tirsdag den 19. marts 2013

Påskemærker

Så fik jeg lagt sidste hånd på 38 styk pyntede manillamærker. Anne Thormose var så venlig at låne mig en die med en hare, så stansede jeg en kant, sværtede og til sidst en fjer. På den anden side, står der "God påske ..... " og så navn. De skal hænge på de påskeæg, som personalet skal have i år. Haren var nem nok at stanse ud, men føj for den med den sløjfe der var med. Ikke mindre end tre mikroskopiske dele bestod den af!!! Nå men min stædighed fik overtaget, så det blev samlet og limet.

søndag den 17. februar 2013

Nyt behov



Jeg har forudbestilt det som jeg skal have på convention i Middelfart - altså det som jeg virkelig mangler lim osv. I dag var Pia forbi med urdie fra Tim Holtz og jeg stansede et par stykker ud - ikke godt - iike godt- der fik jeg lige et nyt behov :-)
Når den nu bliver sværtet osv. så er den jo bare det allerdejligste ikke?
Puhh der er stadig tre uger til convention, så der kan jo godt - sådan rent teoretisk - dukke noget mere op.

lørdag den 16. februar 2013

Julemarkedet og småsnak

Det gik ganske fint med julemarkedet. Faktisk så godt, at jeg også vil deltage når det er jul igen om 9 mdr. :-)
Jeg er gået lidt i gang med juleri, det er jo med at være i god tid! Så er er på udkik efter gode ideer til julekort, så jeg kan få lidt fornyelse.
Jeg har hele tiden en ide om at jeg vil være mere regelmæssig med indlæg på min blog. Men jeg må indrømme at arbejder fylder en god del, så det med indlæg ligger det noget tungt med. Scrappet får jeg da heldigvis alligevel. Lige pt. er jeg igen med endnu et minialbum på 30 sider i 20x20 til en gave. Jeg har købt nogle af de megastore spillekort i Tiger, skåret lidt af, limet sort karton på med  decoupagelim og har indtil videre sat siderne sammen med to ringe. Jeg har brugt stykker fra en Tim Holtz blok til alle siderne. Nu mangler det sjove - pynten.
Jeg har i dag fået kikket på skitserne til convention og er skam begyndt på et LO. Det er det første LO jeg har lavet i meget lang tid, så jeg har lige lidt begynder problemer :-)
Jeg har fået forudbestilt nogle ting, til levering på convention, men er der en der ved hvem der har et rundt stempel hvor der står "Glædelig jul" ?

fredag den 30. november 2012

Julemarked dag 1

Nå nu var det ikke fordi jeg blev overrendt i dag :-) Det er første år de startede med at have åben fredag til H.C.Andersen julemarked, så der var ikke særlig mange.Det var hamrende koldt, for vi sad med åben dør, men der var en lille radiator, som gav begrænset varme. Nå men så må jeg jo pakke mig noget mere ind i morgen.
Jeg tror ikke at der er det store salg i julekort, det er noget der er ved at gå af mode, for de fleste nøjes med pc.
Tænker jeg tager resterne af "Holger Marie" bøgerne med. Måske er der nogen der mangler en lille mandelgave.

torsdag den 29. november 2012

Nisseopskrifter

Det med at blogge, det har været noget glemt. Ikke fordi jeg ikke har lavet masser af scrap, men så skal der jo tages billede, sættes ind og skrives. Ak ja .......
Men nu er julemåneden jo ved at være der, så jeg tænkte at en genudsendelse af mine nisseopskrifter, blandet med nye og lækre retter ville være passende.
I årets løb har jeg lavet flere album til gaver og et utal af minialbum, hvor mange af dem også har været gaver. Jeg har masser af foto liggende, men jeg har ikke rigtig fået lavet nogen LO.
Her den sidste tid har jeg været begravet i juledims. Jeg har begået omkring de 500 julekort og næsten lige så mange helårskort. Nu er det ikke fordi jeg sender mange julekort, men jeg har ladet mig lokke til at være med på H.C.Andersens julemarked i Odense, de næste to weekender. Jeg forventer nu ikke noget særligt salg, men jeg kan jo ikke troppe op med en lille forkølet æske med 50 julekort. Der skal altså en del kort til, for at det ser ud af noget. Nå men nu har jeg sikkert julekort til de næste mange år, og det er jo ikke så ringe.
Jeg er forresten blevet "Kongelig Hofleverandør".... bum bum...... Ja det lyder af noget ikke? En jeg kender har en faster, som har passet prinserne i mange år. Hun skal sende julekort til dem og det har jeg så fået æren af at begå ...... så lidt leverandør er det da :-))
Nå men det er skriverierne for denne gang, måske er der ikke nogen overhovedet som læser dette indlæg, nu hvor jeg har været så længe væk.

fredag den 13. januar 2012

Gave

Vi var en del der gav kontanter i gave. Vi vidste at de gerne ville en tur til Berlin, så jeg lavede "indpakningen" På et loppemarked blev denne kuffert fundet. Der havde vist været legetøj i engang,


Jeg beklædte den med noget brunt rullegardin ogsatte mærkater på.


Indvendigt fik den også noget betræk og jeg lavede en lille bog med tips om Berlin. Det var både kort, print fra nettet og ikke mindst oplysninger om de mere "skæve" ting der er at se i Berlin. Jeg kender en der har lejlighed i Berlin, så han havde mange gode oplysninger.







Her er lidt mere fra bogen.







Kortet til gaven er her. Jeg havde et ark papir som havde en rigtig kuffertstruktur, så det var jo heldigt. Hanken viklede jeg noget bånd om.














K







torsdag den 12. januar 2012

Noget for arbejdstilsynet?

Det var noget usikkert stillads de havde.
Har prøvet med lidt rustarbejde, men det er nu ikke helt godt. Den øverste har fået sværte og de to nederste har fået embossing. På et tidspunkt finder jeg vel det mix der skal til, for at det ser rigtigt ud.


tirsdag den 10. januar 2012

Rust

Er der nogen som har en ide om hvordan jeg frembringer rust? På chipboard, pap, karton mm.
Jeg kunne godt tænke mig en ujævn overflade og så lige den "rigtige" rustfarve. Jeg har nogle eksperimenter i gang, men har ikke lige fundet det rigtige endnu. Dårlige erfaringer modtages også gerne - så er jeg måske fri for at gøre det samme :-)

Til og fra kort

Selvom der er et stykke tid til jul, så får i lige det jeg lavede til den netop overståede jul. Personalet skulle jo have julegaver, så for at gøre lidt ud af det lavede jeg disse kort. Det er store manillamærker som jeg har sværtet med Tim Holtz. Så har jeg embosset juletræer og klippet dem ud, sat dem på med "puder" Jeg har haft gang i min Big Shot og har stanset "dyrene" ud i karton og noder. De har fået et rødt bånd om halsen for at bryde lidt. Måtte også lige stanse nogle træer ud, så de kunne få et stykke gevir. Sidst lidt kugler på træet og et drys sne. Det ser simpelt ud og er det vel egentlig også, men det tager altså alligevel noget tid at lave en 40 stykker :-)





søndag den 8. januar 2012

Håndvask

Ohh hvilke farver nogle af de håndvaske havde! Denne her var slet ikke til at stå for. Billedet er taget i Indien, hvor man jo rigtig mange steder spiser med fingrene. Så der er en håndvask eller to i lokalet, så der kan vaskes hænder før og efter spisningen. Man kan godt komme ud for at der ikke kan klemmes mange dråber ud af hanen, så er det med at være tålmodig, når man står med smattede hænder :-)


lørdag den 7. januar 2012

Indkøb

Det er vist tiden at jeg begynder at passe min blog lidt bedre! Det er ikke fordi jeg har ligget på den lade side hvad angår scrap. Men det med at få det lagt på bloggen har det knebet med. Har da heldigvis taget en del foto af det som jeg har lavet. En dag hvor jeg fik gjort orden i nogle scrapkasser, tog jeg en stump af det som jeg fik købt i Indien og lavede dette LO. Jeg er faktisk for dårlig til at bruge noget af alt det bånd.