søndag, august 29, 2010

Så er den igang igen...

... min BOM altså.
Jeg har faktisk sat mig for, at skulle have lavet et LO hver mdr. i år til min BOM, men nu er det 8 mdr. og dette er det første.. tsk tsk tsk... tror faktisk også jeg havde den oppe som et mål sidste år, men det blev lige så stille ændret undervejs. Men nu er starten gået, og jeg håber at jeg får lavet en stor del af de 12, ja, helst dem allesammen.


Ja, det var de runde kinders tid....LOL

Jeg har denne gang scrappet om min yndlingsfarve, som jo er terracotta, men det er der vist ingen tvivl om for dem der kender mig. Jeg googlede en del om farver, men på den måde er terracotta jo ikke en farve. Orange er nemt at finde en masse om, ja også mange andre farver, men den her er for langt ude i farveblandingen.

Jeg sidder her og undrer mig... det har jeg alligevel aldrig oplevet før... det går nedad i min "følg bloggen" tal... så sidder man og tænker, hvem er det der ikke vil følge med mere... er det fordi der er for mange indlæg med LO'er af Marocco, eller hvad er det der får folk til at stoppe... det er ikke et surt opstød, bare mere en konstatering om, er der noget jeg skal have lavet om så du stadig har lyst til at følge med her, eller skal jeg holde bloggen som jeg synes bedst, det er jo i sidste enden min ...LOL.. hvad synes du???

Ellers ikke så meget nyt herfra, har jo næsten lige været her. Jeg kan fortælle, at fødselsdagen blev aflyst/flyttet i går, til næste lørdag. Grunden var at jeg vidste at de landmænd der var med, ville sidde enten på nåle, eller også ville de sidde og sove hen over bordet, for vejret de sidste par dage, har bare været guld værd for dem, så der blevet høstet til langt ud på aftenen. Så de fik lov til at høste videre hele dagen igår også, og for os betød det ikke noget som helst.
Næste weekend er der jo også husflidsmesse, jeg tager turen derned om lørdagen... ses vi?

fredag, august 27, 2010

Hvad skal jeg sige... Marocco...

Ja, der er vist ikke så meget at sige, da der jo ikke er kommet så meget nyt under solen. Men der var lige et par Marocco LO'er mere, og så fandt jeg lige et LO jeg ikke havde fået fotograferet, da jeg ordnede albummet. Nu er de ihvertfald sat i den rigtig rækkefølge, der er orden ogstyr på dem nu. Der er nu scrappet 25 LOer m. Marocco, og jeg mangler 5.

Jeg vil forøvrigt gerne tilføje, at jeg slet ikke scrapper kronologisk, og det har jeg hellere ikke gjort med dette album. Hverken i tid, eller i albummet. Fordi jeg kører så hårdt på lige nu er, at jeg bare gerne vil være færdig med det, og få det helt ud af verden. Jeg tror nemlig ikke at jeg skal lægge det tilside ligenu, så er jeg nemlig bare bange for, at jeg bliver ved med at skubbe det foran mig. Nej, lad mig få det færdig, og komme igang med nogle dugfriske projkter.



Vandhul: Tror ikke at der er så meget at sige til dette LO, andet end jeg igen har brugt et BG papir fra en anden serie end, BG's Marrakesh. Pilen er sat ind for bryde den grønne lidt, og ja, så pyntede den vel også lidt.

Sjov i Souken: Dette er så blevet et de LO'er som jeg er mindre glad for, og jeg synes uanset hvad jeg prøver med, så bliver det bare værre. Så nu stopper jeg altså mens legen er god.

Oasen: Det sidste LO for denne gang, er også blevet iblandet andet BG papir. Jeg er lav i beholdningen, og de sidste farver er bare svære at få til at passe. Ud og invisterer i mere vil jeg bare heller ikke.

Så er der blevet weekend i dag, og det er jo skønt i sig selv. Jeg glæder mig til imorgen lørdag, der skal vi holde noget af gemalens 50års fødselsdag. Vi har inviteret nogle venner med ud at bowle, og bagefter skal vi spise buffet samme sted. Derefter hjem til os, hvor der bare skal hygges igennem, og så skal de prøve det nye bryg "Iskaffe" jeg har lært at lave... ja, så må vi se hvornår hovedet står op på søndag. God weekend til jer alle derude.

onsdag, august 25, 2010

Marocco tjekker snart ud...

Jeg havde for noget tid siden, nogle "Give away møbler" her på bloggen, og vupti var de væk. Det ene møbel afstedkom, at jeg fik besøg af Netti og Erik helt fra Vinderup, og se lige hvad de havde med til mig. Den flotteste buket blomster. Jeg må da vist hellere se om jeg kan finde lidt flere møbler som jeg ikke bruger mere, hvis det giver sådan en dusk... LOL...


Ja, der står stadig Marocco på programmet når jeg scrapper, og det gør der på 5 LO'er endnu. Jeg skal, jeg skal, jeg skal... nu skal de altså være færdige, og give plads til nyt. Det vil dog sige, at jeg lige har et enkelt BOM-LO jeg skal have set på. Vi er nemlig gået igang med et BOM-projekt i scrapklubben, og vi håber at en masse af medlemmerne har lyst til at prøve kræfter med det. Så Jette/Thanni og jeg, vi lægger mdr. LO på bloggen, for at der er lidt inspiration at hente.

Uendelighed: Er et billede taget af "Hovedestranden" hvis man kan kalde den det, eller strandpromenaden blev den vist kaldt. Men pointen er, at den er enorm stor, det tager en halv dagsreje bare at nå vandkanten. Agadir er Maroccos badeby nr. 1. Selv kongen holder til der. Men jeg har snydt denne gang, kun det stribede papir er fra BG's Marrakesh-serie. UPS...

Ishavet: Er også taget på stranden i Agadir, men meget længere inde, nedenfor et hotel hvor vi var nede og besøge nogen vi var faldet i snak med dagen før. Det er Atlanterhavet de bader i, men varmt var det ikke. Igen ikke helt originale papirer, men kunne altså ikke sætte orange og græsgrøn hertil, da det er hvad jeg er ved at have tilbage.
LO'et er lavet i et anfald af irritation (læses med et smil) (da jeg godt ved at jeg er en langsom scrapper, men jeg nyder og hygger mig altså med processen), da jeg igen havde læst et sted hvor mange LO'er man nu havde nået at lave, og så 1-2-3 så havde jeg "klasket" dette sammen, bare for at bevise over for mig selv, at det kan jeg altså også...LOL...

Beduinsti: Dette LO startede jeg faktisk på, da jeg var i Tversted og besøge Netti i ferien. Det har nu også været færdigt længe, men jeg skal jo også lige have "tid" til at vise det her på bloggen... *GG*
På det øverste billede på LO'et er der en beduinkvinde der kæmper sig op af sådan en stejl bjergsti, med et lille barn ved siden af sig, og jeg kan desværre ikke huske om det er et barn eller en oppakning hun har på ryggen.

lørdag, august 21, 2010

Ferie scrapning...

Mand og søn, fik jo til min store begejstring, lavet plads i bilen til min scrapvogn, tote og dimsetaske, da vi skulle til København. Sørme om jeg ikke også fik lavet lidt, så jeg må vist hellere få vist nogle af dem. Det var en dejlig måde at slappe af på om aftenen efter en begivenhedsrig dag og de formiddage hvor ungerne havde mulighed for at sove lidt længere, nød jeg også at sidde og nusse med det... Men jeg vil dog sige, godt at jeg havde folk til at slæbe den taske op på 4 sal... pyha, den var tung...

Yndig: Egenlig en underlig titel til en dreng... men historien er faktisk den, at jeg ikke lige havde styr på de billeder... jeg troede at det var dem fra Martins 18 års fødselsdag, så overskriften var "Myndig", 18 år og begavet... tsk tsk tsk... men det var altså hans 19 års fødselsdag... og bogstaverne var limet fast, så papiret gik i stykker da jeg tog det første bogstav af... så jeg blev enig med mig selv, at han jo er "Yndig", og så blev der flyttet en stjerne op hvor "M'et" havde siddet... sådan blev det løst... LOL

Kig op: Sidste år, skulle jeg en tur ned til Unikhobby og hente min papirvog. Spurgte Svesken om hun ville med, og så kunne vi gøre en tur ud af det. Et af de steder vi endte var på Himmelbjerget, hvor vi lagde ud med at spise vores medbragte mad. En rigtig hyggelig dag.

Hvad: Jeg havde været ved frisøren, og der havde været kommentar et eller andet sted, at de ville se kamelen... så jeg ville prøve som så mange andre at tage et selvportræt i spejlet... men der er et eller andet jeg ikke helt har forstået ved det system, for det lykkedes da ihvertfald ikke på nogen måder... den blits gik ind, lige godt hvad jeg gjorde... og meget uligt for mig, så har jeg scrappet mig selv...

Tak for kommentarene i forrige indlæg, og jow, jeg laver de sidste LO'er i denne omgang, albummet skal være færdigt nu... da jeg ellers ikke synes at jeg kan gå igang med næste ferie... næste problem er så bare at finde lommer til det album...

Det er et album jeg har vundet, og er af mærket Scrappers Choice??? og jeg kan simpelthen ikke google mig til det nogen steder??? Nogen der ved noget???

fredag, august 20, 2010

Marocco synger på sidste vers...

Hmmm... er ved at have en fornemmelse af, at det er ved at være længe siden at jeg har blogget. Mit loppemarked var vist sidste indlæg, og på søndag er det vist 14 dage siden... men som tiden dog render....

Nå, men igår fik jeg lige et bette visit af posten, og han havde en lile pakke med til mig. Men siden jeg bestilte dem, er der kommet ændringer på landkortet... nå, men så må jeg jo altså bare bestille igen, og det er jeg godt nok meget ked af.... NOT. Alle diesene er bestilt med et formål, England, fordi der har jeg jo lige været og det samme med Danmark, har jo lige været en tur i København. Frankrig/Paris skulle have været her i efteråret, men nu har vi fået et tilbud vi ikke kan sige nej til, så Paris bliver byttet ud med Berlin i denne omgang... så det var jo Tyskland jeg skulle have haft istedet... Holland, har jeg valgt, fordi det bliver altså også snart, hvis jeg har noget at skulle have sagt... og så er jeg bagefter kommet efter, at det er jo Afrika/marocco jeg sidder og bøvler med lige nu, så dem skulle jeg da også have haft...

Jeg roder stadig med billeder fra Marocco, men er nu oppe på LO nr. 22, og der er vist billeder til 6 stk. mere, eller var det 8 stk? men nu begynder jeg da at kunne se en ende på det. Men jeg er træt af dem, og overvejer stærkt at lægge dem tilside... men ved at det bliver det samme næste gang. Noget af grunde, er at jeg er strandet på papir og på pynt, men synes ikke at jeg vil ud og supplere for fjerde gang. Så nu er jeg begyndt at snige andre papirer fra BG som passer, ind.

Ja, de er blevet meget enkle nogle af dem, men nu er det altså nødt til at være sådan.

Også her er det ligesom det øverste, bundpapir fra en helt anden serie, men de passer da meget godt. Og alt hvad der hedder rester er presset ind, men er faktisk godt tilfreds med dette her LO.

Igen er det rest på rest.... og kan mærke at den serie bare skal bruges til rub og stup, det varer ihvertfald længe inden jeg skal røre noget derfra igen....
Så jeg vil ikke anbefale nogen at lægge sig fast på en bestemt serie til en bestemt række billeder... uha som i nok kan høre, at det trækker tænder ud.
Kan i alle have en fantastisk weekend derude... jeg skal til globryllup i morgen lørdag, og søndag får jeg besøg af Netti og mand, og begge dele glæder jeg mig rigtig meget til.

søndag, august 08, 2010

Det bedste loppemarked i år....

Lige hjemkommet fra bagagerumsmarkedet, og inden alt det nykøbte får en plads, skyndte jeg mig lige at tage billeder af disse. Synes vi har fået så mange lækre ting, og at der stadig var masser af andre lækre ting som jeg ikke lige kunne bryde hovedet til hvad jeg skulle med det, og så var der jo lige den der med økonomien.... men omvendt, kunne jeg ikke leve uden, så havde jeg jo nok købt det alligevel...
Ole fandt disse nøglehængere, sådan nogle har jeg aldrig set før, men jeg er da helt vild med dem. Man sætter en nøgle i sit eget nøglebundt, og så sætter man nøglen med bundet i låsen hver gang man kommer hjem, så man ikke skal lede efter dem. Men sådan kommer det jo nok til at gå alligevel, men nu skulle de prøves. 15,-

Et sæt fra Jacob Jensen, termometer og ur. 70,-


Jeg har i et stykke tid, sunget for at få en smal tallerkenrække, ud til køkkenet til mine kogebøger. 40,-


Jeg er lidt farve og tasketosset for tiden, og turkis er absolut en af farvoritterne. 40,-

Alle disse Grand Cru krydderiglas, 5 små og 2 store, plus Lene Bjerre lysestagerne nedenunder. 70,-

Sjovt, jeg er begyndt at farveklatte over hele huset (noget nyt for mig), lime i soveværelset, brombær på badeværelset, og turkis i udestuen og tildels køkkenet. Men i stuen, har jeg sat mig lidt på noget rent hvidt og sølv.

En stor og lækker kogebog af Jamie Oliver, 40,- og 4 blade fra Isabella 20,-

Disse 4 trækasser som er 28x28 og 14 cm. dybe + 3 mere i dobbelt højde, fra en tæjbutik 70,- Ole ville have de store ud til hans værksted, jeg vil have malet mine hvide, sat hjul under, og så bruge dem til dies etc.

2 stk. strik-tunikaer a' 10,- stk. hmmm.... kunne være jeg lige skulle få dem prøvet.

Denne her skind-bolero, kunne jeg frygte var et fejlkøb, og den var noget nærmeste det dyreste jeg købte, incl 4 DVD'er. 100,- men nu må vi se....

Derudover, købte Ole en spisebordslampe til udestuen 25,- en kaffetragt 5,- en Black & Decker flishugger + et par hvide skøjter (som konen havde nævnt hun skulle bruge til noget deko til jul) 200,- 3 mere dvd film 30,- og så fandt jeg lige 4 Barbiebøger til 6,- for dem alle.
Det var bare så godt, og vi gik gennem det op til flere gange, og fandt noget nyt hver gang. Der var bare så meget. Så jeg vil helt bestemt mene, at det er det bedste marked jeg har været på i år, og jeg har altså været på temmelig mange. Hvad med dig, går du på loppemarked, og hvad leder du efter, eller er det ligesom mig, at jeg vidste ikke at jeg manglede det, før jeg lige så det.

tirsdag, august 03, 2010

LO... opdatering...

Sædvanen tro, ja, en tradition er det vel, når noget er gjort mindst 3 gange, og det er mine scrapbesøg hos Netti i Tversted vist ved at være.

Inden ferien lavede jeg de første 2 LO's, men af en eller uransaglig årsag, har jeg aldrig fået dem vist... og indrømmet, så manglede de vist også lidt journaling.

Her har vi været nede ved det berømte Blå ishus, og er fortsat ned på stranden , selvfølgelig for at nyde begge dele. Det er gode is, ingen tvivl om det, mennnnn.... så længe man ikke har fået en is fra Vaffelhuset i Øster Hurup, så har man ikke fået virkelig god is ....LOL...

Her fra en anden gang, hvor vi sidder og scrapper ved et campingbord i forteltet. Ikke meget plads må man sige, men det fungerer faktisk rigtig udemærket.

Et af de LO'er jeg lavede den dag, er fra vores tur til Marocco. Dem havde jeg lykkelig glemt alt om, indtil jeg for små 14 dage siden, blev nødt til at tømme of fjerne et skab i stuen.... sagde jeg lykkeligt i fortid... suk... men nu skal de altså have et træk mere.... nu er der jo noget London og københavnertur der begynder at trække...
Her er vi i Marrakesh, på den berømte plads, Djema el fnaa, hvor Malu og jeg fik lavet Henna-tegninger... øjj de var flotte.. ærgeligt at jeg ikke var scarpper dengang, for så havde jeg ganske sikkert taget et billede af vores hænder og arm....

Dette LO fik jeg ikke helt startet på, andet end at jeg lige havde ideen til hvordan det skulle se ud, men havde ikke det med jeg skulle bruge... så det var nærmest det første jeg lavede, da jeg kom ind af døren herhjemme. Så man kan vel nærmest sige at jeg havde lavet det i tankerne...
Men til gengæld, fik jeg startet op på et, som nærmest bare skal limes sammen, men det har jeg overhovedte ikke skævet til siden vi kom hjem. Underligt...
Jeg har stadig ferie ugen ud her, og så går starten på mandag. I disse dage har vi tøsebarnet, så der skal lige lægges lidt feriestemning ind igen. så imorgen tager vi til skagen, og vi taler om ørnereservatet, den tilsandede kirke og en tur i ormen ud til grenen. Ja, Jensens fiskerestaurant er jo nærmest et must for Ole og jeg, så der ender vi helt sikkert også. Glæder mig sådan, holder så meget af at komme til skagen.

Dagen igår...

I går var det Marie-Louises fødselsdag, hele 22 år blev hun, og ligesom ved alle de andre af børnenes fødselsdage, så undrer jeg mig over hvor søren tiden bliver af. Jeg syntes engang, at vi havde alt den tid foran os, som vi overhovedet kunne ønske, men nu synes jeg da engang imellem at tiden smutter mellem fingerne for mig.


Ja, det er ikke fordi datteren er en prinsesse der er blevet forvandlet til en frø, indtil prinsen kommer (ham venter vi nemlig på endnu), men det var en uinviteret gæst, vi havde.
Jeg gik ud i sommerhuset (udestuen) for at dække morgenbord, og det første jeg får øje på en ham/hende her, som sidder og stirrer på mig. indrømmet, det gav et lille gib i mig. Men jeg syntes faktisk at den var lidt sød, og at den havde nogle skønne farver, og fotograferes skulle den jo. Sjovt, jeg har lige lavet et LO, med den pindsvineunge vi havde på besøg "Hvad byder man uventede gæster", men tror dog at næste LO skal hedde "Hvad byder man ubudne gæster"... og det blev en tur i vejviseren. LOL...

Her er min prinsesse, dog kaldt sveske i 22 år nu, med de sidst udpakkede gaver, en kartoffelskræller og pizzaskærer. Ja, der er mange praktiske ting på ønskesedlen lige for tiden, da hun efterhånden pønser på at flytte hjemmefra. Da hun skal til at rejse frem og tilbage til Aalborg hver dag, og hun gruer allerede for de daglige lange busturer.
Marie-Louise er blevet optaget på lærerseminariet, jeg glæder mig sådan på hendes vegne, og jeg er så stolt af hende. Men samtidig tænker pædagogen i mig, hvad søren gik der galt i hendes opdragelse.... Lærer, når man nu kan blive pædagog...LOL... Så en er nu afsat, og så er der kun en tilbage... Så må vi se, hvad der skal ske næste år. Endnu en til Lærersem. eller bliver det militæret...

Om aftenen tog vi en tur ind til Aalborg for at spise, og vi har faktisk i et par mdr. talt om at ville prøve denne nye kinesiske (Mongolske) restaurant. Den er et af de nye tiltag på vores efterhånden utrolige flotte havnefront. Jeg vil sige at maden var rigtig god, var især facineret af, at man selv kunne gå rundt og blande sin mad, og så ud i køkkenet og få det stirfried. Men indretningen, var sørme ikke noget at skrive hjem om.

Så et stort tillyke til datteren, både med de 22 år og optagelsen på lærerseminariet. Det bliver nu til en helt ny epoke i dit liv, og jeg/vi glæder os til at følge dig i den.