Gustav faldt af en mooncar i børnehaven igår formiddags og slog sig ret meget. De ringede først til mig 15.40 (lige lovlig lang reaktionstid efter min mening!), mens jeg sad hos frisøren.
Sprang op af stolen, op på cyklen 5 km hjem, pakke en taske, smøre et par boller til ventetiden på skadestuen, ringe til Gustavs far og informere ham, over til genboen og bede hende købe ind for mig, og så ellers løbe op til børnehaven iført klapvogn, telefon og halvfærdig frisure ... 20 minutter ... de kalder mig lynet!
Heldigvis var der ikke så travlt på skadestuen, så det varede kun 2 timer fra gik ind ad døren til vi gik ud igen ... en træt dreng iført armslynge. Han har brækket kravebenet den lille stakkel :(
Natten har været præget af uro - den stakkels lille manse kan jo ikke lade være med at vende sig og ligge på den side, der er brækket. Jeg har ellers prøvet at pakke ham ind i puder i sofaen så han kunne sidde op og sove - men vi ved jo alle hvor irriterende det er at skulle sidde op og sove ... håber han kommer sig hurtigt så han ikke skal have så ondt hele tiden ;/