søndag den 10. juli 2011

Endelig nyt

Hmmm - Det dersens flytten bloghalløj er udskudt, for det kan jeg da slet ikke finde ud af :/ Satser på, at det blir bedre her, og kører lidt videre

Har fået lavet en BOM (Book Of Me) i miniudgave og a la art junque...

Her er et lille sneak peak, får taget flere billeder imorgen, når lyset er bedre



BOMknus

søndag den 3. juli 2011

Overvejer at flytte til WordPress

Jeg har desværre været en af dem, som har døjet urimeligt meget med Blogger-problemerne, og derfor overvejer jeg meget seriøst at flytte min blog..

Nu er jeg så bare en klump til det tekniske og til engelsk, så jeg følger spændt med inde på SS, hvor der er kyndig hjælp!

Håber I følger med til den nye blog, hvor der så oss automatisk vil komme mere gang i bloggen igen. Der er ikke meget ved at blogge, når man ikke kan supplere det med billeder - Hvis jeg da overhovedet kan få udgivet noget :/

Får I nydt sommeren, selvom den ikke er så sommerlig? Sidder i skrivende stund og har godt og grundigt ondt af de stakkels sjællændere, som jo er blevet noget oversvømmet. Håber ikke du og din familie er berørt af det - Bor heldigvis i NJ, så vi fik bare lidt byger og torden ;)

Problemknus

mandag den 20. juni 2011

Art junque og BOM i een

Vil gerne prøve kræfter med begge, og da jeg trænger til et projekt hvor jeg bare kan slå mig løs, så var det oplagt at lave det i samme omgang ;)

Lavede et Maze ud af et stykke TH-papir og så var basen lagt.



Gik først i gang imorges, så er ikke kommet så langt - Men er en ide til alle jer, som gerne vil prøve noget andet end lige det gængse. Inde på mit yndlingsforum Scrapsisters er der (foruden en guldgrube af emner) en del om det lige nu, og er klart et besøg værd! 

Er du hoppet på Journaling/junque bølgen, eller har du planer om det?

Nytænkende knus

lørdag den 18. juni 2011

Sigurds Barnedåb

Betterøven kom til at hedde Sigurd, opkaldt efter sin farfar.. Der var ikke et øje tørt, og den kære farfar var self meget rørt over det!

Vi havde alle en skøn dag, og søs, svoger og de store nevøer var self lettede over at kunne kalde ham ved navn i det offentlige rum *GG*

Har jo haft gang i at lave buksekortspynt og standere med billeder af ham. Derudover skulle der laves 40 barnebluseservietter - Gør det ALDRIG mere! Uf, de tar lang tid at lave - Men så virkelig godt ud

Et af de færdigdækkede borde

Min søsters plads - Her ses pynten tydeligere

Søs med det bette dåbsbarn

Hele den lille familie efter dåben


















 




Er ved at lave et album over dåben - Det er todelt, så der i den første del er om selve dåben, og i den næste er der de billeder der blev taget af os alle hver især - Familierelateret, faddere osv. Der er lidt arbejde i det endnu, især på forsiderne, men elsker at sidde og nusse med det :)



Det var alt for denne gang.. Fra over middag til i nat skal vi ned og hygge om nevøerne. Søs og svoger skal til dobbelt 30 års føsdag, som er en temafest. Det er firserne der står for spil - Eller badtaste, som det årti vist er mest kendt for :P

Er spændt på, hvordan det kommer til at gå med Sigurd. Lang tid siden jeg har passet en baby på 2 mdr, men har heldigvis min forlovede med som backup!

Håber I har en skøn weekend

Spændte knus

fredag den 17. juni 2011

Så prøver vi igen...

Har haft massive problemer med Blogger, så har ikke kunnet komme til - Men nu lyder det til, at der er flere og flere der når igennem, så vil da lige forsøge igen ;)

Vi fik lavet vores nye terrasse i Bededagsferien, og selvom vi ikke har kunnet bruge den vildt meget, så er vi SÅ glade for den! Mine brødre og vores kammerat lagde et stort arbejde i den og det er vi SÅ taknemmelige for!

Lige lidt billeder derfra:

Kæresten kører sand til

Mor var oppe og hygge - Og hjælpe mig med at lære at lave Mors gryde!

Lillebror Peter stamper sandet

Mor, kærestens søn og jeg tog et spil Ludo i et hjørne - Rigtig sjovt!

Peter anlægger de første sten - Et stort øjeblik, må jeg sige

Mor og Rasmus skulle afprøve kunsten at tage armbøjninger - Rasmus vandt vist stort *GG*

Peter og lillebror Claus nivellerer

Claus lavede en lille mur op til bedet - Og fik tid til at se på pudset. Man ER vel murer!

Så blev den sidste sten lagt, og der mangler kun den lille mur. Terrassen støttede bedet før

Vi låner nogle sten af Peter, indtil vi får lavet den endelig trappe. Den skal lige designes

Crewet bag terrassen nyder en kold øl efter endt arbejde - Velfortjent!

Og sådan så den ud, efter vi havde vores første grillaften derude... Tusind tak gutter!


Det hele tog ca 2 dage, så det var hurtigt lavet! Nu nyder vi den i de korte stunder vejret tillader det. Kæresten har plantet nogle krukker til, som pynter godt

Nu mangler vi kun at få lavet en permanent trappe, og så skal der hegnsider op i den ende man kan se på det sidste billede. Den vender op til en trafikeret vej, så der vil vi gerne afskærmes fra nysgerrige blikke. Desuden bor vi få hundrede meter fra Limfjorden i dén retning, og det gir en del vind - Dén får vi oss skærmet lidt imod. Den del skal desuden overdækkes, så man kan bruge den i dårligere vejr, og så vi kan tørre tøj ude, selvom det regner - Glæder jeg mig SÅ meget til ;)

Nu kommer det spændende øjeblik, om jeg kan udgive. Krydser fingre, og trykker udgiv :)

onsdag den 25. maj 2011

Billedbordpynt til barnedåben

Fandt ud af, at de her vist var det nemmeste at lave - Og så er der noget at se på for alle, som ikke har set ham gennem hele hans (På det tidspunkt) næsten 2 mdr lange liv


Nåede ikke at tage billede efter de var pyntede, men kommer, når jeg tager billeder af de færdigpyntede borde. De vakte stor lykke, og passer perfekt til resten, så det var jo skønt at aflevere ;)

Nu er jeg i gang med at folde servietter i barnebluser - Et større projekt, men det kan jo næsten ikke være andet til en barnedåb!

Lillebror har været på sygehuset igen - Men nu er han endelig blevet raskmeldt!! At hans vejrtrækning er så overfladisk, at han trækker vejret dobbelt så hurtigt som andre spædbørn, kan de ikke forklare, men han vokser sikkert fra det.. Så det var en glædens dag for alle - Især for den lille familie, som nu endelig kan slappe af, nyde babyen og få forberedt det sidste til dåben..

Storebrødrene har været SÅ dygtige gennem hele forløbet - Men self føler de sig lidt overset, så det blir der rådet bod på nu, så meget som det kan lade sig gøre.. Godt de er så store, så de bedre kan forstå, hvorfor det har været som det har

Lige et par nye billeder af Betterøven, under hans sidste indlæggelse, hvor jeg var med


At ligge på maven er klart det bedste der findes!

Scoresmilet øves flittigt - Mon det er noget brødrene har lært ham? ;)

Vi har fået lavet ny terrasse i Bededagsferien, og hold da op hvor er den blevet flot! Skal lige ha kigget alle de mange billeder igennem, og så oploader jeg, så I oss kan se det flotte resultat

Lettede knus

onsdag den 18. maj 2011

Mangler inspiration :/

Nu er buksekortspynten helt færdig


Det gik nemt nok, men syns det er for lidt pynt - Især fordi de kun er 7 * 9 cm. Har prøvet to stks barnevognsmodeller Simpel barnevogn og Advanceret barnevogn, men min tålmodighed er slet ikke til det! Jeg har faktisk været ved at tude af frustration over dem, og det skulle jo gerne være et sjovt og dejligt arbejde ;)

Så nu er jeg ved at finde på noget andet - Evt med nogle af alle de billeder jeg har af ham.. Håber der snart dukker noget op, da det skal være færdigt inden Grundlovsdag.

Har du prøvet at blive så frustreret over noget, at du begyndte at græde - Eller er du slet ikke til at slå af pinden?

Frustrationsknus

mandag den 16. maj 2011

Shame on me!

Har været slem, men retter lige op på det

Skabelonen til buksepynten har jeg downloadet inde hos Scrapsisters

Hvis du ikke allerede kender siden, så vil jeg foreslå dig at kigge magasinet igennem og læse de skønne artikler, som de skønne tøser derinde har skrevet. Det er et skønt forum for scrapbooking og andet relateret - Så er du interesseret i at snuse til emnet, så er dette stedet!

Så blev den reddet, og nu vil jeg til at lave en barnevogn i karton til barnedåben. Der skal laves min 6 stks, så håber ikke den er for besværlig at samle ;)

Skamfulde knus

søndag den 15. maj 2011

Nevøer og pynt til barnedåb

Min store nevø, Victor, skulle med onkel ud og fiske idag, så kørte ned og hentede ham og lillebror Oliver igår aftes. Så kunne jeg jo oss lige hygge med søs og beundre babynevøen :)


Oliver med Lillebror. Han er så god til ham, og tager ham gerne op og trøster ham


På vej derned stod det stedvist ned i stænger, og pludselig vil bagrudeviskeren ikke mere. Nå, det var der jo ikke så meget at gøre ved, men syntes godt nok det var grimt, ikke at kunne orientere sig ordentligt bagud.

Da jeg nåede tæt på byen, hvor min søster bor begyndte det at lugte brændt! Hugger bremserne, blinklyset til og så ellers ind til siden - Men kunne ikke se noget som helst, og da intet lyste eller gjorde noget, så kørte jeg videre, med en MØJ grim lugt i næseborene

På vej hjem lugtede det oss ret grimt, men vi overlevede alle - På et hængende hår, ifølge nevøerne!

Vel hjemme igen stak jeg hovedet ind ad døren og råbte til kæresten, at bilen altså lugtede brændt - ER I GALE, HVOR KAN MIN KÆRESTE LØBE STÆRKT!!!! Han kommer ud, og kan ikke lugte noget - Indtil Oliver orienterer om, at lugten kommer fra bagagerummet.  Op med klappen, og så ellers på jagt. Efter en lille omgang Sherlock Holmes finder kæresten ud af, at det er motoren til viskeren der er stået af. Den er så overophedet, og det er det der lugter så slemt! Så nu skal jeg til huggeren imorgen, og ha tiltusket mig en ny

For at det ikke skal være løwn, så er tørretumbleren begyndt at udsende underlige (Og foruroligende) lyde, så skal ha fat i elektrikeren oss. OG! så er gasfyret ved at være stået helt af, så vi hele tiden skal ud og kickstarte det :/ Det vil koste 5000 kr at få det skiftet ud, som det er galt med - Så nu er jeg helt glad for, at hele vores vej og forhave er omdannet til voldgrav og maskinpark, fordi vi snart skal have fjernvarme!

Halvdelen af vores hegn rundt om haven er taget af hængslerne - Både pga fjernvarmeinstallationen (Der har de taget det fag af, hvor vores postkasse hænger - Så den står lidt henne ad gaden GG). Og så fordi vi er ved at forberede til at få lagt terrasse. Der skal jo mange ting ind til at ordne det, så det er et usselt syn - Heldigvis blir den (Forhåbentligt) lagt på fredag, hvor der strømmer folk til i hobetal - Mine småbrødre, søster, svoger, nevøer og to unger de skal passe. Så der blir delt trillebører ud til ungerne, så kan de køre sten til dem der skal lægge dem - Knap 40 m2 herregårdssten gir en del ture!

Har lavet lidt pynt til Lillebrors barnedåb, som I lige får med på faldrebet

Bordkort i en helt enkel stil

Bordpynt a la buksekort


Flot hvis I stadig er med - Men nogle gange er der jo meget på hjerte ;)

Uheldige knus

mandag den 9. maj 2011

Dusk afløst af Mini ;)

Var jo nede hos min mor igår, og besluttede at afløse den obligatoriske dusk med et minialbum.. Alle butikkerne heromkring var lukkede, så det ville blive til en alt for dyr og alt for vissen buket fra en tank - Ikke lige i mors ånd, ved jeg..

Og hun er så glad for at få mine projekter (Jeps, en mors stolthed rækker langt op i voksenårerne *GG*), så lavede lige et MEGET hurtigt mini med Betterøv igår morges. Det bragte heldigvis lykke, sammen med de andre ting - Meeen, ville nu gerne ha haft en flot dusk til hende :/ Må blive næste år!








Derudover fik hun noteholderen og et gavekort til en overraskelse!



Der er en tag indeni, men så nu her, at de var helt slørede, så det blir I forskånede for ;)

Vi var en tur på handel i Bilka, nu jeg endelig var i storbyen. Dér var der de sødeste Coca Cola-piger, som delte minidåser ud - 15 ml, så de var bare små og kære.. Så ikke min mor der er en kæmpe, bare dåserne der er MØØØØJ små



Håber alle I mødre blev fejret som I fortjener, og havde en skøn weekend. Idag skulle blive årets varmeste dag, så mon ikke man skulle smøre lidt solcreme på de vinterblege lemmer og komme ud og nyde det?

Vi har ikke nogen terrasse mere, og lige udenfor vores have er der vejarbejde = Lange bilkøer, så skal lige ha fundet en hemmelig krog i haven. Er ikke lige typen der har lyst til at sidde til åben skue :D

Varme knus