Opskriften var 3 gange Bananmuffins med ialt 600 gram chokolade hakket lidt finere end jeg plejer, da det jo var til mini cupcakes.
Der findes 2 størrelser forme til mini cupcakes, jeg bruger altid de største. Jeg mener der står dia 3.2 på pakken. Frostingen på kagerne blev igen igen italiensk marengs frosting da den ikke indeholder smør, og derfor sagtens kan stå ude hele dagen.
Det er 100 gange nemmere og hurtigere at fordele dejen i mini cupcakesne, hvis man fylder dejen i en sprøjtepose. Jeg brugte klips til at holde styr på dejen når jeg havde en anden portion i ovnen.
Jeg har kun 1 stålform til minicupcakes, så jeg bagte kun en plade af gangen. 1 portion kagedej bliver til 3.5 fyldt "plade"= ca 84 mini cupcakes. 1 portion dej blev ikke dårlig af at stå, selvom bagepulveret står lidt lang tid.. men jeg prøvesmagte flere gange, og den sidste dej jeg fordelte i formen smagte fint. Så husk ikke at lave alle 3 portioner dej (eller 2 hvis du vil have færre) på samme tid.. så bliver dejen dårlig før du er færdig. lav en portion af gangen og vent til den er brugt med at røre den næste sammen
Jeg lavede 4 forskellige farver sommerfugle.
Der kommer snart en guide så du selv kan lave dem
Udover sommerfuglene købte jeg sukkerfigurer i TIGEREN
Jeg synes de er så søde.
Alle kagerne blev drysset med glimmer - jeg var så heldig at få 4 nye farver af min far..
Man kan aldrig få glimmer nok.
Man kan købe glimmer i fx kop og kande til 40 kr pr dåse.
Det lyder dyrt, men de holder virkelig længe.. Jeg bruger ikke kun mit glimmer til kage! Prøv at drysse bøffen, grøden eller kartoffelmosen med glimmer næste gang du får gæster - det er ret sjovt at se folks reaktion og overraskende ansigsudtryk :)
Frostingen er sprøjtet ud med Wilton tyl 1M.
Så er de drysset med glimmer og påsat en sommerfugl
For at få mine klovne og pirater til at stå pænt op på de små cupcakes, har jeg stukket en halv tandstik ned bagved dem. på den måde kan de læne sig op ad den, og bliver stående hele dagen - indtil de skal spises.