tirsdag den 25. oktober 2011

Hyggelig mandag aften, sammen med datteren blev det lige til lidt krea.

I går aftes kom min ene datter på besøg, hun og hendes mand havde lånt vores bil og der var aftalt at hun afleverede den mandag aften når hun var kommet hjem fra arbejde, og få deres med retur. Så kunne vi lige spise lidt inden hun skulle hjem igen. Da vi havde spist og sidder og snakker får vi lige den idé at vi da lige skal lege lidt med det cernit jeg har stående fra hun og hendes søster boede hjemme.
Det kom der lige et par hyggelige krea-timer ud af, jeg har længe gået og leget med tanken om at sætte cernit rundt om nogle af de hæklenåle jeg har, for at de bliver lidt bedre at holde på, det blev så nr 4 og 5 der fik et nyt udseende, så nu skal jeg bare have dem afprøvet.


Da vi skal have julehygge d. 13 nov. blev vi enige om at vi skulle lave noget med jul, det mente min ene kat Mio så spændende ud og blandede sig lige lidt.

Nu er det jo længe siden vi sidst legede med det, så noget af mit resultat kom til at se sådan ud


Det blev lige til en lille bitte nisse også, så måtte det jo være en familie til at stå omkring juletræet.



Så er de klar til ovnen :-)



Her bliver der arbejdet koncentreret, og der må lige lidt chokolade til også, Mio tager sig en lur i cernitkassen for nu er det vi laver ikke spændende mere.



Her er Bianca´s nisser kommet på pladen, så de er klar til at komme i ovenen.


De blev rigtig fine hendes nisser, men hun er jo også ret så øvet i at modelere :-) Selv om det plejer at være fondant hun modelerer med til alle hendes lækre kager.
Så skal der koncentration til her også.



Vi blev enige om at det vat total hygge efter en arbejdsdag, for mig 1 dag i virksomhedspraktik og for hende en lang dag med tal.


Vi er helt sikre på at vi skal have flere af sådanne aftner eller dage og gerne hvor vi også kan få hendes søster med.

mandag den 24. oktober 2011

Over et år som blogger og give away.

Nu har jeg blogget i over et år, ja det var faktisk i juli måned det var et år siden, men jeg fik ikke gjort noget videre ved det den gang. Så nu hvor der kun er 2 måneder til jul vil jeg da lige sætte en give away igang både for at markere at julen nærmer sig men også at jeg har rundet det første år som blogger, har 80 faste læsere.
I løbet af den tid jeg har blogget har jeg nydt at følge med i en masse skønne blogge, møde nogle af de søde mennesker som er bag bloggene. Håber at møde flere i det kommende år.

Måske jeg afholder et blogtræf en gang i løbet af foråret, det er endnu ikke fastlagt, så det må tiden så vise.
Så derfor udlodder jeg et eksemplar af bogen Camilla og nisserne.

Reglerne er følgende for at vinde bogen: Du skal være fast læser og så lægge en kommentar, det kan være hvad der gør at julen er speciel for dig eller bare en lille hilsen.


Jeg håber i er klar til at lege med.

Vinderen trækkes på min fødselsdag d. 12 november i løbet af dagen.


Mange hilsner Lene

Boks til en sød medblogger

For lidt over en uge siden var jeg en tur på besøg hos Else og der havde jeg den ene af mine nye store bokse med. Hun ville gerne have en boks i noget af hendes green gate stof og spurgte om jeg ikke ville sy en for hende.
Det ville jeg gerne og det er der så kommet denne boks ud af. Den er ikke så lang med den er alligevel af en pæn størrelse, nu håber jeg at hun kan lide resultatet.


Jeg synes den er blevet fin, så den må gerne blive boende hos mig, men jeg tror nu at Else gerne vil have den med hjem.



søndag den 23. oktober 2011

Hvad er den sidste uges tid så blevet brugt til?? Fremstilling af saft.

Her den sidste uge har jeg haft gang i gryder og flasker, for havde i sin tid allerede gjort poser med solbær og kirsebær klar til fremstilling af saft.
Her er det en portion solbær der er ved at blive kogt.

Bagved afdrypningsposen med kirsebær, anes nogle af de allerede færdig flasker med saft.


Her ses så et lille udpluk af færdig kirsebær og solbær saft, det er ikke til at se hvad der er hvad så de får alle et lille mærke på så de kan ses.


Vil tro at jeg har fået lavet 3 liter af hver slags, så nu kan vi godt klare os lidt igen.

Det er ikke de store mængder der bliver lavet, da jeg ikke har en kæmpestor fryser til at opbevare bærene i, så jeg må nøjes med at lave de små portioner som her.


Men jeg ved også at barnebarnet hurtigt skal få drukket saften når han er her på besøg, for han kan nemlig godt lide mormors saft.


Nu er der så atter lidt plads i min fryser, men jeg tror jeg skal have lavet lidt marmelade inden så længe, så den kan blive tømt helt og så kan der atter puttes ny frugt i til næste sommer. For der er altid en pose eller to som ender på bunden :-) og den bliver bare ikke brugt.


Kan alle have en god uge.


Jeg er ved at gøre mig klar til at tage 4 ugers virksomhedspraktik på vores lokale friskole i deres SFO, det glæder jeg mig til at prøve.

lørdag den 22. oktober 2011

Gaver fra pakkelegen.

Så kom der pakker til mig fra de søde piger som var med i pakkelegen. jeg havde jo fået meldt mig til to pakkelege, så der kome rigtig mange pakker.
Denne fine pakke var fra Jill Der var fine servietter, te, kaffe, blomsterfrø som jeg glæder mg til at så til foråret, knapper, chiffonstofstykker og halloween dimser med. Dejlig pakke at få, nu skal der vist laves lidt juletingeltangel :-)
Disse lækre ting var fra Lone.
Der var fint stribet stof, fint hvidt blondestof, flot bånd, knapper, kort og gavemærkater.



Alle disse herligheder var fint pakket ind i papir med små gaver på.



Den sidste gave var en dobbeltgave, da Mette.




Havde meldt sig to gange på banen, så der var den skønneste pose med mit blognavn på, en sød lille pung, knappenåle, både stribet bånd og blonde bånd, sødt stof med julemotiver og et stykke rødt stof.

Alle disse fine ting var i denne flotte pakke med et hjemmelavet kort på.



Tak for de dejlige ting og fordi i ville lege sammen med mig.


tirsdag den 11. oktober 2011

Tror squ at de bokse har slugt mig, hi hi. :-D

Her er resultatet af den sidste uges sygning, to kæmpebokse.


Denne i ca. str. 50x55 cm.


Og denne i ca. str. 53x58 cm. De skal begge bruges istedet for de plastikposer jeg ellers har sværget til at have mit strikketøj liggende i, ofte ud over hele gulvet fordi de glider ned eller ud over kanten på strikkekurven som altid er proppet. Så nu kan nogle af de igangværende projekter komme i boks samen med opskriften, så jeg ikke skal lede efter den og pinde hele tiden :-)




Min søde svigermor havde fødselsdag i torsdags, og da hun er ivrig bankospiller, hvad var så en bedre gave at give hende end en boks til alle hendes bankoting. Hun blev meget glad for den og begrejstret over at jeg havde sat hendes navn på den også. Så nu skal hun ud og vigte sig i denne uge.




I dag skal jeg være sammen med en sød kvinde og sysle lidt, det kommer der måske et indlæg om senere, det må tiden og lysten vise.



mandag den 10. oktober 2011

Syet den sidste tid. Høstmarked d. 1 Okt. 2011

I sommers syede jeg et par turkis bukser med en hval til en dreng der skulle være storebror, han blev meget glad for sine bukser og mor lige så begrejstret, så hun spurgte om jeg ikke kunne sy et par til lillepigen også med hval på.
Det kom der disse fine pink bukser i str. 60 ud af, lige nu venter de på at blive afleveret eller sendt, alt efter om vi skal over til pigens mormor og morfar i denne måned.

Vi skulle have høstmarked inde på vores friskole her d. 1. oktober, og da jeg nu var igang med symaskinen, så kom der lige to par bukser mere med hval på frem, disse i str. 80. De blev ikke solgt, så de er til salg for 150,- hvis nogen skulle have interesse.



Syede også lige 3 par pigede bukser, der er blomstemønster i cowboystoffet, sart og fint, de blev lige pyntet lidt med nogle søde svampe. De er i str. 80, 90 og 100. Og er stadig til salg for 150,- hvis de kunne friste nogen.

Der er også kommet et par små lyslilla med mørklilla prikker i str. 60 til siden, de kan erhverves for kun 100,- lige som de sorte i kraftig velour med zigzag på benene også kan.


Så smid en besked hvis der er nogen der er interesse for. Syr også gerne i andre stoffer hvis du ønsker det, så snakker vi om prisen.


Vi havde et rigtigt hyggeligt marked med fællesspisning om aftenen. Min ene datter var også med sammen med min veninde, så vi fik snakket, nørklet og hygget en masse også sammen med hendes dejlige lille krudtugle af en søn. Der var helt oppe og køre for hans morfar havde nemlig købt en stor traktor til ham, som han fik, og så kunne vi ellers skubbe rundt på den lille mand, indtil han blev træt og skulle have en lur. Vi fik også lige et kort besøg af min anden datter og min mor som var ovre hos hende på besøg sammen med min far.


Vi fik ikke solgt det helt vilde men lidt så det var jo fint nok. Og bare det at vi havde en god dag det er jo også vigtigt. :-)

fredag den 7. oktober 2011

Så er der sendt pakker.



Så er der sendt pakker afsted til nogle søde piger/kvinder der gerne ville lege pakkeleg med mig. Jeg håber de kommer godt frem og er spændt på hvad modtagerene siger til dem :-D


Kan i nu alle have en rigtig god weekend.

tirsdag den 4. oktober 2011

Der er stadig plads til en til i pakkelegen.

Der er stadig plads til en til i pakkelegen, tag et kig i det tidligere indlæg.
Meld dig hvis du har lyst til at være med ellers bliver det kun lone som får pakke fra mig. Og det er da synd hvis denne sjove leg skal gå hen og dø ud. For det er så hyggeligt og dejligt at give og modtage ting der er lavet, købt eller andet.
Så kom nu.