I går var det så tid til årets første tur i Tivoli. Med kusinen og hendes kæreste M. Der blev prøvet forlystelser i stor stil. Nok mest af balladerne og M, som heldigvis, for kusinen og mig, kan lokkes med i næsten enhver forlystelse (så slipper vi nemlig).
Så den 8-årige fik prøvet den spritnye svinge-rundt-op-og-ned-og-mere-rundt-på-hovedet forlystelse. Puha! Heldigvis blev hende og M enige om, at den prøvede man kun én gang.
Frokosten indtog vi på Pirateriet. Balladernes yndlings-Tivoli-restaurant. Her kan man klæde sig ud som pirat og pjatte med personalet. Hvor sejt er det lige?
Og så har de alletiders, fantastiske Lumumba, som os voksne i hvert fald ikke gik af vejen for at smage (igen, igen - for mit vedkommende).
Udenfor kan man blive fanget og spist af krabber.
Herefter blev der endnu engang prøvet et væld af alverdens forlystelser - store og små. Balladerne var endda alene afsted i Karavanen (som jeg stadig husker som Mariehønen).
Og Skærsilden holder stadig! Fuldstændig som jeg huskede den fra jeg var barn. Samme fede broer, bevægende trapper, snurrende gulve og lange rutchebaner.
Men det allerstørste, og for mig nok allermeste nervepirrende, var da balladerne fik lov til at gå helt alene i den gode, gamle trærutchebane. Som i helt alene!!! Uden nogen af os voksne med. Det var simpelthen det vildeste og dagens absolutte højdepunkt! De tonsede rundt og rundt og rundt og prøvede igen og igen og igen og igen, alt i mens jeg var den bekymrede bænkevarmer. Men de gjorde det godt. Samtidigt var det heldigvis også en fryd og fornøjelse at sidde der og se deres glæde. De blussende kinder og forpustede begejstring. Huskende tilbage til dengang, jeg gjorde (og kunne) gøre det samme (i dag bliver jeg desværre al for kvalm).
De sov godt i nat!
