Viser opslag med etiketten Krybende benved. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Krybende benved. Vis alle opslag

tirsdag den 19. juni 2012

spiderman

I forgårs havde min knægt scoret sig et nøgle garn ude hos sin farmor.Ii går blev det som omsat til en gang kombineret spiderman spind / fælde som jeg skulle fanges i. Det endte dog med at han selv blev mere viklet ind :-)

Som tigligere vist så hygger den almindelig timian sig gevaldigt i stensætningerne. Men nu er de smalbladet også godt på vej. De er blevet rigtig store, så det bliver helt fantastisk når de alle står med blomster.

Der er også blevet flyttet rundt på de krybende benved som jeg havde stående på de to skråninger. De er nu fjernet fra selve skråningerne, og samlet (meget tæt) ude foran

Det betyder at jeg nu har to skråninger, som jeg skal have kastet mig over. Det svinger noget frem og tilbage hvad jeg vil gøre ved dem. Min kone mener at vi skal lave et stenbedsprojekt med krydderurter som Camilla Plum vist i søndags (den er jeg med på, bare ikke på hele arealet). Der skal også laves plads til en røvfuld lavendeller, samt nogen store stålbuer med slyngplanter. Jeg er ikke helt sikker på at det bliver færdigt i år :-)

Men der også stadig gang i betonkrukke produktionen :-)
mvh
Lars


søndag den 20. maj 2012

Krybende benved igen igen

Nu har det længe været køligt og fugtig forårsvejr. Egentlig gode betingelser hvis man vil flytte rundt på nogen planter, når man læser de traditionelle havebøger. Men sådan er det ikke i min personlig havebog, som i øvrigt hedder "overlever din planter denne behandling, så overlever de alt" Så i dag hvor foråret / sommeren rigtig meldte sin ankomst, og meterologerne lover varme og tørvejr de næste mange dage, så besluttede jeg mig for, at nu skulle der fandme flyttes krybende benved :-) Det er et større projekt med mine skråninger som jeg er startet på. Hvor stort det helt bliver, ved jeg ikke helt endnu, men i hvert fald skal skråningerne ryddes fuldstændig så de kan bliver renset for ukrudt.

Men det var nu ikke kun planterne som havde det hårdt, det var varmt at flytte rundt på dem, og det tog en del længere tid end jeg havde regnet med. Så må indrømme at nakken er blevet temmelig rød, men en sommer uden en lille solskoldning er ikke en rigtig sommer (bla, bla, bla jeg fortryder bittert at jeg glemt solcremen) (Min kone mener jeg har fået solstik:-) Nu mangler jeg bare skråningen på den anden side af grunden, men det må ske i løbet af de næste par dage.

Der er naturligvis vanen tro en ny bænk på vej. Der var en som havde bestilt et sæt betonben til en bænk, og det fik sat gang i mine egne bænk behov (klassisk afhængighed på niveau med slik, chokolade og is) Denne gang er planen en stor planke med bomkant, er spændt på hvordan det bliver sammen med et par skarpe / kantet betonben. Desværre har mit normale savværk drejet nøglen om, så jeg har været ude at finde et nyt.  Hvis det bliver en suces, så har jeg allerede et par ideer mere i den retning oppe i hovedet. Men først må jeg heller få flyttet de sidste benved'er.

Håber at alle har nydt det gode vejr

lørdag den 14. april 2012

Baglæns dag

Så en dag har jeg haft i dag. Efter at have starte på arbejde i tirsdags, har jeg virkelig set frem til weekenden. Jeg var også rimlig hurtigt ude i haven her til morgen. Men hurtigt begyndte jeg at kede mig. Ikke fordi der ikke er noget lave, men det er kun sådan noget pusse nusse halløj, såsom at fjerne udkrudt i mine benved, rydde op, og sådan noget fnidder fnadder. Jeg manglede simpelthen et projekt der involverede adskillige kubikmeter jord, flere tons beton og sten. Jeg vil så skynde mig at slå fast, at jeg ikke har kastet mig ud et nyt anlægsprojekt. Jeg har simpelthen haft en stille og rolig dag udenfor, hvor jeg nærmest har gået baglæns. Først blev der fjernet ukrudt i de famøse benved, som flere steder er kommet godt i gang.

Bagefter gik turen op til plantskolen sammen med min knejt på 6år (efter vi havde spillet fodbold og ordnet verdens situationen, som i øvrigt ikke er så advanceret når man er 6år). Egentlig var det mening at vi ville have 2 blåbærbuske. Men det endte i stedet med to ribsbuske, og eftersom vi forvejen har blåbær, så var det vel egentlig et godt valg. De er blevet plantet krukker (betonkrukker naturligvis :-)  mellem jordbær bedene.
Men min søn kan faktisk godt lide at komme med ud at købe planter. I dag ville han gerne have nogen violer med hjem til sin mor, og det fik han naturligvis lov til (han ved allerede at det give fedterøvs point:-)) De ser nu også fine ud i betonkrukken med elefanthud overflade.
Ellers venter jeg på at min blårregn rigtig kommer i gang. Jeg tror den bliver fantastisk i år. Der er allerede mange skud og knopper, så mon ikke der snart sker noget mere. Til gengæld er min montana rubens noget medtaget. Jeg var lige ud at fjerne nogen af de døde grene, og der skulle fjernes meget. Men den skal nok komme sig igen.

Næste store projekt er Danmarks mesterskabet i omlægning af indkørsel. Indtil videre har jeg lagt den om 2 gange, og i år blever det trejde gang. I år skyldes det dog, at jeg vil have noget poleret sten-beton som rendesten/afvanding. Rendestenene er støbt, de mangler blot at blive slebet og poleret. Det bliver nu rart at komme igang med et ordentlig projekt :-))))
Spirea hækken ved bålpladsen er godt på vej

stenurt lavet sidste år





fredag den 30. marts 2012

Krybende benved sådan!

Som skrevet har jeg et lidt anspændt forhold til min krybende benved. Men jeg har læst flere steder, at de ynder at vokse opad espalier. Jeg har jo også set, hvordan de nyder at vokse på stensætningerne. Så tog lige en hurtig omgang på google, og fandt sørme mit næste projekt. Billederne er fra http://forums.gardenweb.com/forums/load/cottage/msg0603591914142.html

torsdag den 29. marts 2012

Grønne fingere?

Hvorfor hedder det egentlig "grønne fingere" jeg synes mere mine fingere bliver brune og beskidte, når jeg har været i haven. Nå det er nok det samme tricks som den gang man navngav grønland. I mit sidste indlæg havde jeg en længere pyskologisk udredning omkring mit kommende haveprojekt. jeg kunne nu komme med en endnu længere forklaring, hvor jeg krænger hele min sorte sjæle ud for danmarks befolkning, men det vil undlade, og blot konstatere at planerne er ændret. Så de sidste par dage har jeg ligget med en vis legmesdel i vejret og pillet ukrudt ud af mine krybende benved. Undervejs har jeg bandet og tænkt meget på roundup og andre læskedrikke.

Men jeg tror faktisk, at det var umagen værd. Der er rigtig mange udløbere på vej, så måske bliver det lykkens år i år. Jeg vil dog hjælpe dem lidt på vej, og lave en røvfuld smalbladet timian, som kan hjælpe med at dække jorden. De benved som opad en stensætning har det rigtig hyggeligt, og har allerede lavet en masse ny skud.



Sidste år satte jeg en hel del forskellig løg, og det ser ud til at de fleste er kommet godt over vinteren. De første påskeliljer er begyndt at springe ud, de bliver så efterfulgt af sorte og hvide tulipaner, som så skal efterfølges af forskellige allium'er, og til sidste vil jeg slutte sæsonen af med et hav af forskellige valmuer (det er planen)







Jeg har også fået sat nogen påskeliljer i krukker på terrassen


Nu håber jeg bare at weekendens kolde vejr, ikke smadrer alt for meget at det som er lige på nippet til at springe ud.