mandag den 4. april 2016

Nyt hjem til bloggen!

Så har jeg endelig fået et nyt hjem til bloggen på sit helt eget domæne, nemlig: 


Fremover vil alle nye indlæg udgives her og alt det gamle er skam også at finde. Både opskrifter, DIY's og alle de små historier.

Jeg håber du flytter med :)

Kærligst Julia
Kreagrotten

mandag den 22. februar 2016

Det næste kapitel i mit liv.

Der har været stille siden december her på bloggen, og det skyldes en helt speciel årsag. I december startede jeg nemlig på min sidste eksamen under min uddannelse som pædagog, mit bachelor projekt. Titlen på projektet både startede og endte med at hedde "Spændingsfeltet mellem kvalitet og normering i daginstitutioner", hvilket har været vanvittig spændende at arbejde med. Undervejs arbejdede jeg sideløbende 20 timer om ugen, og al min tid derudover gik naturligvis til min familie. Det har altså betydet at min blog endnu engang måtte holde lidt pause. 



Min eksamen gik forrygende og jeg fik et kæmpe 12-tal, som jeg er umådelig stolt af, ikke mindst fordi jeg slet ikke havde forventet det. Da jeg kom ud fra eksamenslokalet stod min dejlige mand med blomster og champagne, og mine forældre var også dukket op for at fejre mig. Det var en ovenud skøn fornemmelse!

Jeg havde undervejs søgt job på forhånd, og fået tilbudt to, hvoraf jeg valgte det ene, og her er jeg så lige startet for en uge siden. Så ikke nok med at jeg har kæmpet med eksamen og arbejdet som en tosse, så har jeg også søgt job, og fået et! Og jeg er allerede så glad for min arbejdsplads og ikke mindst mine kollegaer!

Derfor har der altså være meget stille i en periode, og som om det ikke var nok, så har vi solgt huset og søger nu et fantastisk sted til det næste kapitel i vores liv. Jeg har heldigvis nu igen tid til min blog og mine interesser, og vil fortsat dele hækleinspiration og kager med jer derude!

Velkommen til Kreagrotten anno 2016!

søndag den 21. februar 2016

Anmeldelse: Fin og farverig jul



Hvis du er til nemme hækleopskrifter der inspirerer til spændende og fantasifulde farver, så er denne bog lige til at gå til. Jeg føler mig nogle gange stadig som en nybegynder når jeg finder en engelsk opskrift eller støder på forkortelser jeg ikke forstår. Det er ikke et problem i denne bog, hvor der samtidig udførligt forklares hvornår der skal skiftes farve. Jeg har set opskrifter på meget julepynt som typisk har været afdæmpet, men her er der virkelig smæk på farverne og ideerne til utraditionelt og samtidig stemningsfyldt julepynt af forskellig slags.


Meget af pynten er hurtigt og nemt og du kan derfor nemt udfylde hele december med forskellige hæklerier så snart børnene er lagt og stemningen er vakt. Så fat hæklenålene og en masse farvet bomuld og gør dig klar til julen 2016. Det er aldrig for tidligt at gå i gang.




Bogen købes nemt og hurtigt hos Hobbii.dk som også kan hjælpe dig med at finde det nødvendige garn til diverse opskrifter i bogen. Hos Hobbii finder du også andre hæklebøger der er lige til at gå i gang med.


lørdag den 7. november 2015

Firkant #7 - simpel firkant v.2 (DIY)

#hækledefirkanterinovember
#7


En videreudvikling af den simple firkant. Dette design er der lidt mere liv i og DIY finder du længere nede.

Garnet er fra Drops design, deres genbrugsbomuld Drops loves you #6 på nål 3,5 af mærket Clover soft touch.

Vær med og del dine hæklede firkanter under hashtagget #hækledefirkanterinovember
Projektet er sponsoreret af Hobbii.dk

søndag den 1. november 2015

Firkant #1 - simpel firkant

Simpel Firkant
#hækledefirkanterinovember
#1


Så er min første #hækledefirkantinovember på bloggen og dermed også min første hækle DIY! 



Husk I er velkomne til at være med ved at bruge hashtagget. Der er ingen regler andet end at det skal være hæklede firkanter af en hvilken som helst art!

Jeg har valgt gennem hele projektet at gøre brug af Drops loves you #6 og Clover soft touch hæklenål str. 3,5. Alt kan købes hos Hobbii.dk som også sponsorerer projektet!