tirsdag den 28. august 2007

Tønder-festival.


Ja - som en fast tradition drager vi hvert år til festival i Tønder. Vi, det er :


John, Anne, Jens Peter

Inge, Sven og Marianne.

Ud over at vi hører en masse dejlig folkemusik (i år også noget skrækkeligt noget) - her dejlig musik med Brian McNeill og Rod Sinclair

og shoppetur til Flensborg, ja - så sørger vi også for at spise - rigeligt, godt og tit.

I år den sædvanlige torsdagsmenu på "Fitlers Green", frokost i Flensborg så bød maden i år på lækker Cajun- "tag selv bord".

Som noget nyt - mødtes jeg med Erna (Hobbyt) i "Kaffemøllen" lørdag eftermiddag, og ud over snakken, kaffen og de friskbagte vafler - ja, så strikkede vi og var på garnshoppetur i Tønder.

En super hyggelig eftermiddag - hvor der er plads til flere. Næste år er det lørdag den 30. august.



Sommerens feriestrik.

Uha - så gik der endnu en uge - men før jeg fortæller om week-enden vil jeg lige vise sommerferiens strik - der nu er helt færdige.
Det er sommeren vist desværre også - så de to boleroer må vist vente til næste sommer.
Vestene derimod glæder jeg mig til at bruge.




Nu har jeg gang i lidt "vinterstrik" - og det er af garn fra garnlageret.

fredag den 17. august 2007

"Endelig hjemme"

Vi har nu været hjemme i en uge og hverdagen har igen indfundet sig - og der er en der er ekstra glad - nemlig Oscar.
Hans ophold i pension gik nogenlunde - men han vil nu helst være hjemme i vante omgivelser, og har haft et ekstra stort behov for at blive nusset - og jeg - ja, jeg nyder nu også at være hjemme hos ham igen.

torsdag den 16. august 2007

Strikkebutikker i München.

Desværre blev det ikke til megen shopping i München - og det lykkedes mig ikke at finde en eneste garnforretning.

Rosa kan dog berolige mig med at hun har set 1 - hun kan bare ikke lige huske hvor - men næste gang skal jeg nok finde den.

Det blev dog ikke helt uden garnkøb - for heldigvis kom vi jo til Chreilsheim igen, og jeg fik den nøgle garn jeg manglede.

Derudover blev det til et par nye strikkehæfter og en lukkedims til min nye Miyake.




Det blev også til et nøgle strømpegarn -



men ikke et helt almindeligt et.



Her er det fotograferet med et alm. 100 g nøgle - det kunne jeg altså ikke stå for.

Ferien i München - kort fortalt.

Vi er jo næsten lige kommet hjem fra 14 dejlige dage i det Sydtyske - nærmere bestemt München og omegn.
Hovedårsagen til at det netop blev München vi valgte, var jo selvfølgelig at Rosa og Claus jo netop er flyttet derned - og skulle have deres ting sendt ned og på plads.
De har været heldige at få en skøn 2-værelses lejlighed - ½ times undergrundskørsel fra hvor de arbejder - tæt på Zoo - flod med strand og grønne omgivelser.















Sammen med Clauses familie brugte vi en del tid på at få flyttelæsset pakket ud og på plads,




men der blev også tid til at se os omkring i det sydtyske.

Den første dag besøgte vi eventyrslottet "NeuSchwanstein" - og slutteligt "besteg" vi Tysklands højeste bjerg "Zugspitze" 2962 m over havet.




Nu er dette jo - primært - en strikkeblog, men der blev nu også strikket en del.
Både på turen frem og tilbage i bilen - og i pauser undervejs.

Her er det Miyake - under en kaffepause i byen -


men også på toppen af "Zugspitze" i 7 graders varme og regn - blev det til et par masker.

Endnu en fødselsdagsgave.

Så kom den sidste fødselsdagsgave fra fødselsdagsgruppen i hus, og denne gang var jeg heldigvis hjemme da posten kom.
Gaven indeholdt 3 nøgler vildt orange acryl/uld-garn og et stykke chokolade, men da jeg er i fuld gang med en "ny livsstil" - skal det vist deles med Jens Peter til aftenskaffen - og det er jeg sikker på at han vil synes om.

tirsdag den 14. august 2007

Fødselsdag - og dagen hvor vi tager til München.

Så blev det min fødselsdag - vældig hektisk fra morgenstunden.

Alt var pakket og klar til ferien i München, men først skulle alle de mange pakker fra "Fødselsdagsgruppe 1" - fra Rokken endelig åbnes.




Ja, jeg kan ikke mindes hvornår jeg sidst - på en helt almindelig fødselsdag har fået så mange gaver.

Her er hvad pakkerne indeholdt:


og der er flere endnu:





Og så mangler der endda endnu en pakke, som postvæsenet desværre sendte retur, selv om at jeg havde gjort dem opmærksomme på at jeg var på ferie. Men den søde giver har lovet mig at den er på vej igen, så jeg venter spændt.

Anita, som jeg kender fra Rokken /Hobbynettet kom også forbi, men den skønneste lille perlekat til min samling.


Derudover var der selvfølgelig skønne gaver fra Jens Peter og Kristine - Rosendahl Caféglas og en halskæde.

Da vi havde spist morgenmad, kørte vi Oscar til Farsø, hvor han skulle i kattepension og efter at have pakket bilen kørte vi afsted mod München.