Forleden fortalte jeg, at jeg skulle ud og købe maling til den gamle vandpumpe.
Det gik også meget godt, dvs. Jeg kom ikke ud fra forretningen med andet end det jeg gik derind for. Men da jeg skulle sætte mig ind i bilen for at køre hjem, kunne jeg se der var åbent ovre i Plantorama!!! Farligt sted, farligt sted siger jeg bare. ;-D
Og da jeg så er på vej ind i butikken, tænker jeg "Måske det var en ide´ at tage en indkøbsvogn med!!!"
Altså så er man også selv uden om det ikk´. Så kan det kun gå galt.....
De havde nu så mange søde stedsegrønne planter, sådan nogle små nuttede nogle, der tiggede om at komme op i indkøbsvognen.... efter en del diskuteren... med mig selv... blev det til 4 planter, der var flotte i farverne sammen. Også skyndte jeg mig mod kassen, både så der ikke kom mere i vognen, men også så jeg ikke kunne nå at ombestemme mig.... lidt fisk er man jo ;-D
Man kalder mig godt nok regnormen! Den er sådan en familiejoke, de siger jeg har rygrad som en regnorm når jeg kommer i nærheden af en butik med blomster/planter. Hæ hæ det kan være det er derfor jeg døjer sådan med den ryg ;-D
Kl. var ved at være mange, så det gik over stok og sten hjem, så jeg kunne nå at få planterne i jorden.
Vel hjemme igen, for´ jeg ind, tog mine vinterstøvler af, på med uldsokkerne (ellers kan jeg nemlig ikke passe gummistøvlerne) på med røjserne, gummihansker på, også ud og finde spade, og få planterne i jorden.
Det var et værre arbejde, for det er mest af alt en stor mudderpøl omme i "baghaven", hver gang man går op skøjter man 20-30 cm. tilbage, og skal finde balancen for ikke at ende på r.... i mudderet.
Men det lykkedes mig at få dem i jorden, også var jeg træt..... men det var det værd. For se lige nogle fine planter jeg fik sat;
|
Thuja occidentalis "Smaragd" Livstræ. |
Den er skøn friskgrøn i farven, lige foran har jeg sat en;
|
Charmaecyparis obt. Kamerachiba. |
Den er rigtig flot synes jeg med den svovlgule farve. Til højre for den har jeg plantet sådan en;
|
Microbiota decussata Østsibirisk enebær. |
Om den står der; Flad, godt bunddækkende conifer med en regelmæssig rund vækst. Højde op til 25 cm. bredde cirka 1 m. Kompakt vækst. Løvet meget fint, friskgrønt, Chokoladebrunt om vinteren. Meget vinterhårdfør.
Det er fint der hvor den er blevet plantet, der kan den få lov at brede sig. (Skal måske flyttes lidt på et tidspunkt) også synes jeg det er lidt sjovt med den Chokoladebrune farve.
Sidst men ikke mindst fandt jeg en´der bare måtte med hjem. Den tiltalte mig med dens små nuttede blågrønne nåle. Se lige her;
|
Juniperus Squam "Blue star". |
Og sammen er de da bare endnu flottere, synes jeg.
Efter jeg havde slappet lidt af (meget) gik jeg i gang med at rense vandpumpen for løs maling, også blev den vasket af..... en pause mere.... også fik den en gang maling.
|
Vandpumpen efter en´gang maling. |
Tror da vist nok´ den er blevet flot, efter min smag.
I går malede jeg så også lige vores fuglefoderhus, som vi også har nede fra min svigerfar. Det pyntede på den. Nu har i godt nok ikke set den før, men i får den af se nu;
|
Fuglefoderhus efter en´gang maling. |
Jeg skal lige love for planterne har "overfaldet" mig de sidste par dage. For i går da jeg var ude og handle var det 3 Primulaér i forårsfarver der ville med hjem, og en rød potterose (Der skal plantes ud i haven til foråret.)
|
Primulaér i forårsfarver. |
|
Potterose. |
Ja og det pibler op udenfor så det er en fryd. Sidste år satte jeg en 21 potter med små mini Narcisser ude foran huset, og de er på vej op.
|
Mini Narcisser. |
Så nu må jeg heller i gang med lidt rengøring efter jeg har fået min kaffe.
Kan i nu have en rigtig god dag alle sammen.
Ps. Her skinner solen :-D