28.1.18

Fire par sokker fra garnlageret

I øjeblikket er det især små ting, der bliver gjort færdige. Fire par sokker med garn fra lageret er blevet klar til brug - de bliver nok foræret væk allesammen.

Garnforbrug:
Små turkis sokker: 32 gram
Små blå sokker: 40 gram
Rød-gul-blå sokker: 54 gram
Store turkis sokker: 58 gram

Garnforbrug i alt i 2018: 694 gram

21.1.18

Bloktilskud og gavesokker

Jeg har en del større projekter i gang, og strikketiden er begrænset. Derfor bliver der ikke så meget færdigt for tiden.
I dag er der dog dukket et par projekter frem fra færdiggørelsesbunken: En bluse til mig selv - Bloktilskud fra Bente Geils bog Strik for syv sytten, men strikket kortere, så den har bluselængde. Den er strikket i en uld-bomuld fra Garnudsalg.dk, som jeg købte for længe siden på tilbud. Den bliver nok lavet igen, men så bliver det i trotrådet uld, der falder pænere end den lidt slaskede uld-bomuld-blanding.
Derudover er det blevet til to par små børnesokker, som skal afleveres i børne-genbrugsbutikken, mens det stadig er vinter.

Garnforbrug:
Bluse 226 gram
Sokker 20 +26 gram

Garnforbrug i alt i 2018: 510 gram

2.1.18

Så er 2018-projekterne i gang

Det begynder fint med garnforbruget i 2018 - især fordi 1. januar blev en (næsten-)fridag, dvs. med god strikketid.
Resultatet er endnu to par sutsko til spejderhuset og to par små sokker til Red Barnet.
Nu må jeg vist også i gang med at gøre lidt af de større projekter i strikkekurvene færdige :-)


Garnforbrug:
2 par sutsko 154 gram
Lilla/grå sokker 49 gram
Blå sokker 35 gram

1.1.18

De sidste projekter i 2017

Så løb strikkeåret 2017 ud, og det er blevet tid til at gøre status over årets projekter.
Jeg kan konstatere, at det gavner færdiggørelsen, at projekterne skal registreres med garnforbrug her på bloggen. Jeg har stadig ufo'er liggende, men langt færre, end da jeg begyndte at registrere færdige projekter og forbrug af garnlageret.

De sidste dage af 2017 er endnu to små projekter gjort færdige. Et tæppe i bomuldsgarn til for tidligt fødte på neonatalafdelinger og et par sutsko til vores spejderhus.

Som det fremgår, strikker jeg for tiden en del til at forære væk - det reducerer i garnlageret, specielt det garn, som jeg ikke har lyst til at bruge til projekter til mig selv. Dette har jeg tænkt mig at fortsætte med i 2018 - som en start skal det blive til nogle flere børnesokker til Red Barnets genbrugsbutik og nogle filtede luffer til spejderhuset.

Godt nytår - følg også med her i det nye år.

Garnforbrug:
Sokker 102 gram
Tæppe 168 gram

Garnforbrug i alt i 2017: 12.319 gram