Det er sjældent at vi to uger i træk ror den samme tur. Det skete denne dag, fordi vinden kom fra nord og læmuligheden så som den eneste mulighed er strækningen fra Møllekrogen til Skovbroen. Men vejrmæssigt blev det en helt anden tur end sidste uge. Denne dag kom der kold polarluft væltende ned over os fra nordlige retninger. Det gav flotte truende skyer og et utal af kig til regnbuer, samt en blæst der ville noget.
Blæsten kunne især mærkes, da vi rundede Selsø hage på udturen og roede nordpå mod Østby havn. Her kom vinden lige imod på hele turen frem til frokoststedet. Vi var lige gået i land på læsiden af havnen, da der for første gang i denne vintersæson begyndte at komme hagl fra oven, efterfulgt af lidt regn.
Vi kunne under frokosten sidde i læ unden en oplagt båd og havde et flot kig ud over fjorden, hvor vejret hele tiden ændrede sig. Palle havde lækker kage med.
Efter frokost gik vi en tur sydpå langs et dige, som var blevet gennembrudt under Bodil; et meget stort stykke land var blevet oversvømmet. Vi fik rørt os og fik varmen, inden vi igen skulle i kajakkerne.
På vej tilbage havde vi medløbende bølger helt frem mod Selsø hage. Det var en ren svir. Langs den sydvendte kyst havde vi noget læ. Men slemt blev det det sidste åbne stykke over mod Klinten lige inden Møllekrogen. Her kom vind og bølger lige imod os. Det regnede også. Det var som om stykket var uendeligt langt. Vi blev godt spredt; alle kæmper og det er svært at holde sammen og ro forsvarligt. Vi har prøvet det mange gange før at denne situation opstår, selvom vi aftaler, at vi skal holde sammen.
Endelig fremme i Møllekrogen kunne vi lægge kajakkerne på bilerne og drikke en sidste kop kaffe. Palle havde gemt halvdelen af kagen; hver en krumme blev spist.
Finn havde sin nye tørdragt på for første gang. Og Kristian brugte dagen til at tage hul på sin nye tilværelse som pensionist.
Vi var 8 der på en flot dag fik roet 20 km.