jeg kan mærke tårerne derinde bagved. Alle de der tårer, som har presset på og er blevet ignoreret i så mange, mange år!
Her er den, læn dig tilbage og nyd den.
På en måde, så det er lige før jeg kan mærke tårerne derinde bagved. Alle de der tårer, som har presset på og er blevet ignoreret i så mange, mange år!
Her er den, læn dig tilbage og nyd den.
lørdag den 25. september 2010
Slyngveninder!
Åh de tøser - de bliver så store! Se lige min pige og hendes allerbedste veninde, og de er ikke engang fyldt 6 år endnu. Men de er startet i skole begge to. Bare ikke på samme skole.
Men hvordan blev de lige så store?
Jeg ville have mine piger med ud at shoppe her til morgen. Men næ nej! Freya ville ikke foretage sig noget som helst uden sin allerbedste veninde! Men så var det sørme godt, at vi kunne mødes med dem på Fiskedusen.
De har deres egen lille pige-boble, som kun de to eksisterer i. Deres helt egen verden inde i deres helt egen lille boble. At have de to med ude at handle... Det kan være både ganske frustrerende og ovenud fornøjeligt! De er så skønne!
Og efter bedsteveninden var taget hjemad, var der lige tid til at bruge alt for mange penge i H&M. Hvilket faktisk godt kan udvikle sig til en temmelig presset affære, når man som jeg, har to krudtugler med. Men så er det godt, at der findes is! Hvor kan sådan en kopfuld dog skabe ro og fred!
Men hvordan blev de lige så store?
Jeg ville have mine piger med ud at shoppe her til morgen. Men næ nej! Freya ville ikke foretage sig noget som helst uden sin allerbedste veninde! Men så var det sørme godt, at vi kunne mødes med dem på Fiskedusen.
De har deres egen lille pige-boble, som kun de to eksisterer i. Deres helt egen verden inde i deres helt egen lille boble. At have de to med ude at handle... Det kan være både ganske frustrerende og ovenud fornøjeligt! De er så skønne!
Og efter bedsteveninden var taget hjemad, var der lige tid til at bruge alt for mange penge i H&M. Hvilket faktisk godt kan udvikle sig til en temmelig presset affære, når man som jeg, har to krudtugler med. Men så er det godt, at der findes is! Hvor kan sådan en kopfuld dog skabe ro og fred!
fredag den 24. september 2010
Er dét ok!?
Er det ok, at blive temmelig sammenbidt og indebrændt, når pigernes far nu for anden gang i denne uge aflyser den aftale, han selv har lagt på bordet!?
For det er jeg!!! Jeg er efterhånden så gal, at jeg næsten ikke ved, hvad jeg skal stille op med al den vrede! At behandle sine børn så respektløst! At nedprioritere dem gang på gang! Det er så usselt og lavt! ØV!!!
Og hvad kan jeg gøre ved det!?
For det er jeg!!! Jeg er efterhånden så gal, at jeg næsten ikke ved, hvad jeg skal stille op med al den vrede! At behandle sine børn så respektløst! At nedprioritere dem gang på gang! Det er så usselt og lavt! ØV!!!
Og hvad kan jeg gøre ved det!?
Jeg er blevet såret...
Tænk sig - og så af en glasskål med tomater i!I kantinen på jobbet ovenikøbet. Kan man så kalde det en arbejdsskade?
Så stod jeg der midt i kantinen med blodet dryppende fra min finger. Ja, det dryppede rent faktisk. Imponerende at et lille snit kan bløde så meget.
Men min finger blev pænt forbundet af kantine-bossen, som jeg ved samme lejlighed fandt ud af er tidligere livredder. Så han var vant til at forbinde børn... Hmm...
Men avs altså! Tænk at et lille snit i en finger kan gøre så ondt - også efter det er blevet forbundet. Ovenikøbet med sådan noget supersmart, blåt, limløst plaster! Så kom ikke her og sig, at jeg ikke er en heldig rad!
Back to business - over and out!
onsdag den 22. september 2010
Fortjen min tillid og alt det der?
Eller er det omvendt? Kan det være det? I hvert fald, så må jeg efterhånden konkludere, at jeg ikke rigtig stoler på nogen. Sådan rigtig stoler på! Selvom jeg deler meget, er åben. Så er jeg det ikke alligevel. Det er jo bare historier, og jeg passer på mig selv! Måske derfor jeg kan virke så afvisende? Kom mig ikke nær!
Et levn fra min barndom, hvor jeg oftest blev svigtet af de voksne. Der var ikke særlig mange voksne, jeg kunne stole på. Faktisk meget, meget få. Så få, at min ene hånd faktisk har flere fingre end de få. Det er jo ikke mange vel? Som årene er gået, og der kom flere og flere til i rækken af svigt er det som om, at der skal mindre og mindre til, samtidig med at der skal mere og mere til. Det er ganske svært at sætte i det rette perspektiv, men jeg er på vej, og det former sig lige så stille inde i mit hovede. Mønsteret tager form.
Til gengæld er jeg så dejlig kompliceret bygget, at selvom folk svigter - så bliver jeg stædigt ved med at holde fast i dem. Men hvorfor? Fordi det er det, jeg kender til? Fordi jeg har brug for bekræftelsen? Fordi... Den ligger lige på tungen. Fordi den kærlighed, jeg kender til, der hører svigt med. Det hører med, at jeg skal klare mig selv og komme over skuffelsen, når jeg bliver svigtet eller skuffes. Ah mand! Hvor er logikken henne i det?
Det er en hård tid for tiden. Av, der er mange ting, der gør ondt og dræner... Men når først mønsteret er på plads, så kan det ændres. Det skal bare lige på plads først - lidt ligesom at vække sig selv i en drøm. Det synes utopisk, men er faktisk muligt.
Et levn fra min barndom, hvor jeg oftest blev svigtet af de voksne. Der var ikke særlig mange voksne, jeg kunne stole på. Faktisk meget, meget få. Så få, at min ene hånd faktisk har flere fingre end de få. Det er jo ikke mange vel? Som årene er gået, og der kom flere og flere til i rækken af svigt er det som om, at der skal mindre og mindre til, samtidig med at der skal mere og mere til. Det er ganske svært at sætte i det rette perspektiv, men jeg er på vej, og det former sig lige så stille inde i mit hovede. Mønsteret tager form.
Til gengæld er jeg så dejlig kompliceret bygget, at selvom folk svigter - så bliver jeg stædigt ved med at holde fast i dem. Men hvorfor? Fordi det er det, jeg kender til? Fordi jeg har brug for bekræftelsen? Fordi... Den ligger lige på tungen. Fordi den kærlighed, jeg kender til, der hører svigt med. Det hører med, at jeg skal klare mig selv og komme over skuffelsen, når jeg bliver svigtet eller skuffes. Ah mand! Hvor er logikken henne i det?
Det er en hård tid for tiden. Av, der er mange ting, der gør ondt og dræner... Men når først mønsteret er på plads, så kan det ændres. Det skal bare lige på plads først - lidt ligesom at vække sig selv i en drøm. Det synes utopisk, men er faktisk muligt.
tirsdag den 21. september 2010
Misundelse?
Ja ja, jeg ved godt. Misundelse er en grim ting!
Men!! Jeg er SÅ misundelig på alle de mødre, der render til fitness, byture, hyggeaftner med veninderne etc. De mødre, der har fædre til deres børn. De børn, der har bedsteforældre, mostre, fastre eller andre, der hjertens gerne vil passe dem. Ja, jeg er virkelig misundelig på de mødre, der har den frihed til at tage sig lidt af sig selv - uden børn.
Hvad jeg har? Ikke friheden i hvert fald! Lige nu, der har jeg vand ud over sofabordet. Som bonus også lige en gang tis på stuegulvet. Så min evindelige søgen og håb om at finde en løsning, så jeg også kan komme afsted uden stress og børn - ja, den må lige vente!
Og nej, det er ikke fordi jeg ikke elsker mine børn over alt på jorden, men bare ind i mellem... Der ville det være rart at have tid - helt alene tid - bare til mig! Tid til Camilla!
Men!! Jeg er SÅ misundelig på alle de mødre, der render til fitness, byture, hyggeaftner med veninderne etc. De mødre, der har fædre til deres børn. De børn, der har bedsteforældre, mostre, fastre eller andre, der hjertens gerne vil passe dem. Ja, jeg er virkelig misundelig på de mødre, der har den frihed til at tage sig lidt af sig selv - uden børn.
Hvad jeg har? Ikke friheden i hvert fald! Lige nu, der har jeg vand ud over sofabordet. Som bonus også lige en gang tis på stuegulvet. Så min evindelige søgen og håb om at finde en løsning, så jeg også kan komme afsted uden stress og børn - ja, den må lige vente!
Og nej, det er ikke fordi jeg ikke elsker mine børn over alt på jorden, men bare ind i mellem... Der ville det være rart at have tid - helt alene tid - bare til mig! Tid til Camilla!
mandag den 20. september 2010
En lille historie om tandbørster
Nu er pigerne puttet, alt det kedelige med madapakkesmøreri, fylde opvasker etc. er overstået. Jeg har taget et skønt bad (læs: uden børn, der kommer rendende om det ene og det andet). Sætter mig i sofaen - og så... Lige der foran fjernsynet. Hvad ser jeg?
To små, fine tandbørster! Se, nu er det jo ikke så meget dét, at de ligger der. Næ nej, det er historien om, hvorfor de ligger der, der er det interessante. For det er ikke mig, der har lagt dem der. Det er Freya. For ved nærmere eftertanke, ved jeg godt hvordan de er endt der.
Freya har lagt dem der, fordi jeg bad hende lægge dem på fjernsynet.
Det sjove i den historie er så, at det ikke var dét fjernsyn jeg mente. Altså her i stuen. Nej, jeg mente det på pigernes værelse. For det var der, der blev børstet tænder her til aften.
Men min søde pige er altså i stedet dappet hele vejen her ind i stuen for at lægge dem ved fjernsynet - hvilket jeg så først lige har opdaget nu.
Og se! Det er nok kun mig, der kan se det søde og sjove i den lille historie. Men sålænge jeg kan, så er det også nok for mig.
To små, fine tandbørster! Se, nu er det jo ikke så meget dét, at de ligger der. Næ nej, det er historien om, hvorfor de ligger der, der er det interessante. For det er ikke mig, der har lagt dem der. Det er Freya. For ved nærmere eftertanke, ved jeg godt hvordan de er endt der.
Freya har lagt dem der, fordi jeg bad hende lægge dem på fjernsynet.
Det sjove i den historie er så, at det ikke var dét fjernsyn jeg mente. Altså her i stuen. Nej, jeg mente det på pigernes værelse. For det var der, der blev børstet tænder her til aften.
Men min søde pige er altså i stedet dappet hele vejen her ind i stuen for at lægge dem ved fjernsynet - hvilket jeg så først lige har opdaget nu.
Og se! Det er nok kun mig, der kan se det søde og sjove i den lille historie. Men sålænge jeg kan, så er det også nok for mig.
søndag den 19. september 2010
Vi tager den lige en gang til!
Den her havde jeg helt glemt! Den er bare så dejlig! Dejlig sang og dejlig video! Den gør mig glad - så den tager vi lige en gang til! Inden jeg går i seng! For det gør jeg nemlig nu! Eller lige om lidt, når vi nu lige har tage den en gang til ;o)
Og så er det også slut!
En weekend propfuld af sukkerchok, hygge og mere hygge - og en overnatning på Østerbro.
Afsluttet med en tur i Zoo i dag. Her så vi forresten den her:
Nok den største sommerfugl, jeg nogensinde har set! Vi måtte virkelig spørge os selv, om den var helt ægte og levende? Pigerne havde rørt ved den, sagde de. Vi ved det stadig ikke helt. Men hvis den nu hænger der igen næste gang, vi kommer forbi, så er den sag nok opklaret.
Det var lige et sidespor!
For nu er det altså slut! Slut med alt det sukker! Projekt sukkerafvænning starter i morgen. Sukker er ikke forkælelse eller godt. Slut skal det være!
Ind med det gode nu! På tide at vise os selv - eller mig selv i hvert fald - lidt kærlighed på den front også. I stedet for at proppe mig med alt muligt, som ikke på nogen måde er godt for mig eller min krop. Det jeg kompenserer for i mit på det seneste stigende sukkerforbrug, skal findes eller løses på anden vis.
Måske man kan sige, at det er på tide, jeg udviser min krop lidt respekt?
Afsluttet med en tur i Zoo i dag. Her så vi forresten den her:
Nok den største sommerfugl, jeg nogensinde har set! Vi måtte virkelig spørge os selv, om den var helt ægte og levende? Pigerne havde rørt ved den, sagde de. Vi ved det stadig ikke helt. Men hvis den nu hænger der igen næste gang, vi kommer forbi, så er den sag nok opklaret.
Det var lige et sidespor!
For nu er det altså slut! Slut med alt det sukker! Projekt sukkerafvænning starter i morgen. Sukker er ikke forkælelse eller godt. Slut skal det være!
Ind med det gode nu! På tide at vise os selv - eller mig selv i hvert fald - lidt kærlighed på den front også. I stedet for at proppe mig med alt muligt, som ikke på nogen måde er godt for mig eller min krop. Det jeg kompenserer for i mit på det seneste stigende sukkerforbrug, skal findes eller løses på anden vis.
Måske man kan sige, at det er på tide, jeg udviser min krop lidt respekt?
lørdag den 18. september 2010
Sukkerchok!?
Får vi rigeligt af herhjemme for tiden.
I torsdags stod den på bolchekogning. Lånte nogle bolchemåtter i Freyas frit. Store, lækre, tykke bolchemåtter. Og så gik vi ellers i bolchekrig - 3 kg sukker blev tryllet om til lækre bolcher:
Som nu alle næsten er forsvundet. Dvs. foræret væk til højre og venstre. For skulle vi spise alle de bolcher selv, så ville vi få temmelig ondt i maven - og tænderne.
Fredag, Vild med dans dag, fandt vi så på at lave flødeboller selv. Med marcipanbunde og fint lyserødt jordbærskum indeni. Uhm.... De falder tungt og rigtig sødt!
Se, næsten som at være på en fremmed planet - før og efter:
Flødebollerne fandt vi inspiration til herfra: Hjemmelavede flødeboller.
Vi dryppede dog lige lidt rød farve og jordbærsmag i vores.
Bolcherne, der er det nemmeste at købe et bolche-starter-kit. Kan fåes i de store hobby-butikker eller fra adskillige sider på nettet. Her følger ofte det hele med - også opskrifter.
Så idag... Der stod den i stedet på nybagt brød - verdens bedste selvfølgelig. Resten af flødebollerne og en god portion bolcher tager vi med til Østerbro. For i dag der flygter vi lidt hjemmefra.
I torsdags stod den på bolchekogning. Lånte nogle bolchemåtter i Freyas frit. Store, lækre, tykke bolchemåtter. Og så gik vi ellers i bolchekrig - 3 kg sukker blev tryllet om til lækre bolcher:
Som nu alle næsten er forsvundet. Dvs. foræret væk til højre og venstre. For skulle vi spise alle de bolcher selv, så ville vi få temmelig ondt i maven - og tænderne.
Fredag, Vild med dans dag, fandt vi så på at lave flødeboller selv. Med marcipanbunde og fint lyserødt jordbærskum indeni. Uhm.... De falder tungt og rigtig sødt!
Se, næsten som at være på en fremmed planet - før og efter:
Flødebollerne fandt vi inspiration til herfra: Hjemmelavede flødeboller.
Vi dryppede dog lige lidt rød farve og jordbærsmag i vores.
Bolcherne, der er det nemmeste at købe et bolche-starter-kit. Kan fåes i de store hobby-butikker eller fra adskillige sider på nettet. Her følger ofte det hele med - også opskrifter.
Så idag... Der stod den i stedet på nybagt brød - verdens bedste selvfølgelig. Resten af flødebollerne og en god portion bolcher tager vi med til Østerbro. For i dag der flygter vi lidt hjemmefra.
torsdag den 16. september 2010
Jeg - en kujon...
Lige fra hjertet og meget personligt. Men det må ud!!!
Min far!
Det er ikke meget, jeg har set ham i gennem mit liv. Men det gør mig ikke noget, for jeg har aldrig følt mig rigtig godt tilpas i hans selskab - heller ikke som barn.
Jeg orker ikke at tale med ham eller se ham. Jeg tåler ham bare.
Han tog kontakt til mig for en ca. 8 år siden. Han ringede... Og i et splitsekund overvejede jeg, at sige "Nej, jeg kender ikke nogen ved det navn!". Men min samvittighed løb af med mig. Jeg havde ikke set eller hørt noget til ham i 10 år - og havde det helt fint med det.
I dag ignorerer jeg ham bare. Har forsøgt at fortælle ham, at jeg ikke magter ham - på den pæne måde. Men han forstår det ikke. Så nu fortsætter jeg bare med at ignorere ham. Men det generer mig. Det generer mig, at han ringer. Det generer mig rigtig meget, at han har fået opsnappet mit mobilnr. Så meget at jeg nu overvejer at få et nyt nummer.
Hvorfor skal jeg blive ved med at tåle en mand, som jeg i princippet ikke kender eller har lyst til at kende? Bare fordi han er min biologiske far?
Men kan man tillade sig det? Sige det som det er? At jeg virkelig ikke kan magte ham og næsten får det fysisk dårligt ved tanken om, at han skulle være i nærheden af mig? Og ville han i det hele taget forstå det?
Argh!
Min far!
Det er ikke meget, jeg har set ham i gennem mit liv. Men det gør mig ikke noget, for jeg har aldrig følt mig rigtig godt tilpas i hans selskab - heller ikke som barn.
Jeg orker ikke at tale med ham eller se ham. Jeg tåler ham bare.
Han tog kontakt til mig for en ca. 8 år siden. Han ringede... Og i et splitsekund overvejede jeg, at sige "Nej, jeg kender ikke nogen ved det navn!". Men min samvittighed løb af med mig. Jeg havde ikke set eller hørt noget til ham i 10 år - og havde det helt fint med det.
I dag ignorerer jeg ham bare. Har forsøgt at fortælle ham, at jeg ikke magter ham - på den pæne måde. Men han forstår det ikke. Så nu fortsætter jeg bare med at ignorere ham. Men det generer mig. Det generer mig, at han ringer. Det generer mig rigtig meget, at han har fået opsnappet mit mobilnr. Så meget at jeg nu overvejer at få et nyt nummer.
Hvorfor skal jeg blive ved med at tåle en mand, som jeg i princippet ikke kender eller har lyst til at kende? Bare fordi han er min biologiske far?
Men kan man tillade sig det? Sige det som det er? At jeg virkelig ikke kan magte ham og næsten får det fysisk dårligt ved tanken om, at han skulle være i nærheden af mig? Og ville han i det hele taget forstå det?
Argh!
tirsdag den 14. september 2010
Her er så mit resultat
Verdens bedste brød! Det lever i hvert fald godt op til sit "navn".
Dejen blev lynhurtigt rørt sammen i en skål morges, plastfolie på og hen i hjørnet.
Efter aftensmaden blev den hældt ud på bordet foldet nogle gange, ned i fad, dækkes til.
2 timer senere blev den hældt over i min forvarmede stegeso (er det ikke sådan, sådan én hedder?) af glas, låg på og ind i ovnen på fuld skrue.
45 min. senere kom det her ud af ovnen:
Et gyldent vidunder af et brød! Smager fantastisk, har den der helt rette konsistens og med en pragtfuld sprød skorpe, som bare knaser, når man tager en bid.
Jeg tror lige, jeg tager et stykke til... Mums!!!
Dejen blev lynhurtigt rørt sammen i en skål morges, plastfolie på og hen i hjørnet.
Efter aftensmaden blev den hældt ud på bordet foldet nogle gange, ned i fad, dækkes til.
2 timer senere blev den hældt over i min forvarmede stegeso (er det ikke sådan, sådan én hedder?) af glas, låg på og ind i ovnen på fuld skrue.
45 min. senere kom det her ud af ovnen:
Et gyldent vidunder af et brød! Smager fantastisk, har den der helt rette konsistens og med en pragtfuld sprød skorpe, som bare knaser, når man tager en bid.
Jeg tror lige, jeg tager et stykke til... Mums!!!
Mens jeg venter...
Dejen står faktisk lige så fint og hygger sig i en skål, så nu er det spændende om ovnen er klar til i aften? Lige nu der venter jeg nemlig. Venter spændt på om min opvasker kommer til at køre 100% igen (uden selvfundne løsninger, som at skrue lidt ned for vandet) - og om min ovn klarer den store udskiftning af vifte-ting (som larmer helt vildt).
Så jeg venter bare....
Så jeg venter bare....
mandag den 13. september 2010
søndag den 12. september 2010
Og væk var hun...
Asta blev væk i dag... Vi skulle ud af døren og væk var hun! Nu ved hun jo godt, at hun ikke skal gå ud, så jeg ikke kan se hende - og man må ikke gå ud på vejen uden en voksen. Se, det ved hun! For hun er ikke dum den lille.
Men væk, det var hun nu alligevel. Vi ledte og kaldte. Jeg gik ned mod pladsen med caféen. Der stod hendes cykel - uden Asta. Panikken bredte sig mere og mere jo nærmere, jeg kom den lille cykel, som stod så fint parkeret. Tænk, hvis hun var løbet ud på vejen - eller tænk, hvis hun var gået med nogen? Men nej... Det gør hun ikke. Prøvede at berolige mig selv. For det ved hun godt, at det må hun ikke. Og dum, det er hun ikke.
Caféen! Tanken slog ned i mig. For de har en meget fin lille, sølvfarvet Chesterfield børnesofa. Jeg gik rundt om hjørnet og spejdede ind gennem caféens glasfacader. Hvem sad der lige så fornøjet på den fine sølvfarvede sofa - uden sko på?! "Jamen, mor - jeg er ikke gået ud på vejen!" Var den forklaring, jeg fik, da jeg spurgte hende, hvad i alverden hun lavede derinde.
Uh, hvor kan man blive vred og lettet på én og samme gang.
På den anden side, kan man bebrejde hende? For check den lige, den fine sofa! Sådan én vil vi da egentlig også gerne have!
Men væk, det var hun nu alligevel. Vi ledte og kaldte. Jeg gik ned mod pladsen med caféen. Der stod hendes cykel - uden Asta. Panikken bredte sig mere og mere jo nærmere, jeg kom den lille cykel, som stod så fint parkeret. Tænk, hvis hun var løbet ud på vejen - eller tænk, hvis hun var gået med nogen? Men nej... Det gør hun ikke. Prøvede at berolige mig selv. For det ved hun godt, at det må hun ikke. Og dum, det er hun ikke.
Caféen! Tanken slog ned i mig. For de har en meget fin lille, sølvfarvet Chesterfield børnesofa. Jeg gik rundt om hjørnet og spejdede ind gennem caféens glasfacader. Hvem sad der lige så fornøjet på den fine sølvfarvede sofa - uden sko på?! "Jamen, mor - jeg er ikke gået ud på vejen!" Var den forklaring, jeg fik, da jeg spurgte hende, hvad i alverden hun lavede derinde.
Uh, hvor kan man blive vred og lettet på én og samme gang.
På den anden side, kan man bebrejde hende? For check den lige, den fine sofa! Sådan én vil vi da egentlig også gerne have!
Søndag...
Ej, ok... Jeg har faktisk ikke rigtig så meget at sige. Føler mig helt tom i hovedet. Tænker, det er træthed? Med to små piger i sengen hele natten, så er der ikke meget plads tilbage. Og søvnen, den får jeg ikke så meget af. Gab!
Vi startede ellers dagen fint med børnemorgentv og pandekager ved sofabordet. Så startede flinteriet... Pigerne flintrer rundt. Så skal der laves "lektier", så skal der laves gaver (for vi skal til fødselsdag senere), så skal der Aquadoodles, nåja og så skal 10 sekunders tegningen da også lige pakkes ind og så skal vi da forresten også lige udenfor (uden tøj selvfølgelig) og så videre i den dur.
Måske et bad hjælper med at skubbe tågerne væk. I hvert fald har min 3-årige lige meddelt, at hun har gjort badekar klar og hældt bobler i! Mor her er faktisk rigeligt imponeret!
Så jeg tror, at jeg hopper med på opfordringen og ser, om et bad ikke hjælper på sagen.
Vi startede ellers dagen fint med børnemorgentv og pandekager ved sofabordet. Så startede flinteriet... Pigerne flintrer rundt. Så skal der laves "lektier", så skal der laves gaver (for vi skal til fødselsdag senere), så skal der Aquadoodles, nåja og så skal 10 sekunders tegningen da også lige pakkes ind og så skal vi da forresten også lige udenfor (uden tøj selvfølgelig) og så videre i den dur.
Måske et bad hjælper med at skubbe tågerne væk. I hvert fald har min 3-årige lige meddelt, at hun har gjort badekar klar og hældt bobler i! Mor her er faktisk rigeligt imponeret!
Så jeg tror, at jeg hopper med på opfordringen og ser, om et bad ikke hjælper på sagen.
fredag den 10. september 2010
Så gik turen til suttetræet
Hvad kan man foretage sig på sådan en grå, trist regnvejrseftermiddag? Jo, man kan da selvfølgelig tage en tur over til suttetræet, mente Asta helt bestemt! Så det var det, vi gjorde!
Afsted hjem og gennemsøge alt, for at finde ALLE sutterne. Under senge, under dyner og puder, i kurve og skåle (og én blev gemt i al hemmelighed). Vi flettede et fint bånd og fik hængt alle sutterne på. Og afsted til suttetræet.
Der blev testet, afprøvet og checket en sidste gang - før de til sidst blev hængt på en nøje udvalgt gren lige i nærheden af storsøsters sutter, som nu har hængt der i 3 år.
Vi fik taget afsked i støvregnen og der hænger de så nu. Asta og Freyas sutter side om side.
Snuderne blev vendt hjemad til spaghetti med kødsauce og flødeboller til dessert. Menu nøje udvalgt af Asta-musen - nu stor pige, som ikke bruger sutter.
Nu sover hun. Puttebamserne blev krammet lidt ekstra, og det sidste hun sagde, inden hun faldt i søvn var: "Mor, jeg savner mine sutter." med en lille lidt grådkvalt stemme. Åh suk, det gjorde ondt... Men hun gjorde det, og faldt i søvn uden det store ståhej. Min store, store pige.
Kæft altså...
Hvor er det godt, det snart er weekend!
Mit fokus er helt hen i vejret, min sårbarhed helt derude, hvor det næsten ikke er til at overskue - og samtidig har jeg lille Camilla med på bagsædet. Sikkert og godt spændt fast. For hun trænger til omsorg.
Det lyder helt ude i skoven ik'? Men for mig giver det mening - og det er jo hovedsagen. Selvom det hele ind i mellem ser uoverskueligt og kaotisk ud.
Ligesom den her rigtig, rigtig gode sang lige pludselig gav en helt ny mening for mig i går.
I won't say it again....
Den nye mening kan jeg så endnu ikke helt sætte ord på - andet end dem, der findes på indersiden.
Til gengæld er der også en mulig mening i, at jeg har så svært ved at komme i seng - jeg orker ikke dagen i morgen. Jeg nyder den tid, jeg har for mig selv i den stille, tyste og mørke nat. For her jeg vågen og kun mig. Men naturligvis ikke den eneste grund - eller den grund hver aften. Der ligger mange andre grunde og lurer under overfladen.
Ah... Weekend!
Mit fokus er helt hen i vejret, min sårbarhed helt derude, hvor det næsten ikke er til at overskue - og samtidig har jeg lille Camilla med på bagsædet. Sikkert og godt spændt fast. For hun trænger til omsorg.
Det lyder helt ude i skoven ik'? Men for mig giver det mening - og det er jo hovedsagen. Selvom det hele ind i mellem ser uoverskueligt og kaotisk ud.
Ligesom den her rigtig, rigtig gode sang lige pludselig gav en helt ny mening for mig i går.
I won't say it again....
Den nye mening kan jeg så endnu ikke helt sætte ord på - andet end dem, der findes på indersiden.
Til gengæld er der også en mulig mening i, at jeg har så svært ved at komme i seng - jeg orker ikke dagen i morgen. Jeg nyder den tid, jeg har for mig selv i den stille, tyste og mørke nat. For her jeg vågen og kun mig. Men naturligvis ikke den eneste grund - eller den grund hver aften. Der ligger mange andre grunde og lurer under overfladen.
Ah... Weekend!
torsdag den 9. september 2010
Årets legeplads 2010 - og sushi...
Degnestavnens legeplads - også kaldet Niels blandt os lokale - fejrede i dag titlen som "Årets legeplads 2010". Der var gratis kage, kaffe, kakao, slush ice, honning, flag, balloner etc... Dejligt dag og ja, det er en rigtig dejlig legeplads, som fritteren er på hele sommeren. Jeg tog billeder. Selvfølgelig gjorde jeg det - men dem vil jeg nu ikke lufte her. Kun det her:
Jeg kunne ikke finde Asta. Ikke at der er noget nyt i det... Lige pludselig så jeg hendes røde jakke dukke op langt derovre blandt buskene. Musikken bragede ud over legepladsen, og dén fandt Asta tilsyneladende ganske fantastisk. For.. Hun stillede sig op der i mellem buskene og så blev der ellers bare rocket i gennem - hvilket jeg synes billedet så tydeligt viser (selvom det er taget på meget, meget lang afstand). Er hun ikke bare fantastisk!
Det var forståeligt nok, ganske svært at få pigerne med derfra. Men heldigvis så trak det også i dem, fordi den stod på aftensmad på mors arbejde. Uhm.... Sushi i lange, lange baner.
Kæft!!! Det var godt!!! For ikke at snakke om den gode, gode chokolade bagefter! Ikke noget med dårlig chokolade her.
Jeg kunne ikke finde Asta. Ikke at der er noget nyt i det... Lige pludselig så jeg hendes røde jakke dukke op langt derovre blandt buskene. Musikken bragede ud over legepladsen, og dén fandt Asta tilsyneladende ganske fantastisk. For.. Hun stillede sig op der i mellem buskene og så blev der ellers bare rocket i gennem - hvilket jeg synes billedet så tydeligt viser (selvom det er taget på meget, meget lang afstand). Er hun ikke bare fantastisk!
Det var forståeligt nok, ganske svært at få pigerne med derfra. Men heldigvis så trak det også i dem, fordi den stod på aftensmad på mors arbejde. Uhm.... Sushi i lange, lange baner.
Kæft!!! Det var godt!!! For ikke at snakke om den gode, gode chokolade bagefter! Ikke noget med dårlig chokolade her.
onsdag den 8. september 2010
Wiihiii....!!!
Wii Fit Plus! Jeg fik endelig taget mig sammen. Ikke det samme som mit elskede step, som jeg kom til at savne helt sindsygt i dag, men jeg fik da både sved på panden og lidt ondt hist og pist.
Og ja, der er også et par små step programmer, men det er bare slet, slet ikke det samme. Til gengæld er der et, hvor man kan se fjernsyn samtidigt med, at man stepper derudaf - det er lidt smart.
Den kan regne, måle og gøre ved. Altså BMI, vægt, kcal og alt det der.. BMI og vægt er dog ikke noget, jeg føler trang til at lufte... MEN!!! Min Wii-alder er 33! Og det er da bare slet ikke så ringe endda vel? Og den kan kun gøres bedre! Så godt, der kan gøres endnu bedre. Det kan jeg li'!!
Og ja, der er også et par små step programmer, men det er bare slet, slet ikke det samme. Til gengæld er der et, hvor man kan se fjernsyn samtidigt med, at man stepper derudaf - det er lidt smart.
Den kan regne, måle og gøre ved. Altså BMI, vægt, kcal og alt det der.. BMI og vægt er dog ikke noget, jeg føler trang til at lufte... MEN!!! Min Wii-alder er 33! Og det er da bare slet ikke så ringe endda vel? Og den kan kun gøres bedre! Så godt, der kan gøres endnu bedre. Det kan jeg li'!!
Åh, at være en syg høne...
Jeg er bare ikke god til det der med at være syg. Denne gang var (eller er) bestemt heller ikke nemmere end de andre gange. For der var travlhed på arbejdet, og så lider min samvittighed virkelig - meget!
Men i går var faktisk en rigtig god dag, selvom jeg havde det af h til! For med vilje kan man komme langt - nogen gange i hvert fald. Jeg bestemte mig for at noget luft ville jeg bestemt have godt af. Så vi - pigerne og jeg - spadserede op til skolen. Fik afleveret Freya. Spadserede videre op til børnehaven. Fik afleveret Asta. Det holdt hårdt, og jeg synes faktisk også, at der var MEGET langt hjem igen... Men jeg bed tænderne sammen og slog tankerne fra. Nød bare følelsen af den kølige luft omkring min stakkels sygdomsramte krop.
Men hovedsagen er, at det var rigtig hyggeligt at gå den tur med pigerne, og jeg ville ønske at jeg kunne gøre det meget, meget oftere.
Og ja.. jeg er tilbage på pinden igen, selvom jeg stadig er skvattet.
Men i går var faktisk en rigtig god dag, selvom jeg havde det af h til! For med vilje kan man komme langt - nogen gange i hvert fald. Jeg bestemte mig for at noget luft ville jeg bestemt have godt af. Så vi - pigerne og jeg - spadserede op til skolen. Fik afleveret Freya. Spadserede videre op til børnehaven. Fik afleveret Asta. Det holdt hårdt, og jeg synes faktisk også, at der var MEGET langt hjem igen... Men jeg bed tænderne sammen og slog tankerne fra. Nød bare følelsen af den kølige luft omkring min stakkels sygdomsramte krop.
Men hovedsagen er, at det var rigtig hyggeligt at gå den tur med pigerne, og jeg ville ønske at jeg kunne gøre det meget, meget oftere.
Og ja.. jeg er tilbage på pinden igen, selvom jeg stadig er skvattet.
lørdag den 4. september 2010
Noget om sårbarhed... og tæsk
Fredag meget tidlig morgen afleverede jeg pigerne, stadig iført nattøj, hos nabo W. De var glade, for det er bare så fedt at blive afleveret af nabo W. Hun hentede dem også, hvilket de bare synes var endnu federe. Så serverede hun hotdogs til aftensmad! Jamen kan det hele så blive bedre!? Mine 2 øjesten var i hvert fald yderst tilfredse med det hele.
Senere kom min skønneste kusine og overtog passeriet. Og ja, de har alle tre hygget OG sovet på sofaen (og kusinen havde gjort det så fint herhjemme, at jeg havde tårer i øjnene af glæde). Så selvom jeg blev både sur og ked af det, da deres far endnu engang var faldet i et af sine vattede huller, så er jeg nu ret godt tilfreds med back-up planen.
Jeg har fundet ud af, at det gør mig sårbar, meget sårbar, når jeg (eller mine piger) bliver brændt af - men faktisk, så gør det mig også rigtig godt gammeldags ked af det. Når det så sker, så gør jeg noget, som faktisk ikke er særlig pænt eller sødt. Jeg tæsker mig selv! Jeg bliver sur på mig selv og skælder ud! Hvor er logikken lige henne i det? Hvis jeg var min egen veninde, så ville jeg forsøge at trøste, lytte eller støtte hende. Så burde jeg ikke gøre det for mig selv også? Hvad er der i vejen med at blive ked af det, når andre folk opfører sig dumt? Når det nu virkelig er noget, jeg bliver ked af? Egentlig ikke noget vel?
Jeg har fået så mange tæsk (af mig selv) i gennem så mange år, at det vist er på tide, at jeg begynder at være sød og god ved mig selv. God og sød!
Senere kom min skønneste kusine og overtog passeriet. Og ja, de har alle tre hygget OG sovet på sofaen (og kusinen havde gjort det så fint herhjemme, at jeg havde tårer i øjnene af glæde). Så selvom jeg blev både sur og ked af det, da deres far endnu engang var faldet i et af sine vattede huller, så er jeg nu ret godt tilfreds med back-up planen.
Jeg har fundet ud af, at det gør mig sårbar, meget sårbar, når jeg (eller mine piger) bliver brændt af - men faktisk, så gør det mig også rigtig godt gammeldags ked af det. Når det så sker, så gør jeg noget, som faktisk ikke er særlig pænt eller sødt. Jeg tæsker mig selv! Jeg bliver sur på mig selv og skælder ud! Hvor er logikken lige henne i det? Hvis jeg var min egen veninde, så ville jeg forsøge at trøste, lytte eller støtte hende. Så burde jeg ikke gøre det for mig selv også? Hvad er der i vejen med at blive ked af det, når andre folk opfører sig dumt? Når det nu virkelig er noget, jeg bliver ked af? Egentlig ikke noget vel?
Jeg har fået så mange tæsk (af mig selv) i gennem så mange år, at det vist er på tide, at jeg begynder at være sød og god ved mig selv. God og sød!
torsdag den 2. september 2010
Kaffebryggeren
Her er den så! I al sin uskarpe pragt med den smagfulde skål til opsamling af diverse restdryp!
Og den kan det hele – næsten i hvert fald! Der er knapper til både Cappucino, Café Melange, Caffe Latte og Espresso Choko. Hvad forskellen så lige præcis er? Godt spørgsmål, som jeg vil lade stå hen i det uvisse. Selvfølgelig kan den også brygge en ganske almindelig kop sort kaffe med eller uden sukker eller pulvermælk - eller begge dele..? Eller en kop varm kakao. Og!!! Så er det gratis!
Og... Når man så møder på arbejde, og har glemt nøglerne til kontoret – inde på kontoret – så er det rigtig rart at kunne sidde i vores lille “the-køkken” med en kop varm “hvadmannufinderpå” fra kaffebryggeren. Alt i mens man venter på at chefen eller én drengene dukker op. Så jeg kan komme ind på kontoret til mine nøgler... (ja, jeg er dælme bare så dygtig!)
I morgen står der så Sverige på menuen (og her behøver jeg så heldigvis ikke nøglerne til kontoret) – og meget sandsynligt bunker af kaffe, kager og møder, møder, møder. Interessant bliver det – og en lang, lang, lang og god dag, som afsluttes med både bådtur og middag.
Og den kan det hele – næsten i hvert fald! Der er knapper til både Cappucino, Café Melange, Caffe Latte og Espresso Choko. Hvad forskellen så lige præcis er? Godt spørgsmål, som jeg vil lade stå hen i det uvisse. Selvfølgelig kan den også brygge en ganske almindelig kop sort kaffe med eller uden sukker eller pulvermælk - eller begge dele..? Eller en kop varm kakao. Og!!! Så er det gratis!Og... Når man så møder på arbejde, og har glemt nøglerne til kontoret – inde på kontoret – så er det rigtig rart at kunne sidde i vores lille “the-køkken” med en kop varm “hvadmannufinderpå” fra kaffebryggeren. Alt i mens man venter på at chefen eller én drengene dukker op. Så jeg kan komme ind på kontoret til mine nøgler... (ja, jeg er dælme bare så dygtig!)
I morgen står der så Sverige på menuen (og her behøver jeg så heldigvis ikke nøglerne til kontoret) – og meget sandsynligt bunker af kaffe, kager og møder, møder, møder. Interessant bliver det – og en lang, lang, lang og god dag, som afsluttes med både bådtur og middag.
onsdag den 1. september 2010
BTW
Er jeg faktisk slet ikke så gal over, at vi er blevet brændt af, eller andre falder i huller...
Næ du! Det er det, at vi ikke får besked! At jeg ikke får besked! Besked om at aftalen er aflyst, så jeg har mulighed for at finde alternativer - og have tid til det!
Er det så meget forlangt!?
Næ du! Det er det, at vi ikke får besked! At jeg ikke får besked! Besked om at aftalen er aflyst, så jeg har mulighed for at finde alternativer - og have tid til det!
Er det så meget forlangt!?
Vi klarer os
Selvom far er en drukmås (for ja, det er han nu engang - og det kan jeg ikke ændre noget ved), der bliver ved med at falde i huller - så klarer vi os alligevel. Pigerne bliver kede (og det er vel egentlig ikke så uforståeligt?), men vi klarer os alligevel.
"Far er sød!" Ja, bevares... Men jeg er GAL, GAL, GAL på ham! Brændt af igen - blev vi. Mest pigerne! Men heldigvis har jeg intet nævnt for dem om aftalen, vi havde. Deres far og jeg altså. Heldigvis!!! Siger jeg lige igen!
For i stedet for at være kede, ser de nu med glæde frem til at blive bragt, hentet og passet af nabo W og kusinen min. Selvom det kan være besværligt og trængt, så klarer vi os.
For jeg er stærk som en okse, og selvom jeg synker ind i mellem, så kommer jeg altid op igen. Det har jeg altid gjort, og det vil jeg altid gøre. Nu skal jeg bare holde op med at synke...
"Far er sød!" Ja, bevares... Men jeg er GAL, GAL, GAL på ham! Brændt af igen - blev vi. Mest pigerne! Men heldigvis har jeg intet nævnt for dem om aftalen, vi havde. Deres far og jeg altså. Heldigvis!!! Siger jeg lige igen!
For i stedet for at være kede, ser de nu med glæde frem til at blive bragt, hentet og passet af nabo W og kusinen min. Selvom det kan være besværligt og trængt, så klarer vi os.
For jeg er stærk som en okse, og selvom jeg synker ind i mellem, så kommer jeg altid op igen. Det har jeg altid gjort, og det vil jeg altid gøre. Nu skal jeg bare holde op med at synke...
mandag den 30. august 2010
Gå for gode sager
Tid til noget godt herinde. For i går, der gik vi for en god sag.
Pigerne, kusinen og jeg sammen med tusindvis af andre søndagsglade gængere.
Pigerne valgte selv at gå for dyrene, som de hurtigt fik omdøbt til "dyreholdet" - så vi andre gik for børnene (og var dermed på "børneholdet" naturligvis), og så var vi også næsten klar til afgang:
Vi tog børneruten på 6 km, og det var en rigtig god tur. Der var flaskehalse undervejs, men hvad gør det - når vi nu ikke skal nå noget.
Så vi gik og gik og gik.. I gennem de københavnske gader og stræder, langs søer og parker og havde både tid til æblepauser, musikpauser, seværdigheder og opgaveløsning undervejs.
De to seje 5-årige tøser gik 6 km uden at kny og kom vel i mål sammen med alle os andre (inkl. Asta i klapvogn). Sluttede flot af med lidt ekstra energiafbrænding i hoppeborgene og en stor is på vejen hjem.
Så alt i alt fik de små fødder travet 10 km. Vores seje piger! Og ja - vi gør det hjertens gerne igen næste år.
Pigerne, kusinen og jeg sammen med tusindvis af andre søndagsglade gængere.
Pigerne valgte selv at gå for dyrene, som de hurtigt fik omdøbt til "dyreholdet" - så vi andre gik for børnene (og var dermed på "børneholdet" naturligvis), og så var vi også næsten klar til afgang:
Vi tog børneruten på 6 km, og det var en rigtig god tur. Der var flaskehalse undervejs, men hvad gør det - når vi nu ikke skal nå noget.
Så vi gik og gik og gik.. I gennem de københavnske gader og stræder, langs søer og parker og havde både tid til æblepauser, musikpauser, seværdigheder og opgaveløsning undervejs.
De to seje 5-årige tøser gik 6 km uden at kny og kom vel i mål sammen med alle os andre (inkl. Asta i klapvogn). Sluttede flot af med lidt ekstra energiafbrænding i hoppeborgene og en stor is på vejen hjem.
Så alt i alt fik de små fødder travet 10 km. Vores seje piger! Og ja - vi gør det hjertens gerne igen næste år.
fredag den 27. august 2010
Jeg er gået helt i stå...
Jeg er så træt af gættelege... Behold jeres aber for jer selv. Hvis i har noget at sige, så sig det, så man forstår det. Jeg besidder hverken overskuddet eller lysten til at skulle tyde alt muligt i mellem linierne. Kryptiske indvendinger, rungende tavshed og nemme udveje - jeg gider det ikke mere. Hvorfor er det så svært for så mange mennesker at udvise den respekt overfor andre? Eller overfor mig?
Så vil nogen måske mene, at jeg selv er lettere kryptisk nu? Men nej, jeg skriver det, jeg mener - men udviser dog den respekt ikke at pege fingre her i det "offentlige".
Dagen er hvad jeg gør den til! Og lige nu gik jeg i stå - men nul og nix, om det skal fortsætte sådan. Maden skal stadig laves og senere får vi heldigvis skønt besøg.
Så vil nogen måske mene, at jeg selv er lettere kryptisk nu? Men nej, jeg skriver det, jeg mener - men udviser dog den respekt ikke at pege fingre her i det "offentlige".
Dagen er hvad jeg gør den til! Og lige nu gik jeg i stå - men nul og nix, om det skal fortsætte sådan. Maden skal stadig laves og senere får vi heldigvis skønt besøg.
En ganske interessant samtale
Freya: "Mor, er det rigtigt, at man skal bolle, for at få børn?"
Mor: "Mnjaah... Min skat, det er rigtigt nok. Er der nogen, der har fortalt dig det?"
Freya: "Ja, det har min lærer ovre i skolen"
Mor: "Ok... Hvorfor fortalte hun det?"
Freya: "Fordi, jeg spurgte..."
Mor: "Ok..? Men hvorfor spurgte du om det?"
Freya: "Det er fordi, jeg gerne vil have børn."
Mor: "Jamen ok...? Men du skal lige være voksen først ik'?"
Freya: "Jo mor, og når jeg bliver voksen, så skal jeg have børn med Kaz. Men han gider ikke lige nu. Men det gør ikke noget, for når drenge bliver voksne, så bliver de helt, helt anderledes - er det ik' os' rigtigt mor?"
Mor: "Jo skat, det er nok meget rigtigt"
Freya: "Og mor bolle det er sådan noget, hvor man tager alt tøjet af og kysser - er det ik' os' mor?"
Mor: "Jo, det er i hvert fald en del af det."
Freya: "Men man skal være voksen først."
Meget klog pige, jeg har mig ;o)
Mor: "Mnjaah... Min skat, det er rigtigt nok. Er der nogen, der har fortalt dig det?"
Freya: "Ja, det har min lærer ovre i skolen"
Mor: "Ok... Hvorfor fortalte hun det?"
Freya: "Fordi, jeg spurgte..."
Mor: "Ok..? Men hvorfor spurgte du om det?"
Freya: "Det er fordi, jeg gerne vil have børn."
Mor: "Jamen ok...? Men du skal lige være voksen først ik'?"
Freya: "Jo mor, og når jeg bliver voksen, så skal jeg have børn med Kaz. Men han gider ikke lige nu. Men det gør ikke noget, for når drenge bliver voksne, så bliver de helt, helt anderledes - er det ik' os' rigtigt mor?"
Mor: "Jo skat, det er nok meget rigtigt"
Freya: "Og mor bolle det er sådan noget, hvor man tager alt tøjet af og kysser - er det ik' os' mor?"
Mor: "Jo, det er i hvert fald en del af det."
Freya: "Men man skal være voksen først."
Meget klog pige, jeg har mig ;o)
onsdag den 25. august 2010
Hvorfor gør jeg det?
Fortæl mig lige engang, hvorfor jeg ser de her forfærdelige programmer, der ofte vises i tv?
Specielt udsendelser med børn. De stryger lige ind under huden på mig og lige lukt ind i hjertekulen, og det gør ondt! Jeg synker helt ned og kan slet ikke forstå, hvordan i alverden jeg kan tillade mig at sætte børn i denne forfærdelige verden. Og det værste er, at jeg ikke engang opsøger dem, men blot zapper forbi, og så bare bliver hængende... Måske i håb om, at der kommer en god slutning?
Men i aften skruede jeg væk! Der er jo en grund til, at jeg knap nok tåler at se tv-avisen.
Fokus på de smukke ting i livet - i stedet for at fortsætte med at sabotere mig selv ved at gøre det omvendte.
Næ du, så hellere se Gordon Ramsey skælde ud på aspiranter, kokke og restaurationsejere.
Specielt udsendelser med børn. De stryger lige ind under huden på mig og lige lukt ind i hjertekulen, og det gør ondt! Jeg synker helt ned og kan slet ikke forstå, hvordan i alverden jeg kan tillade mig at sætte børn i denne forfærdelige verden. Og det værste er, at jeg ikke engang opsøger dem, men blot zapper forbi, og så bare bliver hængende... Måske i håb om, at der kommer en god slutning?
Men i aften skruede jeg væk! Der er jo en grund til, at jeg knap nok tåler at se tv-avisen.
Fokus på de smukke ting i livet - i stedet for at fortsætte med at sabotere mig selv ved at gøre det omvendte.
Næ du, så hellere se Gordon Ramsey skælde ud på aspiranter, kokke og restaurationsejere.
Som det dog river og rusker
Mange brokker sig ofte over vejret - inkl. mig selv. Men... når sandheden skal frem, så sætter jeg rigtig stor pris på de fire årstider. At få lov at opleve dem ved selvsyn år efter år efter år - det er smukt!
Stolene flyver rundt på terrassen. Hår og kjole er slet ikke til at styre. Selv træet her uden for mit vinduet får en ordentlig blæsetur.. Og jeg synes bare, det er fedt!
Bare på den lille korte tur hen til bilen (og jo, jeg sætter skam også stor pris på at have en bil i det her vejr), kan jeg nå at blive blæst godt i gennem. Det er som om selv tankerne ikke kan holde fast, men bliver blæst langt, langt væk (men på forunderlig vis finder de altid vejen tilbage igen?) - og det er da bare så forfriskende.
Naturen og dens kræfter er imponerende!
Stolene flyver rundt på terrassen. Hår og kjole er slet ikke til at styre. Selv træet her uden for mit vinduet får en ordentlig blæsetur.. Og jeg synes bare, det er fedt!
Bare på den lille korte tur hen til bilen (og jo, jeg sætter skam også stor pris på at have en bil i det her vejr), kan jeg nå at blive blæst godt i gennem. Det er som om selv tankerne ikke kan holde fast, men bliver blæst langt, langt væk (men på forunderlig vis finder de altid vejen tilbage igen?) - og det er da bare så forfriskende.
Naturen og dens kræfter er imponerende!
tirsdag den 24. august 2010
Noget om min mor
Lige pludselig fik jeg en tanke, som faktisk gør mig vred!
Vred på min mor - som jeg normalt ikke kan blive vred på.
Mormor kunne passe mig! Hun havde muligheden for at få mormor til at passe mig! Men alligevel lod hun lillebitte mig blive alene hjemme - bange og alene hjemme om natten! Fordi hun skulle i byen!!!
Hold da kæft!
Vred på min mor - som jeg normalt ikke kan blive vred på.
Mormor kunne passe mig! Hun havde muligheden for at få mormor til at passe mig! Men alligevel lod hun lillebitte mig blive alene hjemme - bange og alene hjemme om natten! Fordi hun skulle i byen!!!
Hold da kæft!
Chai
Hvad er fidusen ved Chai? Det skulle være så trendy. Nu er jeg bare ikke typen, der hopper med på så meget - bare fordi det er trendy (men måske jeg skulle prøve det?).
Jeg mener... Alt det der med den famøse hyldeblomst, har jeg simpelthen aldrig fattet, og gør det stadig ikke (er jeg så totalt u-trendy?).
Men nu er jeg med på noderne igen - for jeg har skiftet efter-frokost-kaffen ud med en kop Chai.
Meget bedre fidus end hyldeblomst i hvert fald. Og så kommer Chai med en dejlig duft af julestemning - hvilket passer helt godt sammen med mig i disse måneder, hvor det bliver mørkere og mørkere, og rusk og regn banker på døren (eller bare braser ind!).
Jeg mener... Alt det der med den famøse hyldeblomst, har jeg simpelthen aldrig fattet, og gør det stadig ikke (er jeg så totalt u-trendy?).
Men nu er jeg med på noderne igen - for jeg har skiftet efter-frokost-kaffen ud med en kop Chai.
Meget bedre fidus end hyldeblomst i hvert fald. Og så kommer Chai med en dejlig duft af julestemning - hvilket passer helt godt sammen med mig i disse måneder, hvor det bliver mørkere og mørkere, og rusk og regn banker på døren (eller bare braser ind!).
mandag den 23. august 2010
Indlæg nr. 100 og....
Jeg totalt technotripper!!! Selvom jeg burde ligge i min seng og sove... Men den plade er vist ved at være temmelig slidt.
Næ du!!! Tom Wilson, Techno Cat (Perplexer Mix) - det du'r! Så kan jeg sove, når jeg bliver gammel - ahem..
Ja, og tænk engang - så er det indlæg nr. 100, og jeg har intet fornuftigt at sige? Bare en masse overtræt sludder... Der var godt nok noget, jeg gik og undrede mig meget over i dag, men det har jeg lykkeligt glemt igen.
Faktisk, så tror jeg, at jeg skal få lært kunsten at være lykkeligt uvidende i stedet for at spekulere mig helt ør over ting, jeg alligevel ikke forstår. Hmm... har jeg ikke også spillet den plade før? Men hvad, den har kun godt af at blive spillet en gang til.
Nøglen ligger i drømmene - så godnat til mig!
Næ du!!! Tom Wilson, Techno Cat (Perplexer Mix) - det du'r! Så kan jeg sove, når jeg bliver gammel - ahem..
Ja, og tænk engang - så er det indlæg nr. 100, og jeg har intet fornuftigt at sige? Bare en masse overtræt sludder... Der var godt nok noget, jeg gik og undrede mig meget over i dag, men det har jeg lykkeligt glemt igen.
Faktisk, så tror jeg, at jeg skal få lært kunsten at være lykkeligt uvidende i stedet for at spekulere mig helt ør over ting, jeg alligevel ikke forstår. Hmm... har jeg ikke også spillet den plade før? Men hvad, den har kun godt af at blive spillet en gang til.
Nøglen ligger i drømmene - så godnat til mig!
søndag den 22. august 2010
God dag i dag
God snak, skovtur, legeplads, godt selskab, aftensmad, flødeboller, Asti og mere god snak - og latter!
Hvad skal jeg med tvivl og underligheder, når jeg har alt det? :o)
Hvad skal jeg med tvivl og underligheder, når jeg har alt det? :o)
fredag den 20. august 2010
Lad så min lille pige være!
Jeg er SÅ træt af selvretfærdige forældre, som glemmer at finde frem til historien bag det skete.
JA, min Freya pige er en meget fysisk pige. JA, Freya har ofte et stort behov for at være sig selv. JA, Freya slår fra sig! Og nej, det er ikke ok hverken at rive, slå, sparke eller andet i den kategori.
Men når man som 5-årig ikke bliver hørt, og når man flere gange siger "lad mig være" - uden at blive hørt. Hvad sker der så? Ja, min Freya bliver meget indestængt og frustreret og slår fra sig. Og NEJ! Det er ikke ok at slå, og JA! Det arbejder jeg meget på, at få Freya til at forstå!
Men det kan også være svært som 5-årig at forstå for: Hvorfor må de andre slå og rive mig så? Hvorfor må de drille mig, så jeg bliver ked af det? Hvorfor vil de store have mig til at græde?
Freya er flere gange kommet hjem med både bidemærker, blå mærker og rifter i større eller mindre grad. I gennem de seneste par måneder, har hun fortalt mig historier om hvordan hun bliver ked af det, når hun bliver drillet, fordi hun én gang kom til at tisse i bukserne, at hun blev holdt fanget og de ville stikke hende i halsen, at hun bliver revet i øjet, at hun får lillefingeren bøjet bagud, at hun bliver slået eller forsøgt sparket i hovedet, at der en bestemt større dreng, der er rigtig meget efter hende... Og meget mere.
Så selvom jeg udemærket godt ved, at det ikke er i orden, at min pige slår - er der så egentlig noget at sige til det!?
Måske jeg også bare skulle begynde at blive sur på alle de andre - i stedet for at forsøge at tale, vejlede og rådgive min datter på bedste vis og finde frem til, hvad der går galt. I stedet for at tage den op med skole og fritidshjem og de voksne, der er omkring vores børn i dagtimerne, når vi ikke selv kan være der. I stedet for at forsøge at finde årsagen til hvorfor der bliver slået og drillet.
Så lad nu min datter være - hun har nok at tumle med i forvejen. Når hun siger "lad mig være!" Så lad hende dog være! Når hun går væk, så lad være med at følge efter hende - lad hende dog være!
Og NEJ! Det er jo ikke fordi, jeg bare står til på sidelinien og ikke foretager mig noget som helst og synes det er heeeeeeeelt i orden, at Freya slår eller river. Freya gør det så godt, hun kan! Jeg gør det så godt, jeg kan! Og det er det vi gør - og DET er faktisk ok!
JA, min Freya pige er en meget fysisk pige. JA, Freya har ofte et stort behov for at være sig selv. JA, Freya slår fra sig! Og nej, det er ikke ok hverken at rive, slå, sparke eller andet i den kategori.
Men når man som 5-årig ikke bliver hørt, og når man flere gange siger "lad mig være" - uden at blive hørt. Hvad sker der så? Ja, min Freya bliver meget indestængt og frustreret og slår fra sig. Og NEJ! Det er ikke ok at slå, og JA! Det arbejder jeg meget på, at få Freya til at forstå!
Men det kan også være svært som 5-årig at forstå for: Hvorfor må de andre slå og rive mig så? Hvorfor må de drille mig, så jeg bliver ked af det? Hvorfor vil de store have mig til at græde?
Freya er flere gange kommet hjem med både bidemærker, blå mærker og rifter i større eller mindre grad. I gennem de seneste par måneder, har hun fortalt mig historier om hvordan hun bliver ked af det, når hun bliver drillet, fordi hun én gang kom til at tisse i bukserne, at hun blev holdt fanget og de ville stikke hende i halsen, at hun bliver revet i øjet, at hun får lillefingeren bøjet bagud, at hun bliver slået eller forsøgt sparket i hovedet, at der en bestemt større dreng, der er rigtig meget efter hende... Og meget mere.
Så selvom jeg udemærket godt ved, at det ikke er i orden, at min pige slår - er der så egentlig noget at sige til det!?
Måske jeg også bare skulle begynde at blive sur på alle de andre - i stedet for at forsøge at tale, vejlede og rådgive min datter på bedste vis og finde frem til, hvad der går galt. I stedet for at tage den op med skole og fritidshjem og de voksne, der er omkring vores børn i dagtimerne, når vi ikke selv kan være der. I stedet for at forsøge at finde årsagen til hvorfor der bliver slået og drillet.
Så lad nu min datter være - hun har nok at tumle med i forvejen. Når hun siger "lad mig være!" Så lad hende dog være! Når hun går væk, så lad være med at følge efter hende - lad hende dog være!
Og NEJ! Det er jo ikke fordi, jeg bare står til på sidelinien og ikke foretager mig noget som helst og synes det er heeeeeeeelt i orden, at Freya slår eller river. Freya gør det så godt, hun kan! Jeg gør det så godt, jeg kan! Og det er det vi gør - og DET er faktisk ok!
onsdag den 18. august 2010
Hvorfor er det så vigtigt, hvad andre folk tænker?
.........???
Ja, den lader jeg så lige stå et øjeblik.
Ja, den lader jeg så lige stå et øjeblik.
tirsdag den 17. august 2010
Jeg så lige naboen...
Altså nabofar, har været på en lille næsten weekend-tur.
Nu så jeg ham så lige komme hjem, gående henover græsset derude, med et smil der gik hele vejen fra det ene øre til det andet. Med store, lange skridt og fuldstændig fokuseret på vinduerne inde ved siden af. Jeg kunne bare se forventingens hjemkomstglæde stråle ud af ham, så jeg blev helt rørt og næsten fik tårer i øjnene. Arh ok, indrømmet... Der sneg sig faktisk en lillebitte én ud i øjenkrogen.
Og selvom misundelse er en grim ting, så kan jeg ikke lade være med bare at være lidt misundelig en gang i mellem - altså sådan på den rigtig gode og varme måde.
For hvor er det bare dejligt, på sådan en kærligheds- og livsbekræftende vis, at være vidne til deres kærlighed, der bevares trods dagligdagens travlhed med job, studier og børn. Det giver håb til alle os andre, som bare ikke kan finde ud af det der med kærligheden. Aaaaah... Kunne i høre det dybe suk?
Med håb om, at jeg ikke kompromitterer nogen (specielt ikke mine fantastiske naboer)..? Her er de - fanget blandt børn, leg og træer. Et billede jeg bare elsker!
Hvor er jeg bare en heldig kartoffel at bo lige ved siden af verdens bedste naboer!! :o)
PS. Faktisk er jeg ret overbevist om, at nabo-far og ham-oppe-på-øverste-far (tidl. nabo-nabo-far) ville kunne tjene kassen på at skrive en bog til alle de mænd, som bare intet fatter ;o)
Nu så jeg ham så lige komme hjem, gående henover græsset derude, med et smil der gik hele vejen fra det ene øre til det andet. Med store, lange skridt og fuldstændig fokuseret på vinduerne inde ved siden af. Jeg kunne bare se forventingens hjemkomstglæde stråle ud af ham, så jeg blev helt rørt og næsten fik tårer i øjnene. Arh ok, indrømmet... Der sneg sig faktisk en lillebitte én ud i øjenkrogen.
Og selvom misundelse er en grim ting, så kan jeg ikke lade være med bare at være lidt misundelig en gang i mellem - altså sådan på den rigtig gode og varme måde.
For hvor er det bare dejligt, på sådan en kærligheds- og livsbekræftende vis, at være vidne til deres kærlighed, der bevares trods dagligdagens travlhed med job, studier og børn. Det giver håb til alle os andre, som bare ikke kan finde ud af det der med kærligheden. Aaaaah... Kunne i høre det dybe suk?
Med håb om, at jeg ikke kompromitterer nogen (specielt ikke mine fantastiske naboer)..? Her er de - fanget blandt børn, leg og træer. Et billede jeg bare elsker!
Hvor er jeg bare en heldig kartoffel at bo lige ved siden af verdens bedste naboer!! :o)
PS. Faktisk er jeg ret overbevist om, at nabo-far og ham-oppe-på-øverste-far (tidl. nabo-nabo-far) ville kunne tjene kassen på at skrive en bog til alle de mænd, som bare intet fatter ;o)
Opskriften på Tunmousse
Her er den så den famøse opskrift på den famøse tunmousse:
2 ds. tun
1 spsk. tørret dild
1 tsk revet løg
100 g mayo
2 spsk creme fraiche 38% (ok, jeg har så brugt en 9% nogen gange - og det går fint)
saft af en lille citron
1/4 l. piskefløde (piskes blødt)
5 bl. husblas
salt og peber
evt. 200 g rejer
Lidt af olien/vandet hældes fra tunen, der moses. Dild, løg, mayo, creme fraiche, citron, salt og peber blandes i. Den opblødte, smeltede husblas blandes i. Tilsidst vendes flødeskummet i (må endelig ikke røres eller piskes rundt). Hældes i et oliesmurt fad og stilles koldt til den er stivnet (natten over er rigtig godt).
Der kan evt. blandes 200 g. rejer i blandingen, inden den hældes i fadet.
2 ds. tun
1 spsk. tørret dild
1 tsk revet løg
100 g mayo
2 spsk creme fraiche 38% (ok, jeg har så brugt en 9% nogen gange - og det går fint)
saft af en lille citron
1/4 l. piskefløde (piskes blødt)
5 bl. husblas
salt og peber
evt. 200 g rejer
Lidt af olien/vandet hældes fra tunen, der moses. Dild, løg, mayo, creme fraiche, citron, salt og peber blandes i. Den opblødte, smeltede husblas blandes i. Tilsidst vendes flødeskummet i (må endelig ikke røres eller piskes rundt). Hældes i et oliesmurt fad og stilles koldt til den er stivnet (natten over er rigtig godt).
Der kan evt. blandes 200 g. rejer i blandingen, inden den hældes i fadet.
Regn, regn og atter regn
Sådan ser det ud lige nu, når jeg drejer hovedet og ser ud af mit vindue her på arbejdet - men... Det gør ikke noget, for jeg kan godt lide regn!
Regn giver grønne træer og alt sprudler og vokser, så det er en fryd!
Er der noget som varm sommerregn? Bare plaske rundt i store vandpytter og blive sjaskhamrende våd :o)
mandag den 16. august 2010
Kreativ og kage
Og hvad er det så lige vi sådan går og laver? Joooh... Lidt kreative kan vi da godt finde på at være. Som fx at sy garn og perler fast på karklude. Ikke alle kan se pointen i det, men det kan vi heldigvis godt. Og så er det jo lige meget, hvad andre synes om det ik'?
Eller bare lidt armbånd med de fine perler, der blev nøje udvalgt. Vi valgte en æske hver især - og fint ser det da ud, det der kan komme ud af det. To armbånd er der faktisk her - et enkelt og et dobbelt.
Eller som i dag - hvor vi lavede mad, som faktisk skulle have stået på en omgang af det hjemmelavede pasta. Men vi ombestemte os. Jeg blev nemlig inspireret på en anden blog... Peanut Butter Marbled Brownies var hvad vi valgte i stedet. Så de stod på ganske almindelig spaghetti med snyde-kødsauce. Men spørg lige om ungerne bare spiste og spiste!!!
Og at bage er jo også en fest - og at hjælpe til med rengøring af skålen er en meget vigtig del af processen.
På vej i ovnen først. Når den så kommer ud igen, så ser den således ud - og smager ganske, ganske fantastisk. Og det på trods af, at den faktisk godt lige kunne have klaret at få lige lidt mere tid i ovnen. Tør da slet ikke tænke på, hvor fantastisk den så vil smage!!!
Og for god orden skyld skal da lige nævnes, at vi også smed et par håndfulde grofthakkede, saltede peanuts i.
Hele molevitten, spaghetti, snyde-sauce og kage blev nydt i det fantastiske naboskabs fantastiske selskab - dejlig afslutning på en dag, der allermest har været præget af træthed...
Og hvad er det forresten lige med peanutbutter? Jeg har aldrig kunne lide det stads, men den jeg købte i dag smagte helt fantastisk! Jeg fik sindsygt lyst til at smøre et par kiks med et ordentlig lag??? Er det tegn på forandring?
Eller bare lidt armbånd med de fine perler, der blev nøje udvalgt. Vi valgte en æske hver især - og fint ser det da ud, det der kan komme ud af det. To armbånd er der faktisk her - et enkelt og et dobbelt.
Eller som i dag - hvor vi lavede mad, som faktisk skulle have stået på en omgang af det hjemmelavede pasta. Men vi ombestemte os. Jeg blev nemlig inspireret på en anden blog... Peanut Butter Marbled Brownies var hvad vi valgte i stedet. Så de stod på ganske almindelig spaghetti med snyde-kødsauce. Men spørg lige om ungerne bare spiste og spiste!!!
Og at bage er jo også en fest - og at hjælpe til med rengøring af skålen er en meget vigtig del af processen.
På vej i ovnen først. Når den så kommer ud igen, så ser den således ud - og smager ganske, ganske fantastisk. Og det på trods af, at den faktisk godt lige kunne have klaret at få lige lidt mere tid i ovnen. Tør da slet ikke tænke på, hvor fantastisk den så vil smage!!!
Og for god orden skyld skal da lige nævnes, at vi også smed et par håndfulde grofthakkede, saltede peanuts i.
Hele molevitten, spaghetti, snyde-sauce og kage blev nydt i det fantastiske naboskabs fantastiske selskab - dejlig afslutning på en dag, der allermest har været præget af træthed...
Og hvad er det forresten lige med peanutbutter? Jeg har aldrig kunne lide det stads, men den jeg købte i dag smagte helt fantastisk! Jeg fik sindsygt lyst til at smøre et par kiks med et ordentlig lag??? Er det tegn på forandring?
Abonner på:
Kommentarer (Atom)