onsdag den 27. april 2011

Påske og "falsk krokodilleskind"

Ja, det er noget af en blanding, men det skal jo ikke altid være forudsigeligt ;)

I påsken havde vi besøg af mine to store nevøer, mens mor og stedfar prøvede at få en smule søvn, som de mangler lidt af, efter Lillebror har gjort sin entre! Elsker når de er her, fordi det er så sjældent vi ses - Og så er det dejligt, endelig at bo i et stort hus hvor der er plads til dem både ude og inde

Her er Oliver oppe ved Beredskabet, hvor en af mine kammerater bruger meget af sin fritid. Victor var med Onkel ude at fiske, så det var lige perfekt at komme derop og kigge. Et stort hit, at han kunne sidde i bilerne, og se alt det de indeholdt og kunne gøre

Senere fik de en tur på scooteren, som min kammerat havde hentet - Billigere at køre den på de korte ture, end at tage bilen jo.. De fik selv lov til at bestemme farten, på den korte tur på grusvejen - Den kom godt op i fart! :D


Og så er Lillebror blevet to uger - Og er allerede meget mere vågen og med. Han er rigtig sjov, fordi han tit ser så undrende på mig - Jeg ligner min søster, og med hans begrænsede syn kan han jo ane konturerne. Men stemmen og duften er helt forkert, så ikke noget at sige til, at han er forvirret. Elsker at være sammen med ham, fordi han er så sjov og har de sødeste lyde - Havde helt glemt, hvor dejlige små børn er

Og så til det falske krokodilleskind. Er ikke sikker på, at billederne gengiver effekten, men jeg prøver. Det er papir med krokodilleskindsmønster, som jeg har farvet, distresset og givet Matte Multi-Medium.. Der skal laves mere ved dem - Og albummerne skal selv oss fyldes - Men ville lige vise jer det, og dele min begejstring over det

Elsker papir, fordi det indebærer så mange muligheder! Mange andre ting kan bare pakke sammen, selvom de er nok så lækre -Papir vil altid være min favorit, og jeg har efterhånden lært mange teknikker til at forskønne det


Det var alt for denne gang.. Vil videre med at lege med albummerne, og der skal laves lidt tags til Søs´ album om Lillebrors første dag

Krokodilleknus

torsdag den 21. april 2011

Lukning af album og billeder af 1 uge gammel Lillebror

Blev ikke helt så avanceret som jeg havde tænkt mig - Men er glad for resultatet, selvom det er primitivt ;)

Det blev til en nøgle, som blev sat fast i grungepapiret i ryggen med ståltråd - Det blev viklet, så nøglen blev løftet fra papiret og så kan der fæstnes en karabinhage i den. Har farvet både nøgle og karabinhage med Ginger alcohol Ink fra Ranger og slebet det med sandpapir bagefter for et slidt look





Nu skal der laves lidt flere tags, og så skal søs ha det i forsinket barselsgave. Var nede hos hende og drengene igår, og hun er så forelsket i det, at det jo ikke kan være anderledes! Hér får det slet ikke samme opmærksomhed, og det er jo til Lillebror, når han blir ældre :D

Lillebror vokser godt - ca. 400 g og 1 cm er han vokset på en uge, så søs har bare succes med dén amning, som hun sådan har ønsket sig! Blir så øm om hjertet når jeg ser hende sidde og amme ham, for hun ser så forelsket ud... Men han ER oss bare tæskelækker







Det er min søsters 3. barn, men hendes mands første, og han er helt rundt på gulvet af glæde over sin søn - Han er normalt en RÆJTI mand, som ikke viser følelser eller gør sig blød, men hér har han måttet kapitulere! Det er så dejligt at se, men da han allerede er verdens bedste og mest omsorgsfulde stedfar, så havde vi det egentlig lidt på fornemmeren :0)

Idag har dagen indtil videre budt på omrokering i det kreative hjørne af kontoret, rengøring, tøjvask og kreative sysler. Nu vil jeg smutte ud i det gode vejr, og hjælpe en kammerat med at gøre hans bil ren - Og mon ikke oss vores egen får en tur? Det er jo med at nyde det gode vejr, mens det er her!

Aktive knus

mandag den 18. april 2011

Lillebrors album

Her er de foreløbige billeder af Lillebrors album - Er stadig i tvivl om, hvordan det skal lukkes, men finder nok på en løsning ;)








Nu skal der laves lidt tags til billeder og journaling - Og ja, så forsiden og omslaget

Tænksomme knus

Problemer med minialbum

Er ved at lave et minialbum om Lillebrors 1. dag - Men det blev lige lidt tykkere end jeg lige havde regnet med, så nu skal der tænkes kreativt mht til forside/omslagslukning..





Plejer jo at lukke med snører, men ville være sjovt at prøve noget nyt - Så smider udfordringen ind på Scrapsisters, og ser om de kloge damer dérinde har en ide.. Eller, måske har DU en ide?? Der skal være åbent i siderne pga tags mm ;)

Problemknuserknus

torsdag den 14. april 2011

Lidt billeder fra igår

Ja, kan da ikke lade være med at smide lidt på







Nu skal der laves et minialbum med hans første dag

Babyknus

Friskbagt lillebror

Så kom han endelig - Han blev født igår kl 14.26. Vejede 3394 g og var 51 cm lang

En rigtig rolig lille dreng, men med lunger som skriger igennem! Hele familien er så lykkelig, og de var hjemme igen til aftensmad.. Var svært at tage hjem derfra, så glæder mig til at skulle derned igen på mandag :D

Stolte mosterknus

tirsdag den 12. april 2011

Så blev det dagen

Endelig blev det dagen, hvor bettesøs skal sættes i gang. Hun sov hos vores mor i nat. Hun bor i Viborg, hvor søs skal føde - Så sparede de lidt tid, og de kunne hygge sig og snakke om den forestående begivenhed.. Imens var svoger hjemme hos drengene, som han så kunne sende afsted i skole i morges..

Lige nu er søs ved at få taget de obligatoriske undersøgelser, inden de finder ud af, om hun skal have stikpille eller have taget vandet.

Er stadig hjemme i Løgstør, hvor jeg render rundt og småtuder af glæde, mens jeg får pakket det sidste og svaret på sms´er og på Facebook - Alle er jo så spændte! Nu vil jeg smutte i bad, og så går turen sydpå, så jeg kan nå at få gået med deres hund, Bamse og ordnet diverse, inden drengerne kommer hjem fra skole..

Opdaterer senere, når der er sket noget mere i sagen.. Glæder mig til at kunne smide et billede af lillebror på bloggen og præsentere ham :D

Hyggelige knus

mandag den 11. april 2011

Nu er det altså lige op over!

Imorgen kl 7.30 blir sætter de gang i min søsters fødsel, så vi forhåbentlig snart kan sige hej til Lillebror! Hun havde termin i tirsdags, men satme om han gad at komme : / Men han har oss verdens mest stædige æsel til far, så han slægter nok bare ham på ;)

Jeg skal være hos de to store, mens mor, stedfar og mormor klarer paragrafferne på sygehuset.. Dét glæder jeg mig så usigeligt meget til - Både fordi vi ses alt for sjældent, efter jeg er flyttet nordpå, men oss fordi det blir mig, som oplever deres ventetid og blir den første til at se deres glæde, når de hører han er landet!

De betyder så meget for mig, så derfor jeg valgte barselssitningen, fremfor at overvære fødslen. Jeg har ikke selv børn, og skal ikke have det, så derfor har jeg SLET ingen interesse i at være med på første parket.. Tror det vil være direkte traumatisk for mig, og det er jo slet ingen gavn til for nogen. Men hun er jo heller ikke helt alene - Hendes mand, Jakob, skal være med gennem hele forløbet og min trofaste, dejlige mor er også med. Hun var oss med til de to stores fødsler, så hun blir en kæmpestøtte for dem begge - For min søster, fordi hun kender hende under en fødsel, og ved nogenlunde hvordan hun reagerer på det hele, og for min svoger, fordi hun kan guide ham, støtte ham og træde i baggrunden, indtil hun er behøvet..

Har slet ikke sovet i nat, fordi jeg jo som sagt har fået det lækre papir mm. Efter at have haft blokering så længe er det svært at stoppe igen og jeg har fået lavet lidt mere til albummet.. Derfor blir I lige spammet lidt mere:








NU må jeg vist hellere smutte ind og sove lidt, så jeg kan være frisk til at gøre resten af hytten ren imorgen.. Så kan jeg nemlig tage afsted med god samvittighed - Og forvente en ren hytte, når jeg vender hjem igen!

Næste gang vi "ses" er nok, når jeg er taget ned til drengene.. Regner med løbende at blogge om fremgangen af fødslen, og om drengenes tanker, forventninger osv på den store dag - Så billeder de dage jeg er der blir ikke kreative, men garanteret glade :D

Lige ved og næsten-knus

søndag den 10. april 2011

Jeg er nyforelsket...

...I t!m holtz´ Crowded Attic! Har fået papirsbloggen og stickers hjem, og for dælan hvor er jeg bare vild med det... Faktisk klippede jeg i det den allerførste aften - Plejer ellers at være fanatisk med at ville gemme det, men med det her kriblede det så meget i fingrene, at saksen pludselig lå i hånden og klippede på livet løs! Og havde det fantastisk med det :D

Lige lidt foreløbige billeder af minialbummet med Lækkerrøvspapiret:












Har længe ikke kunnet komme i gang. Har haft lysten, men ikke kreativiteten - Så derfor bestilte jeg lige en Rangerpakke hos Hobbyboden på Samsø. Fik ovennævnte, Multimedium, alcohol ink, en Glossy Accent og en med crackle. Multimedium har jeg villet prøve i en evighed, men ikke kunnet finde den, hvor jeg også ville have andet - ER altså lidt nærig med den fragt, hvis jeg skal have flere forskellige steder fra, så blir det jo hurtigt dyrt ;)

Alcohol Ink er jo et vidunder! Har farvet på livet løs, især metal, hvilket oss kan ses på mine hænder og negle *GG* Jeg er helt fascineret af, hvor let man bare kan ændre noget fra kedeligt til anvendeligt - Nu skal jeg bare ha sparet sammen til endnu en sending fra Hobbyboden, hvor jeg vil have flere farver. Bestilte kun to brunlige og en sort nuance, hvis jeg nu ikke ku finde ud af det

Nu er grundalbummet i alt fald på plads, og så skal jeg bare ha arbejdet videre med det - Hvilket virker lidt svært for mig lige pt.. Men må jo kredse lidt om det - KK og gode råd modtages gerne! Vil bruge det til ord om livet, til de dage hvor alt virker trælst - Så kan det hives frem, og jeg kan blive mindet om, at det faktisk ikke er så galt som jeg tror :)

Håber I nyder det fantastiske vejr - Vi grillede for første gang i går, med et vennepar.. Dét er altså bare livsbekræftende, hvis I spør mig

Forårsknus