Den sidste tid har jeg arbejdet på et par projekter, der skal ende på den lokale varmestue.
Det er blevet til et halstørklæde i nogle restenøgler af rødligt uldgarn, en hue i et strømpegarn, der ikke er stærkt nok til strømper for mig - og så et lunt tæppe i et virvar af små og større rester. De er samlet i nogenlunde ensartede garner, som er strikket i et firkantmønster, hvor alle firkanter har mindst to farver i sig.
De tre projekter har gjort et godt indhug i garnlageret, men der ser ud til at være ukurante rester nok til endnu et tæppe til varmestuen.
Derudover har jeg iøvrigt hæklet endnu et net til løg - og foræret det væk.
Garnforbrug:
Tæppe: 1112 gram
Hue: 64 gram
Halstørklæde: 138 gram
Løgnet: 55 gram